Første hastighedstest af nyt satellit-bredbånd skuffer

18. august 2020 kl. 12:1961
Første hastighedstest af nyt satellit-bredbånd skuffer
Illustration: SpaceX.
De første hastighedstest af de nye Starlink-satellitter lever ikke op til løfter fra Elon Musk om højhastighedsforbindelser på over 1 GB/s og latenstider under 20 ms. Hvis ikke nye test fra Elon Musk og Starlink løfter hastigheden, kan det blokere for opsendelsen af tusindvis af nye satellitter i lav jordbane om jorden.
Artiklen er ældre end 30 dage

Nye hastighedstest af SpaceX's Starlink-satellitter viser, at de allerførste testbrugere af bredbåndsatellitterne ikke har adgang til lynhurtigt internet fra rummet. Foreløbige hastighedstest fra Ookla viser downloadhastigheder på mellem 11 Mb/s og op til 60 Mb/s, mens de gennemsnitlige downloadhastighed er på 42 Mb/s hos Mytest.net.

De nye resultater er blevet lækket anonymt på det sociale medie Reddit , og de står i skærende kontrast til en række skråsikre udtalelser fra SpaceXs direktør, Elon Musk, som på en konference i marts lovede gigabitforbindelser med latenstider, altså svartider, på under 20 millisekunder.

I de foreløbige test er latenstiden på mellem 31 millisekunder til 94 millisekunder, med enkelte målinger der nærmer sig 20 millisekunder. Latenstiden måles som tiden det tager i millisekunder for en enhed på jorden at sende en besked til en server via satelliten og få svar retur.

I skrivende stund har SpaceX opsendt omkring 600 Starlink satellitter, og hvis køreplanen holder, fortsætter de med at opsende 60 satellitter ad gangen med 14 dages mellemrum med Falcon 9-raketten resten af 2020. I alt har SpaceX fået tilladelse til at opsende 12.000 satellitter, og så har de ansøgt om at udvide antallet til 42.000 satellitter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: DTU-ekspert undrer sig: Dyre bredbåndssatellitter kan ikke bruges til nyt britisk navigationssystem

Myndigheder undrer sig

De foreløbige hastighedstest udgør et reelt problem for SpaceX, ikke kun fordi de risikerer, at mange potentielle kunder vælger satellitbredbåndsproduktet fra, fordi det er for langsomt til computerspil, men også fordi de har lovet de amerikanske telemyndigheder højhastighedsinternet med en latenstid på under 20 millisekunder.

Chefen for de amerikanske telemyndigheder FCC, Ajit Pai, har tidligere udtalt bekymring om, hvorvidt satellitterne faktisk kan levere de lovede hastigheder, og der har været rygter om, at Starlink-satellitterne skulle omklassificeres til en kategori for satellitter med høj latenstid over 100 millisekunder.

De foreløbige resultater viser at Starlink-satellitterne kan levere internet på jorden med en svartid på under 100 ms, men det er stadig langt fra Elon Musks løfter om forbindelser på under 20 millisekunder og en downloadhastighed på 1 GB/s.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Teoretisk er det muligt at opnå så høje hastigheder og korte svartider, da SpaceX satelliterne kredser om jorden i lav jordbane mellem 540-570 kilometer over jordens overflade. Det er markant tættere på jorden end de geostationære satellitter, der kredser om jorden 35.000 kilometer væk, og positioneringsatellitterne som GPS og Galileo, der kredser om jorden omkring 20.000 kilometer fra jorden.

Læs også: Bredbåndsatellitter flokkes om lav jordbane: »Det handler om at komme først«

Frygter rumskrot

Starlink-satellitterne har tidligere givet anledning til rynkede øjenbryn og bekymringer blandt andet hos astronomer og andre rumforskere.

For det første er astronomerne bekymrede for, at de mange satellitter i lav jordbane vil genere udsynet fra teleskoper. Danskere har flere gange kunnet se en lang række af lys på himlen i forbindelse med opsendelse af Starlink-satellitter.

Den bekymring er dog i første omgang snarere en plage end et problem, da de fleste større teleskoper er i stand til at genkende og fjerne satellitter fra deres observationer. Samtidig har Elon Musk fortalt, at SpaceX arbejder ihærdigt på at skjule satellitterne bedre, blandt med en ny overfladebehandling og ved at justere vinklen på satellitterne, især solpanelerne, under opsendelsen. Det er nemlig i den fase, at satellitterne er mest generende, fordi solpanelerne befinder sig i en ‘åben bog’-position, hvilket er et SpaceX-udtryk for, at de så at sige ligger fladt ned langs solpanelernes bagside i en 90 graders vinkel til Jorden.

En anden, og mere alvorlig bekymring er, hvad der sker med de mange satellitter, når de skal skrottes. Det er ikke kun SpaceX der arbejder på at opsende nye satelitter i lav jordbane. Det gør også Amazon og Oneweb, der for nyligt blev delvist opkøbt af den britiske regering. Samlet set er der udstedt tilladelser til opsendelse af op mod 20.000 satellitter de kommende år.

Men der findes endnu ingen internationale regler for, hvordan så mange satellitter bliver fjernet sikkert fra deres kredsløb, så de undgår rumskrot og farlige kollisioner i rummet, hvor trafikreguleringen generelt er meget sparsom.

Læs også: Internet fra satellit kan give kaos af rumskrot og retssager

Ingen danske test

Skulle du have lyst til at teste, om de nye satellitter kan konkurrere med din fiber- eller kabeltv-forbindelse derhjemme, så går du desværre forgæves, i hvert fald i første omgang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indtil videre er de første testbrugere begrænset til et landområde i staten Washington, men senere på året skulle SpaceX åbne for en beta-test af systemet. For at komme i betragtning til den test, skal du bo i udlandet, nærmere bestemt mellem den 44. og 52.breddegrad, og have frit udsyn til himlen. Det melder forbrugerorganisationen Stop the Cap.

