Første gang nogensinde: CO2-udledningen fra energisektoren stagnerer, selv om økonomien vokser

Mange kinesiske kulkraftværker blev aldrig til noget. Det kan mærkes på CO2-udledningen, der for første gang stagnerer i et år med økonomisk vækst. Helt unikt, siger forsker.

For første gang nogensinde stagnerede verdens CO2-udledning fra energisektoren i 2014, mens verdensøkonomien var i fremgang. Afkoblingen mellem CO2-udledning i energisektoren og økonomisk vækst lader derfor til endelig at lykkes.

Så optimistisk er budskabet fra Det Internationale Energiagentur (IEA), der i sidste uge offentliggjorde foreløbige tal for energisektorens CO2-udledning i 2014. De viser, at energiproduktionen på verdensplan udledte 32,3 milliarder ton CO2 i 2014, hvilket svarer til udledningen i 2013.

»Dette her er både en meget velkommen overraskelse og en væsentlig én,« siger IEA’s cheføkonom, Fatih Birol, i en pressemeddelelse.

»Det giver et nødvendigt momentum til forhandlerne, der forsøger at udforme en global klimaaftale i Paris til december: For første gang afkobles drivhusgasudledningerne fra den økonomiske vækst.«

Det er tredje gang i de 40 år, IEA har indsamlet data, at CO2-udledningen er stagneret eller faldet i forhold til det foregående år. I begge de øvrige tilfælde har det været i forbindelse med økonomisk tilbagegang.

Derfor mener professor i energisystemer ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen også, at det er et positivt tegn.

Læs også: Solcelleanlæg leverer næsten lige så billig strøm som havmølleparker

»Man skal huske på, at det kun drejer sig om et enkelt år, men det er unikt, fordi der har været økonomisk vækst samtidig. Vi bliver nødt til at se, om det er en vedblivende effekt. Teknisk og økonomisk kan det lade sig gøre – også omkostningseffektivt. Det bliver ikke nødvendigvis næste år, vi ser det igen, men jeg er overbevist om, at inden for de næste fem år vil det ske igen, og vi vil løbende se det oftere,« vurderer han.

Ligesom IEA advarer Brian Vad Mathiesen dog imod, at resultaterne bliver en sovepude.

»Det er jo ikke faldet ned fra himmelen. Det er en kurve, der er knækket på grund af nogle politiske og teknologiske valg, som verdenssamfundet har truffet, ikke på grund af generelle trends. Det skyldes i høj grad, at prisen på landvind er blevet billigere end alternativerne mange steder. Samtidig har man fokus på energieffektiviseringer og andre energiteknologier kommer ned i pris.«

Læs også: Prognose: Verden bliver ved med at brænde mere kul af

Kinesisk kulkraft gjorde udslaget

Det Internationale Energiagentur peger selv på en forandret energiproduktion i både Kina og OECD-landene som årsagen til den gode nyhed. Den konklusion bakkes op af en rapport fra den amerikanske tænketank Coalswarm, der støttes af blandt andre den store amerikanske miljøorganisation Sierra Club.

Coalswarms rapport viser, at hundredvis af kulkraftværker, der har været planlagt nu er skrottet eller udskudt på ubestemt tid siden 2010. Kulkraft så ellers ud til at vokse med rekordhastighed efter 2005, hvor udbygningen af kulkraftværker ifølge analysen så ud til at tredobles. I dag er kun hvert tredje af de planlagte værker blevet til virkelighed.

Selv om den samlede kulkraftkapacitet stadig udvides sker det i et lavere tempo end tidligere. Hvor udvidelsen da den var på sit højeste skete med 6,9 pct om året, er der nu kun tale om 2,7 pct. pr. år.

Læs også: Kina vil skære 45 procent af sit CO2-udslip

Den udvikling skyldes ifølge rapporten først og fremmest, at Kinas kulkraftkapacitet er faldet med 1,6 pct. mens landet i samme periode har oplevet 7,3 pct. vækst.

»Det er klart, at der internationalt er meget fokus på Kina på grund af potentialet, men den nye udvikling skyldes også, at Europa har haft fokus på CO2 siden starten af 90’erne. Det er muligt, at Kina betyder noget i 2014, men på den lange bane er det i lige så høj grad et positivt outcome af de politikker som de europæiske nationer har ført i årevis,« vurderer Brian Vad Mathiesen.

Kinas omstilling skyldes ikke blot, at landet vil undgå CO2-udledningerne, mener han. Det er i lige så høj grad Kinas vedholdende problemer med sundhedsskadelig smog, der har motiveret landet, mener han.

Læs også: For første gang falder bilernes CO2-udslip

Afkoblingen debatteres stadig

Energisektoren står på verdensplan for omkring en fjerdedel af CO2-udledningen. Selv om denne sektors fremskridt kan være et skridt hen imod en afkobling af vækst og CO2-udledning kan der derfor være lang vej igen før det er tilfældet på tværs af sektorer.

Alligevel er det nye resultat bemærkelsesværdigt, mener Brian Vad Mathiesen.

»Mange bække små. Det er energisektoren, man har haft fokus på hidtil. Det er den, vi i mange år har haft meget svært ved som verdenssamfund at gøre noget ved. Det må være et wake-up call for de økonomer, der har en tankegang om, at der er ekstraomkostninger ved reduktion i CO2-udledning,« vurderer han.

Læs også: Opråb fra FN-forskere: Kul og gas skal helt ud af energiforsyningen

I Danmark har debatten om, hvorvidt den nationale vækst er afkoblet fra den nationale CO2-udledning blusset op gentagne gange over de seneste år. Mest bemærkelsesværdigt blev Fogh Rasmussen-regeringen irettesat af Det Miljøøkonomiske Råd, da statsministeren mente, at væksten i Danmark siden 1970’erne havde fundet sted uden øget klimabelastning.

Her påpegede rådet, at transportsektoren ikke var med i beregningerne, hvilket er særlig relevant, da den danske handelsflåde står for en betragtelig mængde CO2-udledning, som ikke var medregnet i landets CO2-udledning og en betragtelig indkomst, som derimod var medregnet i BNP.

Det samme gjorde sig gældende for en analyse som PricewaterhouseCoopers(PwC) i 2013 udførte for European Climate Foundation. Her konkluderede analysevirksomheden, at Danmark havde opnået en absolut afkobling mellem bruttonationalproduktet og udledningen af drivhusgasser, men igen var transportsektoren udeladt af CO2-regnskabet.

Kommentarer (27)

I Kina er man igang med verdens største ingeniør projekt, hvor man leder vand fra det vandrige Sydkina til det vandfattige Nordkina. KK og kulkraft forbruger meget vand og for kulkrafts vedkommende er der uhyre miljøproblemer i tilgift.

Den Kinesiske association for solceller har lovet at 2016 bliver året, hvor solceller i Kina bliver istand til at producere strøm billigere end deres ellers massivt støttede kulkraftværker.

Kinas vindenergisektor er begunstiget med statsstøtte med tilhørende massiv udbygningplan samt gode landvind ressourcer og de mest ambitiøse HVDC net udbygningsplaner.

Kina er derfor i en position, hvor deres løfter til verdenssamfundet om fortsat vækst med faldende CO2 udledning kan overholdes.

Kinas infrastruktur er derudover belastet af at skulle transportere kul i det omfang det sker og der er derfor stor interesse for at frigive kapacitet på jernbaner og motorveje.

Forhåbentligt har vi set peak coal og kan se frem til at billigere VE tager over indenfor en kort årrække.

  • 13
  • 1

Dette bør være et yderligere incitament til at beskatte kulstofforurening - og forurening generelt - for at skabe en verdensøkonomi hvor det ikke længere skal kunne betale sig sig at ødelægge miljøet og det fremtidíge produktionsgrundlag.

Det kan kun gå for langsomt

  • 11
  • 5

Nu kan man jo ikke bare hælde en spand kul ind i fjernsynet. Det er det der kommer ud af stikkontakten der bruges og hvis man laver det af ikke forurenende kilder som sol og vind så hjælper det på klimaet, det gør afgifter derimod ikke.

  • 4
  • 9

Undskyld mig men hvad er der galt med at bruge vedvarende energi siden jeg får negativ feedback.?

Jeg gætter på at din opfattede modvilje mod at bruge skat til politisk at favorisere VE ikke faldt i god jord hos mindst 2 personer.

I dag er al energiproduktion optimeret op imod en eller anden form for skat/afgift/tilskud. Det understøtter, at øget skat på fossil-baseret energiproduktion vil få fremtidige investeringer til at søge i andre retninger, såsom VE.

  • 12
  • 1

Du har sikkert ret.

Jeg er ikke uenig i at der skal være afgifter til at begrænse forbruget men det jeg mener er at det løser ikke problemet.

  • 2
  • 2

KK og kulkraft forbruger meget vand

  • meget vand til hvad? Nu er det jo ikke alle kraftværker, som benytter åbne køletårne - og selv køletårne er der forskel på.

I Danmark har vi ingen, da vi kondenserer dampen i fjernvarme- eller i havvandskølede kondensatorer. Dette gælder mange andre steder i verden, så det er måske lige at overdrive og sige at KK og Kulkraft kræver meget vand.

  • 6
  • 3

"At gøre det dyrere løser ikke problemerne, energien skal jo bruges under alle omstændigheder."

Det bliver jo ikke dyrere. Markedsprisen for fossiler bliver dyrere ja, men samfundet tager sig betalt for den omkostning fossilerne påfører samfundet.

Omkostningen som følge af forurenIngen er præcis den samme - den bliver blot betalt af køber i stedet for tredje part: samfundet. Og så kan køber se en fordel i - pointen - at købe noget det ikke forurener fordi markedsprisen er blevet relativt lavere end det der forurener.

  • 15
  • 6

Nis Peter

Er sikker på at du forstår kontekst og den er at i nord har Kina et alvorligt vand problem og bygger derfor verdens største ingeniør projekt for at lede vand derop. Termiske kraftværker i Nord Kina skramler stort set alle rundt med gammeldags og ekstremt vandslugende teknologi.

Dansk teknologi med fjernvarme og køling med havvand etc. etc. er ikke relevant i Kina.

Fjernvarme fordi inden det er muligt at implementere, så er termiske kraftværker ikke bare alt for forurenende, men også alt for dyre at drive.

Havvandskøling, fordi der er langt til havvand fra de fleste kraftværker.

Kina står overfor stadigt stigende krav om materialle goder og fødevarer, og det er der bare ikke vand nok til, så mon ikke dekommissionering af kulkraft og KK tager kraftigt fart i de næste få år.

  • 3
  • 3

"Dette gælder mange andre steder i verden, så det er måske lige at overdrive og sige at KK og Kulkraft kræver meget vand."

Ved gennemstrømnings køling tabes der ikke vand men vandet der ledes tilbage er blevet varmere. Et miljøproblem der er årsag til at denne type køling i stor stil er forbudt i nye værker.

Køletårne giver direkte vandtab. Også noget skidt hvis vand er en mangelvare

Groft sagt er det kun solceller og vind der ikke kræver køling.

  • 8
  • 1

Det er kendt at Rusland nu vender sine leverancer af (gammeldags) naturgas i højere grad mod Kina. Det kan hjælpe her, ligesom det hjalp Japan i 70'erne at indføre naturgas - og i øvrigt Danmark.
Hvad angår Kina, anbefalede en tidligere formand for den amerikanske Energy Information Administration allerede i 2008 at Rusland skulle levere naturgassen for at lempe på Kinas luftforurening, især med CO2 (det rager os alle). Bogen hedder: A declaration of energy independence og er skrevet af Jay Hakes. Anbefalingen af at bygge et 'natural gas pipeline system' til formålet, er på side 114. Manden var heldigvis ikke så Putin-forskrækket, at han ikke kunne skrive det.

  • 4
  • 2

Dansk teknologi med fjernvarme og køling med havvand etc. etc. er ikke relevant i Kina.

Fjernvarme fordi inden det er muligt at implementere, så er termiske kraftværker ikke bare alt for forurenende, men også alt for dyre at drive.

@Jens
Der tager du altså fuldstændig fejl. Efterhånden har der været flere projekter i Kina.
Her er at af de seneste
http://politiken.dk/oekonomi/ft/ECE2503394...

  • 2
  • 0

Dansk teknologi med fjernvarme og køling med havvand etc. etc. er ikke relevant i Kina.


Det var dog en besynderlig kommentar????

Kraftvarme er da anerkendt som en af de væsentligste teknologier til nedbringelse af CO2, idet man for en mindre nedgang i elproduktionen kan få en stor mængde varme til fjernvarmesystemerne, som der også findes en del af i Kina.

I øvrigt har Kina en stor kyststrækning, hvor man uden større problemer kan arbejde med havvandskølede kondensatorer og få den størst mulige elproduktion.

  • 4
  • 0

Nils Peter Astrupgaard

Spermacet olie til gadelamper, koks til fyr, bygas til madlavning og lamper, petroleum til kaminer osv. osv. var anerkendte energiteknologier engang, men er det altså ikke længere.

Helt det samme er sket med fjernvarme, der bare er for dyr og klodset og bestemt ikke med til at nedbringe CO2 emissioner - tværtimod, så understøtter fjernvarme termiske kraftværker og undergraver markedet for langt effektivere teknologier til opvarmning. Genvex, solvarme, isolering og varmepumper med videre.

Det hed sig i gamle dage at fjernvarme var spildvarme, men det er jo blevet helt klart at kraftværkerne fx i Danmark nu styrer efter hvornår de skal levere varme, så det mere er spild elektricitet de producerer.

Vi skal alle sammen til at lære at holde op med at tænde bål for at få noget så simpelt som elektricitet.

45% af ny energi generationskapacitet i Kina var i 2014 VE - det er den udvikling der skal fortsætte og VE producerer strøm så billigt og helt uden spildvarme, at det er totalt meningsløst med fjernvarme. Elvarme med eller uden varmepumper er langt billigere at implementere og langt billigere i drift.

  • 3
  • 6

Elvarme med eller uden varmepumper er langt billigere at implementere og langt billigere i drift.

Jens.
Muligt men det kræver at det produceres den nødvendige mængde el. Blandt andet ved afbrænding.
Fjernvarme kan ydnytte en masse lavværdige kilder som el ikke kan. Lad mig nævne:
- industriel overskudsvarme / spildvarme
- Varme fra køleanlæg.
- geotermisk Varme
- fra Kraftvarme når den skal køre.
Dertil:
- store solvarmeanlæg
- store varmepumper med en drift afpasset situation og pris på elmarkedet.
- senere sikkert også fra produktion af etanol, brint etc.
Alt sammen bundet sammen med store varmelagre.
Og selvsagt i samspil med en tiltrængt effektivisering af fjernvarmenet og brugerinstallationer.

  • 5
  • 0

Hej.

CO-2-forbruget var måske endnu mindre, hvis væksten var lavere. Og det ville måske være godt. Hvem ved ?

Visse steder i verden har - efter min mening - stadig brug for materiel vækst. Det gælder bl.a. fattige landområder i Kina.

Men andre steder har - som Danmark - ikke brug for øget materiel vækst samt øget vækst i trafikken.

Da verden var i sin globale valuta-krise, var væskten nok lav . Ja, måske var der minus-vækst nogle steder. Og i den periode var det globale CO-2-udslip vist relativt lavt.

Så i mange steder af verden er det måske ikke godt med vækst. I hvert fald ikke hvis væksten giver materiel vækst og vækst i trafikken.

I mange steder af verden er vækst kun godt, hvis den ikke medfører materiel vækst.

God weekend.

Kærlig hilsen
Jan Hervig Nielsen

  • 0
  • 0