Første gang nogensinde: I aften lander et privat rumfartøj på Månen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Første gang nogensinde: I aften lander et privat rumfartøj på Månen

Illustration: Oshratsl/Wikipedia

Kl. 22 i aften skal vi være vidne til lidt af en verdensnyhed. Om alt går vel, bliver det nemlig første gang, vi kan følge et privat rumfartøj lande på Månen – dog uden astronauter.

Du kan følge med i landingen live her på siden fra klokken 20.30.

Der er tale om det israelske månelandingsfartøj Beresheet, som er udviklet af organisationen SpaceIL og bygget af den israelske flyproducent IAI.

SpaceIL er en privat gruppe, som blev dannet i 2011, da Google gik ud og lovede en præmie på 20 mio. dollar til det første private rumfartøj, som kunne lande på Månen, transportere sig 500 meter hen ad overfladen og tage en selfie.

Grundlæggerne var alle ingeniører inden for hhv. elektronik, it og biofysik (dog tidligere inden for satellitter), og planen var som udgangspunkt ikke at score de mange Google-millioner selv – præmien skulle bruges til at fremme viden om naturvidenskab i vinderlandet.

SpaceIL var dog for længe om det, så Google trak de 20 mio. kroner tilbage, selv om de senere har været ude at sige, at der vil falde en trøstepræmie af alligevel.

Læs også: LIVE: Se den israelske månelanding

På vej ind mod Månen

Uanset hvad, skal Beresheet nok få alverdens bevågenhed, når den lægger an til landing i aften, hvor vi selvfølgelig også følger med.

Beresheet, som betyder Skabelsen, er en krabat på 585 kg, hvor det meste af vægten går til drivmiddel. Den er ca. 1,5 meter høj og måler omkring 2 meter i diameter.

Mandag lagde fartøjet an til landing ved at starte motoren og bevæge sig længere ind mod Månen fra sit kredsløb, der startede omkring Jorden og fortsatte ind i Månens bane efter affyringen tilbage i slutningen af februar.

Herefter har fartøjet brugt denne uge på at gå fra et elliptisk kredsløb til et mere cirkulært blot 200 km fra Månens overflade. Det er herfra, landingen begynder.

Målet er Mare Serenitatis, som ligger i Månens nordlige del på ’forsiden’, dvs. den side, vi altid ser her fra Jorden. Herfra regner SpaceIL med, at den kan holde til at arbejde i et par dage, inden instrumenterne må give op pga. varmen på Månen, da fartøjet ikke er tilstrækkeligt isoleret.

Med sig har den et magnetometer, som skal måle magnetfeltet i landingsområdet, samt en laserreflektor, som Nasa har doneret til missionen mod at få adgang til data fra magnetometret, som kommer fra det israelske Weizmann Institute of Science.

Læs også: Privat israelsk 'månehopper' flyver denne uge

Blot fjerde nation i blød landing

Det vides ikke, om selfien er droppet, når du Google ikke giver fuld præmie, men Beresheet skulle være konstrueret til at bruge sit drivmiddel til at tage kæmpe hop à 500 meter, så måske får vi et foto at se på et tidspunkt.

Israel er blot fjerde nation, der skal foretage en såkaldt blød landing på Månen. Først var det Sovjetunionen, hvorefter USA, og i 2019 blev det Kina, som i januar 2019 blev tredje nation på Månen, senest med Chang’e 4. Her var det særlige, at landingen foregik på bagsiden af Månen, hvilket var første gang, og hvilket krævede en særlig satellit for at kunne sende data.

Og nu blev det så Israels tur til at slå en rekord: Nemlig første private fartøj i en blød landing. Held og lykke til SpaceIL. Vi streamer begivenheden på ing.dk fra ca. 20.45.

Læs også: LIVE: Se den israelske månelanding

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sad just og tænkte de samme da de kun talte Apollo landinger som 1 landing.
For at være helt pedantisk det vel kun den tredje ubemandede "bløde landing" ?
Var alle Apollo landinger ikke bemandede?

  • 1
  • 0

Hvis der skal siges noget er den fjerde, så er det at Israel er den fjerde nation der lander udstyr på månen.
Russerne landede et antal gange med sonder, hvoraf nogle af dem ver fjernstyrede rundt på månen. Russerne fik endda sendt prøver af måneoverfladen tilbage til jorden igen.
Derefter havde amerikanerne en kort periode, hvor de sendte mennesker til månen, hvor menneskene egentlig ikke opnåede det store mere end russerne allerede havde lavet. Men de havde mennesker med.
Tredje nation er som beskrevet Kina.
Og nu Israel, med brug af udenlandsk løftegrej.
https://en.wikipedia.org/wiki/Moon_landing

  • 3
  • 0

Luna 2 i 1959 "landede" ikke - den knustes mod Månen.
En hurtig optælling siger at Sovjet landede "blødt" med
Luna 9, 13, 17, 21 og 24 i årene 1966-1971 - heraf var
17 og 21 med Lunakhod robotterne.
NASA havde mindst 5 vellykkede landinger med Surveyer.
Og så var der naturligvis Apollo 11,14,15,16 og 17.
Så mindst 15 gange er der "landet blødt"...

  • 2
  • 0

og 12 o:)

Ved Apollo 12 var der endda det særlige forhold, at det var et møde mellem "ubemandet" og "bemandet" blød landing, da Apollo 12 landede lige ved siden af sonden Surveyor 3.

Astronauterne Conrad og Bean afmonterede tv-kameraet fra sonden, som var landet på stedet godt et par år tidligere.

Kameraet kan nu ses på National Air and Space Museum i Washington DC, https://airandspace.si.edu/multimedia-gall....

  • 1
  • 0

Det er virkelig en spekulativ udnyttelse af jordens tyngdekraft. Beresheet kredser omkring jorden i et stadigt større elliptisk kredsløb. Når fartøjet efter en måned når apoapsis samtidig med at det møder Månen, bremses det, så det indfanges af månens tyngdefelt. Timingen er afgørende.

Allerede i 1925 anviste tyskeren Hohmann metoden i det, der i dag kaldes en Hohmann-bane eller alternativt den såkaldte bi-elliptiske transfer.

Det er bemærkelsesværdigt, hvor langt man kan komme udelukkende med Newtons mekanik.

Jeg har søgt efter udregningerne for Beresheet, men kan desværre ikke finde dem. Er der nogen, der kan hjælpe mig?

Det bedste jeg har kunnet finde er denne forenklede, men illustrative udregning i 2-d.

Det hele betragtes her som et forenklet 3-legeme problem i 2-d. I den virkelig verden er der naturligvis forstyrrelser fra andre planeter, og det hele foregår i 3-d. Begge dele gør opgaven vanskeligere.

Samme forfatter har publiceret en række rutiner i Matlab, som man kan more sig med.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten