Første gang nogensinde: CO2-udledningen fra energisektoren stagnerer, selv om økonomien vokser

Første gang nogensinde: CO2-udledningen fra energisektoren stagnerer, selv om økonomien vokser

Mange kinesiske kulkraftværker blev aldrig til noget. Det kan mærkes på CO2-udledningen, der for første gang stagnerer i et år med økonomisk vækst. Helt unikt, siger forsker.

For første gang nogensinde stagnerede verdens CO2-udledning fra energisektoren i 2014, mens verdensøkonomien var i fremgang. Afkoblingen mellem CO2-udledning i energisektoren og økonomisk vækst lader derfor til endelig at lykkes.

Så optimistisk er budskabet fra Det Internationale Energiagentur (IEA), der i sidste uge offentliggjorde foreløbige tal for energisektorens CO2-udledning i 2014. De viser, at energiproduktionen på verdensplan udledte 32,3 milliarder ton CO2 i 2014, hvilket svarer til udledningen i 2013.

»Dette her er både en meget velkommen overraskelse og en væsentlig én,« siger IEA’s cheføkonom, Fatih Birol, i en pressemeddelelse.

»Det giver et nødvendigt momentum til forhandlerne, der forsøger at udforme en global klimaaftale i Paris til december: For første gang afkobles drivhusgasudledningerne fra den økonomiske vækst.«

Det er tredje gang i de 40 år, IEA har indsamlet data, at CO2-udledningen er stagneret eller faldet i forhold til det foregående år. I begge de øvrige tilfælde har det været i forbindelse med økonomisk tilbagegang.

Derfor mener professor i energisystemer ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen også, at det er et positivt tegn.

Læs også: Solcelleanlæg leverer næsten lige så billig strøm som havmølleparker

»Man skal huske på, at det kun drejer sig om et enkelt år, men det er unikt, fordi der har været økonomisk vækst samtidig. Vi bliver nødt til at se, om det er en vedblivende effekt. Teknisk og økonomisk kan det lade sig gøre – også omkostningseffektivt. Det bliver ikke nødvendigvis næste år, vi ser det igen, men jeg er overbevist om, at inden for de næste fem år vil det ske igen, og vi vil løbende se det oftere,« vurderer han.

Ligesom IEA advarer Brian Vad Mathiesen dog imod, at resultaterne bliver en sovepude.

»Det er jo ikke faldet ned fra himmelen. Det er en kurve, der er knækket på grund af nogle politiske og teknologiske valg, som verdenssamfundet har truffet, ikke på grund af generelle trends. Det skyldes i høj grad, at prisen på landvind er blevet billigere end alternativerne mange steder. Samtidig har man fokus på energieffektiviseringer og andre energiteknologier kommer ned i pris.«

Læs også: Prognose: Verden bliver ved med at brænde mere kul af

Kinesisk kulkraft gjorde udslaget

Det Internationale Energiagentur peger selv på en forandret energiproduktion i både Kina og OECD-landene som årsagen til den gode nyhed. Den konklusion bakkes op af en rapport fra den amerikanske tænketank Coalswarm, der støttes af blandt andre den store amerikanske miljøorganisation Sierra Club.

Coalswarms rapport viser, at hundredvis af kulkraftværker, der har været planlagt nu er skrottet eller udskudt på ubestemt tid siden 2010. Kulkraft så ellers ud til at vokse med rekordhastighed efter 2005, hvor udbygningen af kulkraftværker ifølge analysen så ud til at tredobles. I dag er kun hvert tredje af de planlagte værker blevet til virkelighed.

Selv om den samlede kulkraftkapacitet stadig udvides sker det i et lavere tempo end tidligere. Hvor udvidelsen da den var på sit højeste skete med 6,9 pct om året, er der nu kun tale om 2,7 pct. pr. år.

Læs også: Kina vil skære 45 procent af sit CO2-udslip

Den udvikling skyldes ifølge rapporten først og fremmest, at Kinas kulkraftkapacitet er faldet med 1,6 pct. mens landet i samme periode har oplevet 7,3 pct. vækst.

»Det er klart, at der internationalt er meget fokus på Kina på grund af potentialet, men den nye udvikling skyldes også, at Europa har haft fokus på CO2 siden starten af 90’erne. Det er muligt, at Kina betyder noget i 2014, men på den lange bane er det i lige så høj grad et positivt outcome af de politikker som de europæiske nationer har ført i årevis,« vurderer Brian Vad Mathiesen.

Kinas omstilling skyldes ikke blot, at landet vil undgå CO2-udledningerne, mener han. Det er i lige så høj grad Kinas vedholdende problemer med sundhedsskadelig smog, der har motiveret landet, mener han.

Læs også: For første gang falder bilernes CO2-udslip

Afkoblingen debatteres stadig

Energisektoren står på verdensplan for omkring en fjerdedel af CO2-udledningen. Selv om denne sektors fremskridt kan være et skridt hen imod en afkobling af vækst og CO2-udledning kan der derfor være lang vej igen før det er tilfældet på tværs af sektorer.

Alligevel er det nye resultat bemærkelsesværdigt, mener Brian Vad Mathiesen.

»Mange bække små. Det er energisektoren, man har haft fokus på hidtil. Det er den, vi i mange år har haft meget svært ved som verdenssamfund at gøre noget ved. Det må være et wake-up call for de økonomer, der har en tankegang om, at der er ekstraomkostninger ved reduktion i CO2-udledning,« vurderer han.

Læs også: Opråb fra FN-forskere: Kul og gas skal helt ud af energiforsyningen

I Danmark har debatten om, hvorvidt den nationale vækst er afkoblet fra den nationale CO2-udledning blusset op gentagne gange over de seneste år. Mest bemærkelsesværdigt blev Fogh Rasmussen-regeringen irettesat af Det Miljøøkonomiske Råd, da statsministeren mente, at væksten i Danmark siden 1970’erne havde fundet sted uden øget klimabelastning.

Her påpegede rådet, at transportsektoren ikke var med i beregningerne, hvilket er særlig relevant, da den danske handelsflåde står for en betragtelig mængde CO2-udledning, som ikke var medregnet i landets CO2-udledning og en betragtelig indkomst, som derimod var medregnet i BNP.

Det samme gjorde sig gældende for en analyse som PricewaterhouseCoopers(PwC) i 2013 udførte for European Climate Foundation. Her konkluderede analysevirksomheden, at Danmark havde opnået en absolut afkobling mellem bruttonationalproduktet og udledningen af drivhusgasser, men igen var transportsektoren udeladt af CO2-regnskabet.

Kommentarer (27)

I Kina er man igang med verdens største ingeniør projekt, hvor man leder vand fra det vandrige Sydkina til det vandfattige Nordkina. KK og kulkraft forbruger meget vand og for kulkrafts vedkommende er der uhyre miljøproblemer i tilgift.

Den Kinesiske association for solceller har lovet at 2016 bliver året, hvor solceller i Kina bliver istand til at producere strøm billigere end deres ellers massivt støttede kulkraftværker.

Kinas vindenergisektor er begunstiget med statsstøtte med tilhørende massiv udbygningplan samt gode landvind ressourcer og de mest ambitiøse HVDC net udbygningsplaner.

Kina er derfor i en position, hvor deres løfter til verdenssamfundet om fortsat vækst med faldende CO2 udledning kan overholdes.

Kinas infrastruktur er derudover belastet af at skulle transportere kul i det omfang det sker og der er derfor stor interesse for at frigive kapacitet på jernbaner og motorveje.

Forhåbentligt har vi set peak coal og kan se frem til at billigere VE tager over indenfor en kort årrække.

  • 13
  • 1

Dette bør være et yderligere incitament til at beskatte kulstofforurening - og forurening generelt - for at skabe en verdensøkonomi hvor det ikke længere skal kunne betale sig sig at ødelægge miljøet og det fremtidíge produktionsgrundlag.

Det kan kun gå for langsomt

  • 11
  • 5