Den førerløse minibus Olli står bomstille i Vesthimmerland
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Den førerløse minibus Olli står bomstille i Vesthimmerland

Den delvis 3D-printede førerløse bus Olli kommer ikke på vejene i Vesthimmerlands Kommune lige foreløbigt.

Der var store forhåbninger til den førerløse bus Olli i Vesthimmerlands Kommune, da ny lovgivning, som muliggør forsøg med selvkørende køretøjer skulle vedtages tidligere på året.

Planen var, at fire busser i kommunal tjeneste skulle på vejene, men lovgivningens udformning har nu vist sig at medføre en uforudset stor regning, fortæller borgmester Knud Kristensen (K).

»Det viser sig, at samtlige kommuner kan søge om at få en forsøgsperiode, og der smuldrer tingene for os,« siger han.

Læs også: Ingen har søgt om at sende selvkørende biler ud på de danske veje

Kommunen havde forventet at oprette en zone, hvor bilfabrikanterne kunne teste deres køretøjer. Det ville de ifølge Knud Kristensen have gjort gratis.

Da der i stedet blev tale om en forsøgsordning, som alle danske kommuner kan ansøge om, har kommunen fået at vide af bilproducenterne, at det vil koste tre millioner kroner, at køre forsøget i et år. Penge som kommunen ikke kan undvære.

»Når alle kommuner nu kan søge, så har bilproducenterne muligheder nok, og de store kommuner har råd, men vores budget kan ikke rumme det. Derfor står vi nu i kulissen og håber på, at det bliver ændret, så man kan få lavet en testzone, for det har bilproducenterne interesse i,« siger Knud Kristensen.

Første førerløse i Danmark

Idéen om de førerløse busser blev udformet, da robotforskeren Henrik Schärfe i 2015 blev inviteret til kommunen for at diskutere, hvordan ny teknologi kunne gøre kommunen mere attraktiv.

Henrik Schärfe gik derefter videre med at undersøge, hvordan det kunne foregå, mens Knud Kristensen var til møder i Transportministeriet og round-table møder med alle de førende i landet inden for transport.

Læs også: Danmarks nye selvkørende minibus bygges på minifabrik i Berlin

Formålet var at få udarbejdet lovgivning, der understøtter en testzone i Vesthimmerlands Kommune, som bilproducenterne kunne bruge til at teste deres selvkørende teknologi. Kommunen sendte Transportministeriet store mængder materialer med henblik på, hvad der kunne indgå i lovgivningen.

»Alt det vi havde budt ind med blev faktisk lagt ind i lovgivningen, men da de vedtager den, så er der ikke længere tale om oprettelsen af testzoner,« siger Knud Kristensen.

Chance til alle kommuner

Han ved ikke, hvorfor det endte med en forsøgsordning, men forestiller sig, at idéen om, at kun én kommune skulle have chancen kan have mødt modstand i Folketinget.

Til spørgsmålet, om det ikke er retfærdigt, at alle kommuner får samme chance, svarer Knud Kristensen:

»Jo, det er det da, men lad det være i forhold til at lave testzoner, hvor bilfabrikanterne virkelig kan gennemteste deres biler. Så vi er sikre på, at køretøjerne er opgraderede og klar til at køre i de zoner uden problemer. Det tror jeg ikke, at vi oplever med en forsøgsordning,« siger Knud Kristensen.

Nu håber kommunen i første omgang at få en samarbejdspartner til projektet, som kan lette den finansielle byrde.

"Kommunen havde forventet at oprette en zone, hvor bilfabrikanterne kunne teste deres køretøjer. Det ville de ifølge Knud Kristensen have gjort gratis."

Med en testzone behøves vel ingen speciel ordning?
Jeg forstår ikke rigtig problemet, selvom en rigtig test kræver anden trafik, så kunne det måske klares med advarsler, som for ubevogtede jernbaneoverskæringer.
Første gang bussen reagerer uhensigtsmæssigt, så sendes den tilbage, så de kan lære det.

  • 4
  • 2