Hvordan undgår fodgængere konstant at støde sammen, når de går mod hinanden.
Det beskrev en hollandsk- amerikansk- italiensk forskergruppe i 2018 i en videnskabelig artikel i Physical Review E.
De havde fulgt fem millioner individuelle fodgængere på en togstation i Eindhoven i Holland over en periode på seks måneder.
Forskerne kunne konstatere, at når to personer, der gik i modsat retning, opdagede, at deres vej vil føre dem tættere end 1,4 meter nær hinanden, justerede de deres retning.
På den baggrund har de udviklet en kollisionundgåelsesmodel for fodgængere med udgangspunkt i samme såkaldte Langevin-model, der bruges i molekylære systemer.
Det indbragte dem dette års Ig Nobel pris i fysik. Godt gået.
Skuffede kinesere
Skuffelsen har sikkert været stor hos en kinesisk forskergruppe, der i samme udgave af Physical Review E udgav en artikel baseret på et kontrolleret fodgængerforsøg. De fik nemlig ikke del i dette års Ig Nobel-pris i fysik.
Yi Ma m.fl. fra Sichuan University, China, gjorde ellers et godt forsøg ved at lade frivillige bevæge sig rundt i en 20 meter lang kæde, mens de observerede deltagernes hovedbevægelser, og optog deres deres fodbevægelser på film.
De konstaterede, at den gennemsnitlige skridtlængde var ca. 60 cm, når afstanden mellem personerne var over 1,2 m, men at skridtlængden faldt drastisk, når trængslen blev øget.
Når der opstod en prop et eller andet sted i rækken, bevægede den sig bagud med en hastighed på ca. 0,4 m/s, kunne de tilmed konstatere.
En afgørende opdagelse var i øvrigt, at det ikke kun var tætheden, der var afgørende. Det havde også stor betydning om der var tale om en aldersmæssigt homogen eller heterogen gruppe.
Man kan gisne om, hvorfor dette vigtige resultat inden for fodgængerforskningen blev overset af Ig Nobel-komiteen, som tilsyneladende er mindst lige så hemmelighedsfuld som de rigtige Nobel-komiteer, som i øvrigt i ugen, der begynder 4. oktober vil annoncere dette års modtagere.
Glade japanere
Til gengæld modtog en japansk forskergruppe fra University of Tokyo dette års Ig Nobel-pris i kinetik for at forklare, hvorfor fodgængere alligevel ofte støder sammen - når de bruger en stor del af tiden med se på deres mobiltelefoner.
Det var et resultat, som de beskrev i en videnskabelig artikel i år i Science Advances.
Der er som sædvanlig uddelt en lang række andre Ig Nobel priser for forskning, der først får en til at slå en latter op og dernæst tænke.
Alt for seriøse danskere
Men igen i år må vi konstatere, at danske forskere ikke blev en del af festen.
Sidste år bemærkede jeg , at det intense lobbyarbejde, der for ministerielt hold været udført for at skaffe Ig Nobel-priser til Danmark ved gentagne gange inden for de senere år at invitere prisernes primus motor, amerikaneren Marc Abrahams, på besøg i Danmark for at holde foredrag, har vist sig nytteløst.
Det er det så stadigt væk.
Eller må vi nødtvunget indrømme, at der bare ikke er noget bemærkelsesværdigt at grine af i dansk forskning. Hvor sørgeligt.
