Førerløst elbilløb klar næste år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Førerløst elbilløb klar næste år

Et førerløst billøb med biler af samme model. Det kunne lyde som motorsportens svar på en pauseskærm, men Roborace, som konceptet hedder, rummer foruden automatiseret underholdning også et samfundsteknisk formål.

Ambitionen er, at enhver, der har teknologiske fif i ærmet til den førerløse elrevolution, får en platform foræret til at vise deres løsninger og skubbe til udviklingen af nye teknologier.

Læs også: I hælene på Google: Ford er på vej med en helt selvkørende bil

»Vi er overbeviste om, at i fremtiden vil alle Jordens biler blive drevet af elektricitet og assisteret af kunstig intelligens, hvilket både vil være godt for miljøet og sikkerheden på vejene,« siger Kinetiks grundlægger, Denis Sverdlov, i en pressemeddelelse.

Løbet er et joint venture mellem elbilmotorløbet Formula E og investeringsvirksomheden Kinetik, der for nylig købte britiske Charge. Løbet bliver afviklet som led i netop Formula E-løbet på de samme banestræk som dette løbs 2016/17-sæson. I alt vil ti hold konkurrere, hver med to førerløse biler.

Algoritmer bliver konkurrenceparameteret

»Roborace er en fejring af den revolutionerende teknologi og innovation, som menneskeheden har opnået indtil videre. Det er en global platform til at vise, at robotteknologi og kunstig intelligens kan sameksistere med os i det virkelige liv,« lyder det fra Denis Sverdlov.

Hvert hold vil køre med nøjagtig samme biler. Til gengæld bliver algoritmerne forskellige fra hold til hold, hvilket betyder, at al konkurrence bliver udkæmpet via automatiseret programmering udviklet til køretøjerne.

Sideløbende med involvering fra store bilfabrikanter og forskning, er det ambitionen med Roborace at organisere et helt hold ud fra en crowdfounding-model. Dette 'samfunds-team', med åben adgang for software- og teknologi-entusiaster fra hele verden, bliver en åben udfordring til at få de mest innovative tekniske løsninger til transportområdet på banen, lyder det fra Alejandro Agag, administrerende direktør for Formel E.

»Det er meget spændende at skabe en platform for at fremvise, hvad de er i stand til, og jeg tror, ​​der er et stort potentiale for os i at finde den næste store idé gennem den unikke crowd-finansierede konkurrence,« siger han.

Det er endnu småt med specifikke detaljer, men mere info følger næste år op til afviklingen af næste sæsons Formula E.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis bilerne bliver autonome kan det godt komme til at ligne F1 som det var for 20 år siden, hvor det var føreren som bestemte det meste.
F1 nu om dage minder mere om fjernstyrede biler, som i det væsentligste styres fra pitten. Der mangler blot et joystick hos ingeniøren.

  • 0
  • 4

Jeg har i de seneste år spekuleret lidt på om det ikke kunne lade sig gøre at fjernstyre racerbilerne?

Hvad er der i vejen for, at føreren kunne sidde i et cockpit som er indrettet fuldstændig som det i racerbilen, hvor alle hans greb og pedaler er forbundet via radio til bilen?

Det ville jo være langt sikrere for føreren ikke st skulle befinde sig i en bil som kører 350 km/h.

Er der nogen grund til at det ikke skulle kunne lade sig gøre?

  • 0
  • 1

Hvorfor? Hvad er forskellen?
Førerens egen teknik bliver jo transmitteret til bilen, så den kører netop som han ville køre den.

Nej. Hele det fysiske aspekt mangler.

Se dette link, hvor jeg har klippet lidt af teksten ind i indlægget her:

http://www.bmf1.dk/nyheder/default.php?id=...

At køre en F1 bil kræver ikke kun reflekser og talent. Det kræver også en fantastisk fysisk form at kunne gennemføre en hel Grand Prix distance, der på varme dage også kan medføre væsketab på op til 3 kg.

Det er voldsomme g påvirkninger F1 piloten udsættes for under nedbremsning og den sideværts g påvirkning i de hurtige sving påvirker hele kroppen, men især nakken og brystet. Og ved uheld udsættes piloterne for endnu større g-påvirkninger, som de også skal være trænet til at klare.

Ved nedbremsning oplever piloten op til minus 5 g acceleration, dvs. fremadrettede g kræfter. I de hurtige sving kan han udsætte sig selv for 2-3,6 g vandret acceleration. Decelerationen ved nedbremsning er ofte så voldsom at piloten må spænde musklerne i det meste af kroppen så meget at vejrtrækningen i praksis standser indtil han igen kan slippe bremsepedalen. Ligesom hvis man spænder sine mavemuskler, så blokeres åndedrættet næsten automatisk imens.

For almindelige mennesker er det svært at forestille sig hvordan det føles – det nærmeste vi kommer det er vel når man i et minuts tid er passager på en hurtig rutschebane, der faktisk kan give lodrette accelerationer på op mod 4,5 g. Men i en F1 racer må køreren presse sig selv og bilen til grænsen i op til 2 timer. En meget hurtig GT bil, kan give sideværts accelerationer på op til 1,2 måske 1,3 g i sving, men F1 er altså langt over dette niveau.

  • 2
  • 0

At køre en F1 bil kræver ikke kun reflekser og talent. (...)

Okay, jeg kan forstå at 'kørestilen' automatisk ændres, fordi føreren nu ikke har ganske forfærdelige arbejdsforhold, men kan sidde tilbagelænet i en stol.

Men det skyldes jo netop at han bliver presset til alle sider med adskillige g, og derfor kan hans kørsel jo ikke være optimal (da han jo må passe på sig selv).

Førernes kørestil blev vel også ændret da man på et tidspunkt fandt på at sætte fem-punktsseler i kabinen til at holde chaufføren på plads - og tractioncontrol og andre hjælpe- og sikkerhedsmekanismer...?

  • 0
  • 0

Førernes kørestil blev vel også ændret da man på et tidspunkt fandt på at sætte fem-punktsseler i kabinen til at holde chaufføren på plads - og tractioncontrol og andre hjælpe- og sikkerhedsmekanismer...?

For at kunne kalde det en "rigtig" sport, tror jeg de fleste vil have et fysisk konkurrence element for mennesket. Som Tour De France rytterne der kan lide ganske skrækkeligt.

Du kunne sagtens køre F1 løbet i en simulator, og helt droppe bilerne. Som en computer sportsgren. Klart at der også er "hjerne fysik/høj stress puls" i dét men det er en anden type sport uden muskel og kredsløbs ekstremer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten