Fødevarekrise: Nu skal vi have gensplejsning og kunstgødning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fødevarekrise: Nu skal vi have gensplejsning og kunstgødning

Den internationale krise, som de stigende fødevarepriser har medført, betyder, at der nu skal dyrkes mere mad, også hvis det betyder gensplejsning og mere kunstgødning.

Det mener blandt andre udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), som netop har netop været i USA til møder om fødevarekrisen i blandt andet Verdensbanken og med FN's generalsekretær.

»Man bør bruge genmodificerede afgrøder i det omfang, de er godkendt og sikre. Det kan være med til at øge produktionen, ligesom man kan bruge afgrøder, der er modstandsdygtige over for tørke eller kan tåle påvirkning af indtrængende saltvand,« siger hun til Jyllands-Posten.

Christian Friis Bach, international chef for Folkekirkens Nødhjælp, peger over for avisen også på genmodificerede afgrøder (GMO) som en del af løsningen på den aktuelle krise:

»GMO kan ikke redde det hele, men er et middel til hurtigere udvikling af eksempelvis majs, der er mere modstandsdygtig over for tørke. Samtidig er det uomtvisteligt, at en række lande i Afrika bør øge forbruget af kunstgødning for at forbedre deres udpinte jord, « siger han.

Behov for grøn revolution

Direktør for Fødevareøkonomisk Institut, Søren E. Frandsen, efterlyser ligefrem en ny »grøn revolution«.

»Kurverne viser, at verden har brug for en ny grøn revolution, som kan øge udbytterne ved anvendelse af genmodificerede afgrøder, satellitovervågning eller nano- og bioteknologi,« siger han til Jyllands-Posten.

Forskningsprofessor Preben Bach Holm, Institut for Genetik og Bioteknologi ved Forskningscenter Flakkebjerg kalder det »den bedste form for ulandshjælp«, hvis vi kunne udvikle nye genmodificerede, robuste afgrøder med større næringsværdi til de fattige landmænd i Afrika.

Også herhjemme køres genmodifocerede afgrøder nu i stilling. Biotek Center Danmark har netop offentliggjort resultaterne fra et års danske forsøg med gensplejset majs, der er tolerant over for Roundup. Forsøgene viser, at det både er økonomisk og effektmæssigt interessant for danske landmændene, fordi gødningsforbruget er lavt.

Mere gødning. tak

De danske landmænd har også ikke-genmodificerede afgrøder klar på hylderne. De vil gøre det muligt at øge den danske produktion af korn med 10-20 procent, hvis landmændene blot kan få lov at bruge mere gødning:

»Det er ikke GMO-afgrøder, men nye korntyper, som blot skal tilføres mere gødning, hvilket hidtil ikke har været muligt på grund af de danske miljøregler,« fortæller Kurt Hjortsholm, direktør for Sejet Planteforædling.

Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) ser man også de nye signaler, men er urolig for, at de kan få stor betydning for miljøpolitikken i Danmark:

»Vi ser allerede, at brakmarkerne pløjes op. Hvis fødevarepriserne fortsætter op, er der stor fare for, at det vil påvirke de politiske forhandlinger om vandmiljøplan og pesticidhandlingsplan,« siger Rikke Lundsgaard fra foreningen.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Biotekcenter

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...overskrift!:

Nu skal have gensplejsning og kunstgødning

  • er det oceanerne, der skal gødes, eller hur? :)
    Jeg kan i tilgift oplyse, at min HAVE forlængst har fået 'forårsgødskning' - men gensplejsning har den til nu undgået (såvidt jeg da ved(?))!
  • 0
  • 0

Hej.

For ca. 10 år siden var jeg som privat-person modstander af gensplejsning i landbruget. Og det er måske heller ikke alle former for nye gensplejsede egenskaber jeg går ind for. Jeg ved f.eks ikke, om jeg er tilhænger af en gensplejset egenskab, hvor planten er blevet modstanddygtig overfor et ukrudtsmiddel.

Men det virker positivt, hvis man kan sætte gener ind i planter, så de bedre kan tåle saltvand, tørke og frost.

Jeg har et spørgsmål:

Jeg kan ikke huske min kilde. Måske var den dårlig. Men så vidt jeg husker, blev det påstået, at en afgrøde kun kan få ca. 2 nye gensplejsede egenskaber. Passer det?

Kan en plante kun få 2 gensplejsede egenskaber som f.eks bedre modstanddygtighed overfor tørke og saltvand?

Eller kan man komme langt flere egenskaber ind i en plante? Kan man f.eks komme BÅDE bedre modstanddygtighed overfor tørke/saltvand OG så flere vitaminer og mineraler samt "modstanddygtighed" overfor et ukrudstmiddel ind i en og samme plante ved hjælp af gensplejsning?

Måske bliver det uoverskueligt at vurdere en plantes sundheds-værdi, hvis den har fået 5 nye gensplejsede egenskaber. Hvad ved jeg?

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul

Projekt Smørhul og Projekt Trafiksikkerhed er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. - For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a bevægeapparatet), fysiologi, biokemi og ernæring på næsten bachelorniveau. - Men jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som fagfolk
bruger. - Min målgruppe m.h.t. kost er raske 20-60 årige personer, der ikke dyrker "intens"/meget sport.

  • 0
  • 0

Det er meget godt at produktionen skal øges, men det er da let plukkelige frugter at fjerne EU støtteordninger til braklægning og lign.

Anvendelse af GMo'er ser jeg ikke som et plus for de fattige lande idet det vil være de store multinationale selskaber der skorer herpå; ellers skal de tvinges til at frigive deres patenter på GMO'er.

  • 0
  • 0

Som svar på dit spørgsmål:

Antallet af nye genetiske egenskaber, du kan tilføje en plante på én gang er begrænset af hvilken specifik metode der bruges til at overføre de nye egenskaber.

Men teoretisk set er der ikke nogen grænse for, hvor mange nye egenskaber, du kan få ind i en plante. En klassisk metode er at introducere fx to nye egenskaber i én plante og to andre nye egenskaber i en anden plante. Disse to planter kan man så krydse med hinanden, og nogle af afkomsplanterne vil på den måde få alle fire nye egenskaber. Og så fremdeles...

På den måde kan man altså potentielt fremavle planter med lige så mange nye egenskaber, det skal være - hvis man altså har tid og tålmodighed til det.

  • 0
  • 0

Anvendelse af GMo'er ser jeg ikke som et plus for de fattige lande idet det vil være de store multinationale selskaber der skorer herpå.

Det er vel ikke nogen naturlov? "De store multinationale selskaber" (som på det her område vist er noget mindre end f.eks. coca cola) har jo ikke patent på at udvikle genmodificerede afgrøder. Der er også offentligt arbejde igang. Se f.eks. her:

http://www.harvestplus.org/breeding.html

Det kunne jo også tænkes at de multinationale selskaber kunne bidrage med noget nyttigt. På sigt skulle man jo tro det var lettest for selskaberne at sælge produkter som kunderne (bønderne) mener at have nytte af. Hvad ved jeg...
Et andet godt link:

http://www.planteforskning.dk/

  • 0
  • 0

At sikre hele verdens befolkning mad på bordet er ikke et spørgsmål om gensplejsning eller konventionel dyrkning, men et spørgsmål om at lære og hjælpe befolkningerne( landmændene) til at dyrke og gøde med de rigtige produkter og at sikre at de lokale markeder fungerer så alle kan købe mest muligt lokalt.
Højt reklamerede produkter fra den rige verden gavner kun de der vil tjene penge på dem der intet har og forventer at regeringer vil betale regningen.
Det giver ingen udvikling og hjælper ikke den sultne del af verden på langt sigt.

                       MVH   Peer
  • 0
  • 0

Hvis man vil bruge GMO til at løse de nuværende produktionsproblemer, er det vel også relevant at overveje, hvad man skal gøre, når de heller ikke slår til længere.

Løser GMO ikke kun problemet på relativt kort sigt?

  • 0
  • 0

For interesserede kan jeg anbefale dokumentarudsendelsen "The World According to Monsanto". Det er ikke noget pænt billede der tegnes af virksomheden og dens metoder.

Kan downloades:
http://www.google.com/search?hl=en&q=The+W...

Det jeg har set om GMO er at vi ikke har styr på dem og deres virkning, samt at vi ikke kan kontrollere spredningen af generne. Så når et gen en gang er sluppet ud i naturen, er det der for stedse. Inden vi begynder at lege gud, burde vi måske kende de fulde konsekvenser af GMO i naturen og i maden. Federal Drug Administration har jo en meget liberal holdning til godkendelsen af GMO afgrødrer og fødevarer, så der er næppe hjælp at hente i deres tilladelser. Det virker også som om at det berømte forsøg med rotter/mus som fik GMO kartoffel ikke fik lov til at fortsætte af politiske årsager.

Som så mange andre teknologier er GMO et tveægget sværd. Brugt rigtigt kan der være fordele at hente, men forkert kan vi gøre endnu større skade end det problem vi forsøger at løse. Som jeg ser problematikken, har vi før bildt os ind at vi kendte alle konsekvenserne uden at det rent faktisk var tilfældet. Konsekvenserne har dog været begrænsede, som lokal forurening af grundvandet med kviksølv, radioaktivitet o.l.
GMO er anderledes, som beskrevet ovenfor, fordi det er irreversibelt. Et gen vi en gang har sluppet ud i miljøet, kan ikke tages tilbage. Sammenholder vi det med det faktum at pollen kan spredes over større afstande, vil selv en lokal genforurening kunne vokse sig til en global. Sidst så kender vi ikke effekten af GMO i fødevarer. Fordi man ikke bliver syg af at spise en enkelt GMO majs, så er det ikke ensbetydene med at vi ikke tager skade af fem-ti års forbrug.

På den ene side står vi med nogle høje fødevarepriser og en sandsynligvis i fremtiden sultende 3. verden.

På den anden side har vi et ukendt potentiale for uoprettelig global skade på naturen og befolkningen.

Måske vi skulle undersøge GMO lidt mere?

Vh Troels

  • 0
  • 0

Og lige en ting mere. Hvis demokratiet vælger at indføre GMO i naturen, så er det ikke kun dem som syntes at det er okay, som det går ud over, for lige så lidt som du kan holde din have fri for dræbersnegle, lige så lidt vil man kunne holde fremmede gener ude af vores fælles natur.

Vi kan jo ikke engang holde dem ude af vores fødevarer.

Måske borgerne burde træffe den beslutning og ikke overlade det til de folkevalgte?

Vh Troels

  • 0
  • 0

Det jeg har set om GMO er at vi ikke har styr på dem og deres virkning, samt at vi ikke kan kontrollere spredningen af generne. Så når et gen en gang er sluppet ud i naturen, er det der for stedse.

Nu er det jo gener som findes ude i naturen som man sætter ind i en anden organisme end den genet kom fra når vi taler GMO fødevarer. Det gælder iøvrigt også de forkætrede resistensgener.
Så det der med at "slippe noget løs" er en underlig måde at stille det op.
Gener springer jo heller ikke sådan fra organisme til organisme spontant. Når vi taler planter kræver overførsel af et gen fra plante til plante uden menneskelig indgriben at planterne kan krydses. Det begrænser jo problemet noget. At mange arter er selvbestøvende, stiklingeformeres eller mangler vilde slægtninge de kan krydse med begrænser problemet yderligere.

Inden vi begynder at lege gud.

Come on... De floskler man kæmper imod...

Det virker også som om at det berømte forsøg med rotter/mus som fik GMO kartoffel ikke fik lov til at fortsætte af politiske årsager.

Virkelig? Har du en kilde på det? Det skulde vel aldrig bare have været så dårlig forskning at ingen ville financere det mere. Eller måske havde de vist det de ville og skyndte sig at stoppe inden de kom frem til noget andet.

Som så mange andre teknologier er GMO et tveægget sværd. Brugt rigtigt kan der være fordele at hente, men forkert kan vi gøre endnu større skade end det problem vi forsøger at løse.

Fint, jammen så lad os dog komme igang med at bruge det rigtigt og komme ud over alt det der "lege gud" og "det er de multinationale der..." ord skvalder.

Sidst så kender vi ikke effekten af GMO i fødevarer. Fordi man ikke bliver syg af at spise en enkelt GMO majs, så er det ikke ensbetydene med at vi ikke tager skade af fem-ti års forbrug.

Alt andet end lige er effekten af at ændre på et veldefineret gen vel lettere at forudse end effekten af at ændre på mange udefinerede (som ved traditionel avl)

  • 0
  • 0

... for lige så lidt som du kan holde din have fri for dræbersnegle, lige så lidt vil man kunne holde fremmede gener ude af vores fælles natur.

Vi kan jo ikke engang holde dem ude af vores fødevarer.

Måske borgerne burde træffe den beslutning og ikke overlade det til de folkevalgte?

Vh Troels

Jah, de har vist ikke noget at lade hinanden høre: Medens borgerne deponerer omkring 10 kg Ferramol per m^2 i haven for at bekæmpe dræbersneglene og diskuterer de folkevalgte i ugevis om man kunne sætte hæren ind ...

Ikke så mærkeligt at problemer ofte løser sig selv: Jeg har set at ravne, skader og krager alle spiser dræbersnegle her nord for Århus. Pindsvin og tudser tager dem vel også. Jeg har ikke rigtigt set nogen i min have og hvis jeg gjorde hegnede jeg mine bede ind!!

  • 0
  • 0

Hej John, jeg må pege på et par misforståeler i dit indlæg.

Det er meget godt at produktionen skal øges, men det er da let plukkelige frugter at fjerne EU støtteordninger til braklægning og lign.
Anvendelse af GMo'er ser jeg ikke som et plus for de fattige lande idet det vil være de store multinationale selskaber der skorer herpå; ellers skal de tvinges til at frigive deres patenter på GMO'er.

a) Braklægningsstøtten er forlængst fjernet.
b) EUs støtteordninger er overvejende ikke støtte, men kompensationer for politiske indgreb eller præmieringsordninger for at fremme en bestemt driftsform.
c) Det er især 3-lande, der har fordel af GMO-teknikken, hvilket du kan forvisse dig om ved at kigge efter, hvor man benytter GMO-planter og hvilke. På store ekstensive arealer uden konstant opsyn er det af uvurderlig betydning, at planterne er naturligt beskyttet mod skadedyr.
Med GMO-afgrøder kan man måske nøjes med at bekæmpe en enkelt gang med et ugiftigt middel i stedet for at bruge flere midler mod forskelligt ukrudt - det gælder f.eks. 1-og 2 kombledet ukrudt.
d) Du kender ikke landmænd. Intet firma kan pådutte en landmand en teknik, hvis han og hans rådgivere ikke kan se nogen økonomisk fordel af.
Naturligvis skal et firma tjene penge på produktet, ellers vil det ikke produktudvikle - til skade for landmanden, der ikke selv er i stand til det.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Nu er det jo gener som findes ude i naturen som man sætter ind i en anden organisme end den genet kom fra når vi taler GMO fødevarer. Det gælder iøvrigt også de forkætrede resistensgener.
Så det der med at "slippe noget løs" er en underlig måde at stille det op.
Gener springer jo heller ikke sådan fra organisme til organisme spontant. Når vi taler planter kræver overførsel af et gen fra plante til plante uden menneskelig indgriben at planterne kan krydses. Det begrænser jo problemet noget. At mange arter er selvbestøvende, stiklingeformeres eller mangler vilde slægtninge de kan krydse med begrænser problemet yderligere.

Dengang vi udledte kviksølv, vidste vi ikke at selv meget små koncentrationer kunne gøre skade. Vi vidste heller ikke at det ville ende på vores bord i form af østersølaks. Vi troede at vi vidste det hele, men kendte meget lidt til den måde naturen fungerer på. Vi er blevet klogere i dag, bl.a. pga. de fejl vi gjorde, men østersøen er stadigvk fyldt med kviksølv og vi kan ikke få det væk. GMO er en teknologi vi lige er begyndt at mestre (20 år), men vi kender stadigvæk meget lidt til hvordan gener krydser mellem arter og hvordan de spredes. I det hele taget hvordan gener fungerer og påvirker naturen i større sammenhænge. Ligeledes kender vi meget lidt til sammenhængene i naturen og vi er før blevet overrasket, og bliver det nok igen. GMO er principielt lidt som en bakterie. Bare en skal overleve for at den kan blive til mange og spredes. Så hvor lille en risiko taler du om?

Du ved naturligtvis at man har fundet vilde majs i Mexico, hvor GMO majs er forbudt at dyrke, som er round-up resistente? Hvor er den sikkerhed du snakker om?

Inden vi begynder at lege gud.

Come on... De floskler man kæmper imod...

Nu skal vi ikke bringe religion ind i det her, men vi er vel ikke uenige om at vi påvirker naturen på en meget grundlæggende måde, nemlig ved at "skabe" nye naturfremmede organismer?

Vi har selv set hvad dræbersneglen har betydet for haveejerne, kaninerne i Australien, samt mange andre steder hvor der er indført fremmede arter, som skaber ubalance i de økologiske systemer. Hvad sker der når round-up (som i øvrigt ikke er så naturvenligt som mange tror) genet spreder sig til ukrudtet? Har vi så andre gifte vi kan bruge i stedet?

Virkelig? Har du en kilde på det? Det skulde vel aldrig bare have været så dårlig forskning at ingen ville financere det mere. Eller måske havde de vist det de ville og skyndte sig at stoppe inden de kom frem til noget andet.

Jeg vælger lige at ignorere din nedladene tone. Se filmen jeg nævnte ovenfor.

Fint, jammen så lad os dog komme igang med at bruge det rigtigt og komme ud over alt det der "lege gud" og "det er de multinationale der..." ord skvalder.

Tror du at den halvdel af alle sojaplanter som i dag er GMO, er modificerede til at giver højere udbytte, eller til at være resistente mod round-up? Hvor er det ansvalige i det?

Alt andet end lige er effekten af at ændre på et veldefineret gen vel lettere at forudse end effekten af at ændre på mange udefinerede (som ved traditionel avl)

Naturen er i konstant forandring. Når en kendt influenzavirus muterer, kan den blive farlig for mennesker og dyr (som det ses med fugleinfluena). Alle fugle med gener som gør dem sårbare overfor denne variant dør og efterlader en flok fugle som er genetisk resistente. Virusen vil igen mutere og fuglene vil igen dø, osv osv. Virus og fugle udvikler sig altså hele tiden rent genetisk, og holder hinanden i skak. Ved tranditionel avl forandrer man ikke planten meget hurtigere end at det omgivende miljø kan følge med. Mennesker som spiser kornet, svampene som angiber kornet, svampene som lever i symbiose med kornet, insekter og mange flere som lever i samme økosfære. Selvom vi mener at have styr på lige den her plante og f.eks. ukrudt, så kender vi ikke alle sammenhænge. Med GMO indfører vi godt nok kun et enkelt gen (rettere en sekvens), men et som er totalt fremmed i planten. Der er altså ikke længere tale om evolution men revolution.

Hvad er chancen for at vi kan styre denne process og hvad er risikoen for at noget kan gå galt i så komplekst system som naturen er? Vi vil jo knapt nok være i stand til at kvantificere den risiko.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Hej Troels,

....... lige så lidt vil man kunne holde fremmede gener ude af vores fælles natur.
Vi kan jo ikke engang holde dem ude af vores fødevarer.

"Fremmede gener" i fødevarer er der ikke problemer med, de har præcist samme næringsværdi som alle andre gener.
Du peget på et væsentligt problem, spredningen af gener i naturen.
Men hvad er problemet?
Sødekornet af GMO-majs tager man ikke fra de normale afgrøder, der ender som konsum eller foder.
GMO-raps? Hvad er problemet? Raps og korsblomstret ukrud har forskelligt kromosomtal og krydses sjældent. Raps har været dyrket i mere end 5000 år - det er meget sjældent man kan fuínde rapsoider i naturen etc. etc.
Skulle en egenskab for tålsomhed for et bestemt planteværnsmiddel brede sig til den vilde flora er det uden betydning - her sprøjtes ikke.
Men måske tænker du på helt andre ting?

mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 1

Må åbenbart lære ,at alt nyt er farligt, indtil en venstreorienteret "forsker" har sagt god for produktet.

Ellers er mange ting der dukker op i medierne, aldeles uforståelige. Mildt sagt

  • 0
  • 1

b) EUs støtteordninger er overvejende ikke støtte, men kompensationer for politiske indgreb eller præmieringsordninger for at fremme en bestemt driftsform.

Ahem. Host, host.

Det er derfor at der gives 55 mia. euro i direkte støtte i 2008?

"...some €100bn given in subsidies by the Eurotaxpayer every year to farmers, food companies, industrial regeneration schemes and the fishing industry..."
http://www.guardian.co.uk/media/2007/jan/2...

Måske tallet er større? Syntes at det er en del for at fremme bestemte metoder eller kompensere. Kompensere for hvad? Er der andre som bliver kompenseret i et frit marked? Nå, nej, der kommer man i stedet afgift på det man ikke bryder sig om....

Vh Troels

  • 0
  • 0

Må åbenbart lære ,at alt nyt er farligt, indtil en venstreorienteret "forsker" har sagt god for produktet.

Det er for nemt at antyde at fordi man er en anelse skeptisk overfor GMO, så er man også venstreorienteret og bagefter sætte forsker i "". Tror du ikke også at "forskere" af anden holdning påvirker deres "forskning"?

Det er socialisme at indføre planøkonomi, øh, jeg mener landbrugsstøtte, og GMO for at rejse udbyttet i verdenskomunismens navn.

Rent faktisk er det konservativ ideologi at være lidt konservativ med ny teknologi. Det er liberal ideologi at man ikke skal forurene (herunder med gener) hos naboen, da hans frihed derved indskrænkes.

Der er så bare nogle politikere som har glemt hvor de kommer fra. Desværre.

Vh Troels

  • 0
  • 0
  1. Braklægningsstøtten er forlængst fjernet.

Braklægningsstøtten blev midlertidigt ophævet i september 2007. Efterfølgende forlanger EU 750 millioner kr tilbage som dansk landbrug har fuppet ud af EU med venskabelig hjælp fra Fødevareministriet. Store del af den "braklagte" jord man modtog penge for ikke at dyrke - kan slet ikke dyrkes.

