Første gang: Kinesiske forskere kloner primater
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Første gang: Kinesiske forskere kloner primater

Kina investerer heftigt i sin biotek-forskning, og det giver resultater allerede nu med klonede aber. Illustration: Sun Qiang og Poo Muming

Forskere i Kina har med succes klonet en primat for første gang.

Der er tale om to makakaber klonet med samme teknik, som fåret Dolly blev kopieret med for 22 år siden.

Eftersom vi mennesker også tilhører primaterne, betyder det videnskabelige gennembrud, at det teknisk set dermed er blevet lettere at klone os mennesker.

Læs også: Forbud mod menneskekloning

I kølvandet på kloningen af Dolly har forskere klonet køer, grise, hunde, kaniner, rotter og mus. Men tilsvarende arbejde med primater har hidtil fejlet, hvilket fik nogle forskere til at spekulere i, hvorvidt primater af en eller anden årsag er resistente over for samme metode.

Men nu har kinesiske forskere modbevist den teori ved simpelthen at deaktivere bestemte gener, som spænder ben for kloning, når der tale om en primat.

»Så når det gælder kloning af primater, herunder mennesker, er den tekniske barriere nu brudt,« sagde Poo Muming, direktør for Institut for Neurovidenskab ved Det kinesiske videnskabsakademi i Shanghai i forbindelse med et pressemøde.

Klonede aber skal bruges til forsøg

»Årsagen til at vi har brudt denne barriere er at kunne producere dyremodeller, der er nyttige til udvikling af medicin og for at forbedre menneskers sundhed. Der er ingen intentioner om at anvende denne metode på mennesker,« forklarede Poo Muming, direktør for Institut for Neurovidenskab.

Artiklen fortsøtter under videoen.

Kloningen af de to aber er desuden beskrevet i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Cell.

Samme metode som Dolly

De to aber er skabt ved kloningsteknikken somatisk cellekerneoverførsel (SCNT). I denne teknik indsættes DNA'et fra en enkelt celle i et æg, som har fået dets DNA fjernet.

Læs også: Dolly-kloning bliver patenteret

Ved hjælp af kemikalier og andre behandlinger formår forskerne at få DNA og æg til at smelte sammen. En lille mængde elektricitet anvendes for at få ægget til at opdele sig.

Bagefter sættes ægget op i en surrogatmor af samme eller en lignende art. Barnet er en nøjagtig genetisk kopi af dyret, hvorfra den oprindelige celle blev taget.

"Der er ingen intentioner om at anvende denne metode på mennesker," forklarede Poo Muming, direktør for Institut for Neurovidenskab.

Øv, det er næste så kedeligt en udmelding, som havde det været en amerikaner eller en europæer, der skulle udtale sig. Når det nu er Kina, så havde jeg håbet på mere lovende udtalelser, som at nu kan man bygge en hel hær ud fra kun én elitesoldat.

  • 2
  • 0