Førende dansk planteforsker: »GMO er blevet en slagmark«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Førende dansk planteforsker: »GMO er blevet en slagmark«

Den amerikanske landbrugsgigant Monsanto har droppet alle sine markforsøg med GMO (genmodificerede organismer) i Danmark. Det kom frem i sidste uge og er et skridt, som en af vores egne førende planteforskere, professor Birger Lindberg Møller, har taget for længst: Han har også indstillet sin forskning rettet mod udvikling af nye forbedrede landbrugsafgrøder ved brug af genteknologi:

»Vi forsker ikke i udvikling af GM-afgrøder, der skal ud at stå på markerne. Det er en direkte konsekvens af den politik, der bliver ført. Vi har omstruktureret vores forskning til ikke længere at være rettet mod produktion af fødevarer. Jeg vil gerne kombinere excellent grundforskning med anvendt forskning, der kan bruges til noget. Men jeg har ikke lyst til at bruge tiden på at diskutere alle mulige negative problemstillinger og på godkendelsesprocedurer, hvor præmisserne er uklare eller hele tiden ændres,« siger Birger Lindberg Møller, der er professor ved Plantebiokemisk Laboratorium ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Produktion af værdifulde stoffer

Frem for at forske i nye afgrøder bruger Birger Lindberg Møller og hans forskergruppe kulturer af planteceller, alger eller cyanobakterier til at udvinde værdifulde stoffer, der kan bruges til behandling af cancer og infektionssygdomme.

Hvordan vil du betegne forskningsmiljøet inden for GMO?

»Det er absolut ikke rart at forske inden for et område, hvor tingene er så polariserede, og hvor der kommer forkerte eller fordrejede data frem fra både indædte modstandere og tilhængere og fra GMO-producenterne. Medierne elsker ekstreme budskaber, og på dette område viderebringes de ofte uden inddragelse af almindelig sund fornuft. Senest fik en forfejlet fransk undersøgelse med rotter, der blev rapporteret at få kræft af at spise genmodificerede majs, meget stor medieomtale. Så det er et betændt område at forske inden for, og ikke særlig morsomt at være vidne til. Det er en slagmark, hvor de data der frembringes, og den måde de bruges på, ikke just præges af et ønske om at nå til en bedre forståelse af både fordele og ulemper. Det er ikke et miljø, jeg vil være i, så jeg undgår det.«

Hvilken betydning har det, at der ikke længere er forskning og udvikling inden for dette område?

»Det betyder, at andre producerer de GMO-råvarer og foderprodukter, som vi bruger. Så i stedet for at producere dem selv og være med til at præge udviklingen i ønskværdig retning, importerer vi dem. Det giver ikke megen indflydelse på udviklingen og ikke mange danske arbejdspladser.«

Kan du nævne et eksempel, hvor dansk GMO-produktion kunne gøre en forskel?

»Det kunne eksempelvis være inden for den fremtidige produktion af sukkerroer. I dag bruger vi sukkerroerne til fremstilling af sukker. Dette sker med store subsidier fra EU, da produktionen ellers ikke er rentabel i forhold til sukkerproduktion fra sukkerrør. Så det holder ikke i længden. Men hvis sukkerroerne i stedet blev gensplejsede og brugt til at producere værdifulde medicinske stoffer, som man ellers kun kan isolere fra sjældne medicinplanter, kunne der opbygges en hel ny industri. En anden mulighed er at ændre egenskaberne af den pektin, som sukkerroerne også indeholder i store mængder. Globalt set er Danmark storproducent af pektin, der isoleres fra citrusskaller, som vi importerer fra mange forskellige lande. I modsætning til pektin fra citrusfrugter kan pektin fra sukkerroer ikke danne geler og kan således ikke bruges i madlavningen. Det kunne der rådes bod på ved hjælp af genteknologi. Pektinen fra sukkerroer ville således få en hel anden værdi. Der kan opremses mange sådanne eksempler, men det bliver alt sammen teori, når ideerne ikke følges op af de nødvendige langsigtede investeringer. Når det er uklart, hvad spillereglerne er, investeres der selvfølgelig ikke. Det er der, det går galt.«

Vi har brug for flere fødevarer

Kan du pege på andre konsekvenser end de forretningsmæssige af, at arbejdet med GMO står i stampe i Europa?

»Det største problem er, at vi globalt set har brug for en større fødevareproduktion. Vi har brug for mere robuste planter, som bedre kan tilpasse sig og modstå klimaændringer og modstå insekt- og sygdomsangreb. Hvis investeringerne fortsætter som hidtil, investeres næsten udelukkende i de allervigtigste afgrøder: hvede, ris og majs. Det resulterer godt nok her og nu i mere effektive planter, men det kommer også til at betyde, at lokalt dyrkede afgrødeplanter glider ud og går i glemmebogen, fordi de umiddelbart giver langt lavere udbytte. Men det resulterer i et meget ustabilt jordbrug, fordi det så er baseret på blot en håndfuld forskellige arter. Det ser jeg som den største trussel.«

Hvad kan konsekvensen blive?

»Når godkendelsesprocedurerne i forbindelse med at bruge genteknologi til indsætning af en ny egenskab i en plante er gjort så kostbare, så bliver udviklingen ensrettet og langt fra det ønskelige. Man går i virkeligheden de store firmaers ærinde, for de er de eneste, der har råd til at foretage investeringerne. Og de har ikke noget problem med afsætningen. Arealet med GM-afgrøder er steget ca. 10 procent hvert år de seneste mange, mange år. Det betyder også, at det bliver meget svært at lave en forretningsmodel for en GMO, der ikke kan sælges verden over, og som ikke er en af de fem vigtigste afgrøder. Den fanatiske modstand mod genteknologien fører således tragisk nok til forringet diversitet og forærer indirekte de store multinationale selskaber et markedsmonopol.«

Bør politikerne genoverveje deres modstand mod GMO?

»Det kommer til at stå klart for folk på et tidspunkt, at det var en forkert beslutning at være så restriktiv og at lade sig påvirke af skrækscenarier uden bund i virkelighedens verden. Og så må man tage tingene derfra. Der skal nok en global fødevarekrise til, før man tager den manglende bæredygtighed og robusthed i fødevareproduktionen alvorligt. Men når det sker, så er jeg til gengæld meget bange for, at man står i så store problemer, at der vil blive set stort på sikkerhedsrisiciene. Så går det stærkt, og man kommer til at lave alle fejlene. Det er virkelig bekymrende.«

Men er de gældende regler for GMO ikke i befolkningens interesser?

»Nej. Jeg tror de anti-GMO-kampagner, som eksempelvis Greenpeace kører nogen gange får ledelsen i Monsanto til at klappe i hænderne. Med sine skræmmekampagner er Greenpeace med til at underminere eksistensgrundlaget for de mindre biotek-firmaer og producenter. De gør fremtidsudsigterne og økonomien i de små innovative selskaber så dårlig, at Monsanto eller et af de andre få multinationale biotek-selskaber løbende kan opkøbe de små selskaber alt for billigt. Og det er de små selskaber, vi har brug for for at få udviklet de robuste kulturplanter, vi får så hårdt brug for i årene, der kommer.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er virkelig trist at læse sort på hvidt at en forsker som Birger Lindberg Møller har taget konsekvensen og orienterer sig i mere kuriøse retninger. Hans gruppe var ellers førende indenfor genetisk modifikation af maniok. En afgrøde af stor betydning for mange af verdens fattigste bønder.

Han er ikke alene. Over hele Europa bruges enorme summer på projekter som er mindst en generation fra at blive implementeret. F.eks. forsøger vi at lære alt om "modelplanten" gåsemad. En plante som ikke engang er vigtig som ukrudtsart!
Jeg snakkede engang med nogle australiere som havde forvildet sig med på en europæisk kongres. De var dybt mystificerende...

Hvad mener du med at pektin forfalsker fødevare?

Det må være min kones hjemmelavede marmelade han er ude efter. Hun bruger ihvertfald pektin til at holde det på brødet.

  • 11
  • 4

Dette er da tragisk at føre frem.
"Senest fik en forfejlet fransk undersøgelse med rotter, der blev rapporteret at få kræft af at spise genmodificerede majs, meget stor medieomtale." Citat slut.
Der var to forskere, hvoraf den ene klart tilkendegav at undersøgelsen var ikke brugbar. Mens den anden forsker tilkendegav at undersøgelsen var lige så lødig som mange andre industri betalte undersøgelser.
Der blev da heller ikke konkluderet at rotterne havde kræft.

Det kan ikk være korrekt at en forsker skal fordreje det oplyste på sådan en måde.

Det fremmer minus ved tiltroen til GMO.

Mvh.

  • 3
  • 5

Ingen selvransagelse overhovedet. Blot ufunderede spekulationer om at vi og hele verden ville blive meget rigere med GMO og at vi kommer til at fortryde en dag.

Mikrofonholder artikel af værste skuffe.

  • 7
  • 12

Med ovenstående kommentarer, så ved man bare, at man er på Ingeniøren.dk...
Det er sjovt, som der er grupperinger inden for naturvidenskaben, der dels helt lukker øjnene over for GMO's mange negative sider, dels lukker øjnene for alternativer.
Og hvad i alverden skal vi bruge GMO til? Hvis Golden Rice er så fantastisk; hvordan pokker overlevede inderne så før, at Monsanto m.fl. kom ned fra himlen med dette gudsbenådede vidundermiddel? Og er der nogen, der kan huske, hvad der skete med Argentina, efter at de i 90'erne agerede legeplads for alle GMO-tosserne?
GMO er et glimrende skrækeksempel på, hvad der sker, når kapitalisme blandes sammen med forskning, og korrumperer denne.
Må man bede om uafhængig forskning, tak!

  • 4
  • 8

Jeg fatter heller ikke, hvorfor et ellers udmærket magasin/nyhedsside som Ingeniøren har et så infantilt like-dislike bedømmelsessystem, a'la Ekstra Bladet. Debatterne er mere en kampplads, end en reel argumentationskilde, fordi folk bare sidder og giver tommelfinger op/ned til de artikler, de kan/ikke kan lide.
Ingeniøren bør helt fjerne dette bedømmelsessytem, eller som minimum gøre som Information, og lave et like-system, hvor ens navn fremtræder ved de indlæg, man syntes godt om. Det vil fremme debatten, og reducere denne "troll"-agtige tommelfingerkrig.

  • 5
  • 1

Mon vi kan plante det flag
Forrette den her sag
Mon I har tabt os bag
En vogn fra USA?

Minder mig om en kemibog fra min barndom, jeg støtte på sidste år, denne gang virkede de rene videnskabelige utopiske illustrationer som pryder bl.a. side 4 & 5 noget hule, med tankerne på det milijø svineri der så foregik siden hen, mon ikke det også bliver tilfældet med GMO, vi vil kigge tilbage og tænke, det var kom en kun en drøm, ligesom bemandet rumflyvning og kolonisering af rummet, før vi er klar.

http://chemistry.about.com/library/goldenc...
The Golden Book of Chemistry Experiments, written by Robert Brent and illustrated by Harry Lazarus, is a children's book published in the 1960s

  • 1
  • 1

Hvis Golden Rice er så fantastisk; hvordan pokker overlevede inderne så før, at Monsanto m.fl. kom ned fra himlen med dette gudsbenådede vidundermiddel?

1) Golden rice er udviklet af europæiske forskere i universitetsregi.

2) Det gjorde de heller ikke! (overlevede).

2b) Den lidt længere version: Ja, der er masser af non-GMO kilder pro-vitamin A. Gulerødder f.eks. Disse løsninger har altid været tilgængelige, men ikke destomindre er A vitamin mangel et kæmpe problem. Den primære årsag er vel, at ganske mange mennesker har nok at gøre med at få råd til tilstrækkeligt med kalorier og så vælger man ris over gulerødder.

Hvorfor må golden rice ikke afbøde vitamin A manglens invaliderende virkninger nu og her mens andre gode kræfter bekæmper fattigdommen på den lidt længere bane?

Det er trods alt lettere at komme ud af fattigdom hvis man kan se.

  • 8
  • 1

Det er faktisk en ganske god ide at fjerne muligeheden for like/dislike.
Et system hvor du kun kan vende tommelfingeren op eller ned høre til på FB eller EB men ikke hos ingeniøren.dk brugere som netop har faglig debat som mål.

  • 3
  • 2

@Ivan Olsen:
Lige præcis! Dette like-dislike system er nærmest internet-mobberi. Og så kan man oven i købet være anonym, når man gør det. Man bør hellere: 1) Stå frem 2) Argumentere for, hvorfor man mener, at det modparten siger, er forkert.
Jeg har jævnligt læst på Ingeniøren i mange år, men er først begyndt at tage aktiv del i debatten for et par uger siden. Og jeg overvejer allerede at droppe det, netop fordi jeg ikke gider at være "offer" for denne barnlige måde at (ikke)argumentere på.

  • 5
  • 1

@Claus Madsen:
Når man tænker på, at Indien er verdens næstmest folkerige nation, syntes jeg nu, at de klarede det meget godt før "golden rice".
Personligt mener jeg, at det er lige dele arrogant og naivt, at tro på GMO; at gener er en så simpel ting, at vi mennesker behersker det til perfektion.
Desuden er det langt sundere og mere miljøvenligt, at fokusere på flere afgrøder, i stedet for et monokulturelt landbrug, baseret på én GMO-afgrøde. Det er vel ikke raketvidenskab? Det er ikke særlig kapitalistvenligt, men det er noget helt andet - og det er også derfor, jeg mener, at kapitalismen skal holdes helt ude af forskning. Forskning og naturvidenskab bør og skal baseres på et rationelt udgangspunkt, og ikke på virksomheders eller enkeltpersoners særinteresser.
Jeg læste for nyligt en artikel - jeg tror, det var i Information - at inderne førhen havde et landbrug baseret på et mangfoldigt og bredspektret landbrug, som sikrede, at de ikke led af A-vitaminmangel. Og apropos A-vitaminer; det er langt fra det eneste, kroppen har brug for, hvorfor det er naivt at tro, at f.eks. Golden Rice kan løse alverdens ernæringsproblemer.
Golden Rice er i øvrigt et ret passende navn - i hvert fald for patentholderen...

  • 3
  • 5

Og er der nogen, der kan huske, hvad der skete med Argentina, efter at de i 90'erne agerede legeplads for alle GMO-tosserne?
GMO er et glimrende skrækeksempel på, hvad der sker, når kapitalisme blandes sammen med forskning, og korrumperer denne.

Ja GM-soya revolutionerede Argentinas landbrug, så man kunne eksportere 10 gange så meget i form af protein og olie i stedet for den ekstensive kvægdrift.
- Det reddede faktisk Argentinas økonomi, der var fallit.

GM-soyaen er ikke patenteret i Argentina, så her er der ingen "kapitalister" indblandet!!!

At der så blev meget dyrere bøffer, har mange da klaget over. - Folk flest er jo - som her på ing.dk - ganske snæversynet ;-)

Småbønder påstår, at de blev jaget fra deres jord af rige soyabønder.
Faktum er, at få bønder kunne betale afdrag og renter, men da der ikke var købere til deres gårder, fik de lov at blive.
Når det pludseligt blev muligt at at tjene penge på at dyrke jorden, blev de aktive bønder rigere og kunne nu byde på tvangsauktioner.
- Men det reddede argentinerne generelt økonomiskt.

  • Læs Finn Okkels indlæg igen og lad os få en saglig debat i stedet for en præsentation af fordomme ;-)

Mvh Peder Wirstad

  • 8
  • 2

og det er også derfor, jeg mener, at kapitalismen skal holdes helt ude af forskning. Forskning og naturvidenskab bør og skal baseres på et rationelt udgangspunkt, og ikke på virksomheders eller enkeltpersoners særinteresser.

Det er jo et fromt og idealistisk synspunkt, man ikke kan være uenig i.
Vi har dog haft et par alternativer - og et eksisterer fortsat - med meget dårlige resultater.

Uden private intersser i forskning ville vi nok stadigt have været på et teknisk niveau som i det 18. århundreder - og vi ville næppe have haft meget medicin.
- Så hvorfor skal denne urealistiske mobning bare ramme landbruget - og så af uregerlige rige og fede danskere, der som et af de meget få landes indbyggere i verden aldrig har sultet?

Mvh Peder Wirstad

  • 7
  • 1

@Claus Madsen:
Når man tænker på, at Indien er verdens næstmest folkerige nation, syntes jeg nu, at de klarede det meget godt før "golden rice".

Jeg synes det er afstumpet at affeje tusinder af døde og blinde med sådan en bemærkning.

Golden Rice er i øvrigt et ret passende navn - i hvert fald for patentholderen...

Patentholderne stiller golden rice til rådighed kvit og frit for småbønder i ulandene. Prøve dog at sætte dig lidt ind i tingene.

Golden rice står ikke i vejen for andre løsninger, men hvorfor har folk så travlt med at stå i vejen for golden rice?

  • 9
  • 2

Hvis det er så trist et miljø, som Birger beskriver, ja så ligger opgaverne jo klar! Så må man sørge for at komme med ordentlig oplysning og "rydde op" i de mange vildfarelser og misforståelser som man mener hærger. Problemet er, som jeg ser det, at man har overladt debatten til ekstremisterne og så går alt jo i stå. Jeg synes det er lidt kryster-agtigt at Birger "stikker af" på den måde. Han må da om nogen sørge for ordentlig oplysning til borgerne? Men måske ved man i virkeligheden slet ikke nok om GMO til at kunne lukke dem ud i industriel skala? Måske er der virkelig nogle fundamentale problemer med GMO? Er det i virkeligheden grunden Birger?

  • 1
  • 4

Indiske GMO bønder er så fattige at 200000 har begået selvmord ved indtagelse af pesticider.
GMO er i øvrigt alene en kvantitativ øvelse, det er udbyttets mængde der er målet. Så de kvantitativt interesserede samles om emnet, andre søger mod kvalitet - en størrelse der ind i mellem kaldes religion. Denne religion søger at nå balance med naturen, en religiøs ageren naturindført for 3,8 mia. år siden.

  • 0
  • 3

Claus, det er ikke GMO der ihjelslår men derimod fattigdom, som jeg skrev.
Et indtægtsløft er fint (selvmordsraten bør så alt andet lige være nedadgående). Fairtrade forsøger sig med samme (tilmed i en naturbalance udgave). Har desværre set forsøg på snyd med fairtrade, men hvor der er penge inde over er snyd jo fristende.

  • 0
  • 3

Jo, jeg skrev GMO bønder - 200000 af disse har ikke begået selvmord, mente fattige bønder, naturligvis, enig Claus.

  • 1
  • 2

GMO har et meget stort kvantitativt potentiale, desværre ser det ikke ud til at der er nogen kvalitativ gevinst overhovedet: Har mistanke til en nedsat kvalitet, et emne der er stort set ubelyst. Det skyldes kvalitetens vanskelige undersøgelsesforhold, her er det nemmest at kalde kvalitet tro ellers enhver har sin subjektive smag (læs, kvalitet) - skønt vi er såre klar over kvalitetens store betydning: "Kvalitet bliver man aldrig træt af".

  • 0
  • 4

@Jan Damgaard haha... ja det kan du (og Birger) mene. Men så kender vi jo også godt udviklingen på forhånd.

Hvis han/man bevidst melder sig ud af debatten, ja så kan man jo heller ikke komme og beklage sig over at debatten er styret er "idioter" og at man ingen indflydelse har haft ... det sig jo sig selv.

  • 0
  • 4

Har mistanke til en nedsat kvalitet, et emne der er stort set ubelyst.

Specielt for bomuld må det være let at påvise kvalitative forskelle, da de anderledes objektive end for fødevarer. Jeg tænker på fiberlængde, styrke og den slags. Jeg kender ikke til at man har påvist sådanne forskelle.

Iøvrigt er det synes jeg det faktum, at det meste tøj på folks bøjler er GMO mødes en larmende tavshed fra GMOfoberne. Hvorfor kræver de ikke mærkning, importforbud osv. ?

Jeg tror godt de ved, at de har en dårlig sag mod GMO-bomuld.

  • 3
  • 1

Hvis det er så trist et miljø, som Birger beskriver, ja så ligger opgaverne jo klar! Så må man sørge for at komme med ordentlig oplysning og "rydde op" i de mange vildfarelser og misforståelser som man mener hærger.

Jeg troede først du var ironisk. Prøv at søg på "Birger Lindberg Møller". Jeg fik 8500 hits.
Mange er selvfølgeligt rent faglige, men du må hurtigt kunne forvisse dig om at han har gjort en stor indsats for folkeoplysningen gennem årene. Er et lille eksempel:

http://www.information.dk/39924

Jeg kan godt forstå hvis han snart ikke gider mere.

Iøvrigt vil jeg henvise interesserede eller bekymrede lægfolk til den udmærkede vidensyntese der blev lavet om GMO i 2009. Så kan man selv afmisinformere sig...

http://1.naturerhverv.fvm.dk/publikationer...

  • 6
  • 1

Som Claus Madsen skriver har Birger Lindberg Møller gjort kolossalt meget for at oplyse foket om GMO. Det gælder ikke kun Birger, men også en del andre som arbejder på samme institut. Men som I jo nok ved, kan det være virkelig svært at oplyse på en saglig måde som folk forstår, når der samtidig er en masse presse som cirkler som gribbe efter en dårlig GMO historie. Ofte er det som at tale til en stuebirk. Ja folket sprøjter gerne vacciner som er GMO produceret ind i deres kredsløb, uden at stille det mindste spørgsmål, mere direkte ind i kroppen kan det ikke blive. Men spise en GMO plante, det vil folk ikke, uanset om den er dyrket i lukket drivhus eller ej. Jeg ved godt det ikke er helt det samme, da vaccinerne er groet i lukkede tanke men alligevel, noget af modstanden skyldes frygten for hvordan GMO kan påvirke vores krop, derfor er argumentet alligevel vallidt.

Man kan selfølgelig takke Monsanto for de beskidte arbejdsmetoder som firmaet har haft, det har skadet GMOs rygte voldsomt. Det er lidt pudsigt at folket går efter GMO generelt og ikke synderen. Man burde af den grund boykotte alt der har ophav hos Monsanto, og ikke GMO generelt.

Læg iøvrigt mærke til at Birger ikke har givet op, men han vil ikke basere sin forskning på noget som ingen vil have. Det er jo anvendt forskning, og hvorfor forske i noget som ingen vil anvende?

  • 6
  • 0

Du har ret i, at ovenstående citat er meget kortfattet - men det er nogen gange vilkårene når man stiller op til et interview, også når problemstillingerne er komplicerede.

Jeg mener selvfølgelig, at GMO-afgrøder skal afprøves på bedst mulig vis. Og at det er godt også med langtidsstudier. Ligeså vigtigt er det at de undersøgelser der udføres planlægges på en måde så det er muligt at få brugbar information ud af dem.

I mange internationalt anerkendte videnskabelige miljøer er der sat store spørgsmålstegn ved kvaliteten og dermed gyldigheden af de franske forsøg jeg henviser til. Et af problemerne er at det kun var 10 rotter der blev fulgt i perioden. Anvendelsen af så få dyr betyder at rene tilfældigheder der intet som helst har med rotternes foder at gøre har stor indflydelse på resultatet. Desuden var foderblandingerne ikke sammenlignelige da der anvendtes forskellige sorter. Samtidig var den type rotter der blev anvendt til forsøget på forhånd udvalgt på basis af denne rottelinies stærkt forøgede tilbøjelighed til at udvikle tumorer. Summa summarum: For at kunne drage nogen som helst konklusioner skulle der have være anvendt et langt større antal rotter og udarbejdet en langt bedre gennemtænkt forsøgsprotokol. Endvidere burde der have været udført parallelforsøg i andre laboratorier, så resultatet kunne understøttes. Personligt kan jeg derfor ikke tillægge de resulter der præsentedes og de konklusioner der drages af dem nogen som helst vægt.
Ydermere har de involverede forskere ikke villet udlevere deres originale forsøgsprotokoller og resultater, hvilket altid giver ophav til mistro. For hvorfor dog ikke? Og de kædede det sammen med godkendelsen af en GMO majs (NK603), som de gerne ville have udleveret dokumenter på. Dvs. de også havde en politisk agenda. Nøjagtig samme mistro får jeg til studier rapporteret af biotekfirmaer når de heller ikke vil fremvise forsøgsprotokoller og originaldata. Og som når der indgås forlig i retssager gør det som en betingelse for forliget at ingen af de involverede parter må oplyse de nærmere detaljer.

Du kan læse andre forskeres reaktion på den omdiskuterede franske undersøgelse her (dog i lidt poppet form):
http://www.forbes.com/sites/timworstall/20...
Og her: http://www.nature.com/news/rat-study-spark...

Bedste hilsener
Birger

  • 4
  • 0

Vender nu tilbage.

GMO problematikken som jeg ser det:
GMO dækker over så forfærdeligt mange produkter og endnu flere potentielle muligheder, at man umuligt kan favne det hele og sige at GMO under ét er enten godt eller skidt. Man er simpelthen nødt til at tage stilling fra produkt til produkt. GMO produkter kan skabe virkeligt store (og irreversible) skader for både forbruger, producenter, økonomi, landmænd og naturen generelt set og andre GMO produkter kan vise sig aldeles harmløse og endda gavnlige i et vist omfang.

På denne baggrund, vil det allervigtigste i forhold til GMO være, at man indfører velgennemtænkte guidelines for hvordan eventuelle produkter testes og hvad man overhovedet kan acceptere som samfund. En hvedeart eller ris-art med invasivt potentiale, vil naturligvis aldrig kunne accepteres på en industriel skala. Det siger sig selv. Tilsvarende med allergifremkaldende produkter eller produkter der blander gener med eksisterende arter. Der vil kunne sættes andre rimelige begrænsninger. Dette er bare et udkast, for at give en idé om hvad det er jeg mener. Dette vil faktisk også være i industriens egen interesse, af mange indlysende grunde. Hvis man virkelig vil GMO, må man også sørge for at skabe kvalitet og man må udvise omtanke for ens omverden. Som minimum. Jeg behøver vist ikke træde mere i det.

Som punkt nummer to, er der dét med at kunne vælge som forbruger. Man må - igen som minimum - skabe et tillidsvækkende system, hvor man har muligheden for selv at bestemme, hvad man fylder i sin krop. Dette basale behov og krav, undergraves desværre meget voldsomt af GMO-industrien med lobbyarbejde og generel ligegyldighed der grænser til det kriminelle. Det er uacceptabelt. Det vil det være uanset hvilken branche der er tale om.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten