For første gang ser det ud til, at transportsektorens energiforbrug og dermed CO2-udledning stagnerer i stedet for at vokse.
Transportsektoren har ellers i mange år været det utæmmelige barn i klassen, som bare brugte mere og mere energi.
Vendingen fremgår af en ny såkaldt fremskrivning fra Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet, der på baggrund af besluttede politiske initiativer i Danmark og i EU forudser CO2-udslippet og andelen af vedvarende energi i energiforsyningen.
Ifølge rapporten forventes transportsektoren, som i alt sluger en tredjedel af landets såkaldt endelige energiforbrug (energi, anvendt hos slutbrugeren), at have et næsten uændret energiforbrug på 204 PJ i 2020 mod 206 i 2012.
Bag tallene gemmer sig et fald i energiforbruget til vejtransport, som sluger 75 pct. af transportens energi, på 30 PJ, mens energiforbruget til udenrigsflyvning stiger med 2,3 pct om året. Udenrigsluftfart bruger 18 pct. af energiforbruget i sektoren i dag. (2012).
Faldet skyldes, at bilerne som følge af EU-krav bliver bedre til at spare på brændstoffet, men også, at Transportministeriet har taget en ny og bedre landstrafikmodel i brug, hvor tidligere fremskrivninger var baseret på vurderinger fra Infrastrukturkommissionen.
Landstrafikmodellen er en detaljeret model for den danske transportinfrastruktur, udviklet af DTU. Modellen er ifølge fremskrivningen bedre, fordi den i langt højere grad tager højde for de faktiske trafikale forhold. Ifølge DTU-modellen vokser danskernes bilkørsel mindre end hidtil antaget.
Det lavere, forventede energiforbrug i transportsektoren er også én af de vigtigste årsager til, at den danske CO2-udledning i 2020 uden for de kvotebelagte sektorer forventes at blive lavere end skønnet i regeringens klimaplan fra 2013.
Således vurderer den nye fremskrivning, at mankoen i regeringen 2013-Klimaplan i forhold til en 40 procents CO2-reduktion i 2020 vil reduceres fra 2,8-4,2 mio. ton CO2 - til 0,8-2,3 mio. ton CO2. Hvis man antager, at den nuværende lave kvotepris fortsætter, vil mankoen ligge på 2,0 mio. ton i 2020.
Ved en højere kvotepris vil kraftværkerne i endnu højere grad gå væk fra kul og over til biomasse, hvilket reducerer CO2-udslippet yderligere.
Efter 2020 er tendensen et mindre fald i det samlede energiforbrug, eftersom forbruget for personbiler forventes at fortsætte med at falde også efter 2020.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Det kunne måske give mening, men realiteterne er at knap 2% af familier med en indkomst mindre end 300.000 har 2 eller flere biler. Arne Lunds 25% er således kun en faktor 14 galt. Det var vist Churchill, der udtalte, at han kun stolede på statistik han selv havde manipuleret.Det lyder ikke usandsynligt, med en inkomst under 300.000 bor du helt sikkert i udkantsdanmark og der kommer du ingen vegne uden bil...
Det virker så enkelt og rigtigt, når Poul-Henning opstiller 3 punkter, men... Registreringsafgift begrænser faktisk kørslen i Dk. Når mikrobilerne nu er blevet så billige på grund af rabatordningen, at de kan konkurrere med et pendlerkort for helt unge, der for blot 5-6 år siden ikke ville drømme om at købe bil, så stiger trængsel, CO2-udslip og prisen pr. buspassager. Og så er det ikke kun kørende biler, der giver samfundstrængsel. Biler koster samfundet ved at kræve plads ved arbejdspladsen, ved indkøbscentret, ved svømmehallen osv. Trængselsafgiften bør være afhængig af tid og sted, men skal miljøafgiften ikke også gradueres? Selvfølgelig skal den være afhængig af køretøjets brændstofforbrug. Hvor man udleder CO2 er lige meget, men de øvrige forureningskomponenters skadevirkning er jo afhængig af tid og sted for udledning.
1 Hvorfor have en ressourceafgift på kun lige netop biler (som dog udfører en samfundsmæssig vigtig transportopgave) og ikke på alt muligt andet, som jo også kræver ressourcer af fremstille</p>
<p>Jeg tvivler på at der er fodslav om at resourceafgiften skal være nul.</p>
<p>2 En miljøafgift, bør være afhængig af hvor meget man kører</p>
<p>Nej, den skal afhænge af hvor meget du forurener. Under normale omstændigheder vil det afhænge af hvor meget du kører.</p>
<p>3 For at styre trængslen er en afgift på antal kørt km alt for simple.</p>
<p>Hvem sagde dog også at alle km skulle koste det samme ?
Jamen så er vi vist stort set enige. Så er det bare den lovgivende magt der skal overbevises.
Kan det mon passe?
Så vidt jeg kan se har 15-16% af samtlige danske familier 2 eller flere biler.
Sagtens, forudsat to biler er mere almindeligt end gennemsnittet blandt lave indkomster.
Det lyder ikke usandsynligt, med en inkomst under 300.000 bor du helt sikkert i udkantsdanmark og der kommer du ingen vegne uden bil...
Arne Lund skrev:
Kan det mon passe? Så vidt jeg kan se har 15-16% af samtlige danske familier 2 eller flere biler. Kilde: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/biler/familiernes-bilraadighed.aspxMange husstande har to biler. Iflg. DK-statistik så har ca. 25 pct. af husstande hvor indkomsten er under 300.000 kr. p.a. to biler.
Svar til arne lund fra miljøgruppen NOAH (!)
Udviklingen over årtier har rigtig nok vist at der bliver færre personer i hver personbil. Med udviklingen af førerløse biler må vi vel i fremtiden forvente at møde biler helt uden personer, og så er det vel i orden at spytte økologisk blod efter dem ! ! !
Alting er jo relativt så hvis det er "utroligt billigt at have en bil" i Danmark, hvad kaldes det så i næsten alle andre lande hvor beskatningen er mindre?
Ad trængslen, så kan den vel bekæmpes ved at sprede den ud, implicit ved at afvikle alt for koncentrerede klumper med arbejdspladser.
1 Hvorfor have en ressourceafgift på kun lige netop biler (som dog udfører en samfundsmæssig vigtig transportopgave) og ikke på alt muligt andet, som jo også kræver ressourcer af fremstille
Jeg tvivler på at der er fodslav om at resourceafgiften skal være nul.
2 En miljøafgift, bør være afhængig af hvor meget man kører
Nej, den skal afhænge af hvor meget du forurener. Under normale omstændigheder vil det afhænge af hvor meget du kører.
3 For at styre trængslen er en afgift på antal kørt km alt for simple.
Hvem sagde dog også at alle km skulle koste det samme ?
Mange husstande har to biler. Iflg. DK-statistik så har ca. 25 pct. af husstande hvor indkomsten er under 300.000 kr. p.a. to biler.
Og det er kun godt for energiforbruget. Så kan man have en elbil (eller en mikrobil) til den daglige kørsel og beholde den store gamle diselkasse til de 10 gange om året den er nødvendig.
1 Registreringsafgift, en resourceskat på at købe en bil.
2 En miljøafgift, afhængig af hvor meget bilen forurener, herunder støj.
3 En brugs/km afgift til at styre trængslen med.
Det giver heller ikke meget mening.
1 Hvorfor have en ressourceafgift på kun lige netop biler (som dog udfører en samfundsmæssig vigtig transportopgave) og ikke på alt muligt andet, som jo også kræver ressourcer af fremstille
2 En miljøafgift, bør være afhængig af hvor meget man kører og ikke af hvilket køretøj man ejer. Min store SUV med 2.7 l turbodiesel bruger ikke meget energi simpelthen fordi jeg stort set aldrig kører i den. Næsten al kørsel sker i elbilen.
3 For at styre trængslen er en afgift på antal kørt km alt for simple. Der er pokker til forskel på om man kører på en øde nordjydsk motorvej eller på ring-3 ved København.
Og alligevel råber de blå partier - især Team Saxo Bank - op om at reg.afgiften skal væk, så bilerne kan blive endnu billigere, og så stiger trængslen på vejene
Styr harmen Arne :-)
Du begår en fejlslutning her.
Det er ikke registreringsafgiften der begrænser hvor meget folk kører.
Hvis vi skal rode med beskatning af biler skal den gøres helt klar og tydelig:
Registreringsafgift, en resourceskat på at købe en bil.
En miljøafgift, afhængig af hvor meget bilen forurener, herunder støj.
En brugs/km afgift til at styre trængslen med.
I det setup vil det give god mening at holde registreringsafgiften lav, så folk til at købe en lille miljøvenlig bil til at pendle i, således at de kun er tvunget til at bruge rungstedtraktoren når hesten eller campingvognen skal med.
At bilerne bruges helt ukritisk, endda over meget korte afstande, fx et par hundrede meter hen til postkassen - også selvom det ikke regner. Eller når børnene skal køres rundt om blokken til skolen, hvor de ville have bedre af at gå.
Der sidder færre og færre personer i bilerne. Snart er det nede på 1,1-1,2 i de større byer. På landet er det lidt mere, men da affolkningen af landet er i fuld gang....
Mange husstande har to biler. Iflg. DK-statistik så har ca. 25 pct. af husstande hvor indkomsten er under 300.000 kr. p.a. to biler. Så det at have to biler, er ikke mere noget, der er forbeholdt den velstillede del af befolkningen.
Medvirkende til at bilerne bruges helt ukritisk er at der er utrolig billigt at have en. Selv FDM må indrømme (d. 26.12.13.), at det har aldrig været billigere at være bilist her i landet.
Og alligevel råber de blå partier - især Team Saxo Bank - op om at reg.afgiften skal væk, så bilerne kan blive endnu billigere, og så stiger trængslen på vejene, og så gjalder kravet om flere og bredere veje, og så skal skatten sættes op (eller også skal der skæres i velfærdssamfundet).