En fødselsdagshilsen til ISS
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
værd at vide

En fødselsdagshilsen til ISS

Den 20. november 1998 opsendte russerne rummodulet Zarya, og to uger senere opsendte USA Unity, som astronauterne på rumfærgen samlede med Zarya. Byggeriet af Den Internationale Rumstation var gang, og siden er mange tilbygninger og udvidelser kommet til. Rumstationen blev bemandet første gang 2. november 2000 af to russiske kosmonauter og en amerikansk astronaut og har været konstant bemandet siden. I Danmark mindes vi ikke mindst de otte jubeldage i september 2015, hvor Andreas Mogensen var på et intenst arbejdsbesøg. I anledning af 20-års fødselsdagen sender Ingeniøren denne hilsen:

Kære ISS,

Tillykke med din store dag. Du havde en svær fødsel. Vi husker, at den daværende amerikanske præsident, Ronald Reagan, i sin State of the Union-tale i januar 1984 fortalte, at han havde pålagt Nasa at bygge en permanent bemandet rumstation inden for ti år og invitere andre lande med i projektet. Der skulle dog gå hele 14 år, før du i januar 1998 blev undfanget ved en international aftale underskrevet af USA, Rusland, Canada, Japan og European Space Agency på vegne af en række europæiske lande.

Mange jublede, da du kom til verden, først som lille Zarya. ESA’s daværende generaldirektør, Antonio Rodotà, sagde det på denne måde: »Du er det største internationale teknologiske samarbejdsprojekt i menneskehedens historie, og for Europa er du starten på en spændende ny æra i udforskningen af rummet. Du er gået fra at være et papirprojekt til et enormt teknologisk byggeprojekt.« Men der var også nogle, som ikke ville dig vel. »Nedlæg rumstationen,« skrev eksempelvis det britiske tidsskrift The Economist halvsurt ved din fødsel.

Bladet mente, at du ville blive alt for dyr (de samlede omkostninger er svære at gøre op, men Space Review estimerede dem i 2015 til omkring 1.000 mia. kr.), og den videnskabelige værdi ville være alt for lille. Når du alligevel kom til verden, mente økonomitidsskriftet, at det var, fordi de amerikanske astronauter skulle have noget at lave, for at subsidiere aerospacevirksomheder og for at holde den russiske raketviden i Rusland og ikke f.eks. i Nordkorea eller Iran. Men hovedsageligt fordi det ville være for politisk pinligt at skifte mening.

Hjemsted for 1.500 eksperimenter

Om du har givet værdi for pengene, er der delte meninger om, men der har været travlt i dine rumlaboratorier. Ved sin omtale af din fødselsdag opregner det amerikanske internettidsskrift Physics, at du har været hjemsted for 1.500 eksperimenter, hvoraf langt de fleste har været fjernstyret fra Jorden. En del har naturligvis ikke kunnet udføres uden astronauter, og til lidt glæde for os her i Danmark, som jo kun betaler et lille bidrag til dig via vores ESA-kontingent, ser vi, at Physics fremhæver Andreas Mogensens fotografier af lyn. Et danskbygget instrument, som i år blev installeret uden på dit europæiske rumlaboratorium, Columbus, skal studere dette nærmere. Jo, der er noget at være stolt af.

Du skal nok komme til at fejre din 25-års fødselsdag også, men selv om det kan lyde lidt hårdt, skal du ikke regne med at fejre din 30-års fødselsdag. For alle dine forældre – ikke mindst USA, som betaler mest – erkender, at du er dyr i drift. Trump-regeringen ønsker ligefrem, at du skal stå helt på egne ben fra 2025 og tjene dine egne penge ved at udføre forskning for erhvervslivet og satse på rumturisme. Hvis man skal tro det, man hører fra den amerikanske rigsrevision, kan det blive svært. Måske er det på tide at erkende, at du tilhører en svunden tid, og fremtiden for bemandet rumfart ikke er i en højde af 400 km over Jorden, men på Månen og Mars.

Med denne måske lidt nedslående afslutning sender vi de kærligste hilsener fra alle på Ingeniøren.

Emner : Værd at vide
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten