Første danske hjertepatienter får indopereret trådløs trykmåler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Første danske hjertepatienter får indopereret trådløs trykmåler

Her får den første patient implementeret en CardioMEMS-trykmåler på Aarhus Universitetshospital Illustration: Aarhus Universitetshospital/Tonny Foghmar

På Aarhus Universitetshospital har læger på afdelingen Hjertesygdomme netop implementeret en lille trykmåler i lungekredsløbet hos to patienter med svær hjertesvigt. Trykmåleren, en såkaldt CardioMEMS, skal gøre livet lettere for patienter med svær hjertesvigt.

Det er patienter, der har en betydelig risiko for løbende at blive indlagt på grund af væskeophobning i kroppen, som giver et øget tryk i lungekredsløbet, og igen er årsag til patienternes hovedsymptom: åndenød.

Det har indtil nu været besværligt at måle trykket i lungekredsløbet. Patienterne er nødt til at være indlagt, og de gængse metoder er ikke velegnede til længere tids overvågning og slet ikke ambulant behandling. Ved at implantere den lille trådløse trykmåler, CardioMEMS, i patienternes lunger, er håbet, at de kan undgå indlæggelser ved løbende at få overvåget, om der ophobes væske i lungerne.

Den lille sensor måler trykket i lungepulsåren og sender dagligt informationen via en krypteret forbindelse til en server, som lægerne kan tilgå online på afstand. Hvis lægerne opdager ændringer, kan informationerne bruges til at ændre behandlingen, f.eks. mængden af vanddrivende medicin.

»Håbet er, at sensoren vil kunne forhindre genindlæggelser og give patienterne færre symptomer, så de får et bedre liv på trods af deres sygdom. Mange gentagne indlæggelser er til stor gene for både patienterne selv og deres pårørende. Med CardioMEMS'en vil vi blive i stand til at følge patienternes sygdom og gribe ind, før en indlæggelse bliver nødvendig,« siger Hans Eiskjær, overlæge og professor på Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Læs også: Smartphones erstatter dyrt medicinsk måleudstyr

Ni patienter har fået trykmåleren

Trykket i lungerne siger noget om, hvor godt eller dårligt hjertet pumper, og hvor meget vand der er i lungerne. Og det er vandet og trykket på lungerne, der gør, at patienterne bliver syge og får åndenød.

Indtil videre har Aarhus Universitetshospital indopereret trykmåleren på to patienter, mens Rigshospitalet har udført operationen på syv patienter. Det er de eneste ni patienter i Skandinavien, der har fået implanteret en CardioMEMS.

»Det er første gang, vi direkte kan måle trykket i lungerne hjemme hos patienten. Tidligere har man forsøgt med indirekte målinger fra patientens pacemaker. Den nye CardioMEMS er mere præcis, blandt andet fordi vi får en direkte trykkurve hver dag, så vi kan vurdere patienten,« siger Mads Jønsson Andersen, afdelingslæge på afdelingen Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Patienter med svær hjertesvigt har også brugt badevægten som indikation på væskeophobning i lungerne. For en pludselig vægtstigning kan være et tegn på væske i lungerne. Men det er langtfra en sikker metode.

»Halvdelen af de gange, hvor hjertepatienter bliver indlagt med væske i lungerne, er der slet ingen vægtøgning. Så med trykmåleren håber vi at kunne reagere hurtigere og tidligere med vanddrivende behandling,« siger Mads Jønsson Andersen.

Han håber, at Aarhus Universitetshospital årligt kan tilbyde mellem 10 og 15 patienter at få implanteret den nye trykmåler.

»Det er en dyr behandling, og jeg forventer, at vi kommer til at anvende den på en specifik patientgruppe, som har en høj risiko for indlæggelse. For erfaringerne viser, at jo flere gange du indlægges med væske i lungerne, jo højere er dødeligheden,« siger Mads Jønsson Andersen.

Læs også: Banebrydende dansk implantat kan forhindre farlige epilepsi-anfald

Kræver ikke batteri

CardioMEMS’en får man ind i kroppen via en blodåre i lysken. Læger kan så føre den lille måleenhed op igennem et plasticrør hele vejen op igennem højre side af hjertet og op i lungekredsløbet. Her bliver den afsat i en gren af lungepulsårene, som forgrener sig ud i lungerne.

Hver morgen skal patienten så lægge sig på en plade, som trykmåleren overfører data til. De data sendes til en server, som lægerne på Hjertesygdomme kan tilgå på nettet via en krypteret forbindelse. Trykmåleren er en MEMS-sensor (Mikro Elektro-Mekaniske Systemer), der fungerer helt uden batteri. Sensoren får strøm, når den holdes over en plade med en indbygget kobberspole i 18 sekunder. Pladen er som regel bygget ind i en pude.

»Sensoren har teoretisk ingen udløbsdato, og vi forventer, at den kan holde i hele patientens levetid,« siger Mads Jønsson Andersen.

Se hospitalets egen præsentation af projektet i videoen. Artiklen fortsætter under videoen.

Her forklarer Hans Eiskjær, overlæge og professor på Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, om den nye trykmåler, en CardioMEMS. Video: Aarhus Universitetshospital/Tonny Fogmar

Skal lære nye teknologier

Den lille CardioMEMS-måler er bare én ud af flere nye typer sensorer, der kan indopereres i kroppen, og så efterfølgende måle og overvåge forskellige parametre. Ingeniøren har tidligere i år skrevet om det nye banebrydende danske implantat UNEEG 24/7, der løbende overvåger hjerneaktiviteten hos en patient med epilepsi ved hjælp af elektroencefalografi, også kendt som EEG-målinger.

Der kan dog også være usikkerheder forbundet med nye små sensorer, der indlejres i kroppen. Det har Region Midtjylland konstateret i en undersøgelse af nye eksterne loop recordere, der optager hjerterytmen, for blandt andet at diagnosticere patienter med forkammerflimren.

En ph.d.-afhandling har nemlig vist, at udstyret er så følsomt i optagelserne af hjerterytmen, at for hver patient, der bliver korrekt diagnosticeret med forkammerflimren, bliver fem patienter fejldiagnosticeret med forkammerflimren, og dermed risikerer patienterne at få blodfortyndende medicin, selvom de slet ikke har behov for det.

»Jeg tror, vi kommer til at se flere lignende typer måleudstyr, som gør, at vi kan overvåge patienten på afstand. Men det kræver, at vi lærer at bruge de nye teknologier rigtigt, så vi ikke gør patienterne mere syge, men kan skræddersy den bedste behandling og samtidig holde dem hjemme længere,« siger Mads Jønsson Andersen,

Læs også: Nyt måleudstyr for følsomt: Fem af seks diagnoser forkerte

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

EKG sensorerne er meget følsomme, og også på hospitalerne forstyres de nemt af udstyr som mobiltelefoner mv. Ofte falder sensorerne af, og udstyret viser fejl på sensorer. Jeg tror ikke, at trykmålinger er så følsomme - men trykket kan nemt påvirkes af bevægelser, tale osv. Det skulle være nemt at se om patienten er aktiv og bevæger sig, er ihvile, eller udsættes for rystelser/viberationer, og dermed tage højde for om patienten udsættes for noget der forstyrer. Syntes det er en rigtig god idé, og man burde samtidigt indbygge en iltmåler. Opstår vand i lungerne, og får patienten åndenød, kan det meget nemt resulterer i problemer med at optage ilten, og det vil kunne ses på iltniveauet i blodet. Måske kan man endda se iltniveauet forskellige steder i kroppen.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten