Fødevareingeniører: MRSA er den mest alvorlige fødevarebakterie for folkesundheden

Eksperter fra IDA Levnedsmiddelselskabet udpeger MRSA som den fødevarebårne mikroorganisme, der udgør det største sundhedsproblem.

Den smitsomme og antibiotikaresistente stafylokok MRSA er den mest truende fødevarebårne mikroorganisme, vi oplever i øjeblikket. Det vurderer medlemmer af IDA Levnedsmiddelselskabet, som ud over ingeniører favner forskere, producenter, embedsmænd og læger med interesse i fødevarebranchen.

I en spørgeskemaundersøgelse udført af IDA for Ingeniøren udpeger et flertal af IDA Levnedsmiddelselskab MRSA som et større sundhedsproblem end både campylobacter og listeria, når det gælder smitte gennem fødevarer.

Det overrasker formanden for selskabet, Karin Frøidt, som til daglig er kvalitetschef hos Coop Danmark.

Hun peger på, at opgørelsen udelukkende bygger på de 58 medlemmer, som selv har angivet, at de har ekspertviden om MRSA. Det er en lav svarprocent, eftersom undersøgelsen er sendt til knap 900 medlemmer af selskabet.

»Men jeg er alligevel jeg forundret over, at MRSA fylder så meget,« siger Karin Frøidt.

»Campylobacter og salmonella gør langt flere mennesker syge gennem fødevarer end MRSA, som primært smitter fra levende dyr til mennesker. Så risikoen fra kød er ganske lille,« understreger hun.

Læs også: Fødevareeksperter: Regeringens MRSA-plan er for uambitiøs

Ifølge Fødevarestyrelsen regner man heller ikke med, at MRSA i fødevarer udgør en væsentlig smitterisiko, da der kun er registreret få tilfælde af husdyrs-MRSA i byerne.

Det fremgår også af den nyligt publicerede Danmap-rapport, som DTU og Statens Serum Institut står bag. Her skriver forfatterne, at ’der var fortsat ingen tegn på væsentlig spredning i byområder, hvilket indikerer, at fødevarer ikke har en nævneværdig betydning for spredningen’.

I en udsendelse på Radio24syv i 2014 udtalte Hans Jørn Kolmos, professor og overlæge ved Odense Universitetshospital (OUH), dog, at det ikke kan udelukkes, at smitte kan ske gennem fødevarer.

Udtalelsen faldt i kølvandet på en sag, hvor fire patienter var blevet smittet med MRSA, og hvor mistanken var faldet på importeret fjerkræ.

I den forbindelse tilføjede Frank Aarestrup, professor på DTU Fødevareinstituttet, at problemet formentlig var opstået under tilberedningen af maden, f.eks. hvis patienterne var kommet til at skære sig i fingeren undervejs. Han konkluderede derved, at smitte godt kan stamme fra fødevarer, i hvert fald under håndteringen.

Læs også: Fødevareminister om svine-MRSA: Det er en katastrofe

Karin Frøidt er enig i, at god køkkenhygiejne er vejen frem, hvis man vil undgå problemer med uvelkomne bakterier. På helt samme måde som man undgår, at salmonella bliver et problem.

»Sidder der MRSA-bakterier på kød, sidder de udelukkende på overfladen, så omhyggelig håndvask, god køkkenhygiejne og helt almindelig tilberedning er tilstrækkelig beskyttelse for almindelige forbrugere. Det er smitte fra levende svin, der udgør den absolut største risiko for smitte til mennesker,« understreger Karin Frøidt.

Hun mener, at det kan skyldes usikkerhed, at salmonella og MRSA rangerer så forskelligt på listen.

»Husdyr-MRSA er ikke bakterier, som danskerne har hørt om i ret mange år, og dette øger usikkerheden i befolkningen. For mig at se er det imidlertid et arbejdsmiljøproblem og et samfundsproblem – ikke et fødevaresikkerhedsmæssigt problem,« understreger Karin Frøidt.

Kommentarer (5)

Hvad med at gøre noget virkeligt ved problemet, så Danmark ikke ender med at være et land, man ikke vil have kød fra?
Det er utroligt ansvarspådragende at negligere eller nedprioritere et problem, der har vokset sig så stort på få år.
Karin Frødt burde understøtte en vejledning I, hvordan man kunne løse problematikken, da den efter min mening er en af de mest truende problemer for de danske landmænd I dag.
Gå I gang på Bornholm og Nordjylland først og lav en plan der I en fart.

Bo Lytzen

  • 4
  • 1

Just follow the Money.
Det er altid der man skal begynde når man vil forstå et problem.

Jeg har skrevet denne her, der nok kommer ret tæt på problemstillingen:

  1. MRSA bakterier kan godt lide zink, og bliver stærkere af det. (resistente)
  2. Andre bakterier kan også godt lide zink og har det fint med et forøget zink indhold
  3. Andre levende skabninger kan også godt lide zink.
  4. Grise kan også godt lide ekstra zink og får et FORBEDRET IMMUNFORSVAR.
  5. Mennesker kan også godt lide et forøget zink indhold (vi mangler i dag zink i kroppen), og vil gerne have mere end der er i føden i dag.
  6. Altså alt og alle kan lide et forøget zink indhold i kosten, da det giver et forbedret liv..

  7. MEN MEDICINALINDUSTRIEN KAN IKKE LIDE ZINK DA DET GIVER ET FORMINDSKET SALG AF MEDICIN.

  8. kort sagt: kroppe og organismer vil gerne have forøget zink indhold, men medicinal industrien vil have mindre for at kunne opnå et større salg af produkter.

et lille spørgsmål: Hvor mange mennesker er døde af MRSA ?
Men er det ikke noget med at 3000 dør om året af fejlmedicinering. Så hvor er problemet ?

  • 0
  • 2

Det er spændende hvad Henning Rolapp skriver men spørgsmålene til slut falder ved siden af.

At sammenstille to vidt forskellige dødsårsager ligner whataboutery, er det Henning Rolapp ærende?

  • 0
  • 0

Hvis 1000 mand spiller trompet for 2-4 dødsfald, medens kun få spiller trompet for 1000 dødsfald.

Det vil jeg kalde en dårlig resourceallokering. Så tal dansk næste gang.

  • 0
  • 1

Det er ikke op til cykeltyven at sige politiet allokere ressourcer ufornuftigt og hellere skulle koncentrere sig om alle de rovmordere der går frit rundt, i stedet for at stoppe en fredelig cyklist der er på vej til at give ejeren hans bortkomne cykel tilbage.

Var det dansk nok?

I øvrigt var det ulig mere interessant om autoriteterne er enig i befolkningens udbredte zink mangel og kun ville have gavn af zink tilskud tilsvarende det smågrise får i konventionel svinefabrikation.

  • 0
  • 0