Første 200 liter olie bjærget fra kinesisk vrag ved Bornholm
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Første 200 liter olie bjærget fra kinesisk vrag ved Bornholm

Fjernstyrede robotter, 14 dykkere, og snart en undervandsboremaskine deltager i en kompliceret mission for at fjerne de sidste 200 ton olie, der menes at være gået ned sammen med den kinesiske bulkcarrier Fu Shan Hai. Skibet sank for ti år siden ud for den bornholmske nordkyst efter kollision med det polsk/cypriotiske fragtskib Gdynia.

Dykkermissionen, der startede i onsdags, ventes at tage tre uger, men det er allerede lykkedes at bjærge de første 200 liter smøreolie fra en tank i forskibet. Olietanken var allerede begyndt at tære igennem, og dykkerholdet valgte at suge olien op via store slanger til overfladen.

En mindre tank med hydraulikolie blev også suget tom for et par liter olie, fortæller Morten Brandborg, tidligere vicepolitikommissær på Bornholm og premierløjtnant i marinehjemmeværnet med 36 års erfaring som navigatør.

Knokler mens vejret er perfekt

Morten Brandborg deltog ikke selv i opgaven, men var om bord på dykkerskibet Vina som freelancereporter og fortæller, at dykkerne fra JD Contractors arbejder i døgndrift, fordi vejret er fuldstændig roligt i øjeblikket.

Overfladen af Østersøen er godt nok dækket af alger, og på de mellem 52 og 68 meter vand, hvor dykkerne arbejder, er temperaturen kun fire plusgrader. Men vejret gør det muligt at placere dykkerskibet Vina så præcist over Fu Shan Hai, at dykkerne bliver hejst så præcist ned til det sted, hvor arbejdet foregår, at de ankommer med samme præcision som med en elevator.

Mission planlægges med fjernstyrede ubåde

Nedsænkningen tager omkring et kvarter, og Vina holder sig fuldstændig fastlåst over arbejdsstedet på bunden ved brug af seks varp-ankre, som skibets besætning kan stramme eller slække på for hele tiden at placere skibet optimalt.

Forud for dykkernes arbejde har de typisk haft en fjernstyret ubåd nede for at kende skibets rum i detaljer og planlægge arbejdet. Sammen med tegninger over skibet kan dykkerne f.eks. forberede, hvilke koblinger de skal medbringe for at suge olie ud af tankene.

Dykkere med sprængstoffer og højtryksspulere

Dykkerne bliver hejst ned i elevatorlignende bure, og har cirka 40 minutters arbejdstid på bunden. Med sig har dykkerne blandt andet højtryksspulere til at fjerne de omkring 10 centimeter tykke lag af muslingeskaller og begroning på skibets sider.

Dykkerne medbringer også sprængstoffer i form af et redskab, der ligner en boltpistol til at slå grise ihjel med. Pistolen gør det muligt at sprænge hul i skibets jernplader for at undersøge, om der er olie bag dem. Hvis olie begynder at pible ud, bliver hullet lukket midlertidigt med en trækile.

Som et supplement til boltpistolerne får dykkerne fløjet en særlig undervandsboremaskine ind fra udlandet, som bliver taget i brug i denne weekend.

Opstigning er lang og kedelig

Til dykningen bruger de dragter med varmtvandscirkulering, og under dykkene indånder de Trimex-gas, der er en blanding af ilt, helium og kvælstof.

Opstigningen fra vraget tager en time for at sikre en ordentlig dekomprimering, og dykkerne lægger ikke skjul på, at den del af jobbet er kedeligt.

Den store joker: Er olien tyk som asfalt?

De næste dage går dykkerne i gang med at undersøge skibets bundtank og de to højtanke, der ligger i siden af skibet mellem skibets yderside og lastrum. Tankene indeholder størstedelen af skibets fuel-olie, og den store joker er, hvilken form olien har.

Dykkerholdet frygter, at olien har opnået en slags asfaltlignende substans, så det er umuligt at suge den ud med det samme. Hvis olien er så tyk, så er den eneste løsning at blæse tankene gennem med 110 grader damp for at hæve temperaturen og gøre olien flydende, fortæller Morten Brandborg.

Opløst kunstgødning gør missionen mulig

Dykkerne fra JD-contractors har tidligere besøgt Fu Shan Hai i 2003, hvor de fjernede olie fra skibet.

Store mængder kunstgødning blokerede dog for at komme til de store olietanke, men under et dyk i 2010 opdagede dykkere, at kunstgødningen var opløst.

Søværnet opdagede også en oliefilm på havoverfladen ved vraget, og undersøgelser af skibet viste, at der muligvis var opstået spændinger i skroget, som kunne føre til sprækker. De mange meldinger førte til beslutningen om at forsøge på at fjerne de sidste ton olie.

Da skibet sank i 2003 lækkede skibet mere end 1000 ton tung fuelolie, der blandt andet skyllede op på den svenske kyst og øgruppen Ertholmene.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

200 liter i overskriften bliver til 200 ton i teksten.
Det er jo også mere sensationelt med så stort et apparat til afhjælpning af kun 200 liter!

  • 0
  • 2

Da olien ved fire grader celcius har tjærelignende viskositet og ligger på >50 meters dybde, ville det da være muligt at begrave vraget med sand, en bentonitmembran, klipper og evt. Beton.
Udsivningen ville da være så lille over tid, at den ingen målbar effekt ville have på miljøet.

  • 1
  • 2

Halløj til læserne. Lige lidt facts omkring mængden af olie. I følge SOK.s beregninger er der 249 m3 olie i vraget. Fort at angribe sagen systematisk, er man startet i forskibet. Derfor var 200 liter tromlen den første, som kom op. derefter tømte man en smøreolietank, også i forskibet. Alt er begroet med muslinger og meget andet godt og skal derfor spules med højt tryk. Derefter skal der gå nogen tid før sigten igen er OK.
Pt. er man i gang med bundtankene. VH Morten Brandborg, fotograf og navigatør
PS: Jeg forsøger at opdatere, når der er noget nyt.

  • 2
  • 0

Halløj til læserne. Lige lidt facts omkring mængden af olie. I følge SOK.s beregninger er der 249 m3 olie i vraget. Fort at angribe sagen systematisk, er man startet i forskibet. Derfor var 200 liter tromlen den første, som kom op. derefter tømte man en smøreolietank, også i forskibet. Alt er begroet med muslinger og meget andet godt og skal derfor spules med højt tryk. Derefter skal der gå nogen tid før sigten igen er OK.
Pt. er man i gang med bundtankene. VH Morten Brandborg, fotograf og navigatør
PS: Jeg forsøger at opdatere, når der er noget nyt.

  • 0
  • 0

Har lige været ude i operationsområdet. Der er nu monteret den første 6 tommer ventil på tanken under lastrum 3. Man er i gang med den næste i lastrum 7. derefter bores med en helt speciel maskine 6 tommer huller. Så kan slangerne montere og op pumpningen starte - altså hvis olien vil flyde. OW Scandinavia ligger alongside Vina og er klar til at modtage olien. Man estimerer, at operationen vil tage to til tre uger.. VH Morten Brandborg, navigatør og maritim reporter.

  • 1
  • 0

Hvem ejer nu olien og hvem har e.v.t retten til raffinering af olien, for det er jo alligevel en pæn mængde olie og selve bordingen er vel heller ikke helt billigt og hvem betaler for denne.?


Vil gå ud fra at det er dem der bjærger olien som ejer den. Olien kan ikke raffineres, da det er fuel olie som i forvejen er et restprodukt fra fra raffinering af crudeoil. Prisen på fuelolie er ca 650 USD/ton, men tvivler på at der er nogen der vil have interesse i at benytte denne slat som har ligget på havets bund i årevis, så der er formentlig større udgift ved at hente det op end det ville kunne indbringe. Føler mig også ganske sikker på at man henter det op for at undgå forurening, ikke for at tjene på det.

  • 1
  • 0