Følg med live: I eftermiddag ankommer Nasa til asteroiden Bennu
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Følg med live: I eftermiddag ankommer Nasa til asteroiden Bennu

Her ses forestillingen af, hvordan sonden skal samle prøven op. Illustration: NASA

Kl. 17.45 er der rendez-vous i rummet igen.

Denne gang er det asteroiden 101955 Bennu, som opholder sig mellem Mars og Jupiter, der får besøg af Nasa efter en rejse på knap to år og tre måneder.

Her ses et billede af Bennu, som sonden tog d. 29. oktober i en afstand af 330 km fra asteroiden. Illustration: Nasa

Der er tale om en sonde med missionsnavnet Osiris-Rex (Origins, Spectral Interpretation, Ressource Identification, Security, Regolith Explorer), som i 2023 skal vende tilbage med 60 gram materiale fra asteroiden.

På den måde kan forskerne både blive klogere på solsystemet, fordi de får adgang til helt uberørt kulstof fra asteroiden, som måler ca. 500 meter i diameter.

»Det er generelt spændende at undersøge, hvilke materialer der er på asteroiderne, og hvilke geologiske processer, de ser ud til at have gennemgået. Ved at se på asteroiderne, som vi kalder ’rester af solsystemet’, kan vi måske se, hvordan Jorden blev til uden at krystalstrukturer og den oprindelige kemiske sammensætning er gået tabt, som vi kan se på nedfaldne meteoritter,« sagde DTU Space-professor John Leif Jørgensen, da vi talte med ham om missionen tidligere på året.

Læs også: Rumfart: 12 store begivenheder vi holder øje med i 2018

Illustration: MI Grafik

Snupper prøven i 2020

I den kommende tid bliver sonden altså lagt i sit kredsløb ca. 19 km fra overfladen, hvorfra den skal snuse til asteroidens overflade i over et år og senere flyve helt ind for at samle en prøve op.

Det sker først i sommeren 2020, når en robotarm bliver stukket ned i fem sekunder for at hapse prøven, som forskerne efter planen kan kigge på om fem års tid, når den bliver droppet ned med en kapsel over delstaten Utah.

En dag ude fremtiden vil det måske endnu blive muligt at studere den på uhørt nært hold, eftersom Bennu befinder sig i cirka samme afstand fra Solen som Jorden. Derfor er det en af de asteroider, som har størst sandsynlighed for at kollidere med Jorden, hvilket skulle kunne ske så snart som om 150 år. Dog skulle sandsynligheden for kollision være under en promille.

Missionen har kostet over fem mia. kroner plus udgifter til raket, som lige er godt en milliard kroner oveni.

Læs også: Japan lander to rovere på asteroide

Illustration: MI Grafik

Japanerne kommer med rovere

På samme vis sendte japanerne sin Hayabusa2-mission afsted for fire år siden, som havde sit rendez-vous med asteroiden 162173 Ryugu i juni i år, og hvor målet er at få prøver til Jorden i december 2020.

Her foregår indsamlingen dog ikke ved at kradse i overfladen med en robotarm. Japanerne går lidt mere drastisk til værks og skyder et projektil ned i overfladen for at studere og samle prøver op fra krateret. Det sker bl.a. ved hjælp af et par små rovere, som bliver sat ned for at undersøge støvet.

Og mon ikke der kommer flere asteroide-missioner på programmet. For ikke alene giver besøgene mere viden om solsystemet, men det kunne jo også tænkes, at der er dyrebare materialer at komme efter.

Læs også: Nu går jagten ind på asteroiderne

Frække missioner

Da vi talte med John Leif Jørgensen tidligere på året pegede han især på den japanske mission som interessant.

»Det er begge ret frække missioner, for amerikanerne og japanerne har øjnene stift rettet mod de økonomiske muligheder. Men der er også god videnskab at hente. Man får prøvet at lave robotter til mere komplekse missioner, hvor man automatiserer længere handlingssekvenser end de ti meter ad gangen, man har fokuseret på med roverne på Mars,« sagde John Leif Jørgensen i den forbindelse.

Nasa har valgt at transmittere fra rendez-vous’et med Bennu her i eftermiddag. Broadcast begynder kl. 17.15 dansk tid med en introduktion, og så er der live fra Bennu kl. 17.45.

Se med herunder.

Emner : Asteroider
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den sidste grafik angiver Bennus diameter til at være 493 km. Det er vel ikke helt rigtig?

  • 2
  • 0

Jeg anbefaler lige at jer, der ser med, genopfrisker siden, da det ser ud til, at Nasa har skiftet kanal undervejs (?). Så jeg har lagt et nyt live-link på.

  • 2
  • 0

NASA har nu altid været gode til at sælge deres liveudsendelser.
Medmindre det lige var da jeg kiggede væk et øjeblik, alt det spændende skete. 😉

  • 0
  • 0

Osiris er naturligvis navnet på den ægyptiske gud, der hersker i dødsriget.

Og rex er jo bare latin for konge.

Så Mie, som journalist, kunne du så ikke fortælle os, hvorfor NASA har valgt dette navn ? Der må være en historie bag ?

... og nej, jeg køber ikke den der med, at det bare er forbogstaverne på nogle tilfældige begreber ;)

  • 0
  • 0

Citat;"Efter mere end to år undervejs ankommer en Nasa-sonde kl. 17.45 til sit kredsløb om asteroiden Bennu."

OK - Bennu har nok en anseelig masse, men med hvor meget massetiltrækning kan den rykke i sattelitten til at realisere et kredsløb?

  • 1
  • 0

Bennu har en masse på ca. 7,8E10kg ifølge google.
Radius 246m.
Tyngdeaccelerationen er GM/r2 hvor G er gravitationskonstanten,6,67310E-11, M er massen ikg og r er radius i meter.
Resultat: 0,000086m/ s2 dvs ca 1/100.000 del af jordens tyngdeacceleration. Ikke meget, men det burde kunne holde en satellit i kredsløb.

  • 1
  • 0

Bennu har nok en anseelig masse, men med hvor meget massetiltrækning kan den rykke i sattelitten til at realisere et kredsløb?

.

Hvis Bennu er sfærisk med diameteren er 493m og massefylden 2,5, bliver massen 1,57 E+11 kg.

I en bane 19 km fra centrum skulle det give en tyngde på 3E-9 G.
For at blive i kredsløb skal man derfor bevæge sig ganske sagte: 0,02m/s. Det svarer til en omløbstid på 59 dage.

  • 2
  • 0