Første CCS-pilotanlæg på skinner: Næste forår starter byggeriet

Danmarks første CCS-anlæg på affaldsforbrænding skal bygges her på Amager Bakke. Illustration: Moe

Nu bliver Danmarks første CO2-rensning på et forbrændingsanlæg realiseret på Amager Bakke – i hvert fald i en pilotudgave, som skal rense 12 ton CO2 ud i døgnet og forventes i drift ved udgangen af 2021.

ARC med partnere – som er Rambøll, DTU og ingeniørfirmaet Union Engineering – modtog nemlig i sidste uge tilsagn om godt 30 mio. kroner fra EUDP-puljen, der dækker halvdelen af omkostningen til pilotanlægget, så nu går arbejdet for alvor i gang.

Læs også: Pilotanlæg på Amager Bakke skal rense røgen for CO2

»Pilotanlægget er første og meget væsentlige skridt på rejsen mod at få afprøvet, om vi kan få teknologien til at virke, og om vi kan gøre det til en billig og attraktiv pris for affalds- og varmekunderne,« sagde adm. direktør Jacob H. Simonsen, da tilskuddet blev meldt ud den 24. juni.

Hvis pilotanlægget bliver en succes, skal erfaringerne herfra bruges til opførelse af et fuldskalaanlæg, der efter planen skal stå færdigt i løbet af 2025 og som vil kunne fange op mod 95 procent af den totale CO2, Amager Bakke udleder.

Smider ikke varmen væk

Projektchef på pilotanlægget, Peter Blinksbjerg forklarer, at den afgørende forskel på ARC’s CCS anlæg og andre CCS-projekter rundt om i verden er, at ARC er tilsluttet fjernvarmesystemet:

Læs også: Folketinget vil igen tillade CO2-lagring på dansk grund

»Det giver os mulighed for at skabe de billigst mulige CO2-reduktioner, fordi vi kan genanvende energien fra renseprocessen i fjernvarme-systemet,« siger han og henviser blandt andet til et kommende CCS-anlæg i Oslo, hvor man forventer at skulle lede overskudsvarmen ud i fjorden.

Ifølge Peter Blinksbjerg har moderne affaldsforbrændingsanlæg i forvejen har et røggaskondenseringsanlæg, der egner sig glimrende til at køle røggassen ned til de 40 grader, som kræves for at trække CO2 ud af røgen.

Det skal i praksis ske i en selvstændig absorber, hvor en amin-opløsning absorberer CO2 fra røggassen, hvorefter den ledes over i en såkaldt stripper med en højere temperatur, hvor CO2’en gasser af, og hvor amin’en så skal opsamles og recirkuleres.

Læs også: Klimarådet til regeringen: Vi når ikke klimamål uden CO2 fangst

»Vi er i gang med et detaljeret design af anlægget, og her vil vi hele tiden gøre vores yderste for at genanvende overskydende procesvarme internt i processen eller til fjernvarme og på den måde minimere omkostningerne,« siger han og tilføjer, at byggeriet af pilotanlægget starter til næste forår.

Lagres eller bruges i industrien

Selvom der er tale om et pilotanlæg med en kapacitet på bare et halvt ton i timen, så skal selve CO2 absorberen have fuld højde, nemlig cirka 40 meter, fordi processen skal have en vis tid at arbejde i på vej nedad i tanken. I pilotanlægget er diameteren på tanken cirka en halv meter; i fuldskala-anlægget vil den blive omkring seks meter:

»Samtidig arbejder vi på at få afsat den CO2, vi producerer, så den erstatter fossil fremstillet CO2 i industrien eller andre steder. Vi er for eksempel i dialog med et andet EUDP-projekt, der netop har fået penge til at lagre CO2 i ét af Nordsøens oliefelter, så måske ender noget af vores CO2 dér,« siger han.

Læs også: Norge satser en halv milliard på udvikling af CO2-fangst og -lagring

Blinksbjerg peger også på, at netop fordi CCS er en ny teknologi, er der en lang række uafklarede spørgsmål omkring rammebetingelserne og afgiftsspørgsmål.

For eksempel skal det afklares, hvem der skal betale CO2 afgift og hvem, der slipper, når man vil anvende CO2 til at fabrikere grønt brændstof med:

Læs også: Transporten kaster håndklædet i ringen: Vi kan ikke levere 70 procents CO2-reduktion

»Derfor skal vi også kunne deklarere, hvor meget der er fossilt CO2 og hvor meget der er biogent CO2, selvom man jo overordnet ikke kan se forskel,« siger han.

Særlig samarbejdsånd

Projektchef Peter Blinksbjerg fortæller videre, at han oplever en helt særlig ånd blandt de, der lige nu arbejder med CCS og CCU:

»Alle er meget interesserede i at samarbejde og i at dele viden for at få det her til at løfte sig. Det er rigtig fedt,« siger han.

Læs også: Fagfolk i åben strid om fremtiden for dansk affaldsforbrænding

ARC forbrændte 483.00 ton affald og biomasse i 2019, og udledte 480.000 ton CO2, hvoraf de 320.000 ton var biogen CO2 og de 160.000 ton er fossil CO2 fra blandt andet plastaffald.

Den vågne læser vil have opdaget, at det pilotanlæg, der nu realiseres, er halv størrelse af det, vi omtalte i en tidligere artikel. ARC-folkene forklarer, at den nye størrelse betragtes som mere optimal.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det'eh genialt det der - hvis altså det skrevne står til troende! Utroligt at nogen kan acceptere, at der gives tilskud til en proces, der med basis i at kunne fjerne kuldioxid, blot bruges energi til indfangning og efterfølgende udledning af kuldioxid i samme mængde, som indfanget. (Hvis man begrundede anlægget med, at røggassen blev renset, så ville det være noget andet, men anlægget begrundes angiveligt med, at det medvirker til en reduktion af udledning af kuldioxid.)

  • 4
  • 3

Vi er for eksempel i dialog med et andet EUDP-projekt, der netop har fået penge til at lagre CO2 i ét af Nordsøens oliefelter, så måske ender noget af vores CO2 dér

Gad vide, hvor meget fossil energi den transport forbruger,

  • 6
  • 2

Den meget omtalte produktion af 250.000 tons PtX benzin/år vil i runde tal kræve 800.000 tons kuldioxid eller 2200 tons/døgn. Det ovenfor omtalte forsøgsanlæg vil angiveligt have en ydelse på 12 tons per døgn. Man skal altså op med en faktor 2200/12 = 183. Vor udmærkede professor i kemiteknik Per Søltoft belærte os for 60 år siden om, at man aldrig burde forøge et anlæg med mere end en faktor 10 ud fra et kendt anlæg. Kvadratroden af 183 er 13,5. Så det næste CCS anlæg kan altså have en klapacitet på ca. 150 tons/døgn og et produktionsanlæg kunne så forøges medendnu en faktor13,5 så vi kommer op på 2200 tons/døgn. CCS er ifølge klimarådet uomgængeligt, hvis vi skal nå de 70 % reduktion i udledning af kuldioxid inden 2030. Så jeg vil foreslå den ærede læser at forberede sig på Verdens undergang. Også fordi Verdens energi- eller rettere effektforbrug steg med 243 GW fra 2018 til 2019, hvor det endte på ialt 18.515 GW af hvilke de 17.596 GW leveredes af olie, kul, gas, hydro og kernekraft. Den fornybare energi tegnede sig for en stigning på 100 GW. Så hvis vi kunne stoppe befolkningtilvæksten og væksten i energiforbruget, og fortsætter med at udbygge den vedvarende energi i det øjeblikkelige tempo vil Verden kunne være "fossilfri" om 176 år! Små mernekraft reaktorer harværet produceret og anvendt i stort tal siden USA søsatte atomubåden Nautilus i 1954. Ingen har hørt om et uheld med disse reaktorer. De må kunne masseproduceres til en begrænset omkostning, så hvorfor ikke starte med at bruge dem i store skibe, og senere på land? De fylder og vejer betydeligt mindre end en dieselmotor, og atombrændslet størrelsesordener mindre end den dieselolie et stort skib må føre med sig.

  • 10
  • 5

Hvorfor gå omvejen omkring reduktion af kuldioxid, når du nu mener, at befolkningens størrelse er det egentlige problem? Lad COVID-19 og efterfølgere få frit løb. Så gør Moder Jord vel sit eget uvurderlig bidrag til reduktionen af kuldioxid. 😊

  • 2
  • 3

Fra 2004 - 2008 blev der bygget og udført forsøg med et CCS anlæg på den kulfyrrede blok 3 i Esbjerg, ialt et projekt til +150 mDKK. Anlægget havde en kapacitet på 1 ton CO2 per time. Projektet modtog en del EU støtte og der er masser af offentlig dokumentation omkring resultaterne. I den periode blev der ligeledes udført rigtig mange feasibility studier i hele EU, og i årene efter afsætte EU værdien af 300 millioner ton CO2 ækvivalenter i offentlig støtte til fuldskala projekter. Søg på NER300 programmet. Forventningen var et der ville blive bygget 12 fuldskala anlæg i EU, hvor hvert anlæg skulle fange CO2'en fra en kulfyrret kraftværksblok på omkring 400 MWe.

Lidt sammenfatning fra det danske pilotprojekt: https://ieaghg.org/docs/capture/11th%20Mtg...

Forhåbenlig drager man idag nytte af den viden der blev opbygget, og ikke blot starter forfra med at lave de samme forsøg, blot fordi google ikke fremkommer med disse resultater indenfor de første 10 linjer

  • 6
  • 1

Forhåbenlig drager man idag nytte af den viden der blev opbygget, og ikke blot starter forfra med at lave de samme forsøg, blot fordi google ikke fremkommer med disse resultater indenfor de første 10 linjer

netop!:

Alt imens planeten opvarmes, og verden har brug for løsninger på den globale opvarmning, mener den schweiziske virksomhed Climeworks, at de har fundet en metode, som i det mindste kan begrænse følgerne af klimaforandringer – via fysisk fjernelse af kuldioxid (CO2) fra luften. Efter et års vellykkede forsøg på Island er Climeworks klar til at lancere en kommerciel løsning, der anvender et filter til at opfange CO2 fra luften og lagre den under jorden. Det er en metode til fjernelse af CO2, som renser den atmosfæriske luft og genbruger CO2 som en ren gas...

https://www.sandvik.coromant.com/da-dk/mww...

Genopfindelse af hjulet? ;)

  • 0
  • 2

Jeg skrev ikke noget om, at jeg er bekymret. Jeg regner bare lidt på nogle tal fra BP.s Energistatistik 2020, og konkluderer, at Danmarks og EU.s bestræbelser for med alle mulige selvpinsler at reducere energiforbruget og kuldioxidudledningen ingen målbar effekt vil have og derfor er meningsløse. -Jeg finder det naturligvis udmærket, at man er imod spild og slendrian, og jeg har da også i min lange industrikarriere stedse bestræbt mig på at reducere resourceforbruget, herunder energiforbruget. Man kan forlænge kurverne for verdens befolkningstilvækst. Denne har ligget forbløffende konstant på omkring 80 millioner mennesker om året i de sidste 50 år. Effektforbruget per capita i hele Verden er vokset fra 1,69 kW/capita i 1969 til 2,51 kW/capita i 2019 og en lineær fremskrivning vil så give et forbrug på 2,82 kW/capita i 2049. En såre beskeden stigning, når man ser, at tallet for en borger i OECD landene var 5,8 kW/capita i 2019.

Med de foretagne fremskrivninger vil Verdens effektforbrug i 2049 kunne estimeres at være steget fra 18,5 terawatt i 2019 til 28,5 terawatt i 2049. En stigning på 330 GW/år. Fra 2018-2019 steg den vedvarende energi med 100 GW. Hvis vi oven i købet vil bruge en væsentlig del af den vedvarende energi til med et enormt energitab at fremstille "grønne brændstoffer", fortaber forestillingerne om at reducere den antropogene kuldioxidudledning sig i fjerne tåger, hvilket ikke bekymrer mig synderligt. Hvad der derimod bekymrer mig er, at europæerne i et forskrækkende tempo er i færd med at reducere deres antal, og dermed vil overlade Europa til det barbari, der kendetegner det meste af Verden udenfor Europa. For som Pia Kjærsgård sagde engang fra Folketingets talerstol:"Der findes kun én civilisation. Vores."

  • 6
  • 0

"Dongs forsøg på at rense røg for CO2 halter gevaldigt Ingeniørens Nyhedsbrev 28.06.2007. Efter halvandet år har Dong stadig ikke vist afgørende fremskridt med at trække CO2 ud af røggassen på Esbjerg-værk. Energiforbruget er alt for højt. 3,7 MJ/kg kuldioxid. Af Thomas Djursing, torsdag 28. jun 2007 kl. 10:46".

Anvender man eneristyrelsens normtal for forbrænding af kul og den deraf følgende udvikling af kuldioxid finder man, at ovennævnte 3,7 MJ per kg kuldioxid udgør 35% af kullenes brændværdi. Og så skal kuldioxidden vel også komprimeres og transporteres. Det vil koste alt sammen. Jeg kender ikke det tilsvarende tal for affaldsforbrænding, men vil dog antage, at Amagerbakke vil skulle igang med en væsentlig udvidelse af importen af brændbart affald for at kunne opretholde leverancen af fjrnvarme og el. Men det er jo da i hvert fald også mere miljøvenligt, end at lade dette ligge og udvike methan på en losseplads.

  • 5
  • 2

En af thermodynamikkens grundligninger udsiger: dE=TdS-PdV og ved blanding af 2 ideale luftarter: dS= -R(X1lnx1 +X2lnx2)

Jeg har selv prøvet at beregne det toretisk minimale energiforbrug ved at opkoncentrere atmosfærens kuldioxid fra 0,004 % til f.eks. 95 %.

Men fysisk kemi er en vanskelig disciplin, og jeg har derfor prøvet at finde en professionel fysisk kemiker på vore universiteter, der kunne bekræfte mine beregninger.

Forgæves naturligvis. Jeg formoder, at en påvisning af ideen som det vrøvl den er, kunne have negative konsekvenser for både bevillinger og karriere.

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten