Fødevarebranchens nye vidunderbarn hedder stevia
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Fødevarebranchens nye vidunderbarn hedder stevia

Illustration: Aarhus Universitet

Coca Cola, Läkerol, Yoggi-yoghurt og Nestea. Alle de kendte mærker er efterhånden hoppet med på stevia-trenden og har erstattet en del af sukkeret med sødestof fra en grøn plante fra Paraguay.

Sødestoffet har mange af de samme fordele som de mere kemiske alternativer – den feder ikke, og så skal man bruge meget små mængder af sødende stof, da det søder 200-400 gange mere end sukker fra roer og rør.

Ulempen er, at det for nogle kan være noget af en smagssag, om stevia er et reelt alternativ, da man skal vænne sig til en bismag af lakrids – i hvert fald indtil videre, for industrien og planteforædlerne arbejder benhårdt på at mindske eller kamuflere eftersmagen.

Nordic Sugar, tidligere Danisco, har siden plantens sødestoffer, steviol­glykosiderne, i 2011 blev godkendt som tilsætningsstoffer i fødevarer af EU’s fødevareagentur, Efsa, haft sødestoffet fra plantens blade i sortimentet, omend stadig i begrænset omfang, fortæller marketing- og produktchef Lars Bo Jørgensen:

»Der er stadig tale om et niche­marked, som ikke vælter os bagover i omsætning, men som vi ser som relevant og interessant, fordi det i mange produkter stadigvæk kræver tilsætning af almindeligt sukker, og her kan vi spille ind,« siger han.

Stevia fylder for lidt

Ligesom med kemiske sødestoffer som aspartam og acesulfam-K fylder stoffet dog ikke meget, og det er typisk derfor, det ikke anvendes så ofte i f.eks. bagværk. Når 200 gram sukker kan erstattes af 1 gram stevia, mangler der 199 gram fylde, og det dur ikke bare at hælde mere mel i, for mel har stort set lige så mange kalorier som sukker.

»Desuden mangler du farven, konserveringen og karamelsmagen fra sukker. Derfor ser vi mest stevia i drikke, hvor sukkerets fylde kan erstattes med vand,« siger Lars Bo Jørgensen og understreger, at stevia faktisk heller ikke er godkendt til bagværk og morgenmadsprodukter i EU endnu.

En stor del af Nordic Sugars ‘lille håndfuld’ af stevia-ansattes arbejde med sødestoffet er således at finde smagskombinationer, der dur. Stevia-bladene indeholder forskellige typer glykosider, dvs. sukkerarter, og der bliver hele tiden opdaget nye.

Mange kombinationsmuligheder

Mest kendte er rebaudiosiderne, som findes i udgaver fra A til M, hvor RebA p.t. er vurderet som en af de mest velsmagende til en fornuftig pris, mens nogle af de seneste, D og M, ifølge Lars Bo Jørgensen er stærkt på vej frem pga. bedre smag.

Rebaudiosiderne kan kombineres i det uendelige på kryds og tværs eller med sukker eller andre smagsstoffer for at finde den kombina­tion, der virker bedst. Ud fra forbrugernes vaner vil det oftest sige: det, der minder mest om konventionelt hvidt sukker.

Og det er ikke helt ligetil, fortæller Lars Bo Jørgensen. I modsætning til sukker, som har en lineær sødegrad, så ændrer stevia smag i forhold til koncentrationen. To skefulde stevia er altså ikke nødvendigvis dobbelt så sødt som én skefuld. Bitterheden risikerer at blive øget drastisk med koncentrationen.

Kompleks opgave at søde med stevia

»Det er en langt mere kompleks opgave at formulere velsmagende produkter med stevia end med sukker, men går man ind i det, kan man lave ganske fornuftige produkter,« siger Lars Bo Jørgensen.

Stevia har været i søgelyset i fødevareindustrien i mange år pga. de sukkerreducerende effekter, men samtidig har planten også været udskældt for at være sundheds­skadelig.

Senest, i 2016, opstod der i et dansk-nordirsk projekt tvivl om, hvorvidt sødestoffet var hormon­forstyrrende og derfor skulle undgås, hvis man ville være gravid.

Efsa har dog godkendt brugen i fødevarer til en vis grænse, dvs. en brug i produkter, der vil svare til, at en forbruger ikke kommer til at overstige et dagligt indtag på 4 mg steviol-glykosid-ækvivalenter pr. kg kropsvægt.

Hos Arla finder plantens sødme vej ind i flere og flere produkter. Hvad angår produkterne til det danske marked, bliver fokus foreløbig holdt på Yoggi-yoghurterne, hvor 30 procent af sukkeret er udskiftet med steviolglykosid RebA.

På den måde har Arla i alt fjernet 500 ton sukker fra yoghurt-produkterne i Danmark i perioden 2013-2014, fortæller innovation manager Cecilia Lindström.

Fin modtagelse af stevia-produkter

»Kunderne har modtaget produkterne godt både i Danmark og i udlandet. Uden for Danmark bruger vi det endnu mere, da nogle lande f.eks. ikke er vilde med brugen af aspartam, som vi har i Cheesy-produkterne,« siger hun.

Samtidig arbejder Arla på at erstatte acesulfam-K og sukralose i drikkeyoghurter og Cocio, men den foreløbige barriere er bismagen af lakrids. Især sammen med frugt som jordbær får stevia en lidt pudsig smag, som dog har fået lov at eksistere i Yoggi.

»Leverandørerne arbejder hele tiden med stofferne fra planten, og hvordan de kan kombineres for en bedre smag. Vores mål er helt at kunne fjerne sukkeret. Inden 2020 skulle vi i hvert fald gerne have fjernet meget mere sukker fra vores produkter, og til den tid er stevia formentlig også blevet langt mere velsmagende,« understreger Cecilia Lindström.

Nordic Sugar får sin stevia fra den store malaysiske producent Pure Circle, som primært dyrker planterne i Kina og Kenya og får sødestoffet udtrukket og oprenset fra planterne der. Klimaet på de kanter tillader høst flere gange om året, mens vi i Danmark kun ville kunne høste én gang om året pga. frosten.

Dansk dyrket, økologisk stevia

Det forhindrer dog ikke danske forskere i – sammen med fødevareindustrien og Økologisk Landsforening – at undersøge mulighederne for danske arbejdspladser i økologisk stevia-produktion. På Aarhus Universitet har seniorforsker Kai Grevsen i et fireårigt GUDP-projekt slået fast, at stevia meget vel kan produceres på dansk jord – økologisk stevia til og med.

»Så vi håber på, at vi snart kan se en godkendelse fra Efsa, for der vil være danske arbejdspladser i stevia-dyrkningen, og så er fødevareindustrien meget interesseret i økologisk stevia. De spørger hele tiden: ‘Hvor langt er I med det? Vi vil gerne have det nu!’,« siger Kai Grevsen.

Hvis stevia skal kunne kaldes økologisk, skal også oprensningen foregå anderledes end ved konventionelt landbrug. Den konventionelle stevia bliver typisk udtrukket af bladene ved hjælp vand eller opløsningsmidler og herefter oprenset ved ionbytning – en proces, som kræver brug af opløsningsmidler som metanol for at skylle steviol-­glykociderne ud, efter at de har sat sig fast på ladede partikler i et filter. Den metode accepterer man ikke som økologisk i EU.

Økologisk variant ikke godkendt

Her er man derimod nødt til at udtrække sødestofferne i varmt vand – som at brygge en meget stærk kop te – og derefter filtrere, rense og koncentrere gennem flere trin.

Dette kan give en ‘sirup’, som er ca. 100 gange sødere end sukker, men endnu er denne økologiske variant ikke godkendt til fødevarer i EU. Kai Grevsen regner dog med en løsning efter 2017, hvor det bliver lettere at få godkendt nye fødevarer, der har været anvendt i lang tid i lande uden for EU.

»Faktisk ville det mest økologiske være bare at bruge bladene direkte i fødevarerne, som man også gør i bl.a. Japan og Korea, men det må man heller ikke i EU endnu,« siger Kai Grevsen.

Kai Grevsens økologiske stevia-sirup er dog blevet testet med succes i laboratoriet hos Dairy Fruit/Döhler og Thise Mejeri, som ifølge Kai Grevsen melder tilbage, at de synes, det fungerer udmærket.

Derfor arbejder han nu videre med forskere på Syddansk Universitet på at definere de resterende indholdsstoffer i stevia-siruppen. Det skal bruges til den endelige godkendelse af produktet i EU.

Emner : Planter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Steviolglykosider indeholder ingen energi (kalorier) og påvirker ikke blodsukkeret, hvilket i et sundhedsmæssigt perspektiv gør dem til velegnede alternativer til sukker som sødemiddel i forarbejdede fødevarer.

Måske er dette ikke helt korrekt - det hævdes at Stevia (planten) stimulerer bugspytkirtlen, hvorfor blodsukkeret påvirkes.

  • 0
  • 1

Beklager, jeg kan ikke rette i mit indlæg.

Pointen jeg vil frem til, er, at selv om der ikke er kalorier i produktet, kan det godt alligevel have indflydelse på blodsukkeret.

  • 0
  • 0

Udover Peters udmærkede linksvejledning, kan jeg henlede opmærksomheden på, at planten indtaget som te (infusion), også formodes at kunne nedsætte risikoen for kræft i budspytkirtlen, samt en lang række andre forbedringer af helbredet generelt.

Der er også en igangværende diskussion på nettet om rimeligheden af et europæisk forbud mod planten, der hævdes, at have være brugt af befolkningen i Paraguay i mere end tusind år .

  • 4
  • 0

Nu skal man jo ikke automatisk koble det at noget 'er naturligt' eller 'har været brugt af folk i xxx i årtusinder' med at noget er ufarligt.

Kobragift er jo også meget naturligt, lige som Coca-blade også er det, men ingen af delene kan vel siges at være ufarligt at bruge/blive udsat for.....

Om det give stof skal omfattes af forbud eller ej vil jeg ikke gøre mig klog på, det må andre afgøre.

  • 5
  • 4

Nu skal man jo ikke automatisk koble det at noget 'er naturligt' eller 'har været brugt af folk i xxx i årtusinder' med at noget er ufarligt.


Det er der vist heller ingen der gør - her - jeg henleder blot opmærksomheden på diskussionen.

Ligeledes kunne man sige, at bare fordi noget pålægges restriktioner i Europa, er det ikke ensbetydende med at det er farligt.

Der er såvidt mig bekendt ikke fremkommet oplysninger om utilsigtede bivirkninger ved planten, som der kan være desuagtet.

Men jeg hører da gerne om dem, hvis nogen er mere oplyst på området.

  • 7
  • 0

Man kunne tilføje, at sukker ved man er farligt for helbreddet; men alligevel er det tilladt at bruge hæmningsløst både i hjemmet og i industrien, hvilket sætter forbuddet mod planten i et tvivlsomt lys.

Fremtiden vil vise om forbuddet er/var rimeligt, formoder jeg.

  • 8
  • 1

hvilket sætter forbuddet mod planten i et tvivlsomt lys.


Jeg kan godt se dilemmaet. Alt naturligt er godt, og alt (kemisk) fremstillet er dårligt.
Der er dog planter i naturen man ikke bør spise uanset hvor naturlige og økologiske de er.
En gammel kendt en er skarntyde, og så findes der nogle fluesvampe som man slet ikke skal spise uanset hvor økologisk og naturligt de er groet.
Lidt retorisk kan jeg spørge om forsigtighedsprincippet måske ikke gælder for "naturlige" planter?
Det hives frem når det gælder alt muligt andet.

  • 7
  • 3

Jeg kan godt se dilemmaet. Alt naturligt er godt, og alt (kemisk) fremstillet er dårligt.


Nej du kan ikke Svend ;o)
Alt hvad man ved er farligt...er farligt.
Alt hvad man ikke ved er farligt, er måske farligt og måske ikke.

Det er ikke et spørgsmål om noget er fremkommet ved kemi eller som en proces i naturen.

Pointen er, at man tillader noget man ved er farligt, og forbyder noget, der efter brug i mange generationer, stadig ikke har vist kedelige bivirkninger.

  • 12
  • 2

Jeg kan uddybe, for Svend og andre, der måtte have svært ved at forstå, hvori dilemmaet består.

Der er utallige urter og træer, der bruges som naturmedicin eller som nydelsesmiddel eller blot som mad eller læskedrikke, uden at man tager et forsigtighedsprincip i brug og forbyder disse.

Men når en plante truer Europas sukkerindustri, og alle de følgeprodukter, som samme industri muliggør, forbyder man planten, uanset at der i generationer ikke har været indikation af at planten er sundhedsskadelig - tværtimod.

Det er selvfølgelig også en slags (nationalt) sikkerhedsprincip, omend det er tvivlsomt om det er for at beskytte befolkningens sundhed.

  • 12
  • 1

Det er som om, at bare et stof kommer fra en plante, så mener økologer at det må være sundt. Planter danner en del stoffer som beskyttelse netop mod at blive spist.

Kunstige sødemidler, puha og fy da. Men sødestoffer fra en plante, jahhh det kan kun være godt for helbredet.

Og hvorfor er det godt at udtrække med vand men ikke med andre opløsningemidler.

Gid man forbød al øko-mærkning, så længe økologi er meget mere religion end omtanke for miljø og sundhed.

  • 4
  • 12

At der ingen energi er i steviolglycosider er direkte forkert! Det er meget muligt at vi som mennesker ikke kan nedbryde steviolglycosider, men det kan vores bakterie tarmflora uden større problemer vha forskellige glycosyl hydrolase enzymer.

  • 2
  • 3

Kunne det lade sig gøre at få at vide hvilken målemetode ing.dk bruger til at måle om stof A er mere eller mindre kemi end stof B?

Og endnu mere spændende, hvordan kan et udtræk fra en plante, som indeholder flere forskellige kemiske forbindelser, være mindre kemisk end aspartame som kun er et enkelt stof?

  • 6
  • 5

Jeg har dyrket Stevia i flere år, og det er rigtigt, den er sød, men mine planter havde en bismag, der gjorde, at jeg stoppede forsøget, tilsvarende dem af mine elever, der havde et vægtproblem, de kunne heller ikke lide smagen.

  • 2
  • 0

Vidunderbarn det har vi hørt i mange år.
Men det er ikke sandt.

Steviolglykosid har sine begrænsninger, men hvis den bruges i den rette sammenhæng fungere den godt.

Den har underlige lakrids tone i koncentrationer over det der svare til 10% sukker. (sådan cirka)
Smagsmæssigt starter den langsomt og vare længere end sukker. Så typisk skal den støttes op med sukker eller evt. sukkeralkohol for at få en bedre sukker smag.

Steviolglykosid kan med fordel bruges til at reducere sukkerindholdet i fødevare.

Om der skulle være sundere end sukker eller andre sødemidler.
Så er det jo spørgsmål om mængde og i hvilket sammenhæng det bruges.

Om stevia planten skulle være bedre? tænker at det vil være svært at styre hvilket indholdsstofferne disse indholder og mængde.

  • 3
  • 0

@Preben Rose

Hvis stevia var lige så udbredt som sukker og blev brugt i samme mængder vil den være sundhedsskadelig for den vestlige verdens befolkning.

Det er spørgsmål om mængde.
ensidigt overdrevet brug er faren, ikke det der bruges.

  • 2
  • 0

Det er da sjovt som et spørgsmål skal besvares med et andet spørgsmål... oh well.

Det holder aldrig op med at være kemi, der findes lige præcis 0 ting som ikke er kemi, så steviaplanten er kemi, ekstrakter herfra er kemi og hvedemel er en fantastisk blanding af forskellige kemiske stoffer. Det er jo derfor jeg spørger ind til hvad der menes i artiklen. At påstå at en ting er mindre kemi end en anden er på ingen måde en veldefineret udmelding, for hvordan vil du lave den sammenligning?

Og så stiller jeg da gerne spørgsmålet igen. Hvis du ikke vil betegne insulin fra gærceller som værende kemi, hvad skal der så til for at du mener det er kemi?

  • 1
  • 0

Hvis du betegner alt som kemi, er ordet så ikke fuldstændig ligegyldigt?
Synes du der er forskelbpå en gukerod, et hus og en liter polyacetal producret af BASF?
Kan du forstå hvorfor mange mennesker kan betegne én af de tre ting som kemi men ikke de to andre?

  • 1
  • 1

Hvis stevia var lige så udbredt som sukker og blev brugt i samme mængder vil den være sundhedsskadelig for den vestlige verdens befolkning.

Det er spørgsmål om mængde.
ensidigt overdrevet brug er faren, ikke det der bruges.

Jeg har ikke givet udtryk for en holdning, hvorfor der heller ikke er grund til at svare mig personligt - jeg refererer blot dilemmaet, som det foreligger.
Din udlægning, Pelle, er tendentiøs omend den kan være rigtig - hvad bygger du antagelsen på?

Personligt bruger jeg stevia til limonade, hvor bismagen ikke generer (har et citrontræ i patioen) -smagen er bedst, når man også tilsætter en lille smule sukker (gælder også ved andre "kunstige" sødemidler) og en smule salt.

Med hensyn til kemi, er der adskillige forklaringer på nettet fx
https://da.wikipedia.org/wiki/Kemi

  • 0
  • 0

@Preben Rose
Beklager at jeg taget dig tidligere.
Du skulle prøve med lidt ingefær og/eller lang peber i limonaden.

JA jeg er tendentiøs.
Personligt mangler jeg fantasi til at finde noget som ikke kan være farligt, hvis det anvendes forkert eller overdrives i brug.

Men jeg er ikke alene.

Novel Food-forordningen skal sikre at nye fødevare ingredienser (efter 1997) ikke er til fare for forbrugerne.

Stevia blev afvist, som novelfood i 2000, da der var ikke nok dokumentation for sikkerheden ved brug af planten som fødevare.

Tænker at stevia producenterne har vel haft 16 år til at komme med dokumentation på at det er sikkert som ingrediens.
Det er min personlige holdning, jeg ved ikke om der skulle være problemer med at få lov til at dokumentere dette.

Den oprensede del, steviolglycosider blev godkendt til brug, som tilsætningsstof. Med begrænsninger i anvendelse og mængde.

Hvilket afspejler forsigtigheds princippet godt.

PS: Steviolglycosider er ikke biligt i anvendelses og nogle gange vil man også skulle bruge fyldmiddel, som også koster noget. Så jeg ser ikke Steviolglycosider som en direkte økonomisk konkurent af sukker.

  • 0
  • 1

Ingen her argumenterer bare nogenlunde intelligent ift., at planten umuligt kan være farligere, end det vi allerede benytter.

Samtidig tillader vi nu isoglukose (HFCS) i ubegrænset mængde. Hm, stof til eftertanke.

Folk med bare lidt forstand tilbage bør virkelig begynde at undersøge årsagen til alle disse tiltag; og nej, det er desværre på ingen måde inkompetence. Gid det var så vel...

  • 0
  • 0

@Claus Gravesen

"Ingen her argumenterer bare nogenlunde intelligent ift., at planten umuligt kan være farligere, end det vi allerede benytter."

High fructose corn syrup har være på markedet siden 1970, hvis man havde anvendt samme godkendelse procedure som med Novel Food-forordningen, ville det måske ikke havde kommet på markedet. (det er kun som tænkt eksempel)

Eller som med steviolglycosider, godkendt som et veldefineret tilsætningsstof med krav til anvendelse og mængde, som begrænser forbrugernes daglige indtag af dette.

Som med sukker og High fructose corn syrup der er ingredienser er det svært at begrænse forbrugernes daglige indtag. Det samme vil være med stevia hvis det bliver godkendt som ingrediens.
Men problemet er at vi gennemsnitligt indtager for meget sukker, det er det som er farligt.
Tror du problemstillingen bliver anderledes hvis industrien tilsætter stevia i alt? og evt. hvorfor skulle det være bedre?

Skal stevia bare uden risikovurdering og godkendelse komme på markedet?
Mener du det er valid argument?

Der er stor forskel på om et stof er et ingrediens eller tilsætningsstof.

Du har stevia søde effekt i form af tilsætningsstoffet steviolglycosider, hvor der er krav til industrien om anvendelse og mængde. Hvis der kommer mere viden kan det relativt let ændres.

Du kan som privat sagtens dyrke eller købe stevia og tilsætte det til din tandpasta, eller hvad du nu vil gøre med det.

Du kan efterspørge og købe produkter, der er sødet med steviolglycosider.

  • 0
  • 1

Tak, Pelle, det er jeg helt og aldeles klar over.

Det er dog varm luft, du kommer med. Hvor længe har de 5% isoglukose været tilladt herhjemme? Hvor længe har en ubegrænset mængde? Det er korrekt, det er det først lige blevet... Men ren økologisk Stevia er synderen og skal gøres ulovlig? Vågn dog op :/

Uanset hvad, så kan økologisk stevia umuligt være mere eller lige så usundt, som det vi hidtil har brugt. Tværtimod kan isoglukose meget vel være langt mere skadeligt, end det vi hidtil har brugt, men det bliver selvfølgelig fejet ind under gulvtæppet af $$$; og du vil ha' mere viden? Held og lykke med det. Du er klar over, hvad du er oppe imod, ikke? Eller er du en del af problemet? ;)

  • 0
  • 1

Ja, det er også min mening, de produkter jeg har prøvet, har smagt afskyeligt.
Det er vel et væsentligt parameter alt andet lige?
En passende blanding af aspartam og acesulfamkalium smager væsentlig bedre.

  • 0
  • 0

@Claus Gravesen

Derfor skal alle nye ingredienser risikovurderes og godkendes inden de kan bruges.
Så kan vi komme med kritik til vurderingen og godkendelsen.

Men bare fordi noget hedder naturligt og økologisk -så skal det ikke godkendes eller ?

Hvis vi udskiftede alt sukker og HFCS med økologisk honning, og stadigvæk indtager samme mængder vil vi så ikke havde problemer med fedtlever og diabetes?

  • 0
  • 1

@Pelle:

Du fabler helt og aldeles.

Derfor skal alle nye ingredienser risikovurderes og godkendes inden de kan bruges.
Så kan vi komme med kritik til vurderingen og godkendelsen.

Undtaget ubegrænset brug af HFCS?

Men bare fordi noget hedder naturligt og økologisk -så skal det ikke godkendes eller ?

Hvilket naturligt og økologisk produkt snakker du om her?

Hvis vi udskiftede alt sukker og HFCS med økologisk honning, og stadigvæk indtager samme mængder vil vi så ikke havde problemer med fedtlever og diabetes?

Det tvivler jeg stærkt på, hvis vi snakker samme mængder; men det er så din påstand eller hur?

Umiddelbart er du jo på ingen måde interesseret i at læse, hvad jeg skriver, eller svare på de specifikke spørgsmål, så lad os bare droppe den her; medmindre du rent faktisk har noget relevant at tilføje.

Go' dag ;)

  • 0
  • 0

Kan du forstå hvorfor mange mennesker kan betegne én af de tre ting som kemi men ikke de to andre?


Og endnu engang slipper jeg for at skulle læse et svar på spørgsmålet. Tak for det...

Ja jeg forstår udemærket godt at mange netop vil kalde den liter for kemi men ikke en gulerod, ja jeg har også forståelse for at ekstra bladet skriver om det produkt der har mindre kemi eller når et produkt anses for godt fordi det er "fri for kemi".

Men er dette ekstra bladet? Jeg kunne have svoret på at jeg gik ind på ing.dk, et normalt dybt fagligt website, og så regner du med at det skal accepteres at kaste om sig med udtryk uden nogen form for saglig begrundelse for hvordan disse skal anvendes?

Så jeg gentager, hvad skal der til for at dit insulin bliver til kemi og hvorfor?

  • 0
  • 1

Jeg ved det ikke. Men hvor går din grænse?

Men du mener det er ok at du skelner mellem kemi og ikke kemi uden nogen ide om hvor grænsen går? Så kan jeg da kalde alt hvad jeg har lyst til for kemi fri kan jeg ikke? Konen er ikke kemi, datteren er ikke kemi, insulin er ikke kemi, glyphosat, ethanol, methan, intet er kemi tadaa.

Min grænse går mellem ting der eksistere og ting der ikke gør. Hvis noget eksistere er det kemi, så da jeg ingen kone har er min kone faktisk ikke kemi.

Nej, landmænd arbejder ikke i den kemiske industri, de arbejder med kemikalier og spreder dem efter sigende med stor lyst på deres marker men de er landmænd og arbejder derfor indenfor landbrug.

Men nu bliver det jo helt tosset, for nu er novo nordisk ved at blive degraderet fra kemisk industri, for du siger at deres insulin ikke er kemi. Det virker tosset med alle de kemikere de så render og har ansat.

  • 0
  • 1

For at opklare Jeres tydelige tvivl.

Alt genmodificeret kan meget vel betegnes som "kemi". Deraf er alt tilføjet genmodificerede ingredienser og tilsætningsstoffer, uanset i hvilken grad, kemi.

Oprindelige, ikke genmodificerede, planter er derfor det "naturlige", vi har tilbage.

; og ja, det er på tide, vi værner om det.

  • 0
  • 0

Næ for "kemisk industri" har vi nu engang valgt ikke skal omfatte fx landbrug.

Så hvem er det lige der er forvirret? Du bruger en opdeling mellem kemi og ikke kemi uden at have noget argument for hvorfor du deler sådan op, og kan desuden ikke komme med en bare nogenlunde definition på hvor skillelinjen går.

Det er for pokker derfor jeg bliver ved med at sige at det på ingen måde giver mening at snakke om kemi og ikke kemi på et fagligt plan, og at vi derfor bør overlade det til medier der ikke går højt op i detaljerne.

Der står i artiklen "Sødestoffet har mange af de samme fordele som de mere kemiske alternativer"
Siden du forsvarer denne brug af ordet kemi, kan du forhåbentligt forklare hvordan denne distinktion hænger sammen?

  • 0
  • 0

Hvis vi udskiftede alt sukker og HFCS med økologisk honning, og stadigvæk indtager samme mængder vil vi så ikke havde problemer med fedtlever og diabetes?

Det tvivler jeg stærkt på, hvis vi snakker samme mængder; men det er så din påstand eller hur?

For lige at knytte en kommentar til den her, så ville vi stort set undgå de omtalte sygdomme ved brug af Stevia, da det er en antioxidant og derfor uskadeligt. I modsætning sænker det tilsyneladende både blodtrykket og ved type 2 diabetes blodsukkeret. Men lad os da endelig gøre det ulovligt og holde det tilbage, så vidt det overhovedet er muligt; og i stedet åbne helt og aldeles op for brugen af HFCS i samtlige af vores fødevarer.

Pelle og andre vil dog tilsyneladende hellere henlede debatten på helt andre ting. Mærkeligt, hva' ;)

  • 0
  • 0

da det er en antioxidant og derfor uskadeligt.


Bullshit detector is ringing... Come on, det kræver et enkelt opslag på wiki for at se at dit lighedstegn mellem antioxidanter og noget uskadeligt, absolut intet hold har i virkeligheden.

De andre udsagn skal jeg ikke kunne sige noget om, men når du træder så meget ved siden af, vil jeg da gerne se lidt kilder på de andre påstande.

  • 0
  • 0

@Claus Gravesen

Det er dejligt at du ar en klar og tydelig holdning om tingene.

"Umiddelbart er du jo på ingen måde interesseret i at læse, hvad jeg skriver, eller svare på de specifikke spørgsmål, så lad os bare droppe den her; medmindre du rent faktisk har noget relevant at tilføje."

  • 1
  • 1

Hvis nogen skulle falde over den her, som jeg i sin tid glemte at vende tilbage til.

En syntetisk og uorganisk version af en antioxidant eller et vitamin er på ingen måde det samme som den naturlige form af samme antioxidant eller vitamin. Thomas Hansen prøver at fremføre dette stråmands-argument med en simpel wiki-reference, som om det var en videnskabelig artikel eller et videnskabeligt studie i sig selv.

Man kan bl.a. opdatere sig selv om antioxidanter her:
https://jonbarron.org/dietary-supplements/...

"Anyone making a blanket pronouncement on all antioxidant supplementation based on one study, on one kind of cancer, using one kind of antioxidant--and a synthetic or inorganic one at that--is practicing bad science and doing your health a disservice."

  • 0
  • 0