Fødevaresnydere skal styres med datadrevet kontrol
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Fødevaresnydere skal styres med datadrevet kontrol

Kl. 11.45 præsenterede Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) regeringens nye fødevareforlig Illustration: Miljø- og fødevareministeriet/Twitter

Fødevarevirksomheder, som bevidst og gentagne gange forsøger at snyde både forbrugere og myndigheder, skal have flere besøg af Fødevarestyrelsens rejsehold, som til gengæld kommer færre gange forbi duksene.

Sådan lød et af hovedpunkterne i regeringens nye fødevareudspil, som kl. 11:45 blev præsenteret af miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V). Der er afsat 346,3 mio. kroner til at opfylde forligets punkter over de kommende fire år.

Prioriteringen i indsatsen skal fremover styrkes ved hjælp af mere brug af de mange data, der ligger om virksomhederne. Hvem har gjort det godt, hvem har gjort det mindre godt, og hvem kan have brug for hjælp, fordi omsætningen i virksomheden ser ud til at stige så voldsomt og pludseligt, at det måske kan være svært at følge med?

»Forbrugerne skal trygt kunne købe fødevarer i Danmark i tillid til, at fødevaresikkerheden er i orden. Vi vil gerne gøre det nemmere at drive fødevarevirksomhed for de, der overholder reglerne og vanskeligere for dem, der ikke gør det,« fastslog miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen ved præsentationen af forliget.

Læs også: Regeringen vil spare 140 millioner på fødevarekontrol

Fokus på madimport

Fødevareforliget erstatter aftalen fra 2015, der blev indgået mellem SF, EL, V, K og DF. Dengang lå nogle af fokusområderne på at øge bemandingen i Fødevarekontrollens rejsehold og styrke kontrollen med nethandel.

Disse punkter er også indeholdt i den nye aftale, hvor det fremgår, at rejseholdet skal fokusere indsatsen mod svindel i forbindelse med markedsføring af fødevarer på internettet, og så er der fokus på fødevarebårne sygdomsudbrud som vira.

»Vi skal være med til at gøre det vanskeligere at snyde forbrugerne med lidt for gode tilbud, når man surfer rundt på nettet. Og vi skal fortsat have fokus på ulovlig import af fødevarer. Derfor skal Fødevarekontrollen fokusere endnu mere på snyd og svindel på elektroniske platforme, men også fortælle virksomhederne om reglerne, så de kender de kridtstreger, de skal holde sig indenfor,« lød det fra Lise Bech, fødevareordfører for Dansk Folkeparti.

Desuden kommer der mere fokus på de såkaldte småskalaproducenter, dvs. mindre, nye fødevareproducenter, som kan have brug for en hånd til at håndtere sikkerhedskravene. En sådan småskala-pakke vil blive fremlagt i midten af 2019.

Læs også: Fødevareforlig: Frugt og grønt skal være fri for pesticidrester

Nye vira i søgelyset

I forrige aftale fra 2011-2015 var der særlig fokus på bekæmpelse af salmonella, listeria og campylobacter, som er evigtgyldige problemer sammen med fokusset på resistente bakterier og pesticidrester.

Fødevarebårne sygdomme er derfor stadig også et større punkt i det nye forlig, men denne gang er fokus flyttet over mod norovirus og hepatitis-virus, som kan give hhv. Roskildesyge og leverbetændelse.

Igen er det datadrevne i fokus, da der bliver oprettet en særlig kriseenhed, som hurtigt skal kunne håndtere sygdomsudbrud og henføre dem til relevante fødevarer ved hjælp af dna-sekventering.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først