I science fiction-filmen 'Star Wars - Imperiet slår igen' mister helten Luke Skywalker sin højre hånd i lyssværdsduellen med sin far - den onde, onde Darth Vader.
Teknologien er dog i de interstellare rejsers tid så veludviklet, at Luke senere i filmen udstyres med en kunstig hånd, der til fulde erstatter den mistede, og som praktisk nok er udstyret med et lille dæksel, så man kan kigge ned til de finmotoriske dele, der får hånden og fingrene til at bevæge sig.
Endnu er vi ikke i stand til at flyve mellem universets solsystemer eller galakser, men alligevel er håndproteseteknologien ved at kunne hamle op med de vilde science fiction-drømme.
Det er den tyske protesevirksomhed Otto Bock, der senest har udviklet, hvad de selv betegner som den mest avancerede elektroniske håndprotese til dato, og i både udformning og funktion er den et afgørende skridt hen mod den helt naturtro kunstige hånd.
Den seneste udgave af hånden blev lanceret i slutningen af 2012, hvor også Matteo Bovmundt (38) som den første dansker blev udstyret med hånden, der af Otto Bock er døbt Michelangelo.
Protesen har fire bevægelige fingre og en tommelfinger med selvstændig funktion, hvilket giver Michelangelo-hånden en hidtil uset gribeteknik.
»Hånden har syv forskellige gribefunktioner. Som noget helt særligt kan den gribe ud efter en flaske ved, at tommelfingeren åbner sig, som en normal hånd gør det. Det har tidligere proteser ikke gjort af sig selv, ligeledes kan hånden åbne sig meget mere, hvilket betyder, at den kan holde om større emner,« forklarer Christian Krogsgaard, der er bandagist hos Sahva.
Elektroder aflæser muskelspændinger
Michelangelo-hånden er en såkaldt myoelektrisk hånd-protese, som styres udelukkende af muskelspændinger. Selve hylsteret, som sidder på armstumpen, er udstyret med to elektroder, som er placeret ud for de muskler, som man normalt bruger, når man vil åbne eller lukke sin hånd. Ved aktivitet i disse muskler udsendes en lille strøm, som forstærkes af elektroderne, og som sendes ind i protesens computer, der så oversætter signalet til den ønskede bevægelse.
»Det kræver umådelig koncentration at finde nerveforbindelserne til de rigtige muskler, men det kan trænes. Når den kontakt er opnået, skal det hele så sættes i brug, og man skal så derefter lære at styre dem i det omfang, at man kan spænde lidt, spænde hårdt og spænde hurtigt, men lige så vigtigt: at kunne slippe spændingen i den enkelte muskel igen. Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager at få styr på de enkelte ting,« fortæller Matteo Bovmundt.
En hjælpende hånd
Som noget enestående kan Michelangelo-hånden lukke og åbne sig som en rigtig hånd.
»En af de sværeste ting at omstille sig til synes jeg er det faktum, at man ikke kan 'føle', hvor hårdt man klemmer med protesen. Det skal man lære gennem synet og erfaringen med brugen af protesen,« forklarer Matteo Bovmundt.
Han arbejder blandt andet med at udføre udsmykninger med airbrush-teknologi på alt lige fra T-shirts over cykler og scootere til styrthjelme og covers til mobiltelefoner.
Han slår nu både græs og klipper hæk og står også selv for frokost og aftensmad. Med to hænder kan han også selv ordne vasketøj, hænge det op og lægge det sammen. Også rengøringen klares uden problemer.
»Protesen betyder, at jeg nu har fået en 'hjælpende' hånd i dagligdagen, som så går ind og aflaster min højre arm og hånd, der hurtigt kan blive overbelastet af samtlige dagligdagsfunktioner. Nu var jeg venstre-håndet, før det gik galt med hånden, så det har i det store hele været en stor omvæltning for mig, for pludselig var det nødvendigt for mig at skulle skrive, spise, ja, kort sagt gøre alt med højre,« uddyber Matteo Bovmundt.
Businesscase
Protesen koster lige under en halv million kroner. Et beløb, der er er bevilliget af Odense Kommune. I kommunernes interesseorganisation KL frygter de ikke et rykind af borgere, der vil udstyres med dyrt elektronisk isenkram, der kan lette hverdagen.
»Der er tale om en individuel vurdering i hvert tilfælde, og hver ydelse skal bevilges i overensstemmelse med Serviceloven. Jeg har da hørt om eksempler, hvor kommunerne i enkelte tilfælde har udarbejdet en businesscase på, hvad et hjælpemiddel koster og hvor meget kommunen kan reducere udgifterne til hjælp med. Det kan man jo godt forestille sig vil blive mere udbredt,« forklarer konsulent i KL Rigmor Lond.
Ud over Matteo Bovmundt, der som den første fik en Michelangelo-hånd, har to andre danskere efterfølgende fået en tilsvarende hånd. Christian Krogsgaard fra Sahva sætter dog ikke et præcist tal på, hvor mange der vil have behov for en sådan hånd.
»Der vil jo nok være en del, men det kræver, at man kan argumentere over for kommunen, at de skal betale betydeligt mere end for en traditionel protese,« siger han.
Christian Krogsgaard peger desuden på, at udviklingen mod en protese, der kan styres med hjernen, er langt fremme. Her vil elektroder på hovedet kunne oversættes til mekaniske bevægelser i proteser.
Dokumentation
Sahva: Ny protese genskaber håndens funktioner
Otto Bock: Michelangelo
