Den forjættede Nordvestpassage har været genstand for ekspeditioner i hundredvis af år.
Skibe kan spare 4.000 km ved at benytte Nordvestpassagen i stedet for Panamakanalen, når der skal fragtes varer fra Asien til Europa og omvendt.
Nu forsøger et konsortium af canadiske Far North Digital og den finske netværksoperatør Cinia at spare tusindvis af kilometer fiberoptisk havkabel, ved at anlægge den første undersøiske fiberforbindelse fra grænsen mellem Norge og Finland over Alaska til Japan.
Forbindelsen kaldes Far North Fiber og bliver omkring 14.000 kilometer langt og forventes at koste 8,2 milliarder danske kroner.
En del af de udgifter overvejer EU-Kommissionen at afholde, oplyser anonyme kilder til mediet Euractiv.
Kablet bliver det første, der direkte forbinder Europa med Asien uden at gå gennem Suez-kanalen over Mellemøsten eller via USA.
I stedet vil forbindelsen gå i en stor halvcirkel, der følger den sørute, som mange rederier håber at kunne følge, hvis Nordvestpassagen mere permanent bliver fri for is om sommeren.
Det 14.000 kilometer lange undersøiske long-haul fiberkabel-system får terminalstationer i Japan, Canada, USA, Irland, Norge og Finland:
Fordi ruten er markant kortere og direkte, reduceres latenstiden og behovet for netværksudstyr til at forstærke forbindelsen bliver mindre.
Prisen er dog fortsat høj, og konsortiet bag Far North Fiber leder fortsat efter investorer. Her ser det ud til at EU overvejer at byde ind. Det sker i kølvandet på, at man sidste år lancerede en strategi for Arktis og senest sprængningerne af Nord Stream 1 og 2.
»Kritisk infrastruktur er den nye frontlinje i krig, og EU vil være forberedt,« sagde formanden for EU-Kommisionen Ursula von der Leyen på Digital Summit i Tallinn mandag 10.oktober
Det er uklart, om EU blot vil medfinansiere forbindelsen, eller om den mere aktivt skal bruges til statslige eller militære formål.
I dag går al undersøisk kabeltrafik fra Europa til Asien gennem Suez-kanalen eller via USA:
Ideen om en fiberforbindelse over Arktis opstod i 2018 mellem den finske Cinia og russiske MegaFon.
Men på grund af de geopolitiske spændinger mellem Rusland og Europa kuldsejlede de planer, og i august 2021 præsenterede Rusland sine egne planer for Polar Express: En 12.650 km lang forbindelse langs den arktiske russiske grænse fra Murmansk til Vladivostok med 6 fiberpar og en kapacitet på op til 104 Tbit/s.
Den forbindelse forventes færdig i 2026, mens Far North Fiber forventes afsluttet et år tidligere i 2025.
I Europa er Far North Fiber-kablet forbundet med Norge, Finland, Irland med mulighed for lokale afstikkere til Island og Grønland.
I Nordamerika går kablet i land i Canada og kan kobles til Alaska i USA før det slutter i Japan.
Der har det seneste år været en del uro omkring fiberoptiske havkabler i Arktis.
I november sidste år blev et stort sensornetværk til miljøforskning sat ud af drift i Norge, efter 4,3 kilometer undersøisk strømkabel forsvandt på 300 meters dybde.
Da sensornetværket kan have opfanget ubådstrafik, blev pilen i første omgang rettet mod fremmede statsmagter.
Sidste år viste en kortlægning af den danske internet-infrastruktur, at de danske myndigheder i vid udstrækning har mistet både overblik og kontrol med de undersøiske forbindelser ind og ud af Danmark.
Få måneder senere, i januar 2022, blev et ud af to fiberkabler, der forbinder Norge med Svalbard, ødelagt.
Kablet leverer ikke kun bredbånd til beboere og virksomheder på Svalbard, men er også forbindelsesleddet mellem omkring 100 satellitstationer, der er samlet i SvalSat park.
»De mange undersøiske kabler, der transporterer data til og fra Danmark, var indtil for få år siden i højere grad offentligt ejede, men i dag er de på private hænder, f.eks. Google og Facebook. Så ikke nok med, at et firma som Google sidder på den software, vi bruger til at søge på internettet, de kontrollerer også de fysiske infrastrukturer, der transporterer vores data. De sidder faktisk på hele det digitale økosystem, og de bliver reguleret af så mange forskellige myndigheder, så ingen har et samlet overblik over det,« sagde Signe Sophus Lai, adjunkt ved Københavns Universitet, og medforfatter på kortlægningen af den danske internet-infrastruktur, til Ingeniøren sidste år.