  1. Landbrugsstøtten handler bl.a. om garanterede mindstepriser for landbrugsprodukter, uanset om markedet er interesserede i produkterne. Overproduktion og spild er resultatet - financieret af de altid beredvillige skatteydere. For at strø salt såret er det også toldmure omkring EU så samme skatteydere afskæres fra ar købe billige importerede produkter fra udlandet og samme udland bliver af samme grund forhindret i at hæve sig ud af fattigdommen.

Med "kompensation for politiske indgreb" mener du måske kompensation for at overholde loven i henseende til forurening, overgødskning, pesticidbrug, medicin, nedpløjning af gravhøje osv - eller hvad?

  1. GMO teknikken kan føre til reduktioner i biodiversiteten som på lang sigt kan give problemer. Området er ekstremt kompliceret og uoverskueligt og kan ikke belyses med henvisning til Monsantos markedsføringsmateriale. Drivkraften bag teknikkens udbredelse er profit for multinationale firmaer. GM fødevarer løser derimod ikke fattigdomsproblemerne - den virkelige baggrund for hungersnøden.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

...bør øge forbruget af kunstgødning for at forbedre deres udpinte jord.

Nu har kunstgødning aldrig forbedret jorden. Den kan tilføre planterne næring, men forbedre den kan den ikke.

  • 0
  • 0

Dengang vi udledte kviksølv, vidste vi ikke at selv meget små koncentrationer kunne gøre skade. Vi vidste heller ikke at det ville ende på vores bord i form af østersølaks. Vi troede at vi vidste det hele, men kendte meget lidt til den måde naturen fungerer på. Vi er blevet klogere i dag, bl.a. pga. de fejl vi gjorde, men østersøen er stadigvk fyldt med kviksølv og vi kan ikke få det væk. GMO er en teknologi vi lige er begyndt at mestre (20 år), men vi kender stadigvæk meget lidt til hvordan gener krydser mellem arter og hvordan de spredes. I det hele taget hvordan gener fungerer og påvirker naturen i større sammenhænge. Ligeledes kender vi meget lidt til sammenhængene i naturen og vi er før blevet overrasket, og bliver det nok igen.

Jovist. Vi ved ikke alt om alting. Men vi må jo træffe beslutninger ud fra den viden vi har. I den forbindelse bør man ikke bare tænke på risikoen ved det nye, men også det potentiale man evt. vælger fra.
Mht. hvor meget og hvor lidt vi ved om genernes vandren mellem arter og funktion i det hele taget er jeg helt uenig. Vi har en rigdom af viden... Hvornår ved vi nok? Hvordan overbeviser vi al folket om at vi ved nok?

Nu skal vi ikke bringe religion ind i det her, men vi er vel ikke uenige om at vi påvirker naturen på en meget grundlæggende måde, nemlig ved at "skabe" nye naturfremmede organismer?

Vi dyrker ikke andet end "skabte naturfremmede" organismer på vores marker. De er bare skabt med en anden teknik. Uden nogen kan redegøre for ændringerne og uden nogen form for kontrol.
Og jo, det har ændret naturen fundamentalt, men det tog altså sin begyndelse i bondestenalderen.

Hvad sker der når round-up (som i øvrigt ikke er så naturvenligt som mange tror) genet spreder sig til ukrudtet? Har vi så andre gifte vi kan bruge i stedet?

Hvis vi får udbredt round-up resistens vil det næppe komme fra GMO'er men opstå spontant fordi den udbredte brug af roundup lægger et selektionspres som favoriserer resistens. Det ser man masser af eksempler på i naturen. Hvor tror du det gen man sætter ind for at opnå resistens stammer fra? Det samme kender man fra antibiotika resistens problematikken. Det er det evige våben kapløb.
Men hvis du mener roundup er så farligt burde jo krydse fingre for at resistensen bliver så udbredt at brugen må opgives...

Tror du at den halvdel af alle sojaplanter som i dag er GMO, er modificerede til at giver højere udbytte, eller til at være resistente mod round-up? Hvor er det ansvalige i det?

Tja, det kommer jo blandt andet an på hvilke smalspektrede herbicider man har erstattet med roundup, som jo at dømme udfra den viden vi har er et af de mindst skadelige sprøjtemidler.

Ved tranditionel avl forandrer man ikke planten meget hurtigere end at det omgivende miljø kan følge med. Mennesker som spiser kornet, svampene som angiber kornet, svampene som lever i symbiose med kornet, insekter og mange flere som lever i samme økosfære.

Nu kan jeg ikke lige se fordelen i at svampen som angriber kornet også kan følge med.
Men rent bortset fra det mener jeg at du opstiller en kunstig væsensforskel på de genetiske ændringer der kommer med traditionel avl og moderne teknikker.
Hvis vi laver det tanke eksperiment at man først lavede en ændring i en afgrøde ved alm. avl og så kopierede til punkt og prikke med molekylærbiologiske metoder. Ville den ene plante så være "farligere" end den anden?
Hvis ikke, så er vi vel fremme ved at problemet ikke er teknikken som sådan men at få lavet den rette godkendelsesprocedure til hver enkelt ny sort.

  • 0
  • 0

Nu skyldes de stigende fødevarepriser for en stor dels vedkommende produktionen af biobrændstof.
Specielt amerikanerne bruger store mængder majs til fremstilling af bioethanol, så de stadig kan køre rundt i deres store firhjulstrækkere med god samvittighed (selv om det nærmest har den modsatte virkning..). P1's miljømagasin har netop haft en udsendelse om gensplejsede afgrøder og oplyste at brug af GMO-afgrøder ikke altid har været lykken. Faktisk har det mange steder ført til et øget forbrug af pesticider, fordi afgrøderne ikke var så resistente, som man troede. Så man skal nok ikke tro på at verdens problemer kan løses med et hurtigt teknisk stunt med GMO.
Desuden er fremstillingen af kunstgødning voldsomt energikrævende, derfor er det i virkeligheden en ond spiral: Mere GMO og mere kunstgødning giver mere udledning af drivhusgasser, -giver krav om en større andel af biobrændstof, -giver højere fødevarepriser, -giver krav om mere GMO og kunstgødning osv. Løsningen må simpelthen være at gå til ondets rod: Et verdensomspændende forbud mod biobrændstof fremstillet af fødevarer!

  • 0
  • 0

...til at anvende heste i landbruget igen. :-)

Så er vi fri for, at brænde diesel og rapsolie af i traktorerne. Vi kan istedet bruge rapsmarkerne til græsning for hestene, der jo skal have noget at leve af.

Det skulle man også gøre i alle andre lande, for så ville kornudbyttet falde til det samme niveau, som i de lande, hvor folk dør af sult. Da vi så ikke mere har noget overskud at, sælge til dem, ville vi også dø af sult, hvis vi gjorde det.

Vi skal også til at dyrke økologisk, der giver et ringere udbytte per arealenhed og som forøvrigt udpiner jorden.

Jøsses!

At påstå at bioethanol er noget fanden har skabt, er det samme som at råbe: "Ned med fremskridtene".

Den lille procentdel af verden kornarealer, der anvendes til bioethanol, er det rene vand i forhold til de arealer hvorpå der dyrkes vin, der ikke kan sælges fordi kvaliteten er for dårlig. Destiller vinsøerne. Etanolen derfra er lige så anvendelig som det såkaldte mode/hadeordsprodukt bioethanol.

  • 0
  • 1

Jovist. Vi ved ikke alt om alting. Men vi må jo træffe beslutninger ud fra den viden vi har. I den forbindelse bør man ikke bare tænke på risikoen ved det nye, men også det potentiale man evt. vælger fra.
Mht. hvor meget og hvor lidt vi ved om genernes vandren mellem arter og funktion i det hele taget er jeg helt uenig. Vi har en rigdom af viden... Hvornår ved vi nok? Hvordan overbeviser vi al folket om at vi ved nok?

Det sagde man også dengang man udledte kviksølv. Historien viste os at vi tog fejl. Det er ikke mange år at vi kortlagde det menneskelige genom. De fleste planters og dyrs gener er stadigvk ukortlagte og man kender ikke deres betydning. Samtidig kander vi ikke engang sammenhængene bag ved.

Vi dyrker ikke andet end "skabte naturfremmede" organismer på vores marker. De er bare skabt med en anden teknik. Uden nogen kan redegøre for ændringerne og uden nogen form for kontrol.
Og jo, det har ændret naturen fundamentalt, men det tog altså sin begyndelse i bondestenalderen.

Som sagt er tiden en faktor. De gener som vi har fremavlet er naturlige mutationer, hvor mennesket har avlet efter bestemte egenskaber. Andre levende organismer som lever sammen med planterne har haft tid til at udvikle sig i samme takt og dermed "venne" sig til udviklingen i samme hastighed. Kornet lever ikke alene. Der er en hel række af andre organismer i kornmarken som planten lever sammen med, og som påvirker planten.
Ved GM tilfører vi et gen fra en fisk her og nu, eller mangedobler plantens produktion af pesticid. Evolution og revulotion.

Hvis vi får udbredt round-up resistens vil det næppe komme fra GMO'er men opstå spontant fordi den udbredte brug af roundup lægger et selektionspres som favoriserer resistens. Det ser man masser af eksempler på i naturen. Hvor tror du det gen man sætter ind for at opnå resistens stammer fra? Det samme kender man fra antibiotika resistens problematikken. Det er det evige våben kapløb.
Men hvis du mener roundup er så farligt burde jo krydse fingre for at resistensen bliver så udbredt at brugen må opgives...

Nej, for det vi skal bruge i stedet er måske giftigere. Men her bruger du jo netop den genetiske selektion, som jeg skriver om ovenfor som eksempel...

Nu kan jeg ikke lige se fordelen i at svampen som angriber kornet også kan følge med.
Men rent bortset fra det mener jeg at du opstiller en kunstig væsensforskel på de genetiske ændringer der kommer med traditionel avl og moderne teknikker.
Hvis vi laver det tanke eksperiment at man først lavede en ændring i en afgrøde ved alm. avl og så kopierede til punkt og prikke med molekylærbiologiske metoder. Ville den ene plante så være "farligere" end den anden?
Hvis ikke, så er vi vel fremme ved at problemet ikke er teknikken som sådan men at få lavet den rette godkendelsesprocedure til hver enkelt ny sort.

Svampen har en funktion, ligesom løver har det. Løverne tager de svageste individer af andre arter, og er dermed med til at sørge for af disse arter har en højere sundhed. Hvis vi nu gør kornet totalt modstandsdygtigt overfor svampen, vil svampen dø og fjerne vi kornets indbyggede pesticid, så dør kornet. Men udvikler begge sig side om side, vil våbenkapløbet holde begge planter sunde. Man kan så spørge hvorfor svampen skal overleve, men jeg kender ikke nok til svampes funktion og releationer til andre organismer, til at kunne besvare dette spørgsmål, men den er måske føde for andre dyr. Man kan ikke se på en enkelt plante, men er nød til at overveje det system som planten er en del af. Vender vi tilabge til eksemplet med løverne, så kan vi jo nok se nytten af løver (om ikke andet fordi det er prgtige dyr). Går det galt i en anden del af løven fødekæde, dør løven. De fleste planter lever faktisk i en symbiose med en svamp i deres rødder (en anden svamp end den som angiber korn). Slog vi denne svamp ihjel, ville græsset ikke kunne vokse og dermed ikke brødføde løvernes byttedyr og dermed ville vi praktisk taget slå løverne ihjel.

Men ja. Skal vi tillade gm, så skal der testes langt mere. Ikke bare planten og crosspolination, men også betydningen for det system som planten er en del af. Derefter er så hele problematikken med at få godkendt det som menneske og dyre føde.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Så er vi fri for, at brænde diesel og rapsolie af i traktorerne. Vi kan istedet bruge rapsmarkerne til græsning for hestene, der jo skal have noget at leve af.

Det skulle man også gøre i alle andre lande, for så ville kornudbyttet falde til det samme niveau, som i de lande, hvor folk dør af sult. Da vi så ikke mere har noget overskud at, sælge til dem, ville vi også dø af sult, hvis vi gjorde det.

Så vidt jeg husker, så har Amish folkene i USA et produktionsoutput der matcher deres mekaniserede kollegaers. Og de bruger ikke kunstgødning eller traktorer.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Først og fremmest: Vi har IKKE en global fødevare -produktionskrise!!
Vi har en situation hvor een dårlig høst kombineret med højere transportpriser (pga. olien) har gjort fødevarerne til genstand for investeringsspekulation og fået en flok notorisk hysteriske aktie til endnu engang at flakse kaglene rundt og gøre det hele værre ved at lave panik-investeringer.

Ikke dermed sagt at fødevaremanglen ikke ER et problem på længere sigt, men dermed sagt at vi ikke skal panik-godkende til højre og venste, for skaden er nærmest uoprettelig, når først den er sket.

Fx.: Industrien har lobbyet igennem, at der kun kan være få hundrede meter til naboafgrøder af GMO marker; Dermed kan man være stensikker på at de vil sprede sig som ukrudt på nabomarker af andre afgrøder - GMO såvel som ikke-GMO.

En anden ting: Langtidsvirkningerne ER dårligt belyst. Et russisk forsøg med GMO-korn på rotter gav dem bylder og misdannelser, men undersøgelsens validitet blev kritiseret og dermed stoppede det; En normal forskningsreaktion havde været at verificere/eftergøre undersøgelsen, men viljen manglede vist..?

Anyway: Jeg vil i alt fald IKKE give mine børn GMO-mad, hvis jeg kan fravælge det - og det er jeg næppe ene om!
Og det er ikke en egoistisk holdning i forhold til ulandende hvor sulten måtte forekomme, for vi har ikke sult i EU, og vores bugnende korn-/smørlagre kommer kun sjældent ulandende til gode - det er FN's og nødhjælpsorg.'s kornlagre der er slunkne.

Sagt mao. Brugt med forsigtig omtanke, der hvor det kan gøre godt er det værd at overveje.
Sagt mao.; Tørkeresistens lyder godt. Pesticidresistens...? Ja; gæt hvorfor de skal være resistente!

Det giver også mening, ud fra en diversifikationsbetragtning, idet der er behov for at indføre det geografisk afgrænset og sikre sig en mulig tilbagerulningsplan i tilfælde af at uheldige bivirkninger måtte vise sig.

Der er også en meget Lomborg'sk logik i at begrænse udbredelsen:
Risiko for misdannelser vs. risiko for sultedød giver en helt anden elasticitet i et tørkeramt Afrika end i Europa.

Af samme årsag kan jeg SLET ikke forstå at vi drøfter at indføre det hér?!

  • 0
  • 0

"Raps og korsblomstret ukrudt har forskeligt kromosomtal og krydses själdent."

"Det er meget själdent man kan finde rapsoider i naturen."

Jeg har hertil fölgende bemärkninger:

Rapsplanten hörer til Kaalfamilien (Brassica), men det gör ogsaa to af de i Danmark meget almindeligt forekommende ukrudtsplanter Agersennep og Agerkaal. Begge er oveniköbet särdeles formeringsdygtige (op til mere end 20000 frö pr individ pr blomstring). Og den ene af dem , Agerkaal har tilmed en rekordagtig spiringsprocent som er tät ved 100 %.

Mens det sikkert kan väre rigtigt, at muligheden for pollenspredning af GMO-egenskaber näppe er voldsom stor, troede jeg egentlig - men jeg er ikke landmand eller planteavler og har kun amatörkendskab paa dette omraade - jeg troede egentlig at det farligste var sugende og bladspisende insekters mulige overförsel af plantesaft og cellemateriale indenfor samme plantefamilie. Hvis noget saadant kombineres med tilfälde af cellebeskadigelse i modtagerplanten ville der kunne opstaa mnulighed for overförsel af GMO-egenskaber?

Mvh Per Grunth

  • 0
  • 0

jeg troede egentlig at det farligste var sugende og bladspisende insekters mulige overförsel af plantesaft og cellemateriale indenfor samme plantefamilie. Hvis noget saadant kombineres med tilfälde af cellebeskadigelse i modtagerplanten ville der kunne opstaa mnulighed for overförsel af GMO-egenskaber?

Hvis det forkommer må det jo også gælde gener fra ikke genmodificerede planter. Tænker man den tanke til ende vil det jo betyde at gener allerede flyder rundt på tværs af artsbarrierene i planteriget. Det burde da tage luften helt ud af GMO modstanden...
Prøv at bruge den samme argumentation i dyreriget. Så bliver man pludselig meget bange for myg ;)
Mig bekendt er det imidlertid aldrig observeret at et gen er overført på den måde og optaget af modtagernes genom. Hvis det forkom kan man undre sig over hvordan naturen overhovedet opretholder distinkte arter.
Lad mig også gøre opmærksom på at hvis en sådan overførsel skulle være arvelig ville det foruden en række usansynlige hændelser kræve at det fremmede DNA blev overført til modtagerplantens gameder. Dvs. det der svarer til vores æg og sædceller. Samt at disse trods insekt angrebet overlevede og blev til frø.
Tør man spørge hvor du er stødt på denne bekymring henne?

  • 0
  • 0

Nu troede jeg, at det her diskussionsforum var et forholdsvist seriøst sted, men Bjarkes indlæg er fyldt med udokumenterede påstande (eksempelvis at økologisk planteavl udpiner jorden og er det samme som 18 hundredtallets landbrug, samt at produktionen af bioethanol kun udgør en forsvindende lille del af fødevareproduktionen).

Han vander vist mest sine egne politiske kæpheste.
Jeg vil give ham så meget ret, at overskriften måske er misvisende, -det er ikke bioethanol i almindelighed fanden har skabt, men bioethanol fremstillet af fødevarer. Dette er tilsyneladende nu også gået op for politikerne jf. anden nylig artikel her på sitet. Det fremgår også af mit indlæg længere nede, at det er bioethanol fremstillet af fødevarer det drejer sig om, men selvfølge skal man læse teksten som fanden læser biblen (eller også læser man kun overskriften!), hvis ikke det indlæg man svarer på, passer helt til det budskab man vil af med!

  • 0
  • 0

Kræver at de som skriver indlæg ved hvad de skriver om Søren Rasmussen.

Der er to debattører, her i dette forum du skulle søge indlæg af,og om deres meninger om økologisk landbrug. De skriver her meget ofte. Vil du vide mere kan du søge deres indlæg på nettet

Den ene er Per A. Hansen der har undervist landmænd og Den anden er Finn Okkels er forsker og tidligere økologisk landmand.

De skriver ofte her. Og er ikke enige i din tro om økologisk landbrug. Af blandt andet dem, der er flere, kan du få en indsigt i hvad du ikke ved om økologisk landbrug.

Du kan have været overbevist om, at din viden var så suveræn at du kan tillade dig at fremkomme med "udokumenterede påstande".

Hvis man er udstyret med en ganske normal hukommelse og følger med her i dette forum og andre steder, skulle den slags være paratviden efterhånden.

Men jeg kan forstå, Søren at du læser kun det du vil læse og fred være med det. Men når du kræver dokumentation for det jeg skriver så må det samme vel gælde dig...ikke sandt!!

Da jeg ikke er politisk engageret, har jeg vel lov til at have mine opfattelser om hvad der er sund fornuft, ud fra det der debatteres .

Og så skyldes de stigende fødevarepriser ikke at man laver bioethanol, men at høsten af korn er slået fejl i Australien og at Vietnam og Thailand synes at deres befolkninger skal være mætte, så de eksporterer mindre.

Med hensyn til majs har mexikanerne været vant til at USA´s majs var billigere end de selv kunne( og ville) fremstille den og klart nok når amerikanske bønder så kan få mere for ders majs hos spritfabikkerne, end hos mexikanerne, så sælger de den der.

Danske landbrug sælger jo også kartofler til ethanolfremstilling hos De Danske Spritfabrikker ( som er svenske, ejet af Spritbolaget). Ligeledes sælger landmænd korn, Maltbyg, til ethanolfremstilling på bryggerierne.

Økologisk landbrug kan ikke brødføde denne verden.
Det er et faktum om man kan lide det eller ej.

Men naturromantikere er sjældent realister. Det skal de have lov til at være. Men selv om de hele tiden forsøger, så kan de ikke gå på vandet om sommmeren :-)

  • 0
  • 1

Økologisk landbrug kan ikke brødføde denne verden.
Det er et faktum om man kan lide det eller ej.

Tjae, faktum og faktum.

Der er heller ikke synderlige gode beviser for at "konventionelt" landbrug kan.

Faktisk er der en hel del prognoser efterhånden der siger at uanset hvad vi gør, så er der ikke mad til 6 mia mennesker i det lange løb, men det forhindre åbenbart ikke folk i at fremskrive jordens befolkning til at toppe på 9 mia.

Poul-Henning

  • 1
  • 0

Jeg mener der var nogen landmænd, var det svineavlerne, travheste-folk, eller hvem, der ikke fodrede deres dyr med GM eller sprøjtet foder.
Kan nogen henvise til facts, eller var det en and?

  • 0
  • 0

De lande der har overskud på deres fødevare produktion har alle et "konventionelt" landbrug, baseret på "store" mekaniserede brug.

Men derudover kan vi sagtens blive enige om at 6 milliarder individer nok er 3 milliarder for mange og 9 milliarder er en katastrofe.

  • 0
  • 0

Käre Claus Madsen

Mit indläg var i förste omgang beregnet til at göre opmärksom paa at Raps er i familie med et par stärkt udbredte planter, som ikke blot findes i Danmarks vilde flora, men som ogsaa findes hyppigt baade i og langs med dyrkede omraader. Men läg ogsaa lige märke til at den sidste del af mit indläg dels vedrörte medlemmer af fälles plantefamilie og dels sluttede med et spörgsmaalstegn, hvilket oven i köbet er kommet med i din citatbox.

Saa jeg takker for dit svar. Jeg er altid gald for at kunne läre noget. Og jeg synes at det er meget fint at komplicerede sager kan blivet diskuteret i detaljer her i ing.dk, saaledes at de af os som ikke er experter kan blive bragt up to date.

