Første gang i 14 år: Danmark bliver igen klar til ubådsjagt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Første gang i 14 år: Danmark bliver igen klar til ubådsjagt

MH-60R Seahawk-helikopter, her set fra dækket af fregatten Iver Huitfeldt under en øvelse i Vesterhavet, skal fremover indgå i dansk antiubådskrigsførelse. Illustration: Simon Elbeck, Forsvarsgalleriet

Det er efterhånden 14 år siden, at Søværnets to sidste ubåde, S324 Springeren og S323 Sælen, blev taget ud af tjeneste, kort tid efter at et flertal i Folketinget i 2004 besluttede at nedlægge det danske ubådsvåben. Siden har det danske forsvar ikke anet, om der ligger fremmede ubåde i danske farvande, som orlogskaptajn Johannes Riber Nordby udtrykte det i 2014.

Det skal være slut nu. Med det nye forsvarsforlig, som blev vedtaget for tre uger siden, skal Danmark igen have kapacitet til at jage ubåde.

»Vores eksisterende kapacitet er ikke tilstrækkelig til antiubådskrigsførelse. Heller ikke når det drejer sig om at beskytte vores egne farvande. Det nye forsvarsforlig imødegår heldigvis den problemstilling. Vi får nøjagtig, hvad vi skal bruge for at være et søværn med troværdig kapacitet til antiubådskrigsførelse,« fortalte Søværnets øverste leder, kontreadmiral Torben Mikkelsen, på talerstolen ved forsvarsindustriens årlige konference i forrige uge.

Dermed indfrier Folketinget et mangeårigt ønske fra Forsvarets ledelse, som allerede havde sigtet indstillet på ubådsjagt i 2012, da Folketinget besluttede at købe ni MH-60R Seahawk-helikoptere til Flyvevåbnet. Helikoptere, som rent faktisk er udviklet med særligt henblik på at jage ubåde.

Illustration: MI Grafik

Ubåde i skærgården

Men sådan skulle det ikke gå. På grund af Danmarks nedprioritering af ubådsforsvar valgte politikerne dengang at sløjfe det sonarudstyr, som helikopterne er designet til at bruge. En beslutning, som flere højtstående officerer ikke har lagt skjul på deres skuffelse over.

Men her, små seks år senere, har Folketinget altså sadlet om. Med det nye forsvarsforlig er det ikke alene besluttet, at Seahawk-helikopterne, eller i hvert fald nogle af dem, alligevel skal udstyres med sonarudstyr til at spore ubåde. Tre af Søværnets fregatter og støtteskibe skal også udrustes til at kunne deltage i antiubådskrigsførelse.

Årsagen til stemningsskiftet i Folketinget skal findes i de seneste års stigende russiske militære aktivitet. Således begyndte både Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti allerede i 2014 at antyde, at den bare to år gamle beslutning om at fravælge sonarudstyr til de nye helikoptere måske havde været forhastet. Det skete, mens de svenske myndigheder under stor offentlig bevågenhed ledte efter en formodet russisk ubåd i den stockholmske skærgård.

Læs også: Forsvarsminister: Oplagt at overveje ubådsjagt med helikoptere

»Jeg tror helt sikkert, at det er den russiske militære aktivitet, der har affødt, at politikerne nu er kommet på andre tanker. Vi har igennem de sidste 15 år optimeret vores forsvar til missioner i sand og varmt vejr, hvor en sonar er lidt ligegyldig. Men nu kigger man i højere grad på, hvordan man kan imødegå en potentiel trussel fra øst,« siger major Karsten Marrup, chef for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet.

Vi er blinde i Grønland

Derudover er der i de strategisk vigtige farvande omkring Grønland blevet observeret formodede fremmede ubåde, og Forsvarsministeriets store Arktis-analyse fra 2016 påpegede ikke overraskende, at det danske forsvar også er komplet forudsætningsløst, hvad angår evnen til at detektere og afvise ubåde i de store arktiske havområder.

»Vi er begyndt at tænke over hvilke ubåde, der egentlig sejler rundt om Grønland. Det kunne nok være relevant at undersøge, hvad der ligger i de grønlandske fjorde, som vi lige nu ikke har en kinamands chance for at opdage,« siger major Karsten Marrup.

Sonarer og antitorpedosystemer

Søværnets tre fregatter og to støtteskibe har i forvejen sonarkapacitet, men der er tale om såkaldt skrogmonteret sonar, der har så kort rækkevidde, at den ikke gør skibene i stand til egentlig antiubådskrigsførelse.

De nye sonarsystemer bliver derimod såkaldte slæbesonarer, eller TASS som i Towed Array Sonar System. De består af hydrofoner på et kabel, der som navnet antyder slæbes efter skibene. Det betyder dels, at de ikke bliver forstyrret af skibets egne støjkilder, og dels at de kan sænkes ned til 90 meters dybde og trænge igennem de springlag, hvor vandets temperatur og saltholdighed ændrer sig og forhindrer lydbølgerne fra de skrogmonterede sonarer i at trænge igennem. Dermed bliver slæbesonarernes rækkevidde betydeligt længere end de skrogmonterede sonarers.

Slæbesonarer har en stykpris på omkring 60 millioner kroner, når man medregner spillet og monteringen. Det er dyrt, selv i regi af et forsvarsforlig, så der bliver ikke råd til at udstyre alle fregatter og støtteskibe med de nye systemer. I stedet køber man tre slæbesonarer, og for at få dem til at række, vil Søværnet gøre dem modulære, så de kan flyttes rundt mellem de fem skibe.

De danske skibe skal derudover udstyres med et ikke offentliggjort antal antitorpedosystemer, som for første gang skal gøre dem i stand til at aflede fjendtlige torpedoer. Ingen af Søværnets enheder råder i dag over antitorpedosystemer, oplyser Forsvarsministeriet.

Skibenes forlængede arm

Seahawks med sonarudstyr kommer til at fungere som skibenes forlængede arm i jagten på fremmede ubåde. De kan sendes i luften med kort varsel i tilfælde af efterretninger om mulig ubådsaktivitet eller mistænkelige sonarkontakter. De kan samtidig operere i de indre danske farvande, hvor de store fregatter og støtteskibe ikke sejler. Helikopterne kan til gengæld kun afsøge et område i et par timer, mens fregatterne kan befinde sig i et givent område i døgndrift.

Sonarudstyret bliver en såkaldt dyppesonar, som også rækker betydeligt længere end skibenes skrogmonterede sonarer. Det amerikanske søværn benytter i dag Raytheons lavfrekvente AN/AQS-22 til formålet.

Læs også: Pentagon-rapport afslører 1.000 mangler og nye forsinkelser for F-35

Helikopterne bliver også for første gang udstyret med torpedoer, der kan sendes i vandet efter fjendtlige ubåde. Og så bliver de udstyret med såkaldte sonarbøjer, som kan smides i vandet for at kontrollere et bestemt område i længere tid ad gangen, og som kan sende signal til både skibe og helikoptere.

Sidste helkopter klar til sommer

Når alle de nye systemer til skibe og helikoptere er på plads, opfylder Danmarks antiubådskapacitet Natos styrkemål på området, lyder det i det nye forsvarsforlig.

Styrkemålene, som udgør Natos ønskeliste til medlemslandene, er klassificerede men stiller ifølge Ingeniørens oplysninger krav om en overordnet kapacitet til ubådsjagt og altså ikke et bestemt antal skibe eller helikoptere udstyret til formålet.

Læs også: Vil verdens første dronekrig foregå i Syrien?

Flyvevåbenet modtog de første tre Seahawk-helikoptere i 2016 og erklærede den første af helikopterne for operativ for to måneder siden. Den sidste helikopter bliver efter planen leveret i sommeren 2018.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er sgu nok en sandhed med modifikationer at man kommer op på et fornuftigt niveau med hensyn til at kunne opspore ubåde.

Man skulle aldrig have nedlagt ubådene så det eneste rigtige (i min optik) ville være og skaffe ubåde igen ASAP.

  • 7
  • 0

Og man kan faktisk lige nu passende koble sig på det Norsk/Tyske samarbejde omkring 212CD-klassen, få et par stykker af dem, og så skal dansken ikke igen igen til at opfinde det varme vand.


Og endnu bedre og sikkert langt billigere ville være at opgive forsvarsforbeholdene og arbejde for et fælles europæisk forsvar. Alle disse små nationale militære enheder burde være historiske. Et fælles EU forsvar ville være et langt stærkere signal i forhold til Rusland og ville gøre at vi i større omfang ikke bare var et appendix til hvad USA mener og synes NATO skal.

  • 5
  • 9

Det fremgår af artiklen at vi skal investere 60 mill/stk i at jage ubåde fra fregatter der ikke sejler i Danmark. Det er så ikke noget der angår vores territorial forsvar. Og nogle meget dyre slæbe sonar systemer iøvrigt. Vi der arbejder med forskning må nøjes med udstyr der koster en brøkdel. Vi lærer også at skrog-monterede sonarer ikke kan bruges. Sejlede ubådene så med slæbe sonar? Og hvorfor var de så særlig velegnede til det? En helikopter skal i givet fald flyve med en sonar der slæbes i vandet. Det er farligt og besværligt og kan den i sagens natur ikke gøre specielt hurtigt. Hvorfor kan man ikke gøre dette fra et hurtiggående fartøj. Der kan ikke være mange steder i de indre Danske farvande der ikke kan nås med en rigtig hurtig båd på en time fra Odden.

  • 3
  • 6

Forsvaret burde udskifte deres Challanger fly med en ordentligt Maritimt Patruljefly såsom Boeing P8 Poseidon

Challangeren er ikke andet en civil slæde, hvor der er skruet en radar og nogle infrarøde sensorer på. Den kan kun bruges til at erkende overflademål med, og når den finder dem kan den ikke gøre så meget ved dem selv.

En P8 kan finde mål både over og under vandet, og i en krigssituation kan den også gøre noget ved dem, da den kan udstyres med harpoon missiler, torpedoer, mv.

  • 4
  • 1

Enig i at DK skulle have erstattet de gamle u-både med nye nye, som det egentlig var planen dengang i et nordisk samarbejde om indkøb med Sverige og Norge, men Danmark hoppede fra.. Fint at de anskaffer noget nu, men de mangler stadig de ubåde, de er vigtige, ikke kun til u-båds jagt, men også til at afskrække andre overfladeskibe samt indhentning af efterretninger..

@Torben Bauer.
Jeg tror ikke at et egentligt EU forsvar nogensinde kommer på tale.. Ideen er umiddelbart god og logisk, problemet er bare at EU landende er alt for forskellige og har tit modstridende interesser når det kommer til udenrigs, sikkerheds og forsvarspolitisk. De ville aldrig blive enige om hvornår og hvordan det evt skulle bruges.
En ting er et samarbejde, men det kan og skal efter min mening aldrig blive til et fælles forsvar. Det ville også blive væsentligt dyrere hvis ikke at vi har USA i ryggen men selv skulle stå for det hele.

  • 3
  • 0

En ting er et samarbejde, men det kan og skal efter min mening aldrig blive til et fælles forsvar. Det ville også blive væsentligt dyrere hvis ikke at vi har USA i ryggen men selv skulle stå for det hele.


Jeg er uenig - alene indenfor de sidste 2 år er man blandt de vigtigste EU lande blevet enige om fælles indkøb af militært udstyr og tættere samarbejde.
Så flere og flere ser "lyset".
Men ja - det tager tid.
AT vi aktuelt er bedre stillet med USA - nej vi logrer pænt med halen og gør som Pentagon og det Hvide Hus så ellers ønsker.
I forhold til Rusland ville et fælles europæisk forsvar være tilstrækkelig til at holde dem fra "grænseoverskridende" aktioner.
I dag - tja de "små" grønne mænd kendt fra bl.a. Ukraine kan sagtens lave ballede i de baltiske lande. Det ville ikke ske hvis vores EU grænser fra forsvaret af et fælles forsvar.

Se på hvad vi har eller måske ikke har i Europa i dag.
Kun få AWAC's fly, stort set ingen tankfly, beskedne A-våben, beskedne fly- og skibe til transport af militær af den ene ende af Europa til den anden. Her er vi mere end 90% afhængig af USA fordi det ikke giver mening i en "national" lilleputhær.

  • 2
  • 4

..et fælles europæisk forsvar. Alle disse små nationale militære enheder..

Man siger jo at lige børn leger bedst, men da vore tre store EU-lande (Tyskland, Frankrig og England) endnu trækkes med folkelige drømmerier om fortidens stormagt mm., så føler de sig stadig her i anno 2018 sør'm ikke lige med andre.

Synd nok, da de nævnte tre med en entydig fælles front i EU vil få stormagtssværmeriet fra Zar Plutin til at fordufte, samt glemme alt om at pille ved europas grænser (og Brexit ville i så fald også have været en død sild).

Tyskland, Frankrig og Englands egeninteresser har i århundrede kostet Europa m.fl. formuer og dertil mio. af menneskeliv. De skal åbenbart hver eneste gang først mærke ryggen op mod muren, før der tænkes ud af boksen ;)

  • 3
  • 1

En ting er et samarbejde, men det kan og skal efter min mening aldrig blive til et fælles forsvar. Det ville også blive væsentligt dyrere hvis ikke at vi har USA i ryggen men selv skulle stå for det hele.

Tja - selv Nationalbanken har set "lyset" - Nu skal danske pengesedler trykkes i Frankrig.
Så hvad er problemet med at have et fælles europæisk forsvar (Udover at nogle danske folketingspolitikere ikke længere kan sende os i krig.
Oplysninger fra henvisende læge:

https://www.nationalbanken.dk/da/presse/Si...

  • 0
  • 0

Hvorfor alt det militære skrammel

Der er ingen militære trusler mod Danmark

Jeg husker sidst vi sendte Dansk militæret mod Saddam, på en stor løgn, om masse ødelæggelse våben.
Man har aldrig fundet noget, masse ødelæggelse våben. men fik sat Mellemøsten i brand.

det eneste vi opnået var at støtte islamisk terror

  • 0
  • 3