Følg opsendelsen live: ESA skyder sit første planet-rumteleskop af sted

Illustration: ESA

Opdateret: Pga. tekniske udfordringer blev missionen et døgn forsinket og først opsendt onsdag d. 18. december kl. 9.54.

Nu skulle det være ganske vist. Det europæiske rumfartsagentur ESA er ved at gøre sig klar i Fransk Guyana til opsendelsen af vores kontinents første rumteleskop, som skal lede efter exoplaneter fra 700 km højde.

Cheops, hedder teleskopet, hvilket er en forkortelse for Characterising Exoplanet Satellite, og det er designet til at gå efter de stjerner, som har planeter i kredsløb med en størrelse, der spænder fra Jorden og op til Neptun.

Målet er at få mere viden om planeternes massefylde for at finde ud af, hvad de forskellige planeter er lavet af, og om der f.eks. er flydende vand til stede.

»Det er en ret lille mission, og Cheops er designet til at fokusere og se nærmere på enkelte stjerner, hvor der kunne være noget interessant,« fortæller Lars Buchhave, som er professor på DTU Space med speciale i exoplaneter.

Et eksempel på store teleskoper er Nasas Tess-rumteleskop, som blev sendt op i foråret 2018 for at kortlægge omfanget af exoplaneter omkring de 200.000 klareste stjerner i ‘nærheden’ af Jorden.

Læs også: ESA bygger sit første planet-rumteleskop

Ved hjælp af fire CCD-kameraer tager Tess både billeder af stjernerne og måle på lys for at udpege de omkredsende planeter, de nærmer sig Jordens størrelse. Og herefter kan andre teleskoper som Cheops gå ind og nærstudere nogle af de udvalgte planeter.


Satellittens kamera. Illustration: ESA

»Man kan godt sige, at Cheops er en lille Tess-mission. Der er kun ét kamera, hvor Tess har fire, og spejlet er også kun 32 cm i diameter. Så der er nærmere tale om en lille kikkert, og så kigger den altså kun efter planeter, som allerede er fundet og går ikke efter at opdage nye,« siger Lars Buchhave og uddyber:

»Der er masser af eksempler på exoplaneter, som allerede er opdaget, men hvor man ikke ved, om deres baneplan ligger således, at de formørker deres stjerne. Cheops kan således forsøge at fange en evt. formørkelse ved at stirre på stjernen for at se, om planeten bevæger sig ind foran stjernen. Uden at se en formørkelse, som man kan bruge til at bestemme radius af planeten, kan man ikke bestemme massefylden og få en idé om, hvad planeten er lavet af,« forklarer han.

Cheops kan derfor blive en mindre, men nyttig mellemstation til både at klarlægge massefylde på kendte planeter, men hermed også at præcisere udvalget af egnede kandidater, som senere kan undersøges for vand og metan, f.eks. af det planlagte James Webb-teleskop. Det kan bringe os endnu tættere på viden om muligt liv andetsteds i universet.

Læs også: Efter teknisk fejl: Exoplanet-jagten er sat ind

Signalet fra en exoplanets transit kan være ekstremt lille fra de mindste planeter, og støj fra instrumentet selv kan forstyrre, så instrumentet i Cheops-satellitten er designet til at være så stabilt som muligt. Illustration: ESA

Ifølge ESA er det til dato observeret 4.143 planeter rundt om andre stjerner end Solen.

Cheops-missionen er planlagt til at vare tre et halvt år og er under schweizisk ledelse. Ifølge Lars Buchhave giver dette også god mening, da schweizerne er eksperter i målinger af planeters masse, og forskere på universitetet i Genève modtog da også Nobelprisen i fysik i år netop for den første opdagelse af en exoplanet tilbage i 1995.

Du kan følge med i opsendelsen af Cheops fra Fransk Guyana ved at klikke ind på dette link.

Broadcast starter kl. 9.30 tirsdag.