Førerløse biler har brug for en fører
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Førerløse biler har brug for en fører

Glem historien om en førerløs Google-bil uden rat, eller Mercedesbiler, hvor føreren sidder med ryggen til kørselsretning - det kommer ikke til at ske. Biler har brug for en fører, der kan tage over, når alt ikke bare går som det skal.

Det siger den amerikanske forsker og psykolog Michael Nees der er lektor på Lafayette College i Pennsylvania.

»Selv om man overlader kontrollen til en computer, så er det sjældent, at det fuldstændigt fjerner behovet for, at mennesker blander sig,« siger han. Det er kun i tilfælde som en opvaskemaskine, hvor man ikke behøver at gøre så meget.

Læs også: Briter giver grønt lys til selvkørende biler

Selv fly, hvor autopiloten er blevet mere og mere avanceret, har brug for piloter. For selv om automatiske systemer og computere kan overtage rutiner og ofte gentagne opgaver, vil piloterne hurtigt miste evnen til at reagere, hvis der virkelig opstår en farlig situation:

»Folk overlader så meget til ufuldstændige automatiske systemer, at de bliver ude af stand til at reagere på den gammeldags måde, når der er brug for det,« siger han.

I den førerløse bil fra Mercedes, som blev præsenteret sidste år, kan føreren vende ryggen til kørselsretningen. Men det er ikke nogen god idé, siger Michael Nees Illustration: Mercedes

Læs også: Tysk motorvej skal indrettes til førerløse biler

Der er faktisk blevet opfundet et begreb for lige netop den situation - 'automationsoverraskelse' - hvor piloter mister fornemmelse for, hvad de automatiske systemer gør og ikke gør.

Det vurderes, at det tager cirka 40 sekunder for en person at overtage kontrollen med et køretøj, som har kørt i automatisk mode:

»Når automatikken tager over, forsvinder det menneskelige arbejde ikke - nogle gange er det ikke engang reduceret. Arbejdet bliver noget andet. For i stedet for manuelt arbejde, får mennesket nu til opgave at kigge på en monitor for at kunne se, om der opstår teknologiske fejl,« forklarer Michael Nees.

Læs også: Næste år kan alle teste førerløse biler i Singapore

Derfor skal fremtidens førerløse biler fortsætte med at engagere føreren. Det kan være ved hjælp af forskellige typer af displays, der videregiver informationer til føreren om hvad køretøjet gør - til syn, hørelse og følesans. Det kan også være, at køretøjet på forskellige tidspunkter overgiver kontrollen til føreren for at holde vedkommende parat til at reagere, når der er brug for det.

Daimler Trucks i Nordamerika har netop præsenteret en lastbil, som er i stand til at køre uden indblanding fra chaufføren. Der skal dog altid sidde en chauffør i førersædet til at tage over, hvis der skulle opstå en kritisk situation. Indtil videre har lastbilen kun tilladelse til at køre på vejnettet i staten Nevada.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg forudser, at hvis man er vant til at ens køretøj kører helt selv og man kun skal reagere i tilfælde af uhensigtsmæssig opførsel fra bilen side af, så er man ikke længere i stand (træning) til dette når behovet opstår...

  • 23
  • 0

Det sagde man nok også om den første vaskemaskine.

Og om Metro'en.

Om tyve år vil man forhåbentlig sidde og grine ad de her teknologiforskrækkede mennesker, som troede en person kunne reagere hurtigere end en computer.

Minder mig om Isaac Asimov's novellesamling 'Robot', hvor der blandt andet er beskrevet en gammeldags robottype som krævede at et menneske skulle sidde oven på den for at den kunne ('måtte') fungere.
Ellers var sådan en for farlig til at have gående rundt!

En bil er ikke en flyvemaskine. Hvis noget går galt, så bilens computer ikke mener den kan fortsætte kørslen, vil den trække ind til siden og standse. Dér kan det være praktisk at den kan føres manuelt, så passageren kan komme videre.

At forestille sig at bilen kan komme i en situation hvor omgående indgriben er absolut nødvendig, og den så skal til at alarmere en person i bilen som så skal overtage styringen, er komplet idioti.
Inden denne person er blevet opmærksom på at han skal 'gøre noget', så har computeren haft mulighed for at gøre det en million gange først.
Og hvad kan denne person så i øvrigt gøre?
Bremse hårdt og/eller styre udenom! Det er sådan set alt.

Lur mig om ikke en computer der kan føre en bil, godt kan finde ud af det selv...!

  • 20
  • 2

Om tyve år vil man forhåbentlig sidde og grine ad de her teknologiforskrækkede mennesker, som troede en person kunne reagere hurtigere end en computer.

Der skal altid være så meget menneske involveret, så ansvarsforsikringen fortsat virker.

Bilmekanikerens tekniske kunnen skal forøges, på den anden siden presses lønnen mere og mere. En udvikling som ikke harmonerer.

Det kunne være sjov, hvis man på værkstedet kunne indtaste tilfældige overraskelsesture, som de medrejsende ikke kan ændre, når de først sidder i bilen. Tænk, hvem der alle kunne sendes ud af landet.

  • 2
  • 10

Der skal altid være så meget menneske involveret, så ansvarsforsikringen fortsat virker.

Objektivt ansvar. Der er ikke noget forsikringsproblem med fuldautomatiske køretøjer.

Jeg forstår ikke hvorfor folk bliver ved med at tage det frem. Vi har haft automatiske fartøjer i meget lang tid. Elevatorer, Metro, din græsslåningsrobot. Hvis din robot klipper tæerne af en lille pige, så skal du altså til lommerne - medmindre du har tegnet en forsikring.

Forsikring handler om at sætte en præmie baseret på chancen for at der skal udbetales erstatning. Naturligvis skal robotbilen være forsikret. Hvis køretøjet forvolder skade, så skal der udbetales erstatning til de skadelidte. Præmien fastsættes efter forsikringsselskabets skøn. Det koncept har ikke noget indbygget "menneske skal være involveret".

  • 9
  • 1

At personen har kørekort, kan se, ikke er dement, eller et Barn. Jeg kan ikke se logikken, med et rat hvis man ikke er fortrolig med funktionen og indretning af det førerløse køretøj, som at blive smidt ind som togfører, eller pilot uden at vide noget. Hele formålet med en føreløs bil falder så til jorden.

  • 7
  • 0

Jeg har en ide! Lad os spørge en psykolog om hvad ingeniører er i stand til at udrette.

Lad os hellere spørge en psykolog, der er specialist i maskinbetjening, om han tror han bliver arbejdsløs, hvis transportmaskinerne ikke kræver chauffør-betjening.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at han godt ved, svaret bliver ja. Men han er alt for vigtig og betydningsfuld til at hans forskningsfelt skulle miste betydning, så konklusionen er derfor, at biler ikke bliver føreløse.

  • 1
  • 0

Præmien fastsættes efter forsikringsselskabets skøn. Det koncept har ikke noget indbygget "menneske skal være involveret".

@ Baldur Norddahl
Da jeg ikke har produceret trafikuheld i de sidste 45 år er jeg gået ned i præmie ved forsikringen. Så her er der da en form for menneskelig involvering.

Skal man fremtidig takseres efter bilmodel og serviceværksted? Jeg ønsker ikke at betale højere præmie, fordi mit værksted beskæftiger mindre begavede bilmekanikere.

For øvrigt bør man i hele den store begejstring for mere og mere computerværk tænke på befolkningens beskyttelse og situation i en krig.

  • 1
  • 6

Ja, dels er man ikke opmærksom, dels er man ude af træning, og dels vil computeren sandsynligvis reagere hurtigere og mere korrekt i faretruende situationer end et menneske kan.

Føreren skal kun gribe ind når man kan forudse at computeren vil tage fejl.

Det bliver godt nok svært at fastholde opmærksomheden på kørslen og være klar til indgriben, og også vide hvornår man skal overlade kørslen til computeren selv om man kan se en mulig fare forude.

Mit gæt er at den opgave er umulig for almindelige dødelige, og at vi er bedre tjent med at computeren fører bilen. Der ligger nogle års udviklingsarbejde forude inden vi bliver trygge nok ved det.

  • 3
  • 0

Der vil altid være et menneske,. Maskinen kan ikke reagere på en situation som ikke er forudset, det kan kun mennesket og derfor er der også piloter i et fly.

  • 2
  • 9

Hvad med at bygge nogle flere tog? Det er langt mere behageligt end biler - føreløse eller ej.

Hvorfor skal det tage mig en time at komme fra Østerbro til Lautrupbjerg? Det er fandme dårlig byplanlægning at lægge så mange arbejdspladser et sted man ikke kan komme til fra Østrebro. Og så bygger de veje i Uganda for mine skattepenge, mens jeg er nødt til at købe en bil for at komme derud. Fra Malmparken kan man så sidde på nakken af 100 andre i en hørm af karry i en langsom bus, hvis man tager offentlig transport.

  • 2
  • 7

Maskinen kan ikke reagere på en situation som ikke er forudset

Det kan mennesker i høj grad hellere ikke i katastrofesituation, hvor du helt uventet har mindre end et sekund til at gøre det rigtige. Gennemsnitschaufføren reagerer forkert eller uoptimalt.

Computerens strategi er en anden. Den undlader at køre galt i rigtig mange situationer, hvor det går galt for menneskene (træthed, uopmærksomhed, information overload etc). Alene denne egenskab opvejer langt en teoretisk mulighed for at et menneske ville kunne komme bedre ud af nogle sjældne katastrofesituationer.

Tricket er ikke at gøre computeren bedre til dobbelte undvigemanøvre, selvom det sandsynlig faktisk vil være bedre til lige det. Nej computeren bliver programmeret til helt at undgå at det kommer så vidt. Det kan den fordi den aldrig bliver provokeret, aldrig kører for tæt, aldrig kører for stærkt, kan holde øje med mindst 10 gange flere samtidige faktorer i trafikken etc.

Der er iøvrigt ingen der forventer at de første generationer kan klare ekstreme forhold. Snestormen får du lov til at forcere med hænderne på rattet. Computeren vil simpelthen nægte at køre, når forholdene ikke er til at den kan gøre det sikkert.

  • 17
  • 1

Jeg er overbevist om at der kommer en dag hvor ens bil kan køre en sikkert og lovligt hjem fra en våd julefrokost. Hvis da ikke de uduelige lovgivere har forbud alkohol og flæskesteg inden da.

Men der er dælme lang vej, for det er utænkeligt svært med den computerlogik vi kender i dag. At en bil kan bremse eller dreje hvis der opstår forhindringer er teknisk banalt allerede idag. Fuldt autonome køretøjer skal også kunne vælge hvilken slags ulykke der er at foretrække hvis ulykke ikke kan undgåes.

Med mindre lovgiverne forbyder frigående børn, dyr, cykellister og nutidens billister vil computeren altid skulle kunne håndtere ubanale situationer.

  • 2
  • 5

Har set computer spil hvor en sort plet på en hvid væg (skudhul) var for omfattende for systemet at arbjede med, hvorefter den forsvandt efter kort tid. Har set processorer der går helt ned over lidt kødannelse i en trafiksituation. Tror computerens svaghed er at kunne sortere det uvæsentlige fra beregningerne - for at kunne reagere hurtigt.

  • 2
  • 9

Tricket er ikke at gøre computeren bedre til dobbelte undvigemanøvre, selvom det sandsynlig faktisk vil være bedre til lige det. Nej computeren bliver programmeret til helt at undgå at det kommer så vidt. Det kan den fordi den aldrig bliver provokeret, aldrig kører for tæt, aldrig kører for stærkt, kan holde øje med mindst 10 gange flere samtidige faktorer i trafikken etc.

Og dertil kan du så lægge, at den autonome bil altid vil vide præcis hvor de andre biler er og hvad de har tænkt sig at gøre.
Denne kommunikation mellem bilerne vil blive en stor del af styringsgrundlaget i trafikken.
Desuden vil en central styring vil sætte den ramme som køretøjerne kan agere inden for. Har den centrale styring ud fra vejforhold og trafiktæthed bestemt, at den optimale hastighed på en given vejstrækning er 87 km/t, så er det den hastighed alle biler holder med tre decimalers nøjagtighed. Bilerne bliver autonome, javel så. Men kun i den forstand, at de detailudfører den præcise rolle de tildeles i trafikflowet.

Næsten alle trafikulykker idag skyldes førefejl. Af resten skyldes de fleste, at der opstår uventede situationer pga. den måde andre trafikanter agere på. Organiseringen af trafikken vil sikre at sådanne uventede situationer stort set aldrig vil opstå, og kun i stituationer hvor der er blandet trafik med bløde trafikanter, og hvor der altså køres langsomt. Her vil de autonome køretøjers fuldstændigt overlegne totale opmærksomhed på omgivelserne og reaktionstid gøre dem langt mere sikre end dagens biler.

Michael Nees kluntede forsøg på en kritik af den autonome bil bygger på en falsk analogi med forholdene for et fly (der netop ikke kan køre ind til siden!), og så en absurd naiv og derfor forkert forståelse af hvordan trafik med autonome køretøjer vil blive styret.

  • 5
  • 0

Jeg tror at hvis dette virkelig bliver virkelighed, vil den nye folkesygdom blive MKG - Manglende Køre Glæde.

En computer som stille og roligt triller gennem en kedelig, grå og gennemsnitlig trafik - hold da op hvor ville det være kedeligt. Jeg tror jeg foretrækker at gå - hvis det da ikke også bliver forbudt :-)

  • 2
  • 7

Fuldt autonome køretøjer skal også kunne vælge hvilken slags ulykke der er at foretrække hvis ulykke ikke kan undgåes.

Det er mest en teoretisk betragtning. Den kommer ikke til at lave et sådan valg, i stedet bruger man fail safe, hvilket vil sige stands ulykken hurtigst muligt (det vil sige stop køretøjet).

Det er lige blevet lovkrav i EU at kontrolen skal tages fra mennesket i en ulykkesituation. Fra næste år skal biler standse af sig selv, hvis computeren beslutter at du er ved at køre ind i en ulykke.

Det moralske dilemma er ikke så stort som man gør det til. Den typiske situation der nævnes er den lille pige der løber ud på gaden. Bilen kan ikke nå at standse. Den kan undvige over i modsatte vejbane, hvorved den vil kollidere med den modkørende trafik, men pigen overlever.

Det helt klare svar i den situation er at en automatisk bil aldrig må skabe en ulykke med vilje. Den må ikke køre over i modsatte vejbane. En eller anden dag er der en lille pige der dør på grund af den regel. Men ved du hvad? For hver der dør, er der 100 der overlever, fordi computeren har overlegne reaktionsevner og fordi den husker at sætte farten ned hver eneste gang der er en lille pige, der muligvis kunne finde på at løbe ud på gaden.

DU ville sandsynligvis også køre pigen over. Hvor mange tror du ikke sider og tænker "hvad nu hvis" efter at de har gjort sig skyldige i trafikdrab? I de situationer er der ikke tid til velovervejede beslutninger med for og imod faktorer. Det er instinkt det hele. Og dit instinkt fører sjældent til det mest fornuftige du kunne have foretaget dig i situationen.

  • 7
  • 0

@ Baldur Norddahl
Da jeg ikke har produceret trafikuheld i de sidste 45 år er jeg gået ned i præmie ved forsikringen. Så her er der da en form for menneskelig involvering.

Skal man fremtidig takseres efter bilmodel og serviceværksted? Jeg ønsker ikke at betale højere præmie, fordi mit værksted beskæftiger mindre begavede bilmekanikere.

For øvrigt bør man i hele den store begejstring for mere og mere computerværk tænke på befolkningens beskyttelse og situation i en krig.


På en eller anden måde, bliver vi altid takstseret efter produktets kvalitet. Er det dårligt, og ruster op, så koster det. Går det i stykker uafbrudt, så koster det. Er køretøjet årsag til en ulykke - så rykker vi op i forsikringspræmie, og det koster os penge. Kunden betaler. Det er vigtigt, at samfundet sætter nogle krav der gør, at vi ikke plukkes af producenterne.

  • 1
  • 0

For hver der dør, er der 100 der overlever, fordi computeren har overlegne reaktionsevner og fordi den husker at sætte farten ned hver eneste gang der er en lille pige, der muligvis kunne finde på at løbe ud på gaden.