De to GMO godkendelsessager, som er blevet behandlet i hhv. Brüssel og Strasbourg, blev jo presset igennem under kraftig lobbying fra de to producenter, og har jo medfört ret saa stor offentlig interesse til trods for, at det drejer sig om komplicerede spörgsmaal, som er ret utilgängelige for almindelige mennesker.

Og flere EU politikere beklagede sig over, at da GMO er en ny teknik, var der ikke mange oplysninger til raadighed vedrörende mulige langtidsvirkninger paa miljö og natur, samt at det meste materiale i sagen stammede fra de to producenter selv (som begge er fra lande som slet ikke er medlem af EU!). Og EU reagerede med at en yderst byrokratisk ordning, som mest synes at väre et forsög paa at bortlede opmärksomheden fra miljö- og naturmässige problemer. Titusindvis af sageslöse producenter maa nu märke deres produkter med oplysning om anvendelse af GMO materialer.

Saa mens hele spörgsmaalet er yderst kompliceret var EU politikernes bud til befolkningerne närmest: "Det her er altsaa et svärt spörgsmaal, men nu kan I saa selv afgöre om I tör spise det!".

Men at det er et svärt spörgsmaal ses jo ogsaa tydeligt af diskussionen her. Den danske ministers bemärkninger, som har givet anledning til denne traad var jo ogsaa ret intetsigende. Jeg haaber at ministeren selv har haft mulighed for at komme lidt dybere ned i detaljerne.

Mvh Per Grunth.

  • 0
  • 0

Saa mens hele spörgsmaalet er yderst kompliceret var EU politikernes bud til befolkningerne närmest: "Det her er altsaa et svärt spörgsmaal, men nu kan I saa selv afgöre om I tör spise det!".

Nej, for det skal bare står GM i ingredienslisten bag på varen. Ikke være en stor rød "Indeholder gensplejsede fødevarer" mærkat på fornten. Det er langt fra de fleste forbrugere som lser ingredienslisten, så jeg vil sige at det er et forsøg på at smugle det ind af bagdøren. Hvis man virkeligt ville give alle forbrugere et valg, stod det tydeligt på forsiden, lidt som med økologiske varer.

GMO eller GMO ej. I sidste ende er langt de fleste GMO afgrøder ikke sat i verden for at kunne overleve tørke eller lave mere korn, men af et par selskaber som laver herbicider. Hele processen med at få disse godkendt i USA er dybt kritisabel, og noget af det datamaterale og undersøgelser som virksomhederne har lavet har de ikke offentligtgjort. Ligeledes har de patent på de gener. I min opfattelse har GMO indtil videre kun tjent til at gøre et par tvivlsomme selskaber rigere, ikke landmanden eller dem som spiser kornet.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Käre Claus Madsen

Hej igen,
Undskyld at jeg i gaar slet ikke svarede paa dit spörgsmaal om, hvorfra jeg havde mine bekymringer.
Jeg maa erkende at det er et stykke tid siden at jeg beskäftigede mig med dette emne, og nu kan jeg ikke finde det matertiale jeg havde dengang.

Men jeg har dog nu fölgende: Pröv en Wiki sögning paa "Horizontal gene transfer". "Hgt" hentyder (i modsätning til Vertical transfer) til overförsel af gen materiale til celler som IKKE er i fysisk arvemässig familieforbindelse med oprindelsescellen.

Pröv desuden sögeord "Plasmid" og "Bacterial conjugation" samt "Inter-Kingdom transfer" og "Agrobacterium".

Det var saadanne og lignende emner, som var aarsag til mit spörgsmaal. At de genoverförsler, som der hentydes til under ovennävnte emner, skulle kunne faa de virkninger, som du omtaler, kan jeg dog näppe forestille mig. Men hvis resistens breder sig til ukrudtsplanter kan det da ogsaa väre slemt nok.

Men ha` en god weekend.

Mvh Per Grunth

  • 0
  • 0

Hej Per
Det er helt rigtigt at horisontal genoverførsel er velkendt blandt mikroberne. Det er også rigtigt Agrobakterium er i stand til at sætte nogle af sine egne gener ind i planter og derved "narre" planten til lave nogle specielle kulhydrater som bakterien lever af.
Det er faktisk ved at manipulere lidt med disse mekanismer at molekylærbiologer kan indføre nye gener i bakterier, gær og planter.
Men der sker altså ikke horisontal genoverførsel mellem planter og dyr uden vores hjælp. Det kan man som jeg var inde på forvisse sig om ved at studere hvordan naturen faktisk ser ud. Det sker tit at en fjer bliver til fem høns i GMO debatten. Se bare her: http://www.planteforskning.dk/planteforskn...

En anden ting er at jeg synes der er en tendens blandt GMO modstanderne til at blande alle mulige argumenter som peger i deres retning sammen i pærevælling så det bliver umuligt at give et fyldestgørende svar. Kan vi ikke diskutere hver for sig:
1. De rent tekniske fordele og risici.
2. De socioøkonomiske fordele og risici.
De kræver jo forskellige svar. Er der en teknisk/videnskablig risiko (f.eks. at en given GMO kan give uventede allergiske reaktioner) vil svaret typisk være GMO'en ikke skal dyrkes.
En socioøkonomisk problemstilling som f.eks. risikoen for at bønderne bliver for afhængige af nogle få firmaer kræver en anden type svar. F.eks. at offentlige institutioner i høj grad varetager udviklingen af produkter til de svageste bønder (globalt set).

Troels skrev:
"I min opfattelse har GMO indtil videre kun tjent til at gøre et par tvivlsomme selskaber rigere, ikke landmanden eller dem som spiser kornet. "

Jeg tror du undervurderer landmændene hvis du tror de køber nye typer såsæd som ikke giver dem reelle fordele. Den går ihvertfald ikke to gange. Men lad mig give et eksempel:
Offentligt ansatte danske forskere har lavet en GMO foderbyg som rummer fordele for landmanden og miljøet:
http://ing.dk/artikel/69173
Men den ligger i skuffen. Det er for vanskeligt at få den godkendt pga. at en bekymring i befolkningen (og dermed politikerne) som bl.a. skyldes denne type "anti Monsanto" argumentation. Dermed er Troels argument blevet en selvopfyldende profeti.

  • 0
  • 0

Hej.

Dan, tak for dit spændende svar.

  1. SKELNEN MELLEM TYPER AF GENSPLEJSNING:

Jeg ved ikke særlig meget om gensplejsning. Men jeg skelner mellem de forskellige typer af gensplejsning.

F.eks kan man lave en skillelinje mellem modstandsdygtighed overfor ukrudtsmidler på den ene side og så styrke mod tørke, kulde og saltvand på den anden.

En anden inddeling kan være følgende 2 grupper:

Gruppe A, hvor gensplejsningen af planter foregår mellem beslægtede arter - eller ihvertfald inde for planteriget.

Gruppe B, hvor man sætter dyre-gener ind i planter.

M.h.t. gruppe B var der engang snak om at tage et slags "antifrost-gen" fra en fisk og sætte det ind i en plante. (Min kilder m.h.t. dette er dårlige, så jeg ved ikke, hvor meget der er om snakken).

Min pointe er, at der er forskellige former for gensplejsning. Nogle er - efter min mening - gode. Og andre er måske dårlige.

Som ikke-fagmand synes jeg, at gensplejsning m.h.t. tørke, frost og saltvand lyder positivt. Det er ihvertfald min umiddelbare mening. Men om det er godt, dersom "antifrost-genet" kommer fra en fisk og sættes ind i en planten, ved jeg ikke. Det har jeg ingen mening om.

Vil man stadig bruge et "antifrost-gen" fra fisk i planter?

  1. BRØDFØDE 6-9 MILLIARDER MENNESKER:

M.h.t. hvor mange mennesker jorden kan brødføde, bør man være opmærksom på, at man vist kan brødføde flere, hvis man spiste flere planter og mindre kød. (Mine kilder m.h.t. dette har jeg ikke mere). Personligt gider jeg dog ikke være vegetar.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler på projekter

  • 0
  • 0

..... og hvad er grundstoffer.

Trols Halken har flere gange betonet at der vår Kviksølv i Østersøen.

Ifølge Greenpease er der følgende gifte i Østersøen:

"Miljøgifte som PCB, DDT, dioxiner, kobber, cadmium og kviksølv er også en trussel imod livet i Østersøen. Det er stoffer der ophobes igennem fødekæden, og effekten af disse stoffer kan have vidtrækkende konsekvenser for både miljøet, dyr og mennesker. Den voldsomme ophobning af miljøfremmede stoffer igennem fødekæden har gjort, at anvendelsen af sild og laks fra nordlige Østersø nu er reguleret."

Det vi faktisk sige at grundstoffer kan kaldes miljøgifte selv om de er naturligt forekommende.
Er Kobber, Arsen, Cadmium og Kviksølv miljøfremmede stoffer.

Det vil så sige at man ikke kan spise fisk når man er på Cypern og skylle vandet ud efter man har børstet tænder og så skal vi arbejde på at vende floderne så de løber ind i landede

  • 0
  • 1

God pointe Bjarke
Alt er giftigt og alt er harmløst. Det er bare et spørgsmål om koncentration. Koncentrations begrebet er imidlertid ikke nuance der lægges vægt på hos de rødgrønne propagandister.

Hej Jan
Det er rart at se en ikke fagmand som så vidt jeg forstår er enig i at man bør opveje nytte og risici i hvert enkelt GMO tilfælde.
Mht. til dine opdelinger mener jeg ikke 1. er gangbar. Der er jo mange ting man kan lave som falder udenfor begge katagorier. F.eks. korn med strå som lettere at nedbryde og fermentere til bioethanol (omtalt herinde fornylig).

Tilgengæld er der faktisk fagfolk som agiterer for en skelnen mellem manipulation af plantens egen arvemateriale/ indsættelse af gener fra nære slægtninge på den ene side og så indsættelse af gener fra meget fjernt beslægtede organismer (dyr mv.) på den anden. Man har således fundet på begrebet cisgenese (modsat transgenese) for at beskrive de ændringer som i teorien kunne være opnået med avl, men som langt hurtigere kan opnås med molekylærbiologiske teknikker.

Personligt mener jeg ikke trans-GMO'er per definition er mindre sikre end cis-GMO'er, men jeg kan da godt forstå at det måske beroliger nogen hvis man holder sig til at lave ændringer der kunne være opstået spontant i nogle år.
Når først fygten for det ukendte er sluppet løs kan det være svært at få den tilbage i flasken. Især hvis alle der ved noget om det ukendte også er blevet mistænkeliggjort overfor lægfolkene.

  • 0
  • 0

Kære Bjarke
Tak for dit konstruktive bidrag til debatten :-)

Når man er klogere end alle andre behøver man jo ikke nogen argumenter. Iøvrigt synes jeg at du skal lade de personer, som du henviser til, tale for sig selv. Måske er de ikke helt enige i at moderne økologisk jordbrugsproduktion i Danmark svarer til svedjebrug i U-landene!

Iøvrigt kan du jo bruge noget af den tid, du tilsyneladende har så meget af, til at læse specialerapporten fra RUC om forskellen på humusindhold i jorden på konventionelle landbrug og økologiske landbrug: http://dspace.ruc.dk/bitstream/1800/327/1/....

Desuden kan du jo tjekke wikipedia, world food price crisis, som tilskriver biobrændsel som en væsentlig årsag til de stigende fødevarepriser (men ikke den eneste), http://en.wikipedia.org/wiki/2007-2008_wor....

God arbejdslyst, jeg venter stadig på din dokumentation!

  • 1
  • 0

Hej Claus.

Tak for din reaktion. Den var spændende at læse.

På den ene side synes jeg, at det lyder negativt, hvis man tager et "antifrost-gen" fra et dyr / en fisk og sætter den ind i planter. (Rent kildekritisk er mine kilder dårlige på det punkt).

På den anden side synes jeg, at der er super positivt, hvis det kan lade sig gøre - og hvis der ikke er nogle problemer med det.

Venlig hilsen jan, Ideudvikler på 2 projekter

  • 0
  • 0

Iøvrigt kan du jo bruge noget af den tid, du tilsyneladende har så meget af, til at læse specialerapporten fra RUC om forskellen på humusindhold i jorden på konventionelle landbrug og økologiske landbrug: http://dspace.ruc.dk/bitstream/1800/327/1/....

Da dette er mit specialområde, tog jeg mig tid til at gå denne rapport igennem.

Selv om den er på 154 sider fandt jeg ikke en eneste ting, jeg ikke vidste på forhånd - jah - dvs. konklussionerne virkede tildels meget fremmede.

Det er en samling selektiv udvalgte løsrevne rapporter og forsøg som begrundelse for en konklussion, der er trukket allerede før, arbejdet med rapporten begynder.

(Når hun starter med at omtale Rudolf Steiners antroposofi og biodynamisk jordbrug som "videnskab" - og hun afslutter med en fordømmelse af den nuværende regerings "neo-liberale" politik - ja så burde jeg jo have været advaret.)

NB: Jeg er selv økologisk landmand og har arbejdet i over 25 år med kompostering, biologisk affaldsbehandling og forskning indenfor området: Opbygning og nedbrydning af organisk materiale i reaktorer og i naturen - dannelse af mere eller mindre stabile humusser osv - herunder bevaring af næringsstoffer.

At læse denne rapport var bare endnu et bidrag til min grænseløse frustration over, at dette interessante og potentielt udbytterige drift- og forskningsområde hele tiden skal ødelægges af denne slags kvasireligiøse skrifter, der gør det umuligt at finde en fornuftig ballance imellem såkaldte økologiske og konventionelle principper.

UHA - UHA

Peder Wirstad

PS: Som en relevans til denne aktuelle artikel - og økologernes tendens til en skinhellig fordømmelse af "de andre" som værende skyld i alle verdens aktuelle problemer, så vil jeg henvise til denne kronik af Kirsten Brandt (politiken 2000)- som er rigt repressenteret i rapportens litteraturliste - hvor hun fremhæver en stor fordel ved det økologiske jordbrug:
Det lavere avlingsniveau i økologisk jordbrug vil hæve prisen på verdensmarkedet, så u-landenes bønder kan få råd til at købe driftmidler til deres landbrug og flytte madproduktion fra de industrialiserede landes subsidierede "kemikaliejordbrug" til u-landenes mere økologiske - og samtidigt flytte pengene derned!!!

Nu er det altså lige pludseligt den rige verden, der er skyld i den negative side af denne "gode" udvikling: Nemlig, at selv om bønderne i u-landene nu både bliver rigere og derfor kan dyrke mere, så bliver de fattige i u-landenes byer altså også mere sultne - i det mindste i en ovegansperiode, indtil bøndernes velfærd "smitter af" på dem.
http://www.dias.kvl.dk/KirstenBrandt.pdf

  • 0
  • 0

(Når hun starter med at omtale Rudolf Steiners antroposofi og biodynamisk jordbrug som "videnskab" - og hun afslutter med en fordømmelse af den nuværende regerings "neo-liberale" politik - ja så burde jeg jo have været advaret.)

Gud, kan man virkelig få en naturvidenskablig kandidatgrad på RUC hvis man skriver sådan noget vomitus? Det er jo til at græde over.

Jan, der er en gennemgang af fiskegen historien her:

http://www.geo-pie.cornell.edu/media/fishb...

Jeg kender den ikke selv indgående, men det er vist endnu et eksempel på at der går noget tabt i oversættelsen når pressen behandler GMO.

  • 0
  • 0

Underligt selvmodsigende at så mange økologiske landmænd på det her forum er modstandere af økologisk landbrug????

Det er da rigtig nok at Rudolf Steiner er refereret et enkelt sted i rapporten (som trods alt er på 154 sider...) og at der også er et enkelt politisk pip om den nuværende regering, men derfor kan de øvrige faglige referencer i rapporten vel være gode nok - der er da endnu ikke nogen i det her forum, der har dokumenteret at økologisk jordbrug udpiner jorden (venter stadig...)?

Biologisk set er det vel også logisk nok, at efterafgrøder, sædskifte og organisk gødning m.m. giver et større humusindhold i jorden og et rigere biologisk liv, end hvis man gøder mineralsk, bruger pesticider og fjerner rup og stub.

Vi kan da hurtigt blive enige om, at økologi både har fordele og ulemper, men jeg respekterer da seriøse økologiske landmænd så meget at jeg regner med at der sker en løbende udvikling af produktionen, så ulemperne bliver færre og fordelene større. Trods alt er moderne økologisk produktion en forholdsvis ny produktionsform. Økologerne forsøger da i det mindste at se mere helhedsorienteret på miljø og produktion af fødevarer, mens traditionelle landmænd nok i større grad læner sig op ad store multinationale firmaer og deres krav om kortsigtet og høj indtjening til aktionærerne.

I øvrigt er vi jo alle forsøgskaniner i et stort kemisk forsøg, som ingen kender enden på. Om det så skyldes kemikalier i vores huse, kemikalier i fødevarerne eller noget helt andet, er fakta nu, at danske mænd har nedsat sædkvalitet og at danskerne i det hele taget har reproduktionsproblemer (skal nok finde dokumentationen, bare ikke lige nu...), så at nogen forsøger at begrænse kemikalieforbruget er vel absolut prisværdigt.

Jeg er ikke "naturromantiker", som jeg tidligere er blevet stemplet i det her forum (sådan jorder man åbenbart dem, man ikke er enig med, når argumenterne ikke længere rækker!), men faktisk meget realistisk. Det ser dog desværre ud som om ordet økologi virker som en rød klud på nogen. Jeg mener nu at fundamentalister til begge sider er af det onde og blokerer for udvikling, både dem, der har en religiøs fanatisk holdning for økologi og dem, der er indædt modstandere af alt, hvad der lugter af økologi. Kun fundamentalister tror at de ved alt om alting!

  • 0
  • 0

Det er nok at læse reglerne for godkendelse af landbrugsdrift som økologisk.
De regler er så firkantede - og videnskabeligt udokumenterede - så de bedst - mht. rationalitet - kan sammenlignes med visse kristne gruppers syn på abort og homosexuelles ægteskab.

Jeg er enig i, at der er meget - rigtigt meget - at vinde ved at implementere mere af biologiske principper i jordbruget end det, der har været fokuseret på, siden handelsgødning og pesticider tiltrak sig fokusen pga. deres åbenlyse fordele.
- Desværre har den etablerede økologiske bevægelse sat sig udenfor ved at definere sandheden, før forkningen og praktikken har vist, hvad den er. (Derfor er mange tænkende økologiske landmænd dødtrætte af selve bevægelsen, der bare er blevet til en sekt)

Det er vel typiskt, at selv om jeg er en af de ledende eksperter indenfor mulddannelse og dets nedbrydning, så er det det, jeg skriver mindst om.
Det område er simpelthen så indhyldet i synsning og fordomme, at det - f.eks. ligesom abortdebatten - ikke kan behandles ud fra vidneskabelige synsvinkler, men kun ud fra etiske.

NB: Det samme er desværre ved at ske med tilstødende områder som affaldsbehandling/genvinding og klimatiltag.
(Prøv f.eks. at se på debatterne om kk og om økologisk jordbrug - og se på den skæve lighed:

Fagfolk som jeg, Finn Okkels, Per A Hansen m.f. "ballanceres" af folk, der ikke har andre argumenter end fordomme mht ladbrugsdrift.
På samme måde "ballanceres" fagfolk som Uffe Korsbeck, Holger Scherring, Tyge Vind m.fl. af folk, der igen og igen bare udokumenteret påstår, at kk er farligt, dyrt osv.)

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

da endnu ikke nogen i det her forum, der har dokumenteret at økologisk jordbrug udpiner jorden (venter stadig...)?

Jeg kunne jo gå ind og skrive et indlæg på "wikipedia" som du åbenbart betrager som dokumentation. Men lad os bare tage det her.
Man kan jo opstille en simpel massebalance betragtning:
Vi fjerner en vis mængde nærringstoffer fra marken når høsten køres bort. Ergo skal lige så store mængder af hvert enkelt nærringstof tilføres for at mængden af nærringstoffer i jorden ikke skal falde (udpining). N kan som det eneste næringstof optages fra luften, resten (P,K mfl) må tilføres af landmanden. En del føres tilbage via husdyrgødning men ikke alt, idet noget næring sider i kødet som føres bort. Noget kan også føres tilbage ved at gøde med slam fra vores rensningsanlæg, men ikke alt (må man egentlig bruge slam på økologiske brug?).
Hvis man køber foderafgrøder fra naboen og spreder husdyrgødningen kan man få det til at se ud som man ikke gøder, men i realiteten flytter man næring fra hans mark til ens egen, hvorfor han må gøde eller se sin jord blive udpint.
I realiteten er økologisk jordbrug vel holdt oppe vha. tilførsel næring fra foder købt et andet sted. Det vil sige man har flyttet brugen kunstgødning eller udpiningen.
I virkeligheden, Søren, synes jeg det er dig har et problem med at dokumentere hvordan P, K mfl. kan fjernes fra marken uden der bliver mindre af dem.

  • 0
  • 0

I tillæg til det, Claus Madsen skriver, kan jeg jo bare henvise til et af de forsøg, RUC-kandidaten henviser til, og som viser, at der er en marginal stigning i humusindholdet i et forsøgsfelt gødet med kompost i Sveits i forhold til felter med kunstgødning osv.

Hvis du imidlertid går ind og ser på tallene, så gødes der med en mængde kompost, som gør, at køerne - som leverer gødningen, der komposteres - i hvert fald skal spise mindst 7 - 10 gange den fodermængde, der dyrkes på arealet.
Når den mængde føde, der bliver til menneskeføde samtidigt er bare 1/10 af den, der dyrkes på arealet, - pga. svindet ved at komme det igennem dyr - ja, så er det hele jo bare svindel og religion. - Eller skal vi kalde det "en selskabsleg for de konditionerede?"

Jeg er overmåde ked af, at velmenende folk som dig og mange andre er blevet ført bag lyset af en samling religiøse fantaster, der følger i sporene på naturromantikerne og Rudolf Steiner. - Allesammen karakteriseret af, at de aldrig har sultet, men har kunnet betragte fødeindtagelse som noget, der er helt uafhængigt af verdens resurser.
Mange af dem kommer kommer tæt på bevidstheden til Frankigs sidste kejserdronning, Marie Antointte, der svare - da hun hørte, at folk gjorde oprør i gaderne, fordi de ikke havde noget brød:
"Jamen hvorfor spiser de så ikke bare kage da?"

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Troels, du har ikke ret mange skud i bøssen.
Du mener ikke man ved ret meget om krydsninger mellem arter - jamen det har man da forsket i i masser af år.
Du har ingen bemærkninger til min oplysning om rapsoider, hvad får dig forresten til at tro, at GMO-raps er mere fertile end de naturlige rapsformer?
Kom nu af busken, eller fyrer du blot noget af, du har hørt i Bodegaen?

Måske tallet er større? Syntes at det er en del for at fremme bestemte metoder eller kompensere. Kompensere for hvad? Er der andre som bliver kompenseret i et frit marked? Nå, nej, der kommer man i stedet afgift på det man ikke bryder sig om....

Du stiller en masse spørgsmål i et emne, hvor du har deltaget meget - hvad er dit kendskab til landbrug i øvrigt?
Er du enig i, at der ikke gives braklægningsstøtte - eller har du fået din viden opdateret?
Som jeg nævnte tidligere, er det meste man betegner som "landbrugsstøtte" faktisk en erstatning for at man regulerer markedet og præmieringer for at dyrke visse afgrøder eller drive på en bestemt måde.
Præmieringsordningerne til kalveproduktionen var for at animere kvægbruget til at beholde kalvene til opfedning, i stedet for at sende dem til Nederland.
Myndighederne sætter begrænsninger for, hvor meget gødning, der må tildeles, uanset hvad plantens behov er. Det koster landbruget store tab uden der kompenseres.
Når samfundet pålægger landbrugeren udgifter til diverse miljøforanstaltninger, må der da kompensation for udgifterne. Hidtil har Staten regnet den ud således, at udgifterne ikke er dækket.
Landbruget skal selv betale for egen forurening, fint nok. Men landbruget skal desuden medvirke til at betale for byernes forurening igennem skattebiletten. Det er et tilskud fra erhvervet til det øvrige samfund.
I dag er det sådan, at landmanden må betale fagfolk for at styre papirjunglen for at kunne drive sit landbrug.
Mange af ordningerne har til formål at sikre befolkningen rigleig mængder fødevarer til en lav pris. Dette tilskud til forbrugeren har båret frugt - den tid en forbruger skal arbejde for at købe almindelige fødevarer er blevet kortere gennem tiden.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 1
  1. Landbrugsstøtten handler bl.a. om garanterede mindstepriser for landbrugsprodukter, uanset om markedet er interesserede i produkterne. Overproduktion og spild er resultatet - financieret af de altid beredvillige skatteydere. For at strø salt såret er det også toldmure omkring EU så samme skatteydere afskæres fra ar købe billige importerede produkter fra udlandet og samme udland bliver af samme grund forhindret i at hæve sig ud af fattigdommen.

Det er noget vrøvl, som måske vil høste bifald på Bedegaen, men den står ikke for et nærmere, fagligt eftersyn. Du nævner da heller ikke et eneste eksempel, men skøjter blot lidt hen over emnet.
Det forholder sig lige omvendt. Da EU fik interesse for hørdyrkning indførtes en præmieringsordning - ellers var der ingen økonomi i foretagenet. Hvad blev resultatet?
Det samme gælder for EUs interesse for Valmuer og Hamp. On en masse andre tiltag.
Hvilke produkter er i overskud? Du nævner ingen - og har sikkert ingen eksempler på det.
Hvis du ikke har opdaget det, så er fødevarelagrene i EU ved at være tomme, der er langt mindre en olielagrene.
Hvorfor nævner du ikke et eneste eksempel på spild?
Du blander vel ikke de organiserede kriminelle tiltag ind i billedet?

Med "kompensation for politiske indgreb" mener du måske kompensation for at overholde loven i henseende til forurening, overgødskning, pesticidbrug, medicin, nedpløjning af gravhøje osv - eller hvad?

Når et lovindgreb medfører direkte tab for et erhverv, må samfundet naturligvis betale prisen.
Det gælder ikke mindst når ukyndige folk uden faglig baggrund kan udtale sig om "overgødskning" og gennemtrumfer en lovgivning, der koster erhvervet penge.
Du nævner overgødskning - og mener sikkert kvælstofgødskning - ikke?
Dit eksempel med nedpløjning af gravhøje viser din ringe viden om forholdene. Det gives der ikke kompensation for, faktisk skal synderen selv sørge for reetablering - det ved enhver landmand, der passer godt på dem.
Fakta er, at udvaskningen af kvælstof til det marine miljø ikke stammer fra mineralgødskningen, men fra mineraliseringen af det organiske stof efter vækstsæsonen. Det har man vidst i mange år indenfor landbruget. Problemet er, at her i landet bliver mange landbrugseksperter ved blot at køre forbi en kostald.
Fakta er, at landbrugets andel i overskridelse af de politisk fastsatte grænseværdier for pesticider i drikkevand ligger i omegnen af 10% - de 90% stammer fra kilder udenfor landbruget.
Det ved "eksperterne" ikke - derfor er der indført tårnhøje afgifter på pesticider og mineralgødninger, der reelt er uden miljømæssig virkning. Provenuet går ind i statskassen og er reelt et tilskud fra landbruget til dig og Troels m. fl.
Hvis man indførte WHOs guidelines ville mange lukke brønde kunne åbnes igen!

  1. GMO teknikken kan føre til reduktioner i biodiversiteten som på lang sigt kan give problemer. .......GM fødevarer løser derimod ikke fattigdomsproblemerne - den virkelige baggrund for hungersnøden

Et par af de sædvanlige u-underbyggede postulater.
Lad os lige slå fast, at det ikke er landbrugets opgave at drive en slags zoologisk have eller botanisk have, den opgave ligger hos naturarealerne.
Landbruget skal levere fødevarer til en stadig voksende befolkning, der stiger med 60.000.000 årligt. Det har man hidtil kunne klare ved kemisk planteværn, gødskning og planteforædling.
Det eneste fattige du remse frem er, at GMO ikke løser fattigdomsproblemet!!
Denne påstand svæver frit i rummet. GMO-teknikken kan medvirke til at sikre en fortsat stigning i fødevareudbytterne - det er det, det handler om.
Hvis der bliver mangel på fødevarer, så er det de fattige, det går ud over. Det kan du læse om i alle aviser.
Hvis du og Troels får Jeres ønsker opfyldt, vil der ikke være plads til mere end ca. 2 mia. mennesker på kloden - altså samme antal som i 1950-55, hvor landbruget blev drevet stort set økologisk.
Jeg tror I står jer ved at lade de professionelle om det faglige. I bygger sikkert heller ikke jeres computere op fra grunden af - vel?

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Hej Karsten.

Nu har kunstgødning aldrig forbedret jorden. Den kan tilføre planterne næring, men forbedre den kan den ikke.

Det er ikke helt rigtigt.
En stor afgrøde (gødet afgrøde) er en bedre forfrugt end en lille afgrøde siger et gammelt ord.
Når der gødes med handelsgødning får man en større afgrøde, der efterlader en større stængel- og rodmasse, der genbruges af næste generationer afgrøder.

mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Hej Claus.

Tusinde tak for dit spændende link. Det var oplysende at læse.

Som jeg nævnte tidligere, var mine kilder på det punkt ikke noget at råbe hurra for. Kilderne var TV, aviser eller "Illustreret Videnskab", så vidt som jeg husker. Det vil sige det, som jeg kalder popvideneskab. Og muligvis var det skrevet af
ikke-fagjournalister.

Jeg har læst dit link igennem kun en gang. Jeg skal have det læst igen lidt senere. Men sådan som jeg læser dit link, kan forskerne måske være heldige at finde en slags "anti-kulde-gen" fra planter, som de kan sætte ind i andre planter.

Miljø-organisationer vil måske heller ikke være så skeptiske, hvis det er et "anti-kulde-gen" fra en plante fremfor fra en fisk.

Min indvending er så, at man må håbe, at det protein, som dannes, ikke giver allergi.

God weekend til os alle.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler på 2 projekter

Min prøveballon: http://ing.dk/debat/101083
VW Polo TDI BlueMotion: http://ing.dk/debat/101933
Opfinder: www.daffo.dk
Trafiksikkerhed: www.euroncap.com

  • 0
  • 0

P-H,

Tjae, faktum og faktum.
Der er heller ikke synderlige gode beviser for at "konventionelt" landbrug kan.
Faktisk er der en hel del prognoser efterhånden der siger at uanset hvad vi gør, så er der ikke mad til 6 mia mennesker i det lange løb, men det forhindre åbenbart ikke folk i at fremskrive jordens befolkning til at toppe på 9 mia.

Beviset ligger lige for - kloden befolkningstal er da steget fra ca. 2.5 mia. til de nuværende 6 mia. - endda med et mindre sultproblem, end dengang.
Hvis det ikke er bevis nok, hvad forlanger du så af yderligere tal?
P-H, der er faktisk 6 mia mennesker på kloden.
Skal der være mad nok til de 9 mia. er vejen ikke at økologisere landbruget, idet kemisk planteværn og gødning med mineralgødninger har stået for de største stigninger i udbytterne.
I Kina udvikles en GMO-ris, der kan dyrkes på saltrige arealer, hvor intet gror i dag. Potentialet er mad til mange millioner flere.
Økologiske landmænd er meget dygtige, mange af principperne kan direkte med fordel overføres til konventionelt landbrug.
Men planter kan ikke trives uden de får tilstrækkeligt med diverse næringsstoffer.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Hej Søren Rasmussen.
Du fører ikke selv nogen bevis, som jeg har efterlyst - hvordan erstatter man de bortførte næringsstoffer i økologisk landbrug?
I dag henter man næringsstoffer i 3-lande via fodermidler.
Som Bjarke gør dig opmærksom på, så er det faktisk mig, der har nævnt at økologi udpiner jorden og ført bevis for det.
Det nævnte jeg i forbindelse med Mette Frederiksens tese om 100% økologi.
Bevisførelsen er enkel, der er tale om loven om massens konstans.
Der fjernes næringsstoffer fra en mark med afgrøden, ved udvaskning og ved binding.
Hvis du regner lidt på tallene vil du finde, at der fjernes flere næringsstoffer, end der vender tilbage
til arealet. Når der fjernes flere næringsstoffer, end man tilfører, kaldes det for udpining.
På konventionelle landbrug erstatter man de næringsstoffer, der forsvinder med evt. hysdyrgødning eller med mineralgødning, det er forskellen!
Du nævner en artikel fra RUC - den har jeg læst - og er ikke synderlig imponeret. Måske fordi jeg har undervist i faget.
Sagen er den, at man kun kan øge jordens indhold af organiske stoffer, hvis man bremser op for mikroorganismernes aktivitet. Det kan ske ved at undlade kalkning og formindske iltens adgang til jordbunden.
Jordens humusindhold er uinteressant - der kan dyrkes store afgrøder uden jord - blot man behersker vækstfaktorerne. Hvis vi fortsat skal brødføde en voksende befolkning skal udbytterne øges - eller falder befolkningstallet som det skete i Irland for godt 150 år siden. Da havde man ikke pesticider til at undgå kartoffelskimmel, over 80% af befolkningen døde - enkelte undslap til USA.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

eller falder befolkningstallet som det skete i Irland for godt 150 år siden. Da havde man ikke pesticider til at undgå kartoffelskimmel, over 80% af befolkningen døde - enkelte undslap til USA.

Mvh
Per A. Hansen

Dette problem var netop det, der gjorde mig så interesseret i at udvikle økologiske principper:

Historien om denne - Europas værste sultkatastrofe er:
Den nyindførte kartoffel voksede helt ekstremt godt i det europæiske klima, især ved de nedbørsrige atlanterhavsegne. Da kartoffelfamilien (solanum) var helt ny på kontinentet, var der ingen sygdomme, der kunne angribe den, og dens indbyggede pesticid (solanin) holdt dyr og insekter borte.
Man dyrkede derfor efterhånden planten overalt, da den gav mest menneskeføde af alle.

Så må nogen have slæbt skimmelsvampen (tørråte kaldes den på norsk) med fra Sydamerika, og da der ikke var nogen "sygdom på sygdommen" som i Sydamerika , og det fugtige klima spredte svampen langt bedre end det tørre højland ved Titicacasøen, faldt avlingerne til næsten 0 på 2-3 år på hele øen.

Genmodificerede afgrøder, der bliver altdomminerende pga. deres avlingspotentiale og derefter pludselig blive angrebet af en muteret svamp eller lignende, der da vil brede sig enormt hurtigt, da der er værtsplanter overalt, der har samme imunforsvar. - Dette scenarie er skræmmende

Økologernes vigtigste forsvar mod plantesygdomme er netop størst mulig variation af planter - både i form af forskellige afgrøder, og i form af varianter med forskellige resistenslinier indenfor samme avgrøde.
Derved vil man aldrig kunne komme ud for den slags katastrofer, som man oplevede i Irland.

Pga. de meget strenge regler for godkendelse af pesticider frigøres der enorme forskningsmidler til at afprøve hver af disse. Det var for mig et paradoks, at fordi økologiske dyrkningsmetoder anses for helt uskadelige, så udløser de ingen forskningsmidler. - Dette var - og er - mit incitatment til at fortsætte.

Al den snak om, at økologiske varer er sundere, er navlebeskuende egoisme af værste slags, som slet ikke var 68er-økologernes motiv. Det er da for mig deprimerende at opleve, at nyere generationers optagethed af økologi er, at man måske kan overleve nogle måneder længere. - Og det i en verden, hvor den største fare for sult netop er overbefolkning.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Hej Peter,

Al den snak om, at økologiske varer er sundere, er navlebeskuende egoisme af værste slags, som slet ikke var 68er-økologernes motiv. Det er da for mig deprimerende at opleve, at nyere generationers optagethed af økologi er, at man måske kan overleve nogle måneder længere. - Og det i en verden, hvor den største fare for sult netop er overbefolkning.

enig.
Mit eksempel med Irlands hungerkatastrofe er desværre ikke enestående. Frankrig var på randen til at opgive deres vinavl p.g.a. svampesygsomme. Man reddede sig ved udviklingen af Bordeaux-væsken, der blev anvendt kloden over i en lang årrække. på den tid blev der brugt nikotin, arsenik o.m.a. toksisk stærke gifte - i dag er langt de fleste pesticider ugiftige.
Problemet er, at man af de i øvrigt dygtige økologiske landmænd og de ideologer, der går ind for økologi, ikke kender forholdene dengang landbruget var økologisk - før og efter 2. verdenskrig. Kornmarkerne "druknede" i agerkål og agersennep, som sammen med tidsler tog havdelen af vand, næring og udbytte.
I 50-erne blev hvede angrebet af sortrust i en grad, så udbyttet ofte blev 0 (nul). Det klarede man dengang ved at udrydde Berberis vulgaris (der værtsskifter med svampen) over det ganske land - først derefter kunne der dyrkes hvede igen.
Økologerne lukrerer på den kemiske planteværn fos traditionelle landbrug p.g.a. lavt smittetryk.
Ved 100 % økologi må man forvente en yderligere udbyttenedgang.
Det er den situation, jeg går ud fra ved mine bemærkninger om økologi. Det går fint nu, problemerne opstår når der bliver for mange brug.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

En anden interessant løsning på problemet kunne være Marinebrug, altså dyrkelse af fødevare i oceanerne. Alene størrelsen af det potentielle areal, hvorpå der kan dyrkes mad, burde nævnes her i debatten. Mange af fødevareprodukter bliver allerede dyrket og spist i asien, så der er altså ikke noget teknologisk problem, kun et udbredelse problem. (tang er desværre ikke en delikatesse i Danmark endnu) Jeg vil vove at påstå, at det er nærmere inde for dette felt og ikke GMO, at vi finder den langtrækkende løsning på fødevare manglen.

Jeg linker til ”videnskabens verden” på P1, der har lavet en let spiselig gennemgang af emnet og dets potentialer.

http://dr.dk/P1/Videnskabensverden/Udsende...

Også Dessertec projektet har potentiale til kunne gøre store områder med ufrugtbare jord frugtbar igen. Her tænkes især på hele den meget tørre middelhavsregion. Et projekt der har kæmpe potentiale, sol energi til EU, rent vand og nye landbrugsarealer til lokalområdet.
(En sjov lille detalje er at prisen er på 57 milliarder Euro og dette års landsbrugsstøtte er på 50 milliarder Euro,) kilde Politiken

http://ing.dk/artikel/83816?highlight=sahara

Bjarke, det er vær at bemærke, at dit ”majs argument” ikke holder, da det er netop den kæmpe tilskudsordning til biobrændsel, produceret på majs, den amerikanske regering yder, der gør det så rentabelt at omdanne majsen til brændsel. (dvs. der faktisk sker en skævvridning af konkurrencen mellem mad og brændsel).

Det næste har ikke så meget med GMO at gøre, men blev altså provokeret af jeres holdning til landbrugsstøtten: (Har ikke linket, men kilderne er Politiken, Informationen og Orienteringen på P1)

Problemet er politisk, da mange regeringsledere har sat markedsmekanismerne ud af kraft, da de har indført ekstra told på eksport af mad. De opnår godt nok nogle lavere priser indlands, men da landmændene ikke kan drage fordel af de stigende globale priser, kan de heller ikke øge deres produktion. (dette gælder både de økologiske og kontroversielle). Problemet er den manglende kapitale overførelse, der kan give dem den øgede produktion.

Det er en lidt anden variant af problem der går igen ved substiler, her støder vi på nogle landmænd der ikke kan overleve normalt, fordi de producere for dyrt. Og som resultat af støtten bliver den samlede madpris kunstigt lavere, uden de, der rent faktisk kan producer billigere, kan øge deres indtjening.

Ideen med afskaffelse subistutioner er ikke et ”lad os hjælpe alle de fattige i den 3 verden” projekt (selvom Kirsten giver det indtryk), men et spørgsmål om at skaffe den billigste mad til os forbruger der betaler landbrugsstøtten og alle andre. Og det får vi ikke ved at give den danske / europæiske landmand penge, så vi senere kan købe maden ”billigere” nede i supermarked for anden gang. Drop støtten og lad maden blive produceret af dem der kan gøre det billigst.

Det er måske vær at bemærke, at hvis EU støtten fjernes i WHO, bliver der åbnet op for nye markeder for servicefagene i EU og der skabes mange flere job end der går tabt i landbruget. Den frie konkurrence skaber billiger mad for os alle, samt skaber endnu bedre mulighed for en billigere og effektivere landbrusstordrift.

Overbefolkning og det faktum, at vi skal skaffe mad til os alle, er ikke uløseligt problem! Dette er efterhånden en gammel usandhed der gå igen her på ing. Vi opfinder da bare en løsning på problemet.

  • 0
  • 0

Kunne desværre ikke rette i teksten.

Jeg mener subsidier, hvor der står substiler og subistutione, en mindre hjerneblødning…

Og WHO = WTO

mvh Mads Eliasen

  • 0
  • 0

Jeg vil vove at påstå, at det er nærmere inde for dette felt og ikke GMO, at vi finder den langtrækkende løsning på fødevare manglen.

Det ene udelukker vel ikke det andet? Har du iøvrigt overvejet de miljømæssige konsekvenser af massiv vækst i havbrugene?

Også Dessertec projektet har potentiale til kunne gøre store områder med ufrugtbare jord frugtbar igen. Her tænkes især på hele den meget tørre middelhavsregion. Et projekt der har kæmpe potentiale, sol energi til EU, rent vand og nye landbrugsarealer til lokalområdet.

Ja, det lyder som alletiders ide rent teknisk. Jeg vil så bare håbe at landene syd for middelhavet gennemgår en positiv politisk og kulturel udvikling inden vi bliver afhænginge af at få strøm derfra. Som verden ser ud i dag ville jeg helst at vi kunne være selvforsynende i EU og venner.

Overbefolkning og det faktum, at vi skal skaffe mad til os alle, er ikke uløseligt problem! Dette er efterhånden en gammel usandhed der gå igen her på ing. Vi opfinder da bare en løsning på problemet.

Du ved simpelthen der er en løsning?? Det vil sige at du også ved hvor befolkningstilvæksten stopper og hvor meget mad jorden kan producere (fortæl fortæl)? Eller er det bare et håb?
Jeg håber du har ret, så vi ikke skal slås om krummerne. Min største bekymring er nok om er politisk vilje og mod til at gennemføre de løsninger man måtte finde.

  • 0
  • 0

Hej Mads Jeg er ikke uenig, men jeg påpegede at den amerikanske bonde, ligesom den danske, er interesseret i at sælge til den der byder højest.

Men hvis man så lige kunne få ørenlyd, et øjeblik.

Så kunne eventuelle højtråbere og forargede over anvendelsen af korn til brændstof, måske nå, at få tænkt sig om og prøve at overveje deres holdninger endnu engang.

Hvorfor er det kun kornavlende landmænd, der skal have "øretæver" ,for at anvende deres jord til andre formål, end fødefremstilling?

Hvad med Holland, Kenya og andre steder hvor man på god landbrugsjord, dyrker blomster, istedet for fødvarer. I Frankrig dyrker man artiskokker, lavendel og vin, på marker der oprindeligt var beregnet til korn.

De tre nævnte afgrøder blev dyrket på skråninger, der ikke kunne pløjes eller bruges til andet( Jævnfør Medoc halvøen). Men i og med at der er flere penge i disse afgrøder og det er lettere at dyrke dem mekanisk, på flad mark, er de rykket ned fra skråningernes terrasser og har fortrængt kornet.

Det er fuldkommen idiotisk at dyrke vin i Bourgogne, men det er deres valg,at gøre således, selv om vinhøsten af og til frembringer noget fantastisk, så ville hveden gøre det hver eneste år da den der i dette område har pragtfulde forhold.

Ligeledes opretholder vi en stor sukkerroeproduktion, hvor resten selvfølgelig er gavnlig for kvægbruget når sukkeret er kogt ud. Men sukker kan købes billigere på verdensmarkedet. Og set i det lys ville det være smartere at dyrke korn på disse arealer.

Så er der lande med mangel på fødevarer, Indien, Egypten, der anvender store arealer til bomuldsdyrkning, istedet for korