Førende dansk planteforsker: »GMO er blevet en slagmark«
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Førende dansk planteforsker: »GMO er blevet en slagmark«

Den amerikanske landbrugsgigant Monsanto har droppet alle sine markforsøg med GMO (genmodificerede organismer) i Danmark. Det kom frem i sidste uge og er et skridt, som en af vores egne førende planteforskere, professor Birger Lindberg Møller, har taget for længst: Han har også indstillet sin forskning rettet mod udvikling af nye forbedrede landbrugsafgrøder ved brug af genteknologi:

»Vi forsker ikke i udvikling af GM-afgrøder, der skal ud at stå på markerne. Det er en direkte konsekvens af den politik, der bliver ført. Vi har omstruktureret vores forskning til ikke længere at være rettet mod produktion af fødevarer. Jeg vil gerne kombinere excellent grundforskning med anvendt forskning, der kan bruges til noget. Men jeg har ikke lyst til at bruge tiden på at diskutere alle mulige negative problemstillinger og på godkendelsesprocedurer, hvor præmisserne er uklare eller hele tiden ændres,« siger Birger Lindberg Møller, der er professor ved Plantebiokemisk Laboratorium ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Professor Birger Lindberg Møller frygter, at der skal en global fødevarekrise til, før den manglende bæredygtighed og robusthed i fødevareproduktionen bliver taget alvorligt. (Arkivfoto)

Produktion af værdifulde stoffer

Frem for at forske i nye afgrøder bruger Birger Lindberg Møller og hans forskergruppe kulturer af planteceller, alger eller cyanobakterier til at udvinde værdifulde stoffer, der kan bruges til behandling af cancer og infektionssygdomme.

Hvordan vil du betegne forskningsmiljøet inden for GMO?

»Det er absolut ikke rart at forske inden for et område, hvor tingene er så polariserede, og hvor der kommer forkerte eller fordrejede data frem fra både indædte modstandere og tilhængere og fra GMO-producenterne. Medierne elsker ekstreme budskaber, og på dette område viderebringes de ofte uden inddragelse af almindelig sund fornuft. Senest fik en forfejlet fransk undersøgelse med rotter, der blev rapporteret at få kræft af at spise genmodificerede majs, meget stor medieomtale. Så det er et betændt område at forske inden for, og ikke særlig morsomt at være vidne til. Det er en slagmark, hvor de data der frembringes, og den måde de bruges på, ikke just præges af et ønske om at nå til en bedre forståelse af både fordele og ulemper. Det er ikke et miljø, jeg vil være i, så jeg undgår det.«

Hvilken betydning har det, at der ikke længere er forskning og udvikling inden for dette område?

»Det betyder, at andre producerer de GMO-råvarer og foderprodukter, som vi bruger. Så i stedet for at producere dem selv og være med til at præge udviklingen i ønskværdig retning, importerer vi dem. Det giver ikke megen indflydelse på udviklingen og ikke mange danske arbejdspladser.«

Kan du nævne et eksempel, hvor dansk GMO-produktion kunne gøre en forskel?

»Det kunne eksempelvis være inden for den fremtidige produktion af sukkerroer. I dag bruger vi sukkerroerne til fremstilling af sukker. Dette sker med store subsidier fra EU, da produktionen ellers ikke er rentabel i forhold til sukkerproduktion fra sukkerrør. Så det holder ikke i længden. Men hvis sukkerroerne i stedet blev gensplejsede og brugt til at producere værdifulde medicinske stoffer, som man ellers kun kan isolere fra sjældne medicinplanter, kunne der opbygges en hel ny industri. En anden mulighed er at ændre egenskaberne af den pektin, som sukkerroerne også indeholder i store mængder. Globalt set er Danmark storproducent af pektin, der isoleres fra citrusskaller, som vi importerer fra mange forskellige lande. I modsætning til pektin fra citrusfrugter kan pektin fra sukkerroer ikke danne geler og kan således ikke bruges i madlavningen. Det kunne der rådes bod på ved hjælp af genteknologi. Pektinen fra sukkerroer ville således få en hel anden værdi. Der kan opremses mange sådanne eksempler, men det bliver alt sammen teori, når ideerne ikke følges op af de nødvendige langsigtede investeringer. Når det er uklart, hvad spillereglerne er, investeres der selvfølgelig ikke. Det er der, det går galt.«

Vi har brug for flere fødevarer

Kan du pege på andre konsekvenser end de forretningsmæssige af, at arbejdet med GMO står i stampe i Europa?

»Det største problem er, at vi globalt set har brug for en større fødevareproduktion. Vi har brug for mere robuste planter, som bedre kan tilpasse sig og modstå klimaændringer og modstå insekt- og sygdomsangreb. Hvis investeringerne fortsætter som hidtil, investeres næsten udelukkende i de allervigtigste afgrøder: hvede, ris og majs. Det resulterer godt nok her og nu i mere effektive planter, men det kommer også til at betyde, at lokalt dyrkede afgrødeplanter glider ud og går i glemmebogen, fordi de umiddelbart giver langt lavere udbytte. Men det resulterer i et meget ustabilt jordbrug, fordi det så er baseret på blot en håndfuld forskellige arter. Det ser jeg som den største trussel.«

Hvad kan konsekvensen blive?

»Når godkendelsesprocedurerne i forbindelse med at bruge genteknologi til indsætning af en ny egenskab i en plante er gjort så kostbare, så bliver udviklingen ensrettet og langt fra det ønskelige. Man går i virkeligheden de store firmaers ærinde, for de er de eneste, der har råd til at foretage investeringerne. Og de har ikke noget problem med afsætningen. Arealet med GM-afgrøder er steget ca. 10 procent hvert år de seneste mange, mange år. Det betyder også, at det bliver meget svært at lave en forretningsmodel for en GMO, der ikke kan sælges verden over, og som ikke er en af de fem vigtigste afgrøder. Den fanatiske modstand mod genteknologien fører således tragisk nok til forringet diversitet og forærer indirekte de store multinationale selskaber et markedsmonopol.«

Bør politikerne genoverveje deres modstand mod GMO?

»Det kommer til at stå klart for folk på et tidspunkt, at det var en forkert beslutning at være så restriktiv og at lade sig påvirke af skrækscenarier uden bund i virkelighedens verden. Og så må man tage tingene derfra. Der skal nok en global fødevarekrise til, før man tager den manglende bæredygtighed og robusthed i fødevareproduktionen alvorligt. Men når det sker, så er jeg til gengæld meget bange for, at man står i så store problemer, at der vil blive set stort på sikkerhedsrisiciene. Så går det stærkt, og man kommer til at lave alle fejlene. Det er virkelig bekymrende.«

Men er de gældende regler for GMO ikke i befolkningens interesser?

»Nej. Jeg tror de anti-GMO-kampagner, som eksempelvis Greenpeace kører nogen gange får ledelsen i Monsanto til at klappe i hænderne. Med sine skræmmekampagner er Greenpeace med til at underminere eksistensgrundlaget for de mindre biotek-firmaer og producenter. De gør fremtidsudsigterne og økonomien i de små innovative selskaber så dårlig, at Monsanto eller et af de andre få multinationale biotek-selskaber løbende kan opkøbe de små selskaber alt for billigt. Og det er de små selskaber, vi har brug for for at få udviklet de robuste kulturplanter, vi får så hårdt brug for i årene, der kommer.«

Kommentarer (32)

Det er virkelig trist at læse sort på hvidt at en forsker som Birger Lindberg Møller har taget konsekvensen og orienterer sig i mere kuriøse retninger. Hans gruppe var ellers førende indenfor genetisk modifikation af maniok. En afgrøde af stor betydning for mange af verdens fattigste bønder.

Han er ikke alene. Over hele Europa bruges enorme summer på projekter som er mindst en generation fra at blive implementeret. F.eks. forsøger vi at lære alt om "modelplanten" gåsemad. En plante som ikke engang er vigtig som ukrudtsart!
Jeg snakkede engang med nogle australiere som havde forvildet sig med på en europæisk kongres. De var dybt mystificerende...

Hvad mener du med at pektin forfalsker fødevare?

Det må være min kones hjemmelavede marmelade han er ude efter. Hun bruger ihvertfald pektin til at holde det på brødet.

  • 11
  • 4