Førerløse busser kører i Schweiz til foråret

I den schweiziske by Sion vil turister allerede til foråret kunne transporteres lydløst og uden chauffør i selvkørende elbusser. En nystartet schweizisk leverandør står bag de autonome busser

Selvkørende biler er ved at udvikle sig til en konkurrencesport for såvel bil- som it-firmaer. Det varer ikke mange år, før de første modeller rammer markedet.

Men allerede nu overhales de af storebrødre på vejen - busserne. Og det er hverken Google, Apple eller Tesla, der står bag.

Til foråret kan turister i den gamle del af postkort-idylliske Sion i Schweiz nemlig få glæde af elektriske, chaufførløse busser. Det er dermed tale om en af verdens første udrulning af fuldt-automatiske køretøjer på offentlig vej. Det skriver The Independent

De to busser, hver med plads til ni passagerer, skal over en to-årig prøveperiode drives af det schweiziske busselskab PostBus og kommer til at betjene enkelte af byens valfartede turiststrækninger.

Læs også: Elbiler kan komplicere redningssituationer

Busserne er konstrueret og leveret af BestMille, en nystartet schweizisk virksomhed med blot et år på bagen. Leverancen af de to førerløse busser er deres første kontrakt.

Busserne er udviklet af to nyuddannede kandidater fra det Schweiziske Teknologiske Institut i Lausanne.

Sammen med et større forskerhold har de i længere tid udviklet de krævende algoritmer, der gerne skulle bringe buspassagerer sikkert frem og tilbage, holde sig på vejen, styre uden om forhindringer og bremse op for uforudsete forhindringer.

Helt uden menneskelig indblanding bliver systemet dog ikke. Konceptet lægger op til, at busserne skal kunne kontrolleres, overvåges og eventuelt fjernstyres fra et kontrolcenter lidt a la førerløse tog.

I første omgang vil BestMille blot levere de to busser. Efter prøveperioden slutter, håber de at udvide produktionen, eventuelt til flere byer i Schweiz.

Kommentarer (21)

Når man læser almindelige aviser, kommer man til at frygte fremtiden, når man læser herinde (eller andre videnskabelige sites) så glæder man sig til den!

Det skaber balance!

  • 12
  • 0

Hvad der sker i transportbranchen i disse år, er uhyre interessant, fordi det har indflydelse på stort set alle andre brancher. Fra nye små solid-state LIDAR chips der kan sidde på biler, busser, hospitalssenge, støvsugere osv. over grundlæggende software algoritmer til love om autonom bevægelse. På https://www.facebook.com/automatiskebiler/ har jeg lagt en masse artikler op om denne nye udvikling i alle mulige forskellige nye og gamle brancher.

Personligt så jeg gerne ing.dk fik journalister ud til de forskellige led i denne nye udvikling og skrive om visionerne derude. Gerne som en serie.

  • 4
  • 0

Det er Google vi skal sammenligne med. Google arbejder på at udvikle biler uden chauffør, det vil sige automatiske taxaer. Tesla er mere hen ad en traditionel bil der nogen gange kan sættes på autopilot.

Har de overhalet Google? Næppe - Google har brugt enorme ressourcer på deres projekt. Men de har overhalet Google i at få det første produkt lanceret. Det er ligesom at Google har brugt for lang tid på at finpudse deres ting, og nu kommer der nogle andre med et grovere produkt som til gengæld er på markedet.

Men - er de overhovedet først? I Londons Heathrow lufthavn kører der nogle små robotbiler fra firmaet ULTra: https://en.wikipedia.org/wiki/ULTra_(rapid...

ULTra kører på en lukket bane men er udviklet til at kunne køre på offentlig vej. Dog kun i faste ruter, dvs. vejen skal være forberedt til det. Det er ikke magi men blot lav hastighed (40 km/t) kombineret med sensorer så at den stopper, hvis nogen går ud foran den.

  • 1
  • 0

Hvad kunne det betyde for de prestigefyldte letbane-projekter der er på tegnebrættet mange steder i Danmark og andre lande? Det virker som en løsning der kan det samme som en letbane, men mere fleksibel og billigere at anlægge.

  • 4
  • 5

Jeg læste historien for ca. 10 dage siden i Walliser Bote. Kanton Wallis er IKKE kun fransk. Den er BÅDE fransk og tysk talende. Walliser Bote er dagbladet for den østlige del af kantonen, som taler tysk. Min første tanke var: Det lyder spændende. Min anden tanke var: Det kommer nok frem nu, fordi buschaufførene snart skal have lønforhandlinger! I øvrigt læste jeg, at de er ved at afprøve busserne på et nedlagt og afspærret industriområde. De kan ikke transportere nær så mange passagerer som en letbane. De er nærmere service-busser, som kan kører pensionister og børn til skole, indkøb, læge osv.

  • 3
  • 0

Hej Jesper

Stor tak for ide og link. Det er virkeligt værdsat herfra, når læserne giver os ideer. Det her vil vi straks se på. Det ligger fint i forlængelse af vores forside på Ingeniøren og ing.dk i morgen, der kommer til at handle om det kæmpe skift der er på vej i bilindustrien, hvor software providere er med til at omdefinere en stor og traditionstung bilindustri.

mvh Henrik Heide
Webredaktør

  • 4
  • 0

Ifølge POLITIKEN d.d. udgør personaleudgifterne 70-80 % af udgifterne for at drive de offentlige busruter.
Her er der vide perspektiver for omkostningsreduktioner, selv med en bedre service.

  • 1
  • 2

Ifølge POLITIKEN d.d. udgør personaleudgifterne 70-80 % af udgifterne for at drive de offentlige busruter.
Her er der vide perspektiver for omkostningsreduktioner, selv med en bedre service.

Tommelfingerreglen er mig bekendt ca. 50/50 pct. fordeling 'ude på ruten'; resten må være anden driftspersonel.
Derudover tvivler jeg på at man - bl.a. pga. utryghed blandt brugerne - helt kan undgå personale.
Men det bliver spændende at følge.

  • 2
  • 0

Ifølge POLITIKEN d.d. udgør personaleudgifterne 70-80 % af udgifterne for at drive de offentlige busruter.
Her er der vide perspektiver for omkostningsreduktioner, selv med en bedre service.
.....
Derudover tvivler jeg på at man - bl.a. pga. utryghed blandt brugerne - helt kan undgå personale.
Men det bliver spændende at følge.

Ingen tvivl om det kommer til at ske (og godt det samme), men en anden side af medaljen: Hvordan håndtere vi frigivelsen af disse resourcer. Hvad skal vi bruge dem til i stedet? Nedsættelse af arbejdstiden? Indførelse af god gammeldags personlig service? Nogen kommer til at rode med det ret snart.

  • 5
  • 0

Regeringen lige har droppet en halv milliard i støtte til et "me - too" letbaneprojekt i Aalborg, og her virker selvkørende minibusser som et langt bedre alternativ.

Enig - som tilbringer til letbaner mv. Det nok så berømte DTU sving af letbanen burde erstattes af autonome systemer og Schweitzerne er ikke først - Easy mile er længere og implementerer et fuldt autonomt system på et Hollandsk universitet

http://easymile.com/mobility-solution/#faq

Bortset fra det, så er letbanerne også "old tech". Jeg har gentagne gange foreslået, at man starter med hybrid BRT i de samme baner og med de samme perroner, hvilket kan gøres for brøkdele af skinner i jord mv. Om 10 år kan man så vurdere, om man vil lægge skinnerne - og det er mit skarpe gæt, at det vil man ikke. På det tidspunkt er busserne fuldt autonome og danner store tog i centrum, som senere splitter sig op og kører til individuelle steder i forstæder mv.

Herfra videre med de individuelle små autonome køretøjer, som kører lige til adressen - individuel kollektiv transport.

  • 2
  • 1

Ifølge POLITIKEN d.d. udgør personaleudgifterne 70-80 % af udgifterne for at drive de offentlige busruter.
Her er der vide perspektiver for omkostningsreduktioner, selv med en bedre service.

De mange tusinde afskedigede chauffører kan så indgå i den allerede ca. 200.000 personer store arbejdskraftreserve. Heldigvis øges denne jo også med indvandrere, hvoraf beskedne 36% er analfabeter, bl.a. højtuddannede gedehyrder, så vi aldrig kommer til at savne ukvalificeret arbejdskraft.

  • 1
  • 5

Ingen tvivl om det kommer til at ske (og godt det samme), men en anden side af medaljen: Hvordan håndtere vi frigivelsen af disse resourcer. Hvad skal vi bruge dem til i stedet? Nedsættelse af arbejdstiden? Indførelse af god gammeldags personlig service? Nogen kommer til at rode med det ret snart.

Ikke kun selvkørende køretøjer, men robotter generelt:

"Ifølge rapporten vil udviklingen særligt ramme arbejderne i Australien, Brasilien, Kina, Frankrig, Tyskland, Indien, Italiens, Japan, Mexico, Sydafrika, Tyrkiet, Storbritannien og USA."

"Samles set anslås det, at omkring syv mio. job vil blive tabt, mens der vil opstå to mio. nye job"

http://finans.dk/live/okonomi/ECE8389541/r...

  • 0
  • 0

404 Linket virker ikke
Linket du har brugt eksisterer ikke, og du bliver ledt til forsiden af finans.dk ved at klikke på dette link.

Gider du prøve igen - eller er det en artikel kun for abonnenter?

  • 0
  • 0