Første gang i det ydre rum: Cubesats skal sende data fra Mars-landing
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Første gang i det ydre rum: Cubesats skal sende data fra Mars-landing

Illustration: NASA

Når landingsfartøjet InSight slår sig ned på Mars i aften, vil ingeniørerne og fysikerne i kontrolrummet i Californien få adgang til data fra landingen med blot få minutters forsinkelse. Hvis alt går efter planen.

For første gang har et landingsfartøj i det ydre rum nemlig fået følgeskab af to cubesats, som skal sende data til Jorden med det samme, fortæller Nasa i sit materiale om satellitterne.

Dette har ikke tidligere været muligt, da de hidtidige missioner har været afhængige af datatransmission mellem lander og sonden Mars Reconnaissance Orbiter (MRO), som har været i kredsløb om Mars i snart 13 år.

Og selv om MRO er ret stabil, så kan den ikke modtage og sende data samtidig, hvorfor data om landingen først er ankommet til kontrolrummet omkring en time efter selve landingen.

Derfor prøver Nasa nu teknologien af sammen med InSight for at få en idé om, hvorvidt cubesats er vejen frem, for så kan de være nyttige til mange typer missioner.

JPL-ingeniør Joel Steinkraus arbejder på en af MarCO-satellitterne CubeSats i forbindelse med en udendørstest af solpanelerne. Illustration: NASA

Læs også: LIVE: Følg InSight-fartøjets landing på Mars

Minisatellitter flyver solo i halen på InSight

De to cubesats, som har fået navnet MarCO (Mars Cube One), tager nemlig turen solo til Mars og skal således ikke tilpasses sonden med landingsfartøjet. De er udstyret med eget navigationssystem og egne solpaneler, og tog i maj turen op i Atlas V-raketten sammen med InSight.

Det foregik på den måde, at da InSight blev frigivet fra rakettens øverste trin, tog trinnet en halv omdrejning og frigav den første cubesat. Efter endnu en 180 graders snurren rundt blev den anden cubesat sluppet løs i rummet.

Efter ti minutter blev solpanelerne på hver 30x30 cm foldet ud, og så var det ellers bare afsted i halen på InSight. Solpanelerne genererede 35 watt til hver cubesat i begyndelsen af missionen, men efterhåndens om de nærmer sig Mars falder outputtet til 17 watt.

Med ombord er genopladelige lithium-ion-batterier, som gemmer energi til de mørke tider på ruten. Det vil især være nyttigt op til landingen, når kommunikationen påbyder en antenneretning, der ikke er optimal for solpanelernes høst.

Antennerne består dels af en flad X-båndantenne, der fungerer som parabol for radioteleskoperne på Jorden, og dels af en UHF-modtager, som samler data op fra landingsfartøjet.

Her ses nøglekomponenterne på en af MarCO-satellitterne. Illustration: NASA

Læs også: Mandag aften lander Nasas InSight-misson i støvstormene på Mars

Større end klassiske cubesats

Antennerne peger i hver sin retning med 90 grader imellem, så UHF-modtageren peger ind mod Mars, mens X-båndantennen peger ned mod Jorden.

Desuden indeholder minisatellitterne stjernekameraer, sol-sensorer, gyroskoper samt en slags svinghjul, der kan bruges til at korrigere retningen undervejs.

Og så er hver cubesat udstyret med otte thrusters, som kan udsende R236FA-gas fra en central tank ud i flere retninger for at tilrette orienteringen. Det er også første gang, der er den slags gas med om bord på en cubesat, da de cubesats, vi har i kredsløb om Jorden, typisk får tilrettet orienteringen ved hjælp af elektromagneter, som skubber mod Jordens magnetfelt.

Størrelsesmæssigt har minisatellitterne et noget større rumfang end de små cubesats, vi typisk hører om, som måler 10x10x10 cm. MarCO-satellitterne måler 36,5x24,3x11,8 cm, og planen er, at de vil passere Mars i ca. 3.500 km afstand fra landingen. Håbet er så, at mindst en af dem vil fange signalerne fra landeren, og så bliver data ellers sendt med lysets hastighed til Jorden med blot et par minutters forsinkelse.

Illustration: NASA

Læs også: Ny Mars-lander draget afsted: Skal afsløre planetens indre

Nasa sender live fra JPL

Hvis det viser sig, at satellitterne har haft succes med at tage hele turen på egen hånd og til og med også leverer brugbare data, kan det blive en stor gevinst i andre sammenhænge.

Fx kan man sende cubesats’ene efter andre sonder, der kunne få brug for sit egen kommunikationssystem, eller satellitterne kunne blive tildelt deres helt egne missioner. Det ville være en forholdsvis billig måde at få sendt billeder til Jorden fra andre steder i Solsystemet – og måske kunne de endda have miniinstrumenter med om bord til forsøg.

Kommer der ikke livedata ned fra MarCO i denne omgang, ankommer data som sagt lidt senere via UHF til satellitten Mars Reconnaissance Orbiter og videre ned til Jorden via en frekvens på X-båndet og store radiomodtagere her på Jorden, nærmere betegnet i Madrid i Spanien.

Nasa sender live fra kontrolrummet på Jet Propulsion Laboratory i Californien, og er vi heldige, får vi også still-billeder fra landingen, taget af de to cubesats, oplyser Nasa i en mail til Ingeniøren.

Se og hør med fra landingen via dette link

Se desuden Nasas korte video om MarCO-satellitterne her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så vidt jeg ved er det normen at sonder til Mars udfører kurskorrektion undervejs. Hvad gør de to cubesats - de skal vel helst følge InSight relativt tæt?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten