Første hastighedstest af nyt satellit-bredbånd skuffer
Nye hastighedstest af SpaceX's Starlink-satellitter viser, at de allerførste testbrugere af bredbåndsatellitterne ikke har adgang til lynhurtigt internet fra rummet. Foreløbige hastighedstest fra Ookla viser downloadhastigheder på mellem 11 Mb/s og op til 60 Mb/s, mens de gennemsnitlige downloadhastighed er på 42 Mb/s hos Mytest.net.
De nye resultater er blevet lækket anonymt på det sociale medie Reddit , og de står i skærende kontrast til en række skråsikre udtalelser fra SpaceXs direktør, Elon Musk, som på en konference i marts lovede gigabitforbindelser med latenstider, altså svartider, på under 20 millisekunder.
I de foreløbige test er latenstiden på mellem 31 millisekunder til 94 millisekunder, med enkelte målinger der nærmer sig 20 millisekunder. Latenstiden måles som tiden det tager i millisekunder for en enhed på jorden at sende en besked til en server via satelliten og få svar retur.
I skrivende stund har SpaceX opsendt omkring 600 Starlink satellitter, og hvis køreplanen holder, fortsætter de med at opsende 60 satellitter ad gangen med 14 dages mellemrum med Falcon 9-raketten resten af 2020. I alt har SpaceX fået tilladelse til at opsende 12.000 satellitter, og så har de ansøgt om at udvide antallet til 42.000 satellitter.
Læs også: DTU-ekspert undrer sig: Dyre bredbåndssatellitter kan ikke bruges til nyt britisk navigationssystem
Myndigheder undrer sig
De foreløbige hastighedstest udgør et reelt problem for SpaceX, ikke kun fordi de risikerer, at mange potentielle kunder vælger satellitbredbåndsproduktet fra, fordi det er for langsomt til computerspil, men også fordi de har lovet de amerikanske telemyndigheder højhastighedsinternet med en latenstid på under 20 millisekunder.
Chefen for de amerikanske telemyndigheder FCC, Ajit Pai, har tidligere udtalt bekymring om, hvorvidt satellitterne faktisk kan levere de lovede hastigheder, og der har været rygter om, at Starlink-satellitterne skulle omklassificeres til en kategori for satellitter med høj latenstid over 100 millisekunder.
De foreløbige resultater viser at Starlink-satellitterne kan levere internet på jorden med en svartid på under 100 ms, men det er stadig langt fra Elon Musks løfter om forbindelser på under 20 millisekunder og en downloadhastighed på 1 GB/s.
Teoretisk er det muligt at opnå så høje hastigheder og korte svartider, da SpaceX satelliterne kredser om jorden i lav jordbane mellem 540-570 kilometer over jordens overflade. Det er markant tættere på jorden end de geostationære satellitter, der kredser om jorden 35.000 kilometer væk, og positioneringsatellitterne som GPS og Galileo, der kredser om jorden omkring 20.000 kilometer fra jorden.
Læs også: Bredbåndsatellitter flokkes om lav jordbane: »Det handler om at komme først«
Frygter rumskrot
Starlink-satellitterne har tidligere givet anledning til rynkede øjenbryn og bekymringer blandt andet hos astronomer og andre rumforskere.
For det første er astronomerne bekymrede for, at de mange satellitter i lav jordbane vil genere udsynet fra teleskoper. Danskere har flere gange kunnet se en lang række af lys på himlen i forbindelse med opsendelse af Starlink-satellitter.
Den bekymring er dog i første omgang snarere en plage end et problem, da de fleste større teleskoper er i stand til at genkende og fjerne satellitter fra deres observationer. Samtidig har Elon Musk fortalt, at SpaceX arbejder ihærdigt på at skjule satellitterne bedre, blandt med en ny overfladebehandling og ved at justere vinklen på satellitterne, især solpanelerne, under opsendelsen. Det er nemlig i den fase, at satellitterne er mest generende, fordi solpanelerne befinder sig i en ‘åben bog’-position, hvilket er et SpaceX-udtryk for, at de så at sige ligger fladt ned langs solpanelernes bagside i en 90 graders vinkel til Jorden.
En anden, og mere alvorlig bekymring er, hvad der sker med de mange satellitter, når de skal skrottes. Det er ikke kun SpaceX der arbejder på at opsende nye satelitter i lav jordbane. Det gør også Amazon og Oneweb, der for nyligt blev delvist opkøbt af den britiske regering. Samlet set er der udstedt tilladelser til opsendelse af op mod 20.000 satellitter de kommende år.
Men der findes endnu ingen internationale regler for, hvordan så mange satellitter bliver fjernet sikkert fra deres kredsløb, så de undgår rumskrot og farlige kollisioner i rummet, hvor trafikreguleringen generelt er meget sparsom.
Læs også: Internet fra satellit kan give kaos af rumskrot og retssager
Ingen danske test
Skulle du have lyst til at teste, om de nye satellitter kan konkurrere med din fiber- eller kabeltv-forbindelse derhjemme, så går du desværre forgæves, i hvert fald i første omgang.
Indtil videre er de første testbrugere begrænset til et landområde i staten Washington, men senere på året skulle SpaceX åbne for en beta-test af systemet. For at komme i betragtning til den test, skal du bo i udlandet, nærmere bestemt mellem den 44. og 52.breddegrad, og have frit udsyn til himlen. Det melder forbrugerorganisationen Stop the Cap.
Danmark ligger omkring den 56.breddegrad.
SpaceX har planlagt at åbne for kommercielle bredbåndsprodukter i USA og Canada i løbet af i år, som så udvides med resten af verden i 2021. Det er især tyndt befolkede landområder, som SpaceX henvender sig til, dels forbi infrastrukturen her ofte er begrænset, og så fordi satellitsignalerne er svage i tætbefolkede byer, hvor signalerne let bliver reflekteret af høje bygninger.
Baseret på de foreløbige test er der umiddelbart ingen udsigt til, at de nye satellitter reelt bliver sammenlignelige med de eksisterende bredbåndsløsninger i Danmark, hvor 93 procent af alle danske husstande i dag har adgang til en 100/30 Mb/s forbindelse.
Læs også: ‘Satellit-toget’ blinker løs: Her er Musks løsninger til at stoppe genskæret
