Følg med nu: Boeings Starliner-kapsel på vej mod ISS for første gang

Her ses Starliner-kapslen på toppen af den Atlas V-raket, der skal få den afsted mod rumstationen. Illustration: NASA

Ingeniørerne på Boeing får travlt hen over julen.

I morgen bliver en otte dage lang mission mod rumstationen skudt afsted, når virksomhedens rumkapsel CST-100 Starliner endelig skal stå sin prøve. I første omgang uden astronauter vel at mærke.

Klar på rampen. Illustration: ULA

Går testen godt, er det dog planen, at der skal et par astronauter med i begyndelsen af 2020, så der snart er banet vej for, at USA igen selv kan sende hold afsted til rumstationen.

Efter rumfærgernes pension i 2011 har alle astronauterne nemlig været afsted med de russiske Soyuz-raketter, og selv om de har fragtet alle hold sikkert af sted, vil Nasa gerne have sine egne kapsler.

Både Boeing og SpaceX har derfor fået penge til at udvikle kapsler, og arbejdet har foregået nogenlunde parallelt.

Læs også: Crew Dragon-kapsel eksploderede: Ventil i redningssystem under mistanke

'Abort'-systemet drillede

Sådan tager kapslen sig ud. Illustration: NASA

SpaceX er en lille snas foran, da de allerede har haft deres Crew Dragon-kapsel på rumstationen uden astronauter i marts i år, men det bliver også først i begyndelsen af 2020, der kommer mennesker med om bord. Den seneste forsinkelse skyldes, at en test på Jorden i maj af 'abort'-systemets thrustere endte med en eksploderet kapsel, formentlig grundet en utæt ventil.

Det er nu heller ikke fordi Boeings 'abort'-system ikke har voldt problemer. Forsinkelser her skyldes bl.a. også et problem med 'abort'-motorerne under en test i sommer. Her var det ligeledes ventilerne, der var problemer med at lukke, men i en test i november så problemet ud til at være løst.

Og selv om Soyuz så vidt vides ikke har slået nogen ihjel, så har der da også været et par småting. F.eks. Soyuz MS-10, der sidste efterår måtte 'aborte' kapslen efter knap 20 minutter pga. problemer med boosteren.

Men vi satser på, at Boeing har fået lukket alle huller inden første tur for CST-100 Starliner, der finder sted fredag. Der er launch kl. 12.36 dansk tid på toppen af en Atlas 5-raket, som drager til vejrs fra Cape Canaveral i Florida. Lørdag eftermiddag docker den til rumstationen, og efter en uges tid der, bliver den sendt mod Jorden igen, hvor den lander i ørkenen i den amerikanske stat New Mexico.

Sådan ser de smarte dragter ud, som Boeing har designet til astronauterne på Starliner. Illustration: Boeing

Både launch, docking og landing kan ses på live-streaming, som vi bringer et link til nederst i artiklen.

Læs også: Plask: SpaceX' nye Crew Dragon er landet i Atlanterhavet

Boeings CST-100 Starliner er 4,5 meter bred og skal kunne tage op mod syv astronauter med ad gangen, afhængig af, hvor meget gods man vil gøre plads til også.

Tv-program for live-streaming af Starliner-turen: (angivet i danske tider)

Fredag d. 20. december kl. 11.30: Streaming af launchen begynder. Selve launchen er kl. 12.36.

Lørdag d. 21. december kl. 11.00: Rendez-vous og docking. Selve dockingen er kl. 14.27.

Fredag d. 27. december kl. 14.15: Lugen bliver lukket igen.

Lørdag d. 28. december kl. 6.44: Starliner undocker. Kl. 11.47: Starliner lander.

Følg begivenhederne hos NASA:

Broadcast live streaming video on Ustream

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De planlægger at skifte til en nyudviklet motor fra Blue Origin BE-4.

Derudover hvad er det for noget flame bait at skrive? Du ved jo godt at SpaceX Falcon 9 er rent amerikansk udviklet.

På sin vis er det positivt med samarbejde mellem supermagterne. Men efter invasion af Ukraine og anektering af Krim et Rusland underlagt sanktioner. Amerikanerne føler sig derfor nødsaget til at stoppe med russisk indkøb.

  • 12
  • 1

Alle planlægger en hel masse andet, og jeg følger begejstret med i de nye selvlandende genbrugsraketter mm. Men NASA bruger fortsat russiske motorer til de største projekter - og dermed også til dette. NASA planlægger at fortsætte med russiske motorer de næste år frem - med særlove der omgår sanktionerne.

Rusland er ikke en rar nabo for tiden, men bag al den gensidigt hårde retorik fortsætter USA handelssamarbejdet i overraskende stor grad. Og hvem skulle fx tro at Danmark, efter ihærdigt at have slåsset imod en ny russisk gasledning, nu er storimportør af russisk gas til danske hjem. Realpolitik!

  • 3
  • 5

Men NASA bruger fortsat russiske motorer til de største projekter - og dermed også til dette. NASA planlægger at fortsætte med russiske motorer de næste år frem - med særlove der omgår sanktionerne.

Det er noget vrøvl. NASA bruger motoren fra rumfærgen til SLS. Det er kun raketten Atlas V der bruger de russiske motorer og det er ikke en NASA raket.

Atlas V kan løfte omtrent det samme som SpaceX Falcon 9 men kun en tredjedel af Falcon 9 Heavy. Hvordan når du således frem til at de bruger russiske motorer til de største ting?

  • 7
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten