Før Femern-vedtagelse: Færre tager bilen mellem Rødby og Puttgarden

Antallet af rejsende med færgerne mellem Rødby og Puttgarden har været for nedadgående i de seneste syv år. Hvert år siden 2007, hvor trafikken toppede, har Scandlines oplevet et fald i antallet af personbiler.

I 2013 var antallet af biler ifølge rederiets egne tal i alt 1.538.667 – et fald på mere end 17 procent i forhold til 2007.

Læs også: VIDEO: Fremtidens flydende vindmøller testes i bassin

Færgelinjen servicerer i dag for en stor del grænsehandlende danskere, der via et særtilbud kan komme over grænsen og retur samme dag for 299 kroner. I 2013 leverede den gruppe rejsende 532.379 personbiler til Rødby-Puttgarden, altså godt og vel en tredjedel af det samlede antal personbiler på ruten.

Illustration: MI Grafik

Antallet af fuldt betalende færgerejsende (499 kr. pr. vej) var således i 2013 omkring en million, hvilket er et fald for denne kategori siden 2007 på 220.000 biler og det laveste tal siden 1999.

Vigtigt tal for Femern-trafik

De fuldt betalende kunder hos Scandlines er afgørende for Femern-forbindelsens trafikprognose, da tunnelens overfartspris er reguleret efter færgernes høje sats fra 2007 på 65 euro (ca. 480 kr.). I hovedscenariet antages det, at færgeforbindelsen lukker og afgiver sin trafik til tunnelen.

I prognosen, der er udarbejdet af de tyske konsulentfirmaer Intraplan og BVU, er det anvendte tal for personbiler i prognosens basisår (2011) opgjort til 1.564.000, som stemmer overens med Scandlines' tal. Prognosen for personbiler hviler således på, at tunnelen aftager både de ‘fuldt betalende’ kunder og de grænsehandlende.

Læs også: Femern-selskab fastholder trafiktal i ny prognose

Femerns trafikprognose fremskriver ultimativt antallet af personbiler og busser på forbindelsen i 2047 til godt 4,7 millioner, blandt andet hjulpet på vej af et enormt trafikspring på 66 procent for personbilerne.

Femern: Historisk er trafikken stigende

Hos Femern A/S har det ikke inden deadline været muligt at indhente en egentlig kommentar til udviklingen, men firmaets pressetjeneste henviser til det analytiske materiale, der er lagt ud på hjemmesiden.

Læs også: Tyske eksperter: Femerns trafikprognose er tendentiøs og uigennemsigtig

Heraf fremgår det, at tunnelen bygges til at holde mindst 120 år ud i fremtiden, og samtidig påpeges det, at der historisk har været udsving i trafikken under høj- og lavkonjunkturer. Ifølge hjemmesiden er trafikmængden i korridoren steget årligt med 3,4 procent i gennemsnit de seneste 40 år.

Set over en periode på 15 år er det samlede antal af personbiler i 2013 da også betragteligt højere end niveauet i 1998, hvor knap 936.000 bilister benyttede sig af overfarten.

Den lov, der baner vej for tunnelen til Tyskland, ventes snart vedtaget af Folketinget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Trafiktallene falder, og det antydes, at økonomien for tunnelen står på tynde ben. Man kan blive helt bange for, at trafikforskerne er blinde for årsagen til det faldende antal færgepassagerer. Jeg omgås mange danskere og tyskere, som regelmæssigt rejser mellem vore lande, hvad enten det er af private eller arbejdsrelaterede gunde. 9 ud af 10 kører over Storebæltsbroen og tager den 200 km længere vej uden at skænke det en tanke. Bare de slipper for at stige ud af bilen.

Når vi har tunnelen, og man kan køre lige igennem, skal trafikken nok vende tilbage fra Storebæltsbroen. Hvor banalt det end lyder. </sarkastisk undertone>

  • 10
  • 1

Lav kun to rør og lad gummi hjul køre 06-21 og de berømte fantastisk indbringende svensk/tyske godstog for resten .Ren sporvognsteknik.

  • 0
  • 8

Sorry, Niels. Den kan jeg slet ikke gå med til. Der er stadig passagertog, som bruger Fehmarn. Den trafik skal vi ikke tage livet af.

  • 8
  • 0

Sagt helt uden sarkasme synes jeg det er dybt deprimerende at samfundsøkonomien for denne 120 års investering synes at afhænge af noget så uøkonomisk og fidusagtigt som grænsehandel. Uøkonomisk for samfundet som mister afgifter til tyskerne, uøkonomisk for de grænsehandlede - som betaler dyrt for fidusen. Ineffektiv og stærkt forurenende transport af varer (små biler med anhængere), varer som i vidt omfang laves der hvor man kommer fra. Osv.

Og en situation hvor en harmonisering sf afgifterne på begge sider af grænsen vil få økonomien for forbindelsen at brase sammen. En situation hvor afgiftsforskellene bliver motiveret af at kunne få folk til at fortsætte den idiotiske grænsehandel fidus.

Hvor er det langt ude. Et sindbillede på vores absurde samfund.

  • 14
  • 3

Endnu en artikel i Ingeniøren om trafiktallene på Femern.

Tænk at trafikken har været faldende midt i den værste økonomiske krise i 80 år, hvem skulle have troet det?

Modstandere vil bruge tallene for igen at argumentere imod forbindelsen. Man kunne også argumentere for, at der så ikke er plads til både en færge og en tunnel, men tunnelen skal nok blive bygget, se hvad sker der med færgerne (vi bemærker at trafikken på Storebælt er tre gange så stor, men der sejler ingen færger længere).

  • 6
  • 1

Normalpriserne for bil + passagerer med Scandlines over Østersøen er 800-1000 kr. hver vej. Det er ikke underligt at mange tager omvejen. Så undgår de også at blive søsyge. Overfarten koster mere end en flybillet fra Kbh til Berlin, Prag, eller Paris. Priser på 299 hver vej kræver billetbestilling på nettet 14 dage før, kan ikke ændres, er til uhensigtsmæssige afgangstidspunkter, og de er hurtigt udsolgte, endda i mit tilfælde 2 mdr. før afgang. De 299 kr. er kun et reklame fif. Konkurrencemyndighederne burde skride ind mod udnyttelsen af et monopol.

  • 11
  • 0

Uøkonomisk for samfundet som mister afgifter til tyskerne, uøkonomisk for de grænsehandlede - som betaler dyrt for fidusen. Ineffektiv og stærkt forurenende transport af varer (små biler med anhængere), varer som i vidt omfang laves der hvor man kommer fra. Osv.

Moralsk og samfundsøkonomisk burde man forbyde grænsehandel. Det går nok ikke i EU, men hvis man indførte regler om maksimum indkøb på dagsture (ture uden overnatning) på eksempelvis 50 Euro ville det sikkert begrænse antallet af dagture med deraf følgende besparelser på både hospitaler, benzin, CO2, veje, mm.

  • 1
  • 8

Moralsk og samfundsøkonomisk burde man forbyde grænsehandel.

Jamen skal vi så stemme os ud af EU? Det indre marked? Er det ikke blot protektionisme at udelukke konkurrence. For differencen i pris er jo ikke bare politisk med særligt høje afgifter men også høje avancer. Der er i danmark stor forskel i hvad håndværkere betaler i byggemarkedet og det private betaler. I tyskland er byggemarkederne mere reelle med priserne (og rabatter). Det er da ren DDR-tankegang, at ville lukke et land. Problemet er at nogle politikere (og rådgivere som DØR TNORF) lukrerer på høje danske afgifter og moms, fremfor at ville erkende det virkelige problem. Nu blev det både moralsk og samfundsøkonomisk!

  • 7
  • 0

Har du set, hvem "ecocounsil" består af, så vil du ikke kalde det ædruelig, men derimod et unuanceret partsindlæg.

Ok - hvem består de så af siden det åbenbart diskvalificerer deres mening. Og har du iøvrigt læst hvad de skriver?

De skriver" Det Økologiske Råd er en miljøorganisation, som arbejder på at udvikle nye og bæredygtige veje til et bedre miljø og klima"

http://www.ecocouncil.dk/

Uha. Et dårligt selskab som pæne børn og rigtige ingeniører skal holde sig fra.

  • 3
  • 6

Færgepriser for høje...

Ja, det er ganske sikkert rigtigt, at de er en gylden forretning.

Men den faste forbindelses økonomi bygger jo på at disse høje priser opretholdes i mange årtier ud i fremtiden.

Det er så indlysende billigere at tage fly fra København til fx Berlin, at man skal være flere i bilen, før det bare bliver samme lave pris pr. person med bilen. Og så får man normalt en god del længere transporttid.

Er man kun én person, kan man flyve og leje bil i adskillige dage, før man bare kommer i nærheden af break-even med en færge-køretur.

I modsætning til de ret få rabatfærgebilletter er det faktisk rimeligt let at få en lavprisbillet med flyveren til fx Berlin eller til andre tyske byer.

Der er heller intet, der tyder på, at de lavere flypriser ikke vil være her meget længe - så er de en parentes i historien, er det en meget langvarig parentes.

Lars :)

  • 3
  • 0

Her er et lille uddrag af de artikler om trafikken på Femern Ingeniøren har skrevet, alene den seneste måned.

16.02.2015 Kritisk artikel om de seneste 8 års faldende trafik.

12.02.2015 Kritisk artikel om hvor meget trafik tunnelen skal "stjæle" fra Storebælt.

03.02.2015 Kritisk artikel om billigere Storebæltspriser (som jo ingen tror på) kan underminere trafikken på Femern.

02.02.2015 Kritisk artikel om Scandlines vil fortsætte som lavprisselskab (hvilket de fravalgte på Storebælt hvor trafikken er tre gange større (?)).

29.01.2015 Kritisk artikel om den talkrig om trafikken som foregår.

28.01.2015 Kritisk artikel om tysk økonom som tvivler på trafiktallene holder.

21.01.2015 Kritisk artikel om trafikken bliver mindre, da den tyske jernbane-udvidelse ikke bliver færdig til tiden.

20.01.2015 Kritisk artikel om trafikken ikke bliver så stor, de godstog i tre år skal undgå tunnelen, da de tyske landanlæg ikke kan klare alle godstogene, og elektrificeringen bliver forsinket.

20.01.2015 Kritisk artikel om trafikken bliver mindre, da køreledningerne først bliver opsat omkring 2024.

16.01.2015 Kritisk artikel om trafikprognoserne ikke opfylder kravene om "faglig ordentlighed".

Sker der ikke andet i denne verden?

  • 8
  • 4

Moralsk og samfundsøkonomisk burde man forbyde grænsehandel. Det går nok ikke i EU

Nu må du stoppe. Grænsehandel er jo netop resultat af bla et stærkt dansk ønske om frie markeder, hvor vi kan sælge vore vare og som kan tvinge vore indenlandske forretningsdrivende brutalt ned i pris.

EU er jo kun den myndighed, der udsender de fælles regler, som er vedtaget med et helhjertet dansk ja. Uanset hvad, er der vist meget liden modstand i befolkningen mod frihandlen i EU.

Protektionisme skaber kun fattigdom - vi skal selv lave det vi kun er næstbedst til og andre kan ikke købe de varer hvor vi kan levere til de bedste priser og med den bedste kvalitet.

Det skaber unødige monopoler, som pga. nationalisme end ikke kan bekæmpes og er helt i modstrid med den indsats, som nu Margrethe Vestager gør i EU.

Lars :)

  • 2
  • 1

Jeg synes ikke man skal forbyde grænsehandel. Det bunder i et dybere problem som handler om ineffektive og forældede afgiftssystemer. F.eks. er biltransport baseret på ejerafgíft (en luksusafgift fra 1930erne) som betyder at størsteparten af omkostningerne ligger i at have en bil i garagen mens det er gratis at bruge vejene. Når/hvis afgifterne bliver omlagt til brugerafgifter (road pricing) mens ejerafgifter forsvinder eller drastisk reduceres, vil grænsehandel - undtagen for folk i selve grænseområderne - forsvinde. Og så er det døden for Femarn.

Det viser det problematiske i at en forbindelse som Femarn er uden ordentlig pendlerbasis (der er ingen større byområder i nærheden på nogen af siderne) men baserer sig på noget så fjollet som grænsehandel der desuden kan elimineres med et pennestrøg hvis vi en dag kommer til fornuft. Eller kan man forstille sig at road pricing bliver i skuffen af hensyn til Femarn? Eller harmonisering af afgifterne på sprut, tobak og slik?

Grænsehandel kan iøvrigt næppe betale sig på de individuelle plan. Regner man alle omkostninger med, slid på biler, tid forbrugt, omkostninger undervejs (folk kører jo langt, nemt 400 km for at hente deres øl), så kan det hurtigt blive dyrere end at handle i det lokale supermarked. Men folk ser kun på benzinprisen og ignorerer det andet. De tror de sparer penge. Og så er det jo fedt at køre i bil.

Man må da håbe at grænsehandel føles meningsfuldt for de praktiserende. Det er også vigtigt.

  • 3
  • 5

@Allan Astrup Jensen: De beløb, du nævner, gælder for Gedser-Rostock. På Rødby-Puttgarden er prisen sådan cirkus den halve.

Lidt off-topic: Jeg var til filmfestival i Berlin i forrige uge. Transporten kostede DKK 600,- tur/retur København-Berlin. Jeg havde min egen chauffør, et nyt og rengjort køretøj, ingen begrænsninger på bagagevægten, ingen securitycheck, jeg kunne bruge PC og mobil på hele turen, og den varede kun 3 timer mere, end den gør med flyveren; hvis man regner alt med. Det er en glimrende opfindelse. Den hedder en "bus".

  • 5
  • 1

Der var en udsendelse i TV om skatteunddragelse hvor det blev nævnt at Scandlines er i skattely i Luxembourg. Så det skal nok passe de er for dyre. Hvad pokker forventer man af et monopol? Det er jo netop meningen. At etablere monopol - er da enhvert firmas yderste stræben. Skattely er også godt.

Så på den måde er Femarn da et fremskridt, den bliver i det mindste under politisk kontrol - medmindre den bliver solgt til en post box på en eller anden fjern ø.

  • 3
  • 2

Så længe ikke alle færgeforbindelser mellem Sjælland/Skandinavien og Kontinentet er fastforbindelsiceret vil man bruge bruge de resterende (nu Odden-Jylland, Spodsbjerg-Tårs, Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock) som falsk begrundelse for at de afløsende faste forbindelser skal være betalingsforbindelser (den virkelige begrundelse er moralsk: den som umoralsk unddrager sig den af Skaberen ordinerede dieselfærgeoverfart ved at insistere på at der bygges en fast forbindelse skal selv betale). Det bør man ikke gøre. Faste forbindelser skal være gratis, som de var dengang landet endnu mentalt hang sammen (Lillebæltsbro, Storstrømsbro). Når man ikke længere kan regulere befolkningens kompetencefald må man udnytte den anden uopdagede nationaløkonomiske faktor, kvaliteten af transportinfrastrukturen.

  • 4
  • 2

Protektionisme skaber kun fattigdom - vi skal selv lave det vi kun er næstbedst til og andre kan ikke købe de varer hvor vi kan levere til de bedste priser og med den bedste kvalitet.

Det er da totalt irrelevant. Grænsehandel fremmer overhovedet ikke kvalitet og den slags. Det er en udnyttelse af forskelle i afgifter - intet andet. Ligesom smugleri af dansk producerede cigaretter over Østersøen fra Baltikum. Hvor mange Tuborg, Hof, Prince, Matador mix bliver ikke slæbt hjemme til moderlandet efter at nogen andre har transporteret dem derned.

Det du henviser til at ideen om at varer produceres der hvor man kan lave dem bedst og billigst. (f.eks. i Bangladesh hvor slavearbejde ikke er et problem - ligesom i KZ lejrene)

  • 2
  • 5

Man må da håbe at grænsehandel føles meningsfuldt for de praktiserende. Det er også vigtigt.

Det er nok lidt for simplificeret. Problemet er den "toldmur", høje færgepriser er på pendlertrafik. I det sydjydske er der klar bevidsthed om de fordele der er ved åbne grænser. Det gælder ikke bare grænsehandel, men også arbejdspladser, virksomheder og ikke mindst kulturelt. Det eneste øst-danskerne skal aflægge sig er den sproglige barriere,mest af mental karraktér. Lübeck, Kiel, Plön og Hamburg vil jo, med fast forbindelse, komme tættere på Lolland-Falster.

  • 1
  • 1

[Carsten Wagner quote id=652734] De beløb, du nævner, gælder for Gedser-Rostock. På Rødby-Puttgarden er prisen sådan cirkus den halve. [/quote] Ifølge Scanlines hjemmeside er normalpriserne fra 799kr. i Rødby og fra 999 kr. i Gedser, så mine tal holder. At du har været heldig med en billiger pris skyldes at du har kunnet benytte rabattilbudene, som er letter at få i lavsæsonen. Fx at ankomme Tyskland om natten kan gå, hvis man skal til Rostock eller Berlin, men ikke hvis man skal længere ned i Europa.

  • 1
  • 1

Det er da totalt irrelevant. Grænsehandel fremmer overhovedet ikke kvalitet og den slags.

Det er grænsehandel er er (tæt på) totalt irrelevant for andet end nogle detailhandlere. Det er en ulempe, men mest for skattevæsnet, som dog får afgifter og moms fra de fleste og af det meste.

Det er imidlertid intet i forhold til vor totale eksport og værdien af at konkurrenceudsætte vort hjemlige erhvervsliv.

Det blive heldigvis ikke nemt at skaffe flertal for at indføre "Nordkorea" her i vort kongerige.

Lars :)

  • 1
  • 0

Det er da totalt irrelevant. Grænsehandel fremmer overhovedet ikke kvalitet og den slags.

I princippet har I jo begge ret: Den frie handel er i længden godt for samfundet; grænsehandlen er blot en uhensigtsmæssighed, der lidt følger med: Mit gæt er at den største del af den dansk/tyske grænsehandel netop er en følge af forskelle i afgifter og det virker mildest talt absurd at denne trafik indgår i benefit-delen ifm. den samfundsøkonomiske kalkule af forbindelsen.

Metoderne skelner bare ikke i brugerens nytteoplevelse.

  • 3
  • 1

Lübeck, Kiel, Plön og Hamburg vil jo, med fast forbindelse, komme tættere på Lolland-Falster.

Men det vinder Lolland-Falster nok ikke på, måske tvært om. En brog kan føre til men se fx på Syd- og Vestsjælland . Her har Storebæltsbroen mest virket som en bro, der fører fra.

Hvis LF ikke har andet end landbrug at tilbyde, så er der kun basis for arbejdspladser, der understøtter landbruget lokalt - man kan ikke langsigtet vinde over fundamentale forhold.

Lars :)

  • 3
  • 1

Hallo! Hvor meget tid har du brugt på at lave det indlæg.

Mere tid end Ingeniøren har brugt på at skrive dem, er min umiddelbare bedømmelse ud fra deres kvalitet.

Energimængden er dog ret irellevant, det synes jeg til gengæld ikke nytteværdien af ti stort set ens artikler er.

Ti artikler om usikkerheden i trafikprognoserne, og ikke en eneste om de ingeniørmæssige relevante/spændende detaljer i Danmarshistoriens største anlægsprojekt, er det en rimelig balance for et "blad" som kalder sig Ingeniøren?

Det kan man have forskellige meninger om, her har i min.

  • 4
  • 1

....Det sammen med generel udflagning og lukning af industri.

Vi skal heller ikke glemme uddannelsespladser og praktikpladser.

Men netop når der udflages, og man er i en lukningsperiode, er det yderliger utroværdigt at påstå en udbygning på LF udover områdets 'naturlige' erhverv. Landbrug, lidt sommerhuse, ældreforsorg og bedemænd.

Danmark har rigeligt at gøre med at landet som helhed ikke ender i en udkant. Man kan således ikke stoppe udbygningen af København, men muligvis ændre det til 'by-regionen' Hovedstaden - sådan circa Køge , Ringsted, Roskilde/Holbæk, Hillerød, Helsingør.

Det er det der sker/er sket med trekantområdet til Randers og vel delvist med Silkeborg, Ikast, Herning, hvor også Brande og Holstebro har en vis chance.

Det er altid muligt for en tid at lave vækst i et område, ved at ind-pumpe penge ind og ansætte mennesker til 'at flytte en bunke jord'. Men det er ikke i sig selv nogen varig beskæftigelse. Det svarer mest til første del af historien om "at give en mand en fisk - eller give ham fiskegrej og lære ham at fiske"

Praktikpladser uden udsigt til varige job er også højst en forsinket fraflytning. Kunsten er ikke at bekæmpe nedgangen, men at udnytte de endnu aktive ressourcer til at komme tilbage til forsvarslinjer, der udgør et naturligt forsvarsværk.

Så er der lige HanseMesse:

Naturligvis skal virksomhederne der er i området da kæmpe for deres salg og deres muligheder, der er ingen, der vil lukke mere end absolut nødvendigt. Men det er blot ikke troværdigt, at en fast forbindelse vil ændre noget afgørende på væksten i LF området. Det vil fortsat være dyrt for den enkelte og for varer at passere. For varer er overfartstiden i øvrigt nærmest uden betydning i forhold til transportprisen.

Det er desuden mere end sandsynligt, at LF hurtigt får opbrugt sin velviljekonto hos den øvrige befolkning og statskassen, når Femern kommer i økonomisk nød og trues af rentedøden a'la Grækenland.

I Tyskland har man også mere end svært ved at få udviklingen til at flytte afgørende mod øst og nordøst.

Lars :)

  • 0
  • 1

Sorry, Niels. Den kan jeg slet ikke gå med til. Der er stadig passagertog, som bruger Fehmarn. Den trafik skal vi ikke tage livet af.

Det er godstrafik, som trækker mest på femernforbindelsen. Passagertog kan nok lige trække nok til timedrift.

Godstrafikken så stor, at det ikke kan håndteres i få timer. Hvis alle godstog skulle have være overført som lastbiler, så skulle der nogle større færger til - der er på færger plads til 580 m lastbiler. Og det er mindre end længden af et godstog, som nu kan være på 835 m og det er et mål at få det op på 1000 m. Og der skal nok hurtig kommer mindste 2-3 godstog i timen, når de åbner.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten