Førende ingeniør inden for selvkørende biler forlader Tesla uden varsel
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Førende ingeniør inden for selvkørende biler forlader Tesla uden varsel

Illustration: Chris Lattner

Kampen om at blive de førende inden for den selvkørende revolution har taget en uventet drejning.

Chris Lattner, softwareingeniør og udvikler af Teslas autopilotsystem, har meddelt på Twitter, at han har stoppet sit samarbejde med Tesla. Det sker efter blot seks måneders ansættelse, hvor han blev hyret direkte fra Apple.

Her spillede han en stor rolle i at udvikle programmeringssproget Swift, som blandt andet bliver brugt til at konstruere apps til Apples enheder. Her var han med fra begyndelsen, indtil han altså blev shanghajet af Tesla.

Til The Wall Street Journal har en talsperson for Tesla udtalt, at »Chris var bare ikke den rette for Tesla, så vi besluttede at ændre det. Vi ønsker ham alt det bedste.«

En måned efter Uber-fyring

For en lille måned siden blev en anden prominent mand indenfor selvkørende teknologi, Anthony Levandowski, smidt af Uber-vognen under en kompliceret juridisk strid mellem Uber og Google om plagiat af kode.

Læs også: Google vs. Uber kræver sit første offer

Her stod han for udviklingen af de sensorsystemer, som førerløse biler bruger til at registrere deres omgivelser. Og, som vi skrev den gang, så svarer det til at Real Madrids cheftræner præsenterer Christiano Ronaldo for en fyreseddel midt under en Champions League-finale mod FC Barcelona.

Set i lyset af den korte ansættelse, kan det undre, at samarbejdet mellem Tesla og Chris Lattner allerede ophører, specielt siden kampen om det selvkørende marked rykker tættere og tættere på en kommerciel 'premiere'.

Jeg er ikke så god til sport, som min kollega her på redaktionen, så det her kan svare til at Brian May smides ud af Queen ti takter før klimakset i Bohemian Rhapsody til Live at Wembley '86-koncerten.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Set i lyset af den korte ansættelse, kan det undre, at samarbejdet mellem Tesla og Chris Lattner allerede ophører, specielt siden kampen om det selvkørende marked rykker tættere og tættere på en kommerciel "præmiere."

Der blev ikke decideret rynket på næserne, da han blev ansat, men efter hvad jeg kunne finde ud af gennem interviews, var han ikke ekspert indenfor maskinlæring, men indenfor programmeringssprog.

Derfor kan man undre sig mere over, hvorfor han blev ansat i første omgang, når det nu er et højprofilprojekt under en stram tidsplan.

Lattner erstattes af Andrej Karpathy, der har en meget god track record indenfor maskinlæring:

http://cs.stanford.edu/people/karpathy/mai...

  • 4
  • 0

Jeg er ikke så god til sport, som min kollega her på redaktionen, så det her kan svare til at Brian May smides ud af Queen ti takter før klimakset i Bohemian Rhapsody til Live at Wembley '86 koncerten.

Holder den nu hele vejen?

Det ville have været en flad fornemmelse hvis Brian May havde trukket stikket til forstærkeren og var gået sin vej lige der. Enig. Men procentvis udgjorde han jo også sådan ca. 100 % af guitaristerne i Queen.

Chris Lattner er sikkert en virkelig dygtig mand. Men lur mig om han udgør hele Teslas udviklingsdivision for software til selvkørende biler?

Det er, efter min opfattelse og (trods alt begrænsede) erfaring få store projekter, der afhænger liv-eller-død af en enkelt medarbejder.

/Bo

ps. Det passer vist heller ikke, at Christian d. 4 byggede Rundetårn. Han fik vist hjælp af en enkelt murer eller to....

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten