Fødevareeksperter: Regeringens MRSA-plan er for uambitiøs
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fødevareeksperter: Regeringens MRSA-plan er for uambitiøs

Regeringens målsætning om at reducere antibiotikaforbruget i svinestaldene med 15 procent over de kommende tre år møder kritik fra IDAs levnedsmiddelselskab.

I en rundspørge blandt medlemmer af selskabet med kendskab til den resistente stafylokok MRSA lyder meldingen, at der skal sættes hårdere ind, og at reduktionen er for uambitiøs.

»En 50 procents reduktion samt fokus og tiltag for at reducere smitten,« lyder et forslag for et af medlemmerne.

»En større reduktion i brugen af antibiotika, kombineret med en omlægning af driften, så der ikke kræves så meget medicinering,« lyder det i et andet svar, da medlemmerne blev bedt om at uddybe, hvad de savnede i handlingsplanen.

Læs også: Ministerium får hug af Rigsrevisionen for at ignorere svine-MRSA

Blot 13 procent af de adspurgte synes, at målet om 15 procent er passende, mens hele 60 procent svarer, at procentsatsen skal højere op.

Opgørelsen bygger på besvarelser fra de 58 medlemmer, som i undersøgelsen selv har angivet, at de har ekspertviden om MRSA.

Om en 15 procents reduktion rent faktisk vil være nok til at gøre noget ved MRSA-problemet, er medlemmerne mere usikre på, og halvdelen svarer, at det ved de ikke.

Læs også: Fødevareingeniører: MRSA er den mest alvorlige fødevarebakterie for folkesundheden

Ifølge formanden for levnedsmiddelselskabet, Karin Frøidt, ligger medlemmernes behov for en øget reduktion sandsynligvis i en voksende tendens i samfundet.

»Det er ikke sikkert, at reduktionen kan gøre noget drastisk for at nedbringe MRSA i danske svinestalde, men den generelle holdning er jo, at antibiotikaforbruget er en trussel, og at det skal nedbringes uanset hvad. Det er også min holdning,« siger Karin Frøidt.

Skal det ske, må politikerne yderligere op i gear og altså se på produktionsformerne inden for husdyravl, mener medlemmerne.

Læs også: MRSA-forslag: Alle svineavlere skal isoleres ved akut indlæggelse

Blandt andet ser de gerne, at alvoren skal gøres tydeligere for landmanden. Det skal ske ved, at afregningspriserne for svin gøres afhængig af, om dyrene er smittede med MRSA eller ej.

Desuden skal registreringen af smittede besætninger gøres tydeligere, og det samme skal et krav til landmændene om bedre hygiejne.

Af regeringens handlingsplan fremgår det, at landmændene skal tænke hygiejnen bedre ind i dagligdagen og sørge for tøjskifte og håndvask, og det punkt kan faktisk være endnu vigtigere for sygdomsbekæmpelsen end målet om en 15 procent reduktion i antibiotikaforbruget, understreger Karin Frøidt.

Læs også: Udskældt MRSA-plan vedtaget, uden at der blev ændret et komma

»Landmændene er generelt gode til at sørge for ikke at tage bakterier med ind i staldene, og det skal de blive bedre til at bruge den anden vej, så de ikke tager sygdommen med ud af stalden til familien,« understreger Karin Frøidt.

»Fokus har i høj grad været på at beskytte dyrene i stedet for omgivelserne, og det problem bør der være mest fokus på,« siger hun.

Flere medlemmer peger desuden på flere offensive strategier som at brugen af probiotika, dvs. nyttebakterier, til at slå infektioner ned i dyrene frem for antibiotika. Og det betyder, at der må mere forskning i spil.

»Ligesom man tidligere afsatte betydelig midler til fokuserede indsatser omkring bekæmpelse af salmonella i primærproduktionen, burde regeringen gøre dette for MRSA også. Vi ved simpelthen for lidt til at træffe gode beslutninger,« lyder et i en af besvarelserne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Indsatsen bør også omfatte reduktion af de enorme mængder af kobber og zink, som tilsættes svinefoder, da kobber og zink også medvirker til udvikling af antibiotika-resistente bakterier.
Samt tillige brug af GMO-soja (og andre afgrøder) med et højt indehold af glyphosat, idet glyphosat har en antibiotisk virkning.
Desuden bør dyrevelfærden i svinestaldene øges.

  • 6
  • 1

Alle ved jo - eller burde vide - at man ikke bør tage smågrisene fra moderen før efter 8 uger, hvis de ikke skal få fordøjelsesproblemer. Og så skal de jo have antibiotika. Men svinebønderne siger jo, at det er for dyrt, hvis de ikke gør det ved 4 uger!
Er der ikke nogen, der kan fortælle os, hvad det ville koste på kiloprisen, hvis de ventede de 4 uger med at tage grisene fra soen?

  • 7
  • 1

På en måde er det trist at vi er havnet i en situation, hvor mange danske landmænd nu må forlade gården og deres bolig.
Samtidig åbner det jo for muligheden af at man får en produktion som tager hensyn til miljøet, dyrevelfærden og de ændrede konkurrenceforhold.
Det bliver spændende om långiverne (=bankerne) formår at stille krav om andre produktionsforhold eller blot (som de plejer) bevidstløst fortsætter i samme spor.

  • 5
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten