Fødevareproducenterne skal kende hver eneste krumme

I marts måned sidste år tager den 15-årige svenske pige Sophie Frisk en bid af et stykke chokolade, og kort tid efter får hun det meget dårligt. Hun er nemlig allergisk over for nødder, og hun overser, at der på pakken står nøddemasse med små bogstaver som ingrediens. En modgift virker ikke, og Sophie Frisk dør, fordi hendes hjerne svulmer op.

Der var ikke sket nogle egentlige fejl i dette uhyggelige eksempel, men sagen illustrerer alligevel, at det kan være særdeles vigtigt for fødevareindustrien at kunne kalde varer tilbage, hvis der ved en fejl er kommet de forkerte ingredienser i.

Fra 1. januar 2005 træder nye EU-regler for såkaldt sporbarhed i kraft. Det indebærer, at alle aktører fra producent til butik som minimum skal kunne spore en vare ét led frem og ét led tilbage i forsyningskæden. Det skal altså kunne spores, hvorfra råvarer, foder og dyr stammer, og hvortil de færdige fødevarer er leveret. Eneste undtagelse er, at detailhandlen ikke skal kunne spore salg til forbrugerne.

v Råvare- kontrol. Brødproducenten Cerealia Bakeries har længe kunnet spore råvarernes vej gennem produktionen. Her miljøchef Freddy Nielsen på fabrikken Cerealia Unibake i Horsens. [arkivfoto: Claus Haagensen/Chili Illustration: Claus Haagensen/Chili

]

Eksempelvis skal en brødfabrik kunne oplyse til myndighederne, hvem der har købt et parti brød, og hvornår det er leveret. Samme type krav stilles bagud i forhold til råvarerne. Desuden skal oplysningerne kunne udleveres hurtigt til myndighederne i forbindelse med kontrol.

Fuldmægtig Niels Bølling, Fødevaredirektoratet, mener, at de nye regler vil gøre råvarernes vej gennem fødevarekæden mere gennemsigtig, men de vil også øge fødevaresikkerheden.

»Et af formålene med de nye regler er, at det skal være nemmere og hurtigere at oplyse mere specifikt over for forbrugerne, hvad det er for en fødevare, der kan være et problem med – så man også mere målrettet kan gå ud og trække en vare tilbage,« siger han.

Fødevaredirektoratets indtryk er, at de store fødevarevirksomheder generelt opfylder de nye krav til sporbarhed, mens mange små virksomheder ofte vil have oplysningerne, men måske har vanskeligt ved hurtigt at hente dem frem i en kritisk situation. Der er altså gråzoner i branchen.

»Mange små og mellemstore virksomheder gemmer ikke følgesedler eller anden dokumentation ved modtagelsen af varerne. Det kan skyldes, at de får oplysningerne igen, når regningen kommer en gang om måneden, eller at man bare ikke har faste rutiner til at gemme den nødvendige dokumentation. Det kan give nogle huller i sporbarheden fra varemodtagelsen til modtagelsen af faktura, hvis man har brug for oplysninger om råvarer her og nu. Tilsvarende for f.eks. pizzariaer, der køber mel, olie og andre produkter på tilbud i detailhandlen, hvis de ikke gemmer dokumentation for, hvor varerne kommer fra,« siger han.

Fødevareproducenter tjekker selv

Der er dog en udbredt selvjustits i fødevarebranchen. Fødevareproducenterne holder nemlig ofte selv nøje øje med deres leverandørers sporbarhedssystemer, for at tjekke sikkerheden af råvarerne. Det er en intern overvågning, som ifølge branchefællesskabet FødevareIndustrien under Dansk Industri vil blive udbygget de kommende år.

»De nye regler betyder, at fødevarevirksomheder i højere grad skal have styr på deres leverandører og eksempelvis bliver man nødt til at gennemføre flere auditeringer hos dem. Et eller andet sted er overvågningen af fødevareproduktionen nok et overkill, men man kan ikke være på fødevaremarkedet uden omfattende kvalitetssystemer,« siger konsulent Henrik Schramm Rasmussen, FødevareIndustrien.

Også rent it-mæssigt står industrien foran en udbygning. For at kunne gennemføre sporbarheden vil mange virksomheder koble lagerstyringssystemer, produktionssystemer og salgssystemer sammen. Principielt kan dokumentationen være udfærdiget med blyant og papir, men mange store fødevarevirksomheder har eller er i gang med at indføre sporbarhedssystemer baseret på stregkoder eller de mere avancerede RFID-tags (mærker, der aflæses af radiobølger).

En af de virksomheder, som længe har haft sporbarhedssystemer, er brødproducenten Cerealia Bakeries, bedre kendt som Hatting, Schulstad og Paaskebrød. På brødfabrikkerne har man fuldstændig styr på, hvilke råvarer der havner i de enkelte brødvarer.

»Det er et krav fra kunderne, men jeg synes generelt, de nye regler er rimelige, fordi de sikrer forbrugerne mod fejl,« siger kvalitetschef Mette Kann, Cerealia Bakeries. Oplysningerne anvendes ifølge hende eksempelvis til at finde frem til de produkter, der har fået en fejlbehæftet råvare. Eksempelvis, hvis råvareproducenten finder ud af, at der er havnet nøddemel i et melmix.

Faktisk tilbagekaldte Paaskebrød tusindvis af burgerboller i juli, fordi bollerne ved en fejl var blevet forurenet med et rensemiddel fra et datostempel.

»Først tænker man, at det var fandens det skete, men derefter går maskineriet med at finde ud af, hvor brødene er havnet, meget hurtigt i gang. Og da er det dejligt at vide, at det kan lade sig gøre at finde varene uden det store sværdslag,« siger hun og understreger, at fejlene sker sjældent. Brødfabrikkerne er ved at indføre stregkodesystemer for at forenkle muligheden for sporbarhed.

Fødevareindustrien mener ikke, det er økonomisk uoverkommeligt for også små producenter og importører at efterleve de nye regler.