Første aarhusianske nanosatellit ser dagens lys
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Første aarhusianske nanosatellit ser dagens lys

CubeSat-satellitten måler bare 10x10x10 cm og bliver samlet i et sterilt rum i iNano-bygningen på Aarhus Universitet, mens antenne og modtagerstation bliver samlet i Edisonbygningen tæt på. Foto: Ole Knudsen, Stellar Astrophysics Centre

Næste sommer vil Aarhus Universitets øjne være rettet mod rummet, når der skal flyves udstyr til Den Internationale Rumstation, ISS. For med om bord befinder der sig højst sandsynligt den første aarhusianske nanosatellit – en såkaldt CubeSat.

Ifølge planen skal satellitten inden for et par måneder derefter sendes i kredsløb om Jorden i en højde af 400 km, og så styrer de studerende nede fra Aarhus satellitten fra en hjemmebygget kontrolstation.

Hen over fire måneder skal satellitten indsamle data, som studerende kan arbejde videre med. Det arbejde fortsætter efter, at satellitten har tabt så meget højde, at den brænder op i Jordens atmosfære.

Mandag og tirsdag har en flok studerende på to adresser i Aarhus haft travlt med at samle både satellitten kaldet Delphini-1 og antenne- og modtagerudstyr til et kontrolcenter. Arbejdet skrider tirsdag eftermiddag planmæssigt frem.

De er færdige med at montere indmaden til satellitten, og afprøver nu de enkelte komponenter via den medfølgende software. De forventer at blive færdig i morgen med at montere solcellepaneler og antenner på satellitten.

Og de studerende vil så prøve at sende et signal fra satellitten de cirka 1500 meter over til en anden bygning, hvor et hold studerende er i gang med at kalibrere modtageantenneudstyret.

ESA betaler for opsendelsen af Aarhus Universitets første satellit, som sandsynligvis skal opsendes af SpaceX. Men først skal den blandt andet rystes i ESA's testcenter i Holland, så man er sikker på, at den ikke skaber problemer under opsendelsen. Siden fragter studerende satellitten til Houston i USA i en specialkuffert og overdraget til SpaceX. Foto: Ole Knudsen, Stellar Astrophysics Centre

Satellitter kan give en ny tilgang til forskning

Satellitprojektet er det første synlige bevis på, at Aarhus Universitet har fået sit eget rumprogram, hvor både studerende og videnskabsfolk får en ny tilgang til forskning via satellitter i lavt kredsløb om Jorden.

Læs også: Så er der hul igennem til dansk fiskesnøre-satellit

Tre institutter på Aarhus Universitet - Institut for Fysik og Astronomi, Institut for Ingeniørvidenskab og Institut for Geoscience – står sammen om rumprogrammet, hvor man vil undersøge, hvordan satellitterne kan anvendes i videnskabelige undersøgelser.

Projektet får støtte af Aarhus Universitets Forskningsfond, Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Det Europæiske Rumorganisation ESA samt den private rumfartsvirksomhed GomSpace i Aalborg, der er specialister i CubeSat, og leverer udstyr og instruktører. Det følger i kølvandet på projekter på Aalborg Universitet og DTU Space, hvor studerende med stor succes har bygget nanosatellitter og fået dem sendt i kredsløb om Jorden.

Antennen til modtagerstationen står nu oppe på Edisonbygningen i Katrinebjerg i Aarhus. Foto: Ole Knudsen, Stellar Astrophysics Centre

Det bliver spændende at følge hvad resultater der kommer fra satellitten.
Når jeg ser billedet af antenneopstillingen, virker den dog ikke så avanceret og jeg kan huske, at de i Aalborg havde problemer med modtagelsen fra deres kubesatellitter.
For 50 år siden var jeg med til at tage signaler ned fra vejrsatellitter. Der blev benyttet en platform fra en GCA radar. Den var påmonteret 4 helicalantenner. De gjorde det muligt ved hjælp af faseforskydningen af signalet fra satellitten, at følge satellitten over himlen.
Hele systemet inklusive dataene var analogt.

  • 0
  • 0

Har selv arbejdet på GCA-radar på Værløse i begyndelsen af 80'erne. Troede kun den kunne benyttes ifm approach af runway. Spændende og anderledes at benytte den til tracking af satellitter og modtagelse af data. Hvorledes og hvor meget af den oprindelige platform for GCA'en blev benyttet (både TX og RX delen ?)

  • 0
  • 0