Danmark ligger omkring den 56.breddegrad.

SpaceX har planlagt at åbne for kommercielle bredbåndsprodukter i USA og Canada i løbet af i år, som så udvides med resten af verden i 2021. Det er især tyndt befolkede landområder, som SpaceX henvender sig til, dels forbi infrastrukturen her ofte er begrænset, og så fordi satellitsignalerne er svage i tætbefolkede byer, hvor signalerne let bliver reflekteret af høje bygninger.

Baseret på de foreløbige test er der umiddelbart ingen udsigt til, at de nye satellitter reelt bliver sammenlignelige med de eksisterende bredbåndsløsninger i Danmark, hvor 93 procent af alle danske husstande i dag har adgang til en 100/30 Mb/s forbindelse.

Læs også: ‘Satellit-toget’ blinker løs: Her er Musks løsninger til at stoppe genskæret

61 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
61
22. august 2020 kl. 12:47

Det er en rimelig god idé - men der bør tages hensyn til placeringen. I et område, hvor der altid er ledigt, fordi det er et tyndt befolket område, skal priserne være lavere. Det vil medføre, at Starlink ikke sælges i befolkede områder, for det er for dyrt.

Men det er også lige meget. Som Elon Musk selv har udtalt, så bliver Starlink ikke for "byboerne".

Prisen bliver ganske enkelt for høj, hvis båndbredden skal garanteres.

Hvis der er tilstrækkelig meget kapacitet i hver celle, så er det ikke noget problem at garantere en hastigheden, så længe antallet af kunder i hver område styres.

At ikke garantere båndbredden, giver et meget dårligt ry, når man opdager at hastigheden kun er5- 10 procent, at den man betaler for. Jeg forventede at musk lavede sine modtagere så de også kan anvende 4G og 5G hvis det er i nærheden - han kan så sælge sit system, og anvende bedre og billige 5G netværk, som han har aftale med.
Dette muliggør, at han vil kunne tilbyde den hastighed som 5G tilbyder, og den hastighed som sattelitterne har kapacitet til, i de områder der er uden 4G og 5G. Er der ledigt kapacitet på hans eget system, kan han unlade at bruge 4G/5G og derved få hans sattelitter anvendt optimalt, og undgå at betale så meget for 3G/4G/5G aftaler.

Du beskriver sådan set den løsning, som mange lystbåde allerede bruger i dag, så konceptet er ikke ukendt.

Men der er bare ingen 4G/5G i de modtagere, som er godkendt af FCC og som lige nu testes. Der kommer ikke hverken 4G eller 5G i Starlink modtagerne, for det er total unødvendig med den kapacitet, som satelitterne kan levere.

Jens, du skal huske på, at vi i Danmark (og Europa generalt) har et utroligt finmasket mobilnetværk med skyhøje hastigheder. I Danmark dækker en mobilmast sjældent i en radius på mere end 5-6 km ude på landet, og derfor kan der leveres både god radiodækning og høj kapacitet "ude på landet".

Sådan fungerer det ikke i andre dele af verdenen. I USA er det f.eks. ikke unormalt har have ingen - som i slet ingen 4G/5G dækning ude på landet, og i de områder hver der rent faktisk er mobildækning, der dækker mobilmasterne i en radius af 15-20 km, hvilket giver svag radiodækning og meget ringe kapacitet. Hvor vi i Danmark kan rende rundt ude på landet og trække 50+ Mbit/s via 4G LTE, der skal man i USA være heldig for kunne download 1,5 Mbit/s - hvis der overhovedet er radiodækning.

Det skal nævnes, at situationen er ved at ændre sig i USA, hvor specielt T-mobile virkelig har sat speederen i bund, men kapaciteten ude på landet er stadigvæk slet ikke i samme liga som Danmark. De spiller i serie 2 i USA, hvor vi er i Champions League i Danmark.

Starlink kommer ikke til at bruge mobilselskabernes 4G/5G overhovedet, for det er der ikke behov for - hverken rent teknisk, kapacitetsmæssig eller rent økonomisk.

Det der bliver langt mere interessant er, hvor meget kapacitet hver satellit kan levere ude i virkeligheden, og om Starlink kan få flere satelitter til at dække samme område.

60
22. august 2020 kl. 11:53

I den kontekst så vil jeg bare lige nævne, at der findes mange amerikanere og Canadiere, som vil være mere end villig til at betale 100 dollar per måned for en 100/100 Mbit/s forbindelse. Så vi skal lige huske, at Starlinks prissætning ikke nødvendigvis skal sammenlignes med de normale danske priser.

Det er en rimelig god idé - men der bør tages hensyn til placeringen. I et område, hvor der altid er ledigt, fordi det er et tyndt befolket område, skal priserne være lavere. Det vil medføre, at Starlink ikke sælges i befolkede områder, for det er for dyrt. Prisen bliver ganske enkelt for høj, hvis båndbredden skal garanteres. At ikke garantere båndbredden, giver et meget dårligt ry, når man opdager at hastigheden kun er5- 10 procent, at den man betaler for. Jeg forventede at musk lavede sine modtagere så de også kan anvende 4G og 5G hvis det er i nærheden - han kan så sælge sit system, og anvende bedre og billige 5G netværk, som han har aftale med. Dette muliggør, at han vil kunne tilbyde den hastighed som 5G tilbyder, og den hastighed som sattelitterne har kapacitet til, i de områder der er uden 4G og 5G. Er der ledigt kapacitet på hans eget system, kan han unlade at bruge 4G/5G og derved få hans sattelitter anvendt optimalt, og undgå at betale så meget for 3G/4G/5G aftaler.

59
20. august 2020 kl. 22:33

Jens D. Madsen, jeg tror altså du skal læse lidt op på Starlink systemet. Du nævner en hel række punkter, som slet ikke har noget med Starlink at gøre. Starlink har f.eks. intet med hverken 2G, 3G, 4G eller 5G mobilteknologierne at gøre...

Du har ret i, at Starlink kan sælge internetadgang efter prioritetsadgang, hvilket bestemt er noget som allerede kendes fra eksisterende satellitudbydere. Men det er bare tvivlsom at det er noget Starlink vil benytte sig af, da kapaciteten per sektor/satellit er så høj, at det ikke giver mening at sælge adgang efter prioritet eller efter datamængde.

Det giver langt mere mening, hvis Starlink vil sælge internetadgang efter en traditionel model såsom 200 kroner for en 50/10 Mbit/s forbindelse og 300 kroner for en 100/30 Mbit/s forbindelse med ubegrænset forbrug.

I den kontekst så vil jeg bare lige nævne, at der findes mange amerikanere og Canadiere, som vil være mere end villig til at betale 100 dollar per måned for en 100/100 Mbit/s forbindelse. Så vi skal lige huske, at Starlinks prissætning ikke nødvendigvis skal sammenlignes med de normale danske priser.

58
20. august 2020 kl. 22:15

Så vidt jeg husker, er der begrænset hvor stor båndbredde at Stalink kan håndtere samlet. Flere bruger af de 1GB, og systemet er ikke designet til, at erstatte hverken fastnet, 3G/4G eller 5G. Men, det kan erstatte 2G. Det er primært til områder hvor der ikke er andre former for dækning, og modtagerne skulle automatisk bruge 3G/4G eller 5G, hvor der var dækning, med mindre at der ikke var stor belastning på sattelitterne. Måske skyldes problemet alene, at 3G/4G/5G aftalerne ikke fungerer. I den sammenhæng syntes jeg, at systemet giver ok performance. Det svarer omtrent til 3G/4G, men fungerer globalt, også i tyndbefolkede områder, uden mobildækning. Systemet er primært designet til, at give størst hastighed til de tyndt befolkede områder. Jeg har svært ved at se behov for større hastighed, men man kan forestille sig, at der kan sælges 1. prioritets hastighed, for den rette mængde penge - som eksempel kan man sætte som krav, at belastningen til 1. prioritets hastighed må være højst 50%, og at beløbet herefter sættes tilstrækkeligt stort.

57
20. august 2020 kl. 08:48

Her kan man se en beregning på, hvor Starlink kan dække på nuværende tidspunkt: https://sebsebmc.github.io/starlink-coverage/index.html Bemærk her, at f.eks. store dele af norden, Grønland, Rusland, Canada og Alaska ikke er dækket af Starlink.

Som jeg har forstået det, så bliver disse områder først dækket på et senere tidspunkt.

54
20. august 2020 kl. 08:30

20 Gb/s skal deles med kommunikation til jordstationen. Det må give 5000 kunder pr satellit. Dvs at der i Hamborg eller i Storkøbenhavn+Malmø er der kun plads til 5000 kunder.

Er vi ikke enige om, at vi her taler om kapaciteten i én celle på én satellit? Der er vel ikke noget, der forhindre Starlink i at have flere satelitter, som dækker samme område?

Hvis man f.eks. tager det link Torben Rune postede lidt længere oppe i tråden, så står der i artiklen, at hver satellit kan dække et område med en radius på 1080 km. Det svarer til HELE Storbritanien inkl. Irland.

Med op til 42.000 satellitter, så vil der altså være mange satelilter, som dækker samme område, og derved kan kapaciteten øges. Men Elon Musk har også udtalt, at Starlink ikke er til folk i storbyen, så vi skal selvfølgelig heller ikke sætte barren alt for højt.

52
19. august 2020 kl. 19:56

Slå op under samtidighedsfaktor. I dansk sammenhæng kan du regne med 2 Mbit/s per kunde i gennemsnit. Internationalt er det nok mindre.</p>
<p>Det vil sige at forudsat at du har nok kunder, så vil én ekstra kunde øge det samlede båndbreddeforbrug fra alle kunderne med 2 Mbit/s.</p>
<p>Angiveligt er båndbredden per satellit på 20 Gbit/s hvilket giver 10.000 kunder per satellit. En stor del af tiden vil en satellit være et mindre optimalt sted, eksempelvis over havet, så vi kan ikke bare gange op, men der er alligevel tale om millioner af kunder med 12.000 satelliter.</p>
<p>Det forventes at prisen bliver USD 80 (500 kr) per måned.</p>
<p>Samlet pris på omkring 70 milliarder kr. Med 7 millioner kunder giver det en pris på 10.000 kr per kunde og en tilbagebetalingstid på 20 måneder

20 Gb/s skal deles med kommunikation til jordstationen. Det må give 5000 kunder pr satellit. Dvs at der i Hamborg eller i Storkøbenhavn+Malmø er der kun plads til 5000 kunder.

Dvs forretningsplanen må være baseret på oceangående skibe og fjerntliggende gårde. Er der 7 millioner af dem eller skal der penge fra hæren til?

Der er også det at udgifterne nok ikke stopper ved 70 milliarder. Kunderne skal bruge terminaler og der skal jordstationer, sælgere, teknikere etc. En ISP skal også betale for forbindelser ud i verden.

Det kan godt være det flyver men jeg håber ikke DIP har sat det hele i SpaceX.

51
19. august 2020 kl. 15:52

Jeg kan ikke forstå laser link ideen, da et sådant link behøver noget der ligner rum teleskob presision for at holde linket oppe, medmindre man ofrer rækkevide eller monterer nogle advancerede lasere.

Helt enig - det er ret specielt. Der er da heller ikke sluppet noget ud om , hvordan laser-delen er konstrueret eller virker, men jeg har en fornemmelse af, at den teknologi måske er lånt fra US mil, som har eksperimenteret med netop det i årevis. De billeder der er offentliggjort af satellitterne, viser ikke den optiske del.

Det man udnytter er, at man er i vacuum, hvor laserlys spredes meget lidt. Samtidig er satellitterne, når konstellationen er fuldt udbygget, ret tæt på hinanden, så man formodentlig ikke behøver noget avanceret optisk system. Men man har selvfølgelig stadig problemer med solen, og man skal have en helt ekstremt solid bane for at få det til at virke.

Hvordan man kører mesh, må ligeledes være et gæt - det er heller ikke offentliggjort. Udfordringen her er, at med de mange forskellige baner, vil "naboerne" hele tiden være forskellige, og derfor skal man have nogle meget avancerede routningsalgoritmer for at håndtere det. Om det også indgår flooding (hvor samme pakke sendes til flere satellitter må tiden vise, men det er ikke strengt nødvendigt for at få systemet til at virke. Det vil være nok med en enkelt route igennem "havet" at satellitter - men selvfølgelig er det ikke noget der ligefrem speeder transmissionen op.

50
19. august 2020 kl. 15:37

Det gælder kun hvis mesh delen af nettet ligger i samme spekrum som den trafik som går ind og ud af nettet. I Starlink er mesh nettet etableret vha. punkt-til-punkt laser, og påvirker ikke andre satellitter end de to der kommunikerer. Hvor mange laser-links der er på hver satellit er ikke oplyst.

Delvist enig, satellitterne har et fast strømbudget, kølingsbudget, controller hastigheds budget og pengebudget, så eventuelle laser link vil ændre satellitterne markant på mange måder. Satellitten skal stadig sende mellem brugeren med samme spektrum, så min base vil ramme flere satellitter på samme tid, signalet vil stadig blive bearbejdet i alle modtagere der er indenfor rækkevide, intil en satellit giver signalet til, at den har modtaget signalet og overtager jobbet, med at forbinde bruger og basen. Alle signaler skal gemmes i en buffer indtil de for at vide, at en satellit har overtaget jobbet, hvorefter de ekstra satellitter kan ignorere signalet, fordi forbindelsen er oprettet. Basen vil muligvis også kræve at flere satellitter kommer med det samme signal, da man må forvente at nogle af signalerne går tabt på vejen.

Jeg kan ikke forstå laser link ideen, da et sådant link behøver noget der ligner rum teleskob presision for at holde linket oppe, medmindre man ofrer rækkevide eller monterer nogle advancerede lasere. Laser link skal kunne overdøve sol lyset, så der skal være godt med overskud i de lasere, for at sikre forbindelsen.

48
19. august 2020 kl. 12:29

Jeg ved ikke hvorfor i vil have Starlink til at omhandle alt muligt andet end det mest åbenlyse og det som er officielt. Det er til Internet. Alt andet er en bonus.

Jeg ved ikke, om jeg vil have det til at handle om andet end internet, men hvis man ser på, hvem der potentielt kommer til at betale for og udnytte Starlink, så dukker både både FFC og det amerikanske militær op... Så hvis Starlink bliver delvist finansieret af FCC og det amerikanske militær, så er del reelt nok at pege på det?

Det amerikanske militær er i forvejen storkunde hos SpaceX, og hvis man skulle have glemt det, så har den amerikanske stat (Via NASA) altså spyttet en del penge i kassen for at få det "private" SpaceX på benene.

Når Saudi-Arabien donanere millioner til en ny dansk moské, så vil de også have noget indflydelse den anden vej... så når/hvis de amerikanske skatteydere delvis betaler for Starlink, så... nej, den må folk selv drage konklusioner ud fra.

47
19. august 2020 kl. 12:05

Så op nogen nukes som kan afgive stråling/emp nok til at sætte rigtigt mange ud af funktion på én gang. Fedt ...

46
19. august 2020 kl. 12:04

"So far, SpaceX has demonstrated data throughput of 610 megabits per second in flight to the cockpit of a U.S. military C-12 twin-engine turboprop aircraft."

https://spacenews.com/spacex-plans-to-start-offering-starlink-broadband-services-in-2020/

Jeg ved ikke hvilke protocoller de kører mellem terminalerne/satelitterne, men de har mulighed for at opdatere "firmware" begge steder. Hvis hardwaren er kraftig nok, er det ikke urealistisk at nå de lovede hastigheder.

45
19. august 2020 kl. 11:16

Det er jeg slet ikke enig i.

Så lad mig komme med en anden betragtning. Selvom det naturligvis er sværere at få ram på 12.000 satelliter, så er det antal slet ikke nødvendigt for militæret. Det store antal satelliter er nødvendigt for at kunne levere nok båndbredde til internetkunder.

Og så kan man naturligvis tro at idealistiske Elon Musk (han vil rede jorden remember) lyver når han siger at formålet med Starlink er Internet.

Endelig kan man se at manglen på satellit til satellit kommunikation ikke måtte stoppe opsendelserne, så de er lanceret uden den feature. Den er strengt nødvendig til militære formål og lukkede netværk, men ikke til Internet. Måske det kun blive en mindre delmængde af satelliterne der får funktionen?

SpaceX har just søgt om tilladelse til at udvide antallet af jordstationer (= kunder) fra 1 million til 5 millioner i USA. Der er 700.000 der har lagt en forudbestilling. Business case i at sælge Internet er åbenlys.

Jeg ved ikke hvorfor i vil have Starlink til at omhandle alt muligt andet end det mest åbenlyse og det som er officielt. Det er til Internet. Alt andet er en bonus.

44
19. august 2020 kl. 09:05

Hvem ud over gamere og aktierobotter der har behov for hurtig latenstid ? Målet er vel internet til alle de der i dag ikke kan få bredbånd rundomkring i verden ?

42
19. august 2020 kl. 08:50

Hvad er årsagen til at starlink ikke også kan bruges som GPS system ? ( naturligvis forudsat at det nødvendige hardware også er nonteret på satteliten )

43
19. august 2020 kl. 08:52

De lukkede netværk kan på ingen måde finansere hverken 12.000 eller 44.000 satelliter. Verdensomspændende Internet service kan.

Det er jeg slet ikke enig i.

Når vi taler militære formål, så er budgetttet nærmest uenedeligt i en amerikansk kontekst. Tilbage i 2018 var forventningen af Starlink ville koste omkring 10 milliarder dollar for et fuldt udbygget netværk.

Hvis det koster den amerikanske stat en milliard dollar om om året, så koster det en milliard om året, og det er der ingen der vil klage over.

Hvis vi lige sætter det tal ind i en danske ramme, så svarer en udgift på én milliard dollar til en dansk udgift på 110 millioner kroner om året, hvis vi fordeler udgiften på alle danskere/amerikanere. Det er rundt regnet det beløb, som dansk politi på en halvt år har brugt på at beskytte Rasmus Paludan...

Man skal se det i den kontekst, at både Rusland og Kina i dag har den militære kapacitet til at skyde satellitter ned, hvilket må være yderst bekymrende for amerikanerne.

Men Rusland og Kina kun kun skyde et vidst antal satellitter ned, og hvis amerikanserne har adgang til tusindevis af satelliter, så kan netværket ikke skydes ned med konventionelle missiler.

41
19. august 2020 kl. 05:47

Har hørt flere gange at mesh løser alle problemmer, men mesh trafik optager plads og transmissions tid på alle de satellitter og modtagere den møder.

Det gælder kun hvis mesh delen af nettet ligger i samme spekrum som den trafik som går ind og ud af nettet. I Starlink er mesh nettet etableret vha. punkt-til-punkt laser, og påvirker ikke andre satellitter end de to der kommunikerer. Hvor mange laser-links der er på hver satellit er ikke oplyst.

40
18. august 2020 kl. 23:27

Har hørt flere gange at mesh løser alle problemmer

Der er dem der mener mesh er til at sælge andre ydelser end Internet. Jeg tror nu at det er for at kunne levere internet i områder hvor der ikke er nogen basestationer. Man investerer i en basestation mere når mesh kapacitet bliver en begrænsning. På den måde kan du levere verdensomspændende internetservice samt internetservice i tyndt befolkede områder.

At det så også giver mulighed for at sælge low latency ydelser i lukkede netværk er en bonus. Til millitæret er det desuden ekstremt nyttigt at deres millitære enheder er på netværket uanset hvor de sejler (blot de ikke sejler for langt nordpå eller sydpå, for Starlink er ikke bygget til millitæret og dækker derfor ikke breddegrader hvor der ikke er tilstrækkeligt med internetkunder).

Det er i øvrigt naivt at tro at millitæret kun skal bruge det som et lukket netværk. Soldater i moderne tider skal også have almindeligt internet og underholdning. Man har allerede egne satelliter til alt der er top secret.

39
18. august 2020 kl. 23:18

10Mbit til alle giver 10Gbit, det bliver lynhurtigt voldsomt.

Slå op under samtidighedsfaktor. I dansk sammenhæng kan du regne med 2 Mbit/s per kunde i gennemsnit. Internationalt er det nok mindre.

Det vil sige at forudsat at du har nok kunder, så vil én ekstra kunde øge det samlede båndbreddeforbrug fra alle kunderne med 2 Mbit/s.

Angiveligt er båndbredden per satellit på 20 Gbit/s hvilket giver 10.000 kunder per satellit. En stor del af tiden vil en satellit være et mindre optimalt sted, eksempelvis over havet, så vi kan ikke bare gange op, men der er alligevel tale om millioner af kunder med 12.000 satelliter.

Det forventes at prisen bliver USD 80 (500 kr) per måned.

Samlet pris på omkring 70 milliarder kr. Med 7 millioner kunder giver det en pris på 10.000 kr per kunde og en tilbagebetalingstid på 20 måneder.

38
18. august 2020 kl. 23:03

Kan ikke få økonomien til at hænge sammen, jeg gætter på at hver satellit, skal have 1000 kunder for at kunne betale sig selv, medmindre det bliver en dyr løsning. 10Mbit til alle giver 10Gbit, det bliver lynhurtigt voldsomt.

Har hørt flere gange at mesh løser alle problemmer, men mesh trafik optager plads og transmissions tid på alle de satellitter og modtagere den møder. Det vil sige at min data optager plads på flere satellitter på samme tid, som så belaster økonomien i løsningen endnu mere, fordi antallet a kunder, der samtidigt kan bruge løsningen, falder.

37
18. august 2020 kl. 22:57

Nop, US mil har en kontrakt med Starlink

Har du en reference på at den kontrakt er aktiveret endnu? Lige nu er der brugere på internet service delen af Starlink.

Der står desuden også at de første 3 år bare er test. Starlink Internet forventes at blive kommercielt tilgængelig senere i år.

Naturligvis kommer de også til at sælge lukkede løsninger på Starlink, men det er IKKE det primære formål med Starlink. Det er Internet der er det primære formål. De lukkede netværk kan på ingen måde finansere hverken 12.000 eller 44.000 satelliter. Verdensomspændende Internet service kan.

36
18. august 2020 kl. 22:54

US mil bruger kun Starlink som lukket net - ingen Internet.

34
18. august 2020 kl. 22:48

En sådan "test" siger så ikke ret meget om delay i radiolinket til satellitten.

Enig men det er det der interesserer forbrugeren og OGSÅ det der interesserer FCC. Starlinks søger om USAs svar på bredbåndspuljen, som forudsætter at de kan levere internet af en vis kvalitet til udkantsområder i USA. Kravet er at de skal kunne levere "ping" på 100 ms. Hvilket de tydeligvis kan, så jeg forstår faktisk ikke overskriften på nærværende artikel ("Første hastighedstest af nyt satellit-bredbånd skuffer").

"FCC to rule Starlink is high-latency, making it harder to get broadband funding" - den kom fra formanden fra FCC fordi han ikke tror på at Starlink kan levere hurtigt internet.

30
18. august 2020 kl. 22:30

Hvis latenstiden skal ned skal man operere circuit switched saa kanalen er klar til beskeden - det er bare meget dyrt i kapacitet og det passer daarligt til internet traffik.

Helt enig i din konklusion og i beregningen. Faktisk er du lidt for flink i regnestykket, da der også skal tillægges procestid i satellitten og selve datapakkens transmissionstid. Det hele summer nok meget godt sammen til de 20-25 mS som Starlink lover.

Der er i øvrigt ikke sluppet ret meget ud om radiodelen af Starlink. Vi ved at der bruges beamforming i et spektrum over 24 GHz. Hvor mange beams ved vi ikke, og heller ikke hvordan beams finder target - muligvis på samme måde som i 5G. Det er også udmeldt, at man kører en IPv6 lignende peer-to-peer protokol, blot ikke så kompleks som IPv6. Og det er udmeldt at der krypteres native access to access station.

Ud af acess station mod jordnet køres formodentlig dual stack IP, men det er ikke udmeldt officielt.

Om beamforming i 5G, se: https://www.linkedin.com/pulse/5g-mimo-og-beamforming-torben-rune

29
18. august 2020 kl. 22:16

Starlink er et lukket system som kun kan sende til (og fra) dedikerede Starlink access stations på jorden. Den latency som Starlink oplyser er tiden fra data afsendes fra en access station til den modtages af en anden access station.

Hvad er i saa fald applikationen for saadan en Starlink Access station? Er det et parellelt internet med egne google, facebook, twitter, ing.dk services eller er det adgang til det almindelige internet via et netvaerk af LEO satellitter?

Hvis det er adgang til det almindelige internet bliver det svaert at bruge latenstid som unique selling point. Er det ikke et me-too Inmarsat/Irridium system? Internet forbindelse til steder hvor man ellers ikke har forbindelse men ikke noget alternativ i hverdagen.

28
18. august 2020 kl. 22:11

Den latency som Starlink oplyser er tiden fra data afsendes fra en access station til den modtages af en anden access station.

Nærværende artikel omhandler data som mytest.net har indsamlet. Det er en uafhængig hastighedstest. Du kan prøve at køre den på dit eget internet. Beta brugere af SpaceX internet har brugt mytest.net, som herefter har identificeret dem formodentlig på egerskab af IP adresser.

Der er altså tale om helt almindeligt internet og på ingen måde et lukket net. Det er desuden round trip latency der måles.

27
18. august 2020 kl. 21:42

Jeg prøver igen. Så længe der kommunikeres mellem to spacex kunder har du ret,

Starlink er et lukket system som kun kan sende til (og fra) dedikerede Starlink access stations på jorden. Den latency som Starlink oplyser er tiden fra data afsendes fra en access station til den modtages af en anden access station.

Hvis der skal ske en yderligere routning af data i et andet netværk på jorden, skal latency i det netværk naturligvis lægges til, men det kan Starlink ikke gøres ansvarlig for.

26
18. august 2020 kl. 21:41

Ang. 'latenstid', kunne man mistænke Elon Musks "ingeniører" for at have glemt Ole Rømers opdagelse af "lysets tøven," samt det forhold, at signalbehandling i ethvert elektronisk kredsløb (også i en satellit) tager en vis tid (fx i millisekunder) ;-)

25
18. august 2020 kl. 20:59

20 ms latenstid er ikke meget naar data skal omkring en LEO satellit.

Jeg formoder systemet er pakke-baseret, satellitterne er 500km oppe og i gennemsnit 30 grader over horisonten. Saa er der 1000km op til den naermeste satellit og 1000km ned til den jordstation der skal route min pakke videre til cat-video.com. 1000km er 3.3ms.

T=0 - min terminal sender "request-to-send" RTS paa en paging kanal til den satellit S1 jeg er aktiv paa.

T=3.3ms - min RTS modtages og besvares med "clear-to-Send" CTS og samtidig sender S1 en RTS til jordstationen J1 for at spare tid.

T=6.6ms - jeg modtager CTS og sender pakken med data og modtager til satellitten. J1 modtager RTS fra S1 og kvitterer med CTS.

T=9.9ms - S1 modtager min pakke samt CTS fra J1. S1 sender pakken videre til J1.

T=13.2ms - J1 modtager pakken og router den videre til modtageren - der er 6.8ms tilbage at rutte med. Det er ikke meget.

Ovenstaaende er ren transmissionstid - der er ikke givet plads til at meddelelserne skal passe i en rammestruktur og slet ikke til at beskeden skal bounce rundt mellem flere satellitter inden den skal til en jordstation.

Hvis latenstiden skal ned skal man operere circuit switched saa kanalen er klar til beskeden - det er bare meget dyrt i kapacitet og det passer daarligt til internet traffik.

23
18. august 2020 kl. 19:38

Så længe der kommunikeres gennem satellitter i samme Starlink konstellation, ved satellitnetværket nøjagtigt hvor hver enkelt access station befinder sig på jordkloden, og kan derfor route direkte

Jeg prøver igen. Så længe der kommunikeres mellem to spacex kunder har du ret, men hvis den ene part er "internettet" så aner spacex ikke hvor trafikken optimalt skal afleveres. Det er fint de kan sender pakker til Japan igennem et ormehul, men modtageren bor i Grønland og det ved SpaceX ikke.

21
18. august 2020 kl. 18:11

Starlink satellitterne benytter optisk kommunikation mellem sig. I vacuum bevæger lys sig 47% hurtigere end i et optisk fiber på jorden, og derfor kan man vinde transmissionstid ved at holde transmissionen længst muligt i satellitnetværket, og først bryde det ud så tæt på modtageren som muligt.

Ja, det er en af mekanismerne til at optimere svartiden, men den er vist ikke tilstede endnu.

Jeg har eftersøgt dokumentation herfor, men indtil videre kun fundet dette på Wikipedia:

'Early satellites are launched without laser links, in October 2019 SpaceX expected satellites with these links to be ready by the end of 2020.[127]'

https://en.wikipedia.org/wiki/Starlink

19
18. august 2020 kl. 17:15

Tilsvarende når mit netværk skal sende svar tilbage, så har vi så absolut ingen ide om hvor modtageren befinder sig.

Så længe der kommunikeres gennem satellitter i samme Starlink konstellation, ved satellitnetværket nøjagtigt hvor hver enkelt access station befinder sig på jordkloden, og kan derfor route direkte. Accessstationen fortæller løbende til konstellationen hvilke satellitter den modtager signal fra. Minder meget om mobildata systemet.

18
18. august 2020 kl. 17:09

Dvs minimal satellit til satellit mesh men blot til nærmeste basestation.

Starlink satellitterne benytter optisk kommunikation mellem sig. I vacuum bevæger lys sig 47% hurtigere end i et optisk fiber på jorden, og derfor kan man vinde transmissionstid ved at holde transmissionen længst muligt i satellitnetværket, og først bryde det ud så tæt på modtageren som muligt. På interkontinental trafik kan man på den måde næsten halvere forsinkelsen, og det kan have betydning i visse sammenhæng, og netop denne anvendelse af Starlink nævnes som en af systemets fordele. Det er beskrevet i denne artikel: https://www.universetoday.com/140539/spacex-gives-more-details-on-how-their-starlink-internet-service-will-work-less-satellites-lower-orbit-shorter-transmission-times-shorter-lifespans/

17
18. august 2020 kl. 16:53

FCC (Federal Communications Commission) er radio/tele myndigheden i USA. Har de myndighed over rummet ? Har telemyndigheder i andre lande ikke noget at skulle have sagt ?

Det er korrekt. Det er den nationale myndighed som skal tillade, men det sker inden for de retningslinjer som ITU udstikker (så længe der er tale om kommunikationssatellitter). Men ITU har ikke juridisk myndighed i noget land - det er et frivilligt FN organ. Derfor skal de nationale myndigheder godkende.

Men ITU blander sig kun i de regler der har med kommunikationen at gøre. Resten, dvs. baner og positioner osv. styres internationalt af "the launching State", se: https://blogs.esa.int/cleanspace/2017/06/13/what-is-a-launching-state/

Da man i tidernes morgen begyndte rumflyvninger havde man ikke forestillet sig, at private virksomheder kunne finde på at lave satellitter, og derfor besluttede man, at ansvaret for satellitten påhvilede den nation som opsendte den. Det har man senere lavet om, så også konsortier (ESA f.eks. ), og private virksomheder kan få launching State ansvar.

16
18. august 2020 kl. 16:33

Satellitterne kører mesh, dvs. sender datapakkerne i rummet til hinanden, og går først på jorden i den satellit der er nærmest på modtageren.

Medmindre modtageren er på samme satellitnetværk, så aner man ikke hvor modtageren befinder sig. Derfor bruger man hot potato routing. Det vil sige at aflevere pakken hurtigst muligt til næste netværk. Hvis SpaceX skal kommunikere med mit netværk, så aflevere de nok pakken til Telia som er verdensdækkende. Dvs minimal satellit til satellit mesh men blot til nærmeste basestation.

Tilsvarende når mit netværk skal sende svar tilbage, så har vi så absolut ingen ide om hvor modtageren befinder sig. Det er så måske lidt bedre, for så får SpaceX pakken af os et sted tæt på Danmark og så kan de selv vurdere hvor de vælger at beame pakken op. I praksis vil jeg væde på at de holder den på landjorden længst muligt, medmindre nogen har betalt ekstra for en lav latency satellit mesh løsning.

15
18. august 2020 kl. 16:19

FCC

FCC (Federal Communications Commission) er radio/tele myndigheden i USA. Har de myndighed over rummet ? Har telemyndigheder i andre lande ikke noget at skulle have sagt ?

14
18. august 2020 kl. 15:36

Satellitterne kører mesh, dvs. sender datapakkerne i rummet til hinanden, og går først på jorden i den satellit der er nærmest på modtageren. Når der er færre satellitter end planlagt, betyder det, at man formodentlig er nødt til at forwarde data gennem et større antal satellitter før man når udgangssatellitten, og det giver naturligvis højere latenstider.

Er du sikkert på det? Jeg havde forstået det således, at mesh-delen ført kommer senere, mens den første generation satellitter udelukkende kommunikerer direkte med jordstationer.

Når det er sagt, så er det altså lidt tyndt at komme med konklusioner, sålænge systemet testes. Vi ved således ikke om systemet er fuldt fungerende, og om Starlink har lavet begræsninger i f.eks. båndbredden. Vi aner heller ikke om Starlink formår at route trafikken optimalt på landjorden endnu, og vi aner ikke lokationen på dem, der har lavet disse hastighedstests.

Hvis der f.eks. testes imod en server i Californien, mens jordstationen står i Iowa er det så et retvisende billede af Starlink, hvis Speedtest.net viser en ping på 94 ms? Er det godt eller er det skidt? Vi aner det ikke, så når Ing.dk bruger overskiften "Første hastighedstest af nyt satellit-bredbånd skuffer", så skal vi nok lige huske selv at slå de små grå til...

12
18. august 2020 kl. 14:27

"I alt har SpaceX fået tilladelse til at opsende 12.000 satellitter, og så har de ansøgt om at udvide antallet til 42.000 satellitter."

hvem er det der giver tilladelse til det ??

11
18. august 2020 kl. 14:22

I en række ITU og ETSI dokumenter bruges "end to end latency" og "round trip latency" om hinanden og det ser derfor ikke ud til at der er nogen fælles og anerkendt definition af hvad latency betyder i denne sammenhæng.

Jeg er sådan set enig. Jeg har jo arbejdet med international standardisering i ETSI, og Latency er et af de ord som indgår i den "ordbog" over "farlige" ord man som standardisør skal passe på med at bruge. I dag skriver man derfor "delay" i alle standarder (hvis ellers skribenterne husker det), og definerer hvad det omfatter.

10
18. august 2020 kl. 14:13

I en række ITU og ETSI dokumenter bruges "end to end latency" og "round trip latency" om hinanden og det ser derfor ikke ud til at der er nogen fælles og anerkendt definition af hvad latency betyder i denne sammenhæng.

9
18. august 2020 kl. 14:09

Kan man ikke risikere at sådanne dyk er katastrofale for hele forsknings området der leder efter planeter omkring stjerner ??

Jeg er enig med dig i forhold til rumskrot og det uhensigtsmæssige i at lægge så mange satellitter i LEO. Male sort: Det vil give termiske problemer i satellitterne. De opvarmes, og må så køles ved radiering til rummet, som så bruger energi/brændstof for at holde banen. Astronomer: Nop, de får ikke problemer. Dels ved man nøjagtig hvor hver eneste objekt er, dels vil en passage i LEO højde og med de smalle vinkler man kigger ud med, formodentlig være hurtigere end selv den korteste lukkertid på kameraene. Kunne være interessant at regne lidt på. Det astronomerne er bange for at netop hvis satellitten ikke er sort, kan reflekterer en kraftig solrefleks med i CCDen. Det dør den af.

8
18. august 2020 kl. 13:55

Jeg er med på at den kæmpe mængde satelitter mere er profit end omtakke for vores planet. Og også at satelitternes sol reflektion er generende (Personligt ønsker jeg denne myriader et vist sted hen) Men hvis de nu males sorte - giver det så ikke et endnu større problem for astronomerne. Hvis sådan en glider ind foran en stjerne, så iver det jo et dyk i lys intensiteten. Kan man ikke risikere at sådanne dyk er katastrofale for hele forsknings området der leder efter planeter omkring stjerner ??

(Vi savner en international lovgivning der kan stoppe disse tåbelige opsendelser af mange tusinde satelitter - men, suk. det sker nok aldrig når store spillere som Usa, England mfl. ser lokal interesser før planeten.)

7
18. august 2020 kl. 13:44

Jeg er sørme lidt skuffet over at netop Ingeniøren kan skrive at GPS systemet er baseret på geostationære satellitter

Med forbehold for at artiklen er blevet rettet, så der det heller ikke det der står:

"Det er markant tættere på jorden end de geostationære satellitter, der kredser om jorden 35.000 kilometer væk, og positioneringsatellitterne som GPS og Galileo, der kredser om jorden omkring 20.000 kilometer fra jorden."

Dette rer fuldstændig korrekt - de ligger MEO, 20.180 km fra jorden.

6
18. august 2020 kl. 13:41

Der står jo faktisk "positioneringsatellitterne som GPS og Galileo", og det er korrekt!

5
18. august 2020 kl. 13:40

"Latenstiden måles som tiden det tager i millisekunder for en enhed på jorden at sende en besked til en server via satelliten og få svar retur."

Nej, latenstid er kun fordinkelsen den ene vej.

Det er underligt, at man begynder at konkludere på systemets latenstid før det er fuldt udbygget. Satellitterne kører mesh, dvs. sender datapakkerne i rummet til hinanden, og går først på jorden i den satellit der er nærmest på modtageren. Når der er færre satellitter end planlagt, betyder det, at man formodentlig er nødt til at forwarde data gennem et større antal satellitter før man når udgangssatellitten, og det giver naturligvis højere latenstider.

4
18. august 2020 kl. 13:39

Nogle er jo geostationære. Fx. dem, der transmitterer EGNOS korrektion.

2
18. august 2020 kl. 12:44

Jeg er sørme lidt skuffet over at netop Ingeniøren kan skrive at GPS systemet er baseret på geostationære satellitter ?