For første gang i Danmark: Fire kæmpevindmøller opføres helt uden støtte
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

For første gang i Danmark: Fire kæmpevindmøller opføres helt uden støtte

På billedet ses Vestas' V126-3,3MW-møller. Til projektet har Vestas valgt endnu større møller på 4,2 MW, V136. Illustration: Vestas

Den første tilskudsfri vindmøllepark i Danmark, kommer til at stå i Hirtshals. Det skriver Vestas i en pressemeddelelse.

Vindmølleparken bliver den første i landet der udelukkende drives på markedsprincipper, og derfor ikke får økonomisk støtte fra det offentlige til at producere grøn energi. Ifølge Vestas er der flere grunde til at det kan lade sig gøre: Det skyldes både, at Hirtshals Havnefond har lavet en kortsigtet købsaftale med Dansk Energi, og at Vestas har lavet en vindmølleløsning, der er skræddersyet til placeringen i det nordvestlige Jylland, hvor vestenvinden blæser.

Når alle fire vindmøller kommer op og køre, vil de kunne give strøm til 16.000 husstande i området, viser Vestas' beregninger.

Læs også: Gigantisk solcellepark på vej helt uden tilskud: Bestseller køber strømmen

I Hirtshals Havn er forventningen, at de nye vindmøller bliver en god forretning både for borgerne i området og lokalsamfundet. Havnefonden selv kommer til at eje de tre af møllerne, mens den sidste vil blive solgt som aktier til borgere og institutioner i lokalområdet.

»Vi er meget glade for vores partnerskab med Vestas, og vi ser frem til at se dette unikke projekt udvikle sig yderligere og levere effektiv energi. Ved at placere nogle af markedets mest effektive windmøller i et af de områder med bedst vindforhold, kan parken være markedsdreven,« siger Jens Peter Lunden, der er formand for Hirtshals Havnefond, i en pressemeddelelse.

Området har ifølge Vestas et medium til højt vindniveau, og derfor har den danske vindmølle-gigant valgt en såkaldt V136-4.2 MW turbine, der skal sidde på et 82-meter højt tårn, for at få det optimale ud af områdets vindforhold. Aftalen om de tilskudsfri vindmøller, vækker derfor også glæde hos Christer Baden Hansen, der er Vestas' vicedirektør for salg i Nord – og Vesteuropa.

»Vi er beærede over at samarbejde med Hirtshals Havnefond i det her projekt. Placeringen har perfekte vindforhold. Introduktionen af V136-4.2 MW turbinen på det danske marked er nøgleingrediensen til at realisere en profitabel vindmøllepark, der fungerer på almindelige markedsprincipper,« siger han i en pressemeddelelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Spændende om det lige pludselig er en for god aftale og at der så kan pålægges afgifter på alverdens ting lige som dem der satte solceller op.

  • 5
  • 6

Det betragter de nok som en forretningshemmelighed.

Ved nærmerer eftertanke, så er det nok ikke så mærkeligt, om de vælger at holde kortene tæt på kroppen. ;-)

Heroppe har der lige været udbudsrunde på Suðuroy på 6 MW, der blev vundet med 7 stk Enercon E 44 900kW møller. Vindende bud er sikret en kWh pris på 31,55 øre.

Møllerne skal være vind klasse 1 ( mølleselskabet har målt op i 82 m/s på lokaliteten Neshaga ) og har vist sig at have en ret lav kapacitetsfaktor ca 45% gældende for værende møllepark, bestående af 5 stk Enercon E 44 900 kW møller i Neshaga i
Eysturoy.

Med tanke på den langt billigere udfordring i DK til frakt, etablering af vej, fundamenter, større = billigere pr kWh, attraktiv finansiering, tilvejebringe kran og der kan benyttes større møller med vind klasse 2 eller 3, der sikrer større kapacitetsfaktor.

Umiddelbart ville jeg tro, at en realistisk kWh pris på under 25 øre i DK er opnåeligt.

Om voksende trend på spotprisen fortsætter, ( et groft estimat ud fra de sidste 4 år, viser en kWh pris voksende til 50 - 55 øre om 5 år ) så bliver de 4 kæmpevindmøller en lukrativ investering. :-)

  • 6
  • 2

I nogle år har man med vindmøller på de allerbedste placeringer i land i Danmark kunnet producere el til under 20 øre/kWt. I Mexico er der vundet et udbud med landvind på ca. 11 øre/kWt. Da placeringen i Hirtshals næppe findes bedre på land, vil jeg forvente at de bliver i stand til at producere el i det interval.

Stiesdal har en overvejelse over hvor store den optimale størrelse på landvindmøller er. De 4,2 MW er i den øvre ende af hans estimat. Hvis Stiesdal har ramt rigtig, (og det ved Vestas helt sikkert), kan det vise sig at denne 4,2 MW (og Siemens/Gamesa pendant på 4,0 GW) bliver den møllestørrelse som for alvor skal rampes op i mængder og dermed yderligere sænke produktionsomkostningerne på landvind.
Hvis det er rigtig har Vestas al mulig grund til at vise et tilskudsfri site, for at kunne komme i gang.

  • 12
  • 0

At spå om hvad den gennemsnitlige elpris er i løbet af de 25 år disse møller står er nærmest umuligt.
Men her et par gisninger:
I øjeblikket ligger den gennemsnitlige pris på el temmelig tæt på det, det koster at skovle kul ind i et kulkraftværk. Så det virker, som om at det er det, der sætter prisen lige nu.

Inden 2030 forventes det at solceller+batteri på døgnbasis falder til en pris, der ligger under transporten af strøm. Det kommer til at betyde, at vindmøller på vore breddegrader ikke er konkurrencedygtige i en periode om sommeren. (Men da det er den årstid, det blæser mindst gør det mindre).
Om vinteren er det et godt bud, at det i store perioder er havvindmølleparkerne, der sætter prisen. Med nogle kortere perioder hvor lagringsprisen for strøm er dominerende.

Så disse møller må forventes at være billigst i store dele af året.

  • 14
  • 2

I Mexico er der vundet et udbud med landvind på ca. 11 øre/kWt. Da placeringen i Hirtshals næppe findes bedre på land, vil jeg forvente at de bliver i stand til at producere el i det interval.


Møllerne ved Rønland/Harboøre er legendariske mht. produktion, tæt på offshore produktion, til onshore udgifter.
Der er ikke mangesteder i Danmark hvor det er muligt at bygge en mølle på stranden, Cheminova har gjort det muligt at bygge på møller harboøre tange.. :-)
En anden årsag til at møllen kan producere billig strøm, er at møllefabrikanterne notorisk har prolemer med at finde steder hvor den kan teste vindmøller.
Møllerne kan være blevet solgt billigt med klausulen om at møllefabrikanten må teste komponenter i møllen.

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten