Første billede fra James Webb-teleskopet: Motivet er 13 milliarder år gammelt

I Det Hvide Hus blev det første billede præsenteret af Nasa og Joe Biden. Illustration: Shawn Thew/EPA/Ritzau Scanpix

I eftermiddag frigiver Nasa fire billeder mere af de første billeder fra James Webb-teleskopet, og i aften kan du se dem her på Ingeniøren.

Den amerikanske rumfartsadministration, Nasa, har delt det allerførste billede taget af James Webb-teleskopet.

Billedet viser tusindvis af galakser og er foreløbigt det fjerneste, vi har fotograferet ud i Universet.

Billedet har fået titlen 'Webbs First Deep Field'. Illustration: Robyn Beck/AFP/Ritzau Scanpix

Nasa-chef Bill Nelson præsenterede det revolutionerende billede på Nasas pressekonference.

»Vi kan se galakser, der skinner omkring andre galakser, hvis lys er blevet bøjet. For 100 år siden troede vi, at der kun var en galakse - nu har vi kendskab til milliarder,« sagde Bill Nelson.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, fik æren af at offentliggøre billedet i Det Hvide Hus.

James Webb-teleskopets primære sensor har infrarød teknologi og viser Universet, som det så ud for 13 milliarder år siden.

Billedet vækker begejstring blandt forskere verden over. Her er det professor Anja C. Andersen:

Flere af galakserne ligger således mere end 13 milliarder lysår væk. Det betyder, at det tager lyset fra galakserne mere end 13 milliarder år at rejse til Jorden.

Det tog teleskopet 12 timer og 30 minutter at generere billedet. Og billedet giver forskere langt mere at arbejde med, end hvad de fik fra flere ugers arbejde fra det berømte Hubble-teleskop.

James Webb er sendt i kredsløb om Solen omkring 1,6 millioner kilometer fra Jorden.

Emner : Universet
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er da noget ævl at påstå at motivet er 13 milliarder år gammelt. Motivet er helt nyt og vil aldrig opstå igen. Kun på nøjagtigt det tidspunkt var lys fra de fjerneste galakser og lys fra meget yngre galakser meget tættere på samlet på netop 1 sted.

  • 1
  • 26

For en gangs skyld en "journalistisk enhed" der giver mening:

"If you held a grain of sand up to the sky at arm’s length, that tiny speck is the size of Webb’s view in this image."

  • 11
  • 0

hvordan billedet kan være 13 mia. år gammelt? Universet er vel omkring 13,5 mia. år gammelt. Så på det tidspunkt hvor lyset blev udsendt har universet kun været omkring ½ mia. år gammelt. Og må have været mindre end ½ mia lysår i diameter (eller radius?), da det jo ikke kan udvide sig med større hastighed end lysets. Og burde lyset så ikke have nået os senest ½ mia. år efter, selv om vi bevæger os væk fra de objekter der har udsendt lyset. Hvilket giver rødforskydning. Men hvordan så stor forsinkelse? Kan man beskrive hvor vores galakse befinger sig i universet? og har man tal for hvor hurtigt de yderset dele af universet bevæger sig fra hinanden?

  • 2
  • 5

Jeg er heller ikke astronom, men her er et forsøg:

hvordan billedet kan være 13 mia. år gammelt?

Billedet er helt nyt. Men lyset har været 13 milliarder år undervejs, derfor ser vi galakserne som de så ud for 13 milliarder år siden.

Og må have været mindre end ½ mia lysår i diameter (eller radius?), da det jo ikke kan udvide sig med større hastighed end lysets.

Lyset kan ikke overskride lysets hastighjed, men rummet kan godt. Resultatet er vi vi har en horizont på godt 13 milliarder lysår i alle retninger. Der er sikkert mange flere galakser bag horizonten som vi aldrig kan observere, de bevæger sig væk fra os med mere end lysets hastighed. Og da udvidelsen accelererer bliver horizonten mindre og mindre, dvs. at fjerne galakser gradvis forsvinder bag horizonten.

Men hvordan så stor forsinkelse?

På grund af udvidelsen. Lyset fra galakserne i billedet har med nød og næppe overhalet udvidelsen. Fjernere galaksers lys vil aldrig nå os.

Kan man beskrive hvor vores galakse befinger sig i universet?

Kun i forhold til nærmeste nabogalakser. Universet er sikkert meget større end det vi kan se, og der er næppe et egentligt centrum.

og har man tal for hvor hurtigt de yderset dele af universet bevæger sig fra hinanden?

Universet har nok ikke noge yderste dele, der er næppe nogen kant. De fleste beskrivelser giver et krumt eller "fladt" (i geometrisk rumlig forstand) univers uden grænser.

Men man kan godt beregne hvor de synlige galakser befinder (i forhold til os selv) sig 13 milliarder år senere. Man bruger Hubbles lov: https://en.wikipedia.org/wiki/Hubble%27s_law

  • 6
  • 2

Tak for svarene Peter Larsen Jeg bliver klogere, men ikke mindre forvirret. Jeg kender ikke meget til kosmologi, men noget til relativitetsteori, og det kan jeg ikke få det til at stemme overens med. Ting skulle ikke kunne fjerne sig fra hinanden med større hastighed end lysets, og bliver du ved med at accelerere dem kommer de bare asymptpotisk tættere på lyshastigheden, men aldrig op på den, da de så ville blive uendeligt tunge. Som jeg har forstået det. Og det har jeg svært ved at få til at semme overens med kosmologien. Jeg forstår godt at hvis noget bevæger sig væk fra os med højere hastighed end lysets, vil det være udenfor vores horisont. Men ikke hvordan det kan gøre det.

  • 4
  • 1

Nu er et internetforum nok ikke det rigtige sted at blive klog på så svære emner. Det kræver simpelt hen for meget forklaring. Jeg anbefaler at bruge en aftens tid på youtube. Der er masser af fremragende indhold om det(og endnu mere skrammel, men det meste kan let sorteres).

Men her er en simpel analogi. Forestil dig en kæmpe bunke af balloner. De er fyldt med en kemisk substans, som udvikler gas, så ballonerne vokser hver især. Hver ballon skubber så lidt til naboen osv. Man kan så se at balloner i hver sin yderkant bevæger sig hurtigt væk fra hinanden. I teorien hurtigere end lyset hvis der er balloner nok.

Det er mellemrummet mellem "ting" i universet, som udvider sig. Og der er virkelig virkelig meget mellemrum.

Analogien holder selvfølgelig ikke i virkeligheden og kæden hopper helt af når man så siger at universet ikke har noget centrum.

  • 11
  • 1

hvordan billedet kan være 13 mia. år gammelt? Universet er vel omkring 13,5 mia. år gammelt. Så på det tidspunkt hvor lyset blev udsendt har universet kun været omkring ½ mia. år gammelt. Og må have været mindre end ½ mia lysår i diameter (eller radius?), da det jo ikke kan udvide sig med større hastighed end lysets. Og burde lyset så ikke have nået os senest ½ mia. år efter, selv om vi bevæger os væk fra de objekter der har udsendt lyset. Hvilket giver rødforskydning. Men hvordan så stor forsinkelse? Kan man beskrive hvor vores galakse befinger sig i universet? og har man tal for hvor hurtigt de yderset dele af universet bevæger sig fra hinanden?

Det er uhyre simpelt - hvis man vel at mærke genindfører æteren og glemmer Einsteins forvrøvlede påstand om, at verdensrummet består at vakuum, og at lysets hastighed i vakuum er konstant. Det er ganske rigtigt uforenelig med et ekspanderende univers med præcis den argumentation, du nævner, og som jeg også har fremført talrige gange her på ing.dk.

Da verdensrummets ledningsevne er 0, er lysets hastighed givet præcis ved c = 1/√(ε0·µ0), hvor ε0 er rummets dielektricitetskonstant, som reelt set er dets (isentropiske) kompressibilitet, som måles i F/m; men lige så godt kan angives i 1/Pa = m·s2/kg, og µ0 er permeabiliteten, som reelt set er rummets densitet, som måles i H/m, men lige så godt kan angives i kg/m3. Når de to faktorer ganges sammen, bliver enheden s2/m2, så når kvadratroden og det reciprokke uddrages fås, at lysets hastighed er proportional med verdensrummets størrelse. Hvis der ikke er yderligere bevægelser ud over verdensrummets ekspansion, tager det derfor altid en veldefineret tid for lyset at nå fra A til B uanset hvor kompakt, universet er, og hvor meget, det ekspanderer!

Betegnelsen "lysår" er derfor en rigtig dårlig betegnelse, for lyset når ikke altid den samme vejlængde pr. år, hvis vejlængden måles i km, og i et ekspanderende univers, som vores, ændrer lysets hastighed sig hele tiden. Vi har dog defineret µ0 og c til at være konstante, så måleværdier ikke ændrer sig, hvilket er meget praktisk i det daglige, men desværre fjerner fokus fra, hvad der reelt set sker. Som det fremgår af formlen, burde vi dog have defineret ε0 til at være konstant og ikke c, for c afhænger af ε0 og ikke omvendt. Formlen c = 1/√(ε0·µ0) er fuldstændig ækvivalent til den tilsvarende formel for lydens hastighed i et materiale v = 1/√(β·D), hvor β på tilsvarende måde er materialets isentropiske kompressibilitet, og D er densiteren, og her vil ingen vel påstå, at kompressibiliteten er givet ud fra lydens hastighed i materialet.

Universets ekspansion siden lyset blev udsendt fås direkte ud fra rødforskydningen z + 1. F.eks. ser vi de fjerneste objekter med z = 11, som de så ud for ca. 13,4 milliarder år siden, og universet har siden da ekspanderet en faktor 12.

Og lad os så se, hvor mange nedadvendte tommelfingre, sandheden kan trække denne gang.

  • 0
  • 13

Ting skulle ikke kunne fjerne sig fra hinanden med større hastighed end lysets, og bliver du ved med at accelerere dem kommer de bare asymptpotisk tættere på lyshastigheden, men aldrig op på den, da de så ville blive uendeligt tunge.

Igen fuldstændig enig. Relativistisk dopperskift er endnu en at traditionel fysiks utallige vrøvlehistorier. Da to objekter ifølge Einstein ganske rigtigt ikke kan fjerne sig fra hinanden med mere end lysets hastighed, kan z aldrig overskride 1; men vi ser z = 11 for de fjerneste galakser og z = 1100 for Cosmic Microwave Background radiation (CMB). Vrøvl på vrøvl på vrøvl, men med utallige tilhængere!

  • 0
  • 12

Ting skulle ikke kunne fjerne sig fra hinanden med større hastighed end lysets, og bliver du ved med at accelerere dem kommer de bare asymptpotisk tættere på lyshastigheden, men aldrig op på den, da de så ville blive uendeligt tunge.

Der er det særlige ved rummet udvidelse, at der ikke er noget som accelereres i Newtonsk forstand.

Der er ingen kræfter, der skubber til gallakserne - ellers ville vi jo også her på jorden konstant føle en accelererationskraft som en del af den kraft, der skulle accelerere Mælkevejen.

I stedet bliver der skabt mere rum mellem gallakserne - uden at "skubbe" til gallakserne. Det er grunden til at udvidelsen kan foregå med overlyshastighed.

Betegnelsen "rummets udvidelse" er efter min mening lidt uheldig, idet det netop kunne indikere, at der skubbes til gallakserne for at gå plads til udvidelsen. I virkeligheden skabes der mere rum.

  • 5
  • 1

Der er det særlige ved rummet udvidelse, at der ikke er noget som accelereres i Newtonsk forstand.

Der er ingen kræfter, der skubber til gallakserne - ellers ville vi jo også her på jorden konstant føle en accelererationskraft som en del af den kraft, der skulle accelerere Mælkevejen.

I stedet bliver der skabt mere rum mellem gallakserne - uden at "skubbe" til gallakserne. Det er grunden til at udvidelsen kan foregå med overlyshastighed.

En sludder for en sladder.

Verdensrummet mellem galakser ekspanderer; men det gør galaksernes størrelse stort set ikke. Vi har derfor nogle enorme massekoncentrationer i form af galakser, som accelererer væk fra hinanden uden at der er nogen kræfter, der får det til at ske, på trods af, at F = m x a, og at Newtons love gælder i galakserne! Det er "naturligvis" Einsteins vakuum med et tryk på 0, der får det hele til at ekspandere - modsat af hvad vakuum normalt gør - og dermed skaber rum ud af absolut ingenting - klart, klart. Galakserne ekspanderer ikke, for de holdes sammen af mørk masse, som ingen kan gøre rede for, som skal have de mest vanvittige egenskaber for bare at forklare spiralgalakser, og som umuligt kan forklare udviklingen til bjælkegalakser: https://ing.dk/artikel/matematikere-mork-e... :

If galaxies were embedded in massive halos of dark matter, their bars would slow down. However, most, if not all, observed galaxy bars are fast. This falsifies the standard cosmological model with very high confidence.

Ærlig talt. Tror du selv på det, du skriver, eller er det ren religion, hvor du bare citerer "den sande lære" uden at du eller andre kan gøre rede for de bagvedliggende fysiske mekanismer?

  • 1
  • 12

Tak for svarene Peter Larsen Jeg bliver klogere, men ikke mindre forvirret. Jeg kender ikke meget til kosmologi, men noget til relativitetsteori, og det kan jeg ikke få det til at stemme overens med. Ting skulle ikke kunne fjerne sig fra hinanden med større hastighed end lysets, og bliver du ved med at accelerere dem kommer de bare asymptpotisk tættere på lyshastigheden, men aldrig op på den, da de så ville blive uendeligt tunge. Som jeg har forstået det. Og det har jeg svært ved at få til at semme overens med kosmologien. Jeg forstår godt at hvis noget bevæger sig væk fra os med højere hastighed end lysets, vil det være udenfor vores horisont. Men ikke hvordan det kan gøre det.

Så er du ikke alene. Så vidt jeg ved, er der ingen indenfor astrofysik eller kosmologi, der kan forklare universets accelerende udvidelse. Det er derfor man kalder det mørk energi, fordi man endnu ikke forstår, hvad det er.

Men som flere andre har bemærket, er det kendetegnet ved, at det er selve rummet, der udvider sig. Dette observeret ved, at jo fjernere galakserne er væk, jo hurtigere bevæger de sig væk fra os. Enhver observatør (på planeter omkring stjerner i andre galakser) vil opleve det samme fænomen, og altså have et andet synligt univers end vores.

  • 8
  • 0

Da to objekter ifølge Einstein ganske rigtigt ikke kan fjerne sig fra hinanden med mere end lysets hastighed

Vrøvl!!! Det har Einstein aldrig sagt!

Einsteins ligninger forbyder hastigheder over lysets i vacuum, der er ikke noget forbud mod at objekter fjerner sig med hastigheder større end lysets når rummet mellem dem udvider sig.

Ærlig talt. Tror du selv på det, du skriver, eller er det ren religion, hvor du bare citerer "den sande lære" uden at du eller andre kan gøre rede for de bagvedliggende fysiske mekanismer?

@CK: hvorfor skal du absolut spamme alle fysik artikler med dit evindelige vrøvl? Hver eneste gang der kommer en fornuftig diskussion i gang skal du absolut ødelægge det!

  • 13
  • 3

Einsteins ligninger forbyder hastigheder over lysets i vacuum, der er ikke noget forbud mod at objekter fjerner sig med hastigheder større end lysets når rummet mellem dem udvider sig.

Og hvad får så det rum til at udvidde sig? Vakuum, magi eller andet? Det er ren religion, hvis man ikke kan redegøre for de fysiske mekanismer bag.

Bjarne Jensen skrev i indlæg #15:

Der er ingen kræfter, der skubber til gallakserne

Hvordan hulen vil nogen af jer forklare en accelererende ekspansion af et univers med en gigantisk masse - oven i købet med overlyshastighed, uden at der er nogen kræfter involveret. Det er jo det rene nonsense i lighed med at påstå, at jorden er flad!

@CK: hvorfor skal du absolut spamme alle fysik artikler med dit evindelige vrøvl? Hver eneste gang der kommer en fornuftig diskussion i gang skal du absolut ødelægge det!

Spamme? Flemming Bach Thomassen stillede nogle fornuftige spørgsmål på baggrund af nogle særdeles fornuftige indvendinger, og dem har jeg vel lov til at svare seriøst på, selv om min holdning ikke svarer til din og andres "sande lære". Så kan han selv vurdere, hvad han finder mest fornuftigt - religion eller videnskab.

  • 1
  • 14

Da to objekter ifølge Einstein ganske rigtigt ikke kan fjerne sig fra hinanden med mere end lysets hastighed, kan z aldrig overskride 1; men vi ser z = 11 for de fjerneste galakser og z = 1100 for Cosmic Microwave Background radiation (CMB). Vrøvl på vrøvl på vrøvl, men med utallige tilhængere!

Det er ikke vrøvl, du bruger blot en forenklet folkeskoleformel (igen)!

Før du stiller stiller (nedladende) spgsm ved nuværende kosmologiske verdensbillede ville det være klædeligt hvis du læste op på dit shit. z = v/c er ikke den korrekte formel men en førsteordens tilnærmelse der gælder for v << c. Ved relativstiske hastigheder: følg wiki-link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Redshift

Forestiller man sig et objekt der bevæger sig væk fra os med c, og forstiller man sig, at objektet sender en foton i vores retning, så vil bølgelængden (i vores initialsystem) i opfattes som uendelig lang, hvorfor z = uendelig.

At z = 1100 betyder at v er relativt tæt på c, men bestemt ikke at vi er over!

  • 14
  • 1

Videnskab handler om at observere og beskrive (med formler!!!).

Hvilket jeg netop har gjort i denne tråd - se #11.

Vi observerer at rummet udvider sig. Vi kan måle hvor meget og sættet det på formel (Hubbles lov). Det er videnskab!

Nej, der er en empirisk lov, der slet ikke passer med Virgo Cluster og derfor må være vrøvl - se https://en.wikipedia.org/wiki/Hubble%27s_l... . Hvordan nogen kan få en ret linje ud af det, går over min forstand; men den "lille bitte" detalje fejer man behændigt ind under gulvtæppet ligesom så meget andet, som heller ikke tåler dagens lys.

Når du for 117. gang lukker det samme ævl ud igen, så er det spam!

Og hvor mange gange har du og andre henvist til fotonmodellen, som er noget vrøvl, som ingen af jer er i stand til at forsvare?

  • 2
  • 15

Carsten Kanstrup:

En gang imellem kommer man altså så tæt på sandheden, at det ikke længere er rimeligt at bruge betegnelser, som "måske", "sandsynligvis", "formodentlig" etc. I sammenligning med det, du fremfører som sandheden i diverse klimadebatter, er c = 1/√(ε0·µ0) væsentlig tættere på!

Aha, nu forstår jeg det: Din sandhed har større vægt end min sandhed

Det lyder ærligt talt temmeligt religiøst i min optik 🤣🤣🤣 - og ikke mindst i total modstrid med dit vanlige dogme.

Nu har det været sådan at i vores tidligere diskussioner om emner, jeg er inde i, er du altid faldet helt igennem. Her er jeg så mere på glatis, men der synes at være, masser - ja faktisk utallige (den etablerede videnskab inklusiv) - der mener, du er helt ude i hampen.

De to faktorer holdt sammen gør, at jeg ikke er tvivl om, at du - igen igen - er helt ude, hvor du ikke kan bunde.

Hvorfor det er så vigtigt for dig at demonstrere denne besynderlige holdning, forstår jeg ikke, det virker på mig meget religiøst. Din fremfærd får jo ikke overbevist nogen som helst - og du spilder tiden og gør dig selv til grin - i stedet for at grave dig ned i problematikken og enten skrive dit paper - eller endelig erkende, at du tager fejl.

Det er måske frygten for den sidstnævnte mulighed, der afholder dig for at forske reelt i stedet for at ødelægge samtlige tråde om fysik her på sitet? Lidt på linje med en kreationist, der bare ikke vil studere noget om evolution.

  • 14
  • 1

Før du stiller stiller (nedladende) spgsm ved nuværende kosmologiske verdensbillede ville det være klædeligt hvis du læste op på dit shit. z = v/c er ikke den korrekte formel men en førsteordens tilnærmelse der gælder for v << c. Ved relativstiske hastigheder: følg wiki-link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Redshift

Et dopplerskift opstår ved, at afstanden mellem sender og modtager ændres, medens lyset er undervejs; men da afstanden ikke kan ændres med mere end c, kan z ikke overstige 1 på den måde. Selv om du så hævder, at det er verdensrummet, der ekspanderer, og hastigheden derfor kan overstige c, når man slet ikke op på z = 1100 for CMB. Du kan så hævde, at tiden går langsommere i bevægelse, hvilket sænker den udsendte frekvens; men så har det bare ikke noget med et dopplerskift at gøre - bortset måske for op til z = 1. Betegnelsen "relativistisk dopplerskift" er ganske simpelt (også) noget vrøvl, som umuligt kan forekomme i praksis.

At z = 1100 betyder at v er relativt tæt på c, men bestemt ikke at vi er over!

Nej, det er meget simplere. Resonansfrekvenser i atomkerner ændrer sig med nøjagtig samme faktor som lysets hastighed (se #11), som bevist i Pound Rebka eksperimentet, hvis det vel at mærke fortolkes korrekt, og også kan udledes ud fra Wiens forskydningslov. Ca. 379.000 år efter BB, var universet z + 1 = 1100 gange mere kompakt end nu og ca. 3000 K varmt, og derfor svarede frekvensen til 3000/(z + 1) K = 2,7 K idag, og det er også det, vi måler. Når først lys er udsendt, er et dopplerskift det absolut eneste, der kan ændre frekvensen, og de eneste reelle dopplerskift, der er, skyldes langt mere beherskede hastigheder på op til omkring 700 km/s, som vist på figuren over Virgo Cluster i mit sidste indlæg. Vi er selv på vej mod stjernebilledet Løven med en fart på omkring 365 km/s.

Teorien om relativistiske dopperskift betyder, at alle objekter med z noget større end 1 incl. CMB skulle bevæge sig med nogenlunde samme hastighed og dermed være nogenlunde lige langt væk; men hvorfor ser vi så langt flere objekter med lave z-værdier end med høje, og hvorfor er afstanden til CMB og galakser stort den samme? Det hænger slet ikke sammen, som så meget andet i "moderne" fysik.

  • 0
  • 11

Ærlig talt. Tror du selv på det, du skriver, eller er det ren religion, hvor du bare citerer "den sande lære" uden at du eller andre kan gøre rede for de bagvedliggende fysiske mekanismer?

Ja, jeg tror på det, jeg skriver - og har også efter ringe evne tænk meget over det.

Det er nok endnu mere relevant at stille det samme spørgsmål til dig selv:

Dine teorier er ofte baseret ikke underbyggede husmandsantagelser - f.eks. "der er fuld analogi mellem den mekaniske og elektriske verden".

Hjemmestrikkede teorier som er i modstrid med tusindvis af forsøg gennemført af mange, mange velrenommerede og begavede forskere gennem mere end 100 år.

Teorier, som ikke kan forklare nogle af de ting, som blev tilfredsstillende og simpelt forklaret for mere end 100 år siden, f.eks. "den fotoelektriske effekt" og "spektrallinjer" m.m.

Ifølge din udlægning "tør" disse mange forskere ikke gå imod Einstein & Co. - og "den sande lære". Og det tror du selv på?

Selvfølgelig tør forskerne udfordre "den gældende religion" - og gør det også hele tiden.

  • 17
  • 1

CK, #16

...uden at du eller andre kan gøre rede for de bagvedliggende fysiske mekanismer?

Det er nok her, at dit grundliggende problem er. Du accepterer kun stænger og tandhjul som bagvedliggende, fysiske mekanismer.

Men når vi er derude, hvor vi taler om elementarpartikler, der ikke kan deles, en verden, der (måske) opstår af ingenting ved BB - og begivenheder, der efter alt at dømme er akausale, kan man ikke forvente at finde en letforståelig fysisk forklaring.

Måske findes der ingen forklaring, men blot (tildels statistiske) beskrivelser og teorier, som kan verificeres.

  • 12
  • 1

Dine teorier er ofte baseret ikke underbyggede husmandsantagelser - f.eks. "der er fuld analogi mellem den mekaniske og elektriske verden".

Hvilket er præcis det samme som Maxwell baserede sine ligninger på, og han benyttede bl.a. matematik fra væskeflow, så hvis jeg er tåbelig ved at fremhæve denne analogi, var Maxwell det også - se https://en.wikipedia.org/wiki/History_of_M... .

Hjemmestrikkede teorier som er i modstrid med tusindvis af forsøg gennemført af mange, mange velrenommerede og begavede forskere gennem mere end 100 år.

Nævn bare ét eneste forsøg, som mine teorier er i modstrid med. Forskellen mellem mig og traditionel fysik er nemlig, at hvis jeg finder bare ét eneste punkt, hvor mine teorier ikke passer med virkeligheden, bliver teorierne lavet om eller mærket som falsificeret. Jeg fejer ikke ubehagelige sandheder, som f.eks. at Virgo Cluster ikke passer med Hubblekonstanten, ind under gulvtæppet og lader som ingenting!

Teorier, som ikke kan forklare nogle af de ting, som blev tilfredsstillende og simpelt forklaret for mere end 100 år siden, f.eks. "den fotoelektriske effekt" og "spektrallinjer" m.m.

Hvis du mener, at spektrallinjer kan forklares ud fra Bohrs emissionsmodel med elektronhop, så gør lige rede for de over 1500 spektrallinjer i jern. Så mange hopmuligheder for elektroner er der jo slet ikke - specielt ikke, når Paulis udelukkelsesprincip samtidig skal overholdes og alle ledige elektronpositioner derfor måske ikke er mulige. En model, der kun kan gøre rede for brint og til nøds helium, kan ikke bruges til noget!

Ifølge din udlægning "tør" disse mange forskere ikke gå imod Einstein & Co. - og "den sande lære". Og det tror du selv på?

Selvfølgelig tør forskerne udfordre "den gældende religion" - og gør det også hele tiden.

Gør de? Citat fra nobelpristager i fysik Robert B. Laughlin 2005 i “A different Universe” side 120:

The modern concept of the vacuum of space, confirmed every day by experiment, is a relativistic ether. But we do not call it this because it is taboo.

Robert nævner, at æteren skal være relativistisk; men man kan lige så godt acceptere, at enten er det ætermodel, eller også er det relativitetsteori, og du får ikke nogen fysikere til at indrømme, at de ikke tror på relativitersteorien, for så bliver de med stor sandsynlighed arbejdsløse. Et oprør mod relativitetsteorien skal komme fra folk som mig, som ikke har noget i klemme, som kan tænke ud af boksen, og som kan komme med alternative løsninger. F.eks. giver min egen "Kanstrup" faktor samme time dilation ved GPS satellitterne som Lorentz faktoren med 19 betydence cifre, men er baseret på en simpel energibetragtning, så Newton holder hele vejen. "Kanstrup" faktoren tillader i modsætning til Lorentz faktoren også, at lysets hastighed kan overskrides, så man ikke skal rode sig ud i de rene røverhistorier for bl.a. at forklare verdensrummets ekspansion med overlyshastighed og Cherenkov strålingen.

  • 1
  • 11

Det er nok her, at dit grundliggende problem er. Du accepterer kun stænger og tandhjul som bagvedliggende, fysiske mekanismer.

Hvorfor skulle jeg også gøre det mere kompliceret end det, hvis det er nok? F.eks. er energien i et B-felt E = ½µ0·V·H^2, og da densiteten µ0 gange volumenet V er lig med massen, og H-feltet bare er en hastighedsvektor, står der E = ½m·v^2 - altså den velkendte formel for kinetiske energi. Det er såre simpelt, hvis man altså accepterer æteren; men kan du ikke lige gøre rede for hvilken fysik, du mener ligger bag B-feltet i et univers bestående af vakuum!

Men når vi er derude, hvor vi taler om elementarpartikler, der ikke kan deles, en verden, der (måske) opstår af ingenting ved BB - og begivenheder, der efter alt at dømme er akausale, kan man ikke forvente at finde en letforståelig fysisk forklaring.

Måske findes der ingen forklaring, men blot (tildels statistiske) beskrivelser og teorier, som kan verificeres.

Selvfølgelig findes der da en forklaring - naturen er jo ikke det rene hekseri; men da æteren formodentlig er ansvarlig for samtlige fysiske fænomener, er det selvfølgelig noget op ad bakke at finde den rette forklaring, efter at man smed æteren ud med badevandet på et meget tyndt grundlag. Det er der dog heldigvis råd for, for man kalder bare alt det, man ikke forstår, for kvantemekanik, og så er selv den mest rablende vanvittige forklaring tilladt.

  • 0
  • 11

Som jo stadig kun er en påstand/teori, og hverken påvist eller bevist. Det har vist sig flere gange at det som ikke tidligere var deleligt, endte med at være deleligt, bare energi tilførslen er høj nok, eller metoden sofistikeret nok.

Ja. Det er jo ialtfald et dilemma, at alle elementarpartikler bør være masseløse i henhold til standardmodellen; men at elektroner og positroner alligevel har masse eller ialtfald ser ud til at have masse (låner muligvis masse af æteren ved at koble til denne).

Desuden forudsiger kvarkmodellen, at der skulle eksistere ladning på 1/3 af det mindste, der nogensinde er konstateret, hvilket heller ikke er forenelig med en udelelig elektron. At man så kan stille spørgsmålstegn ved kvarkmodellen, da den har udviklet sig til det fuldstændig groteske med zillioner af kvarker, antikvarker og gluoner i hver proton, er en anden sag.

  • 0
  • 10

Gør de? Citat fra nobelpristager i fysik Robert B. Laughlin 2005 i “A different Universe” side 120:

The modern concept of the vacuum of space, confirmed every day by experiment, is a relativistic ether. But we do not call it this because it is taboo

Lad os lige tage hele citatet istedet for dit cherrypick:

The word “ether” has extremely negative connotations in theoretical physics because of its past association with opposition to relativity. This is unfortunate because, stripped of these connotations, it rather nicely captures the way most physicists actually think about the vacuum. . . . [Space] is filled with “stuff” that is normally transparent but can be made visible by hitting it sufficiently hard to knock out a part. The modern concept of the vacuum of space, confirmed every day by experiment, is a relativistic ether. But we do not call it this because it is taboo.

Fysikere bruger ikke ordet "æter", præcis fordi de ikke vil slås i hartkorn med æterfantaster (ingen nævnt, ingen glemt), længere er den ikke....

  • 13
  • 1

Lad os lige tage hele citatet istedet for dit cherrypick:

Jeg cherry picker ikke noget som helst, og har talrige gange citeret det hele, som er meget længere end dit citat - se nederst.

Fysikere bruger ikke ordet "æter", netop fordi de ikke vil slås i hartkorn med æterfantaster (ingen nævnt, ingen glemt), længere er den ikke....

Er du virkelig i tvivl om, hvad Robert mener om eksistensen af en æter? Han skriver jo utvetydigt, at alle eksperimenter bekræfter æterens eksistens, og det går sund fornuft og logisk tænkning iøvrigt også. Ellers må du lige forklare mig, hvordan et vakuumunivers kan have kinetisk energi og dermed gøre rede for et B-felt.

Robert skiver også tydeligt, at man ikke bruger betegnelsen "æter", fordi det vil være i modstrid med relativitetsteorien, og ingen vil vel påstå, at der ikke sker nogen time dilation ved objekter i bevægelse, da dette er bevist med bl.a. GPS satellitterne. Det er så det dilemma, jeg er ved at fjerne med min "Kanstrup" faktor, så man endelig kan skippe relativitetsteorien helt med dens talrige dilemmaer og paradokser og komme frem til noget, som hverken er i strid med et ekspanderende univers eller med kvantemekanikken.

“It is ironic that Einstein's most creative work, the general theory of relativity, should boil down to conceptualizing space as a medium when his original premise was that no such medium existed. The idea that space might be a kind of material substance is actually very ancient, going back to Greek Stoics and termed by them ether. Ether was firmly in Maxwell's mind when he invented the description of electromagnetism we use today. He imagined electric and magnetic fields to be displacements and flows of ether, and borrowed mathematics from the theory of fluids to describe them. Einstein, in contrast, utterly rejected the idea of ether and inferred from its nonexistence that the equations of electromagnetism had to be relative. But this same thought process led in the end to the very ether he had first rejected, albeit one with some special properties that ordinary elastic matter does not have.

The word "ether" has extremely negative connotations in theoretical physics because of its past association with opposition to relativity. This is unfortunate because, stripped of these connotations, it rather nicely captures the way most physicists actually think about the vacuum.

In the early days of relativity the conviction that light must be waves of something ran so strong that Einstein was widely dismissed. Even when Michelson and Morley demonstrated that the earth's orbital motion through the ether could not be detected, opponents argued that the earth must be dragging an envelope of ether along with it because relativity was lunacy and could not possibly be right. The virulence of this opposition eventually had the scandalous consequence of denying relativity a Nobel Prize (Einstein got one anyway, but for other work).

Relativity actually says nothing about the existence or nonexistence of matter pervading the universe, only that any such matter must have relativistic symmetry. It turns out that such matter exists. About the time relativity was becoming accepted, studies of radioactivity began showing that the empty vacuum of space had spectroscopic structure similar to that of ordinary quantum solids and fluids. Subsequent studies with large particle accelerators have now led us to understand that space is more like a piece of window glass than ideal Newtonian emptiness. It is filled with "stuff" that is normally transparent but can be made visibly hitting it sufficiently hard to knock out a part.

The modern concept of the vacuum of space, confirmed every day by experiment, is a relativistic ether. But we do not call it this because it is taboo.

  • 1
  • 11

Vi observerer at rummet udvider sig. Vi kan måle hvor meget og sættet det på formel (Hubbles lov). Det er videnskab!

Selvfølgelig er det videnskab. Der er dog fortsat uenighed om, hvad værdien af Hubble-konstanten er. Beregninger ud fra Plancks data giver en værdi på 67 kilometer i sekundet pr. megaparsec. Mens målinger foretaget med Hubble-teleskopet giver en værdi på cirka 72 kilometer per sekund per megasec (bekræftet af andre målinger).

Et af formålene med James Webb-teleskopet er at blive klogere på universet tidlige udvikling, herunder hvordan det tidlige univers så ud og hvornår de første stjerner og galakser blev dannet. Vi får med andre ord forhåbentligt fyldt nogle huller ud i vores forståelse af det tidlige univers og i tidslinjen over universets udvikling. Man kan håbe på, at vi også får et svar på universets udvidelseshastighed i universets helt tidlige udvikling.

  • 11
  • 0

Der er dog fortsat uenighed om, hvad værdien af Hubble-konstanten er. Beregninger ud fra Plancks data giver en værdi på 67 kilometer i sekundet pr. megaparsec. Mens målinger foretaget med Hubble-teleskopet giver en værdi på cirka 72 kilometer per sekund per megasec (bekræftet af andre målinger).

Og hvad vil du så anslå Hubble-konstanten til at være ud fra Virgo Cluster: https://en.wikipedia.org/wiki/Hubble%27s_l... ?

Hvis det ikke havde været for Virgo Cluster, kunne man med nogen ret argumentere for en ret linje og dermed en Hubble-konstant, selv om der er store afvigelser omkring f.eks. 0,8 Mpc og 21 Mpc; men Virgo Cluster er jo beviset på, at forestillingen ikke holder.

  • 1
  • 12

Virgo Cluster er jo beviset på, at forestillingen ikke holder.

Nope, dit udsagn er blot udtryk for at du ikke undersøger tingene ordentligt, før du drager forhastede konklusioner.

På kosmologisk skala er VC blot beviset på at lokale gravitationseffekter overlejrer den generelle trend. Alle galakserne i VC danser om hinanden, og generelt danser vi alle omkring den store attractor.

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Great_Attr...

  • 13
  • 1

Alle galakserne i VC danser om hinanden

Ja, hvornår har jeg hævdet andet? VC viser ganske rigtigt en rotation med et center, som befinder sig omkring den rette linje, som jeg mener kan tilskrives (z + 1) og IKKE en afstandsændring, hvilket jeg også har skrevet talrige gange før her på ing.dk.

Hvis rotationen af VC skal være konstant set fra os, som elipsen på tegningen antyder, så et givent objekt, der roterer om centret i VC, somme tider fjerner sig fra os med en hastighed på op til ca. 700 km/s og somme tider nærmer sig os med en hastighed på op til ca. 700 km/s, må afstanden fra center af VC til os være nogenlunde konstant og kan altså ikke øges med ca. 1100 km/s, som Hubble-konstanten angiver. Hvordan kan noget objekt, som på et tidspunkt er 15 Mpc væk fra os og bevæger sig væk med ca. 1800 km/s (øverste punkt på elipsen) i et cluster, der fjerner sig fra os med ca. 1100 km/s, nogensinde kunne nå ned på en hastighed i forhold til os på ca. 400 km/s og samtidig kun være 15 Mpc væk (nederste punkt på elipsen)? Det hænger slet ikke sammen.

Det er temmelig indlysende, at afstanden mellem objekter i et ekspanderende univers øges, og at de fjerne objekter må bevæge sig væk med størst hastighed, så hvad det angår, kan Hubble-konstanten da være en udmærket rettesnor for, hvor langt væk et objekt sådan ca. må befinde sig; men den passer ialtfald ikke på objekter med z-værdier større end 1, hvor der ifølge traditionel fysik er tale om hastigheder meget tæt på c (relativistisk dopplerskift).

Hvad har denne problematik iøvrigt med Great Attractor (GA) at gøre? Som det fremgår af billedet https://en.m.wikipedia.org/wiki/Great_Attr... , befinder GA sig i en hel anden retning i forhold til Mælkevejen end Virgo Cluster.

  • 0
  • 10

Hej Carsten Kanstrup

Nu er det dig selv, som bringer emnet op og fremfører implicit at eksperimentet ikke er fortolket korrekt, hvis din påstand skal have nogen tyngde kunne du måske uddybe dette?

https://arxiv.org/pdf/physics/9907017v2.pdf

Udover at du implicit at eksperimentet ikke er fortolket korrekt er din påstand at dermed gælder: "Resonansfrekvenser i atomkerner ændrer sig med nøjagtig samme faktor som lysets hastighed"

Kan du uddybe den betragtning?

  • 5
  • 2

Kan du uddybe den betragtning?

Ja, det kunne jeg godt; men jeg gider altså ikke drives rundt i manegen af en troll til ingen verdens nytte.

Du kan blive ved i én uendelighed og spørger ofte om nøjagtig de samme ting igen og igen; men jeg gider altså ikke gentage mig selv og specielt da ikke over for en person, som beviseligt ikke gider læse, hvad jeg skriver! Derfor er du "lagt på is".

  • 1
  • 13

Hej Carsten Kanstrup

Du kan blive ved i én uendelighed og spørger ofte om nøjagtig de samme ting igen og igen; men jeg gider altså ikke gentage mig selv og specielt da ikke over for en person, som beviseligt ikke gider læse, hvad jeg skriver!

Kan du henvise til hvor du tidliger har omtalt sammenhængen mellem fortolkingen af Pound Rebka eksperimentet i henviste skriv https://arxiv.org/pdf/physics/9907017v2.pdf og din påstand: "Resonansfrekvenser i atomkerner ændrer sig med nøjagtig samme faktor som lysets hastighed"

Det er nyt for mig at "beviseligt ikke gider læse" hvad du skriver. Kan du uddybe det bevis?

  • 9
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten