For første gang er der håb for Europas vigtigste våben mod udledning af drivhusgasser
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

For første gang er der håb for Europas vigtigste våben mod udledning af drivhusgasser

Et af billederne af et polsk kulkraftværk, som ligger i Ingeniørens arkiv fra alle de artikler, vi tidligere har skrevet om, at CO2-kvoterne ikke virker. Illustration: Pibwl / Wikicommons

Husker du overskrifter som ‘Analytiker: EU’s CO2-kvoter har ingen effekt’ og ‘Klimaråd advarer regeringen: Destruktion af CO2-kvoter virker først om 80 år’?

Så er du sikkert nogenlunde med på, at EU’s indviklede handelssystem med tilladelser til at udlede drivhusgasser langtfra har været den succes, som skaberne håbede, da kvoterne blev introduceret i 2005.

Prisen er mere end tredoblet

Nu er der imidlertid for første gang i et årti håb for systemet. Priserne på CO2-kvoter har siden finanskrisen ligget og rodet mellem fem og ti euro pr. ton. Men i år blæser der nye vinde.

Læs også: Analytiker: EU’s CO2-kvoter har ingen effekt

Priserne på at få lov til at udlede CO2 steg allerede i årets første måneder. Og hen over sommeren tog prisstigningen fart. I skrivende stund koster det 17,5 euro at købe tilladelse til at udlede ét ton drivhusgas. Det er mere end en tredobling af prisen fra sidste år.

Med den kvotepris begynder systemet at virke og lægge mærkbare skatter på at sende CO2 ud af skorstenen. En kvotepris på 15 euro lægger 10 øre oven i prisen på hver kWh elektricitet, som bliver produceret med kulkraft, har de danske kraftværkers brancheforening, Dansk Energi, regnet ud.

Det har været en joke

Pointen med CO2-kvoterne er at anspore energiselskaber og energislugende virksomheder til at investere i grønne teknologier for at slippe for den skat, som kvoterne udgør, på at udlede drivhusgasser.

Med de spotpriser, som kvoterne hidtil har kunnet købes til, har de imidlertid ikke haft nogen som helst indflydelse på Europas grønne tiltag. De fleste har derfor frem til dette forår betragtet systemet som kollapset.

»En kvotepris på under 10 euro er en joke,« som vicedirektør Anders Stouge fra Dansk Energi udtrykker det.

Tid til at tørre smilet af læberne

Men det er tid til at tørre smilet af læberne, og det skyldes først og fremmest en reform af CO2-kvoterne, som blev vedtaget i november sidste år.

Læs også: EU-Parlament vedtager reform af kvotesystem

Den er lige så kompliceret som selve kvotesystemet, så vi tyr til faktaboksene her på siden for at give et par detaljer, men hovedpointen er relativt simpel:

EU’s kvotesystem har været plaget af, at der har været alt for mange kvoter i omløb, altså flere tilladelser til at udlede CO2, end der rent faktisk har været CO2-udslip. Reformen fra sidste år sikrer, at nogle af disse kvoter vil blive smidt i skraldespanden i løbet af de kommende år.

Kvoteoverskuddet er her endnu, men blandt aktørerne på kvotemarkedet er der en forventning om, at der kan gå hen og blive mangel på kvoter i fremtiden. Derfor er prisen steget.

Samtidig har den rekordvarme europæiske sommer drænet vandkraftens magasiner, mens vindmøller har stået stille, og forbruget til aircondition er tordnet i vejret. En konsekvens er, at kulkraftværkerne har måttet køre, og det har bragt relevansen af forureningstilladelser ind på branchens og investorernes lystavle.

Prisen skal endnu højere op

Prisen for at udsende CO2 skal dog endnu højere op, hvis den i sig selv skal sætte fart i den grønne omstilling. Fra starten har 30 euro pr. ton været et fikspunkt. For ti år siden kunne det nemlig betale sig at gå fra at fyre med kul til at fyre med gas, som kun udsender ca. halvt så meget CO2, ved netop den pris.

Den dag i dag vurderer Dansk Energi, at en kvotepris på 26-27 euro stadig er nødvendig, ikke blot for at skifte kul ud med gas, men også for at drive investeringer i vedvarende energi.

Læs også: Kraftværker enige med Klimarådet: CO2-kvotesystemet skranter fælt

Vicedirektør Anders Stouge tør ikke spå om, hvorvidt kvoteprisen fortsætter opad, men godt om, at tilliden til systemet som helhed er vendt tilbage.

»Det er glædeligt, at der for første gang er lys for enden af tunnelen for det her system, som skulle være hjørnestenen i den grønne omstilling. Det har der overhovedet ikke været indtil nu,« siger han.

»Kvotesystemet skal stadig bevise sit værd, og vi må se, om det kommer til at kræve yderligere initiativer.«

Klimarådet: Husk, at CO2 gør skade for over 60 euro pr. ton

En anden af systemets kritikere har været regeringens officielle rådgiver, Klimarådet. Så sent som for halvandet år siden advarede rådet på grund af det store overskud af kvoter mod at tro, at det i praksis ville reducere udslippet af klimagasser på kort sigt at fjerne CO2-kvoter.

Læs også: Klimaråd advarer regeringen: Destruktion af CO2-kvoter virker først om 80 år

»Det er selvfølgelig gavnligt for den grønne omstilling, at prisen nu er kommet noget højere op end for blot et halvt år siden,« medgiver rådets formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen.

»Der er dog behov for, at den skal endnu højere op,« tilføjer han og henviser til beregninger fra de økonomiske vismænd. De viser, at det burde koste knap 500 kroner, godt 60 euro, pr. ton at udlede CO2, hvis det skulle afspejle de samfundsøkonomiske omkostninger ved de skader, som klimaforandringerne forvolder.

Heller ikke Peter Birch Sørensen tør spå om prisudviklingen for CO2-kvoter.

»Men jeg håber, at prisen kommer endnu højere op. Det vil mindske behovet for at støtte vedvarende energikilder, så staten sparer penge, og det er kun godt,« siger han.

Europæiske kraftværker efterlyser stabilt høj pris

I de europæiske kraftværkers lobbyorganisation, Eurelectric, glæder den danske generalsekretær Kristian Ruby sig også over prisstigningen. Han arbejdede som rådgiver for Connie Hedegaard, da hun var klimakommissær.

»Vi håber, at systemet kan medvirke til at spille en vigtig rolle i omstillingen af energisystemet,« siger han.

For at det kan ske, skal kvoteprisen dog ligge stabilt højt i en årrække, så branchens investorer vil kaste deres penge i alternativer til de fossile brændsler. For dem er elprisen imidlertid også en afgørende parameter.

Kristian Ruby påpeger dog, at EU allerede har besluttet sig for ikke alene at satse på kvotesystemet. Der er også sat mål for andelen af vedvarende energi og for energieffektiviseringer. Ingen af delene havde været nødvendigt, hvis EU-lederne havde troet på, at kvoterne kan løse hele opgaven.

Kvoter giver ikke forsyningssikkerhed

Han lægger desuden vægt på, at meget har ændret sig, siden kvotesystemet blev udtænkt. Vindmøller og solceller er allerede nu ved at kunne levere den billigste strøm fra nye anlæg. Men en høj andel af vind- og solstrøm betyder, at der vil være perioder, hvor det bliver vanskeligere at producere tilstrækkeligt el. Derfor bør også forsyningssikkerhed spille ind i prissætningen af strøm, argumenter han, og det sikrer CO2-kvoter ikke.

»Vedvarende energi har vundet konkurrencen om at være billigst. Nu skal VE også vinde konkurrencen om at være den mest pålidelige energiforsyning,« argumenterer Kristian Ruby.

De accelererende klimaforandringer betyder, at det bliver mere og mere presserende at stoppe udledningen af CO2.

»Vi har ikke ti år mere til at se, om vi kan få et system til at virke. Vi skal have energisystemet vendt, elektrificeret transporten og varmesektoren, nedbragt emissionerne. Det, som vi ved, får investorerne til at lægge pengene, er, at de har en sikker business case,« siger han.

Trods prisstigningerne kan CO2-kvoter ikke levere den sikkerhed.

"En kvotepris på 15 euro lægger 10 euro oven i prisen på hver kWh elektricitet, som bliver produceret med kulkraft, har de danske kraftværkers brancheforening, Dansk Energi, regnet ud."
Jeg vil mene at der er noget galt her. Er I sikre på at det ikke er MWh istedet for kWh?

  • 8
  • 0

Hvad lyder debattørernes analyse - er det for sent, at der bliver pustet lidt liv i markedet for CO2-kvoter? Har vi brug for andre tiltag til hurtigere at nedbringe udslippet af drivhusgasser og i givet fald hvilke?

  • 5
  • 1