Lige præcis

Det er derfor al den ævlen om ansvars- og anden forsikring er komplet ligegyldig.
Risikoen for ulykker med automatiske biler vil kunne aflæses direkte i statistikkerne, og forsikringsselskaberne vil hurtigt finde ud af hvilke køretøjer de helst vil forsikre: De manuelle eller de automatiske.

Mit personlige gæt er, at med selvkørende biler vil antallet af trafikuheld blive reduceret til en tiendedel, og det er mit absolut mest pessimistiske gæt. Jeg er meget overbevist om at tallet vil være langt mindre.

  • 5
  • 1

Er den største (eneste?) barriere ved selvkørende biler i virkeligheden ikke, at de vil kunne hackes/jammes/blokeres af udefrakommende personer? Hvor stor risikoen reelt er, ved jeg ikke, men alene troen på, at der kan være en risiko, kan være nok til at holde folk tilbage.

  • 2
  • 0

Er den største (eneste?) barriere ved selvkørende biler i virkeligheden ikke, at de vil kunne hackes/jammes/blokeres af udefrakommende personer? Hvor stor risikoen reelt er, ved jeg ikke, men alene troen på, at der kan være en risiko, kan være nok til at holde folk tilbage.

Det tror jeg ikke, hele vores samfund og personlige liv er i fare for at blive hacket/forstyrret. Sådan har vi valgt at indrette os.
De første ture i føreløs bil bliver da spændende, og derfra lægger jeg mig bare om på bagsædet og tager en lur på vej til arbejde eller andet...glor tanketomt ud af vinduet.
Jeg kommer på ingen måde til at være klar til at tage over hvis noget skulle gå galt, det vil der ikke være tid til, her må jeg stole på teknikken og statistikken.

Køreglæde vil jeg opsøge på de elektriske cykler der til den tid vil være det morsomste man kan opleve på hjul.

  • 0
  • 0

Fremtidig får islamistiske selvmordsbilister, med bilen fyldt med sprængstof, en alvorlig konkurrent. Den førerløse bil kan give helt nye muligheder i terrorkrig.

  • 1
  • 2

Fremtidig får islamistiske selvmordsbilister, med bilen fyldt med sprængstof, en alvorlig konkurrent. Den førerløse bil kan give helt nye muligheder i terrorkrig.

Ja de bliver arbejdsløse! det bliver der imod bilen der vil ankomme til de hellige vaskehaller, og blive poleret og vasket af jomfruer i bikini.
Seriøst det vil være nemmere og billigere at fylde en gammel golf med sprængstof og lade en frivillig køre den af sted mod målet.

  • 1
  • 1

Vi kender jo allerede fænomemet med kedsomhed og deraf følgende uopmærksomhed. Folk som slavisk sidder og kører efter hastighedsgrænserne, mister opmærksomhed på vejens beskaffenhed og andre forhold af betydning for kørslen, og får dårligere reaktionsevne i forhold til aktive bilister, når der sket noget uventet. I den førerløse bil bliver dette forhold ekstremt.

Vil det i øvrigt kræve kørekort at betjene en førerløs bil? Der, hvor førerløse biler kunne komme til deres ret, er vel ved at kunne transportere alle, som for eksempel at kunne kører børn i skole uden voksen ledsagelse.

  • 0
  • 0

Et tænkt fremtids scenario: Føreløs bil skal passerer triumfbuen omkring 16.00 for at nå målet gennem Paris! Det blæser med blade, engangskrus mm. fra en parade og atmosfæriske forstyrrelser sætter kortvarige black outs ind på stort set alle trådløse netværk. De føredrevne biler er irritable efter nok en pensions ændring og vejarbejdet på strænkingen.
At en computer kan regne ud med 3 decimaler og brøkdele af et sekund, nøjagtig hvor 40 biler i den umiddelbare nærhed befinder sig, vil jeg mene må dræne processoren. Når støjen, støvet, den flyvende plakat og vejarbejdernes upræcise opstregning skal med ind over, tror jeg den bliver uhyre langsom. Og de atmosfæriske forstyrrelser kræver at alt beregning bliver udført inhouse.
Og så har jeg endda skånet jer for legende børn, fugle og dyr og ir og rust!

  • 0
  • 5

For øvrigt bør man i hele den store begejstring for mere og mere computerværk tænke på befolkningens beskyttelse og situation i en krig.

Jeg forstår ikke hvorfor argumentet bliver bedømt med fem thumbs down. Er Danmark sikret for en fremtidig angrebskrig?
Der er da noget som hedder "Forsvarsministerium", som burde beskæftige sig med civilbefolkningens størst mulige chance til at overleve. Særlig hvis et sådant ministerium bliver mere og mere et "Interventionsministerium", som fremavler nye fjender.

Det første mål for en fremtidig fjende bliver ødelæggelsen af al automatisk navigation og elektronisk styring og regulering. Derfor bør ethvert maskineri lynhurtig kunne skiftes over til manuel drift. Alt andet er uforsvarlig letsindig.

Med hensyn til den førerløse bil bør man bare mindes automatisk gear, som jo ikke har haft stor succes med almindelig akcept.

  • 1
  • 2

--- og fordi den husker at sætte farten ned hver eneste gang der er en lille pige, der muligvis kunne finde på at løbe ud på gaden.

Mon det så vil betyde at biltrafikken stopper helt hvis der er tilstrækkeligt mange fodgængere der ser ud til at ville vade ud på kørebanen?

I dag er de grelle yderpunkter:
a) at fodgængere ikke kan komme over en fodgængerovergang fordi ingen bilister tilsyneladende vil respektere at holde tilbage for fodgængerne
b) at et bil ikke kan foretage et højresving ned ad en sidevej fordi cyklister/fodgængere passerer i en lind strøm og billisten skal holde tilbage.

I praksis ender man ofte på en gylden middelvej, fordi vi mennesker ikke kan være helt sikker på hvorledes de andre trafikanter reagerer, eller vi presser hinanden til handling, f.eks. når fodgængeren gør mine til at flytte foden ud over kantstenen så billisten er nødt til at gå ud fra det giver en kølerfigur hvis han ikke stopper, eller en svingende billist kan presse sig til en mulighed for at komme ned ad sidevejen fordi cyklister/fodgængere vælge at give lidt køb på deres "ret" for at beholde helbred (eller fordi de erindrer "§ 3. Trafikanter skal optræde hensynsfuldt").

Hvis en bil programmeres til altid at stoppe for bløde trafikanter får disse mindre risiko og dermed mere magt til at komme frem.

(jeg er selv både billist, cyklist og fodgænger)

  • 2
  • 1

Verden er analog. Den styring vi kan få ind i biler og alt muligt andet med kunstig intelligens, er digital. Se blot på de her slørede login billeder vi intelligente kan finde ud af at læse, men som maskinerne ikke kan. Og opløft det så i alt det som vikeligheden har at byde på. Så får man en ide om hvor svært det bliver at programmere sig ud af.

  • 2
  • 3

Jeg tror det er korrekt, at der altid kan komme situationer, som ikke håndteres automatisk - med mindre hele vejsystemet ombygges til automatik.

Men, det er ikke nødvendigvis den bedste løsning, at have en fører i køretøjet - en "normal" fører, er ikke uddannet til, at håndtere svære situationer, og vil - hvis vedkommende ikke normalt kører - helt miste rutinen. En fjernstyringscentral, der automatisk kan overtage køretøjet, f.eks. hvis føreren trykker på en knap, kan være en bedre løsning. Elektronikken kan sandsynligvis selv gennemskue hvis den har et problem med at styre og automatisk overlade styringen til fjernstyringscentralen.

På fjernstyringscentralen kan sidde dygtige og rutinerede førere, som er uddannet til, at kunne køre i situationer, hvor automatikken må give op. Samtidigt, giver det også mulighed for, at blinde, handikappede, og børn, kan anvende bilen, uden der er en fører i vognen.

Fjernstyring giver naturligvis vanskeligheder med hacking og jamming - men det kan sandsynligvis gøres så sikkert, at det ikke er et problem. Og har personen i bilen uddannelsen til det, kan de måske slå fjernstyring fra.

Hvis der detekteres jamming, kan bilen sandsynligvis i de fleste tilfælde selv stoppe. Og krypteringen kan gøres så sikker, at hacking ikke er muligt uden om fjernstyringscentralen, hvor en med minimum buschauffør plus særlig uddannelse i udstyret tager over.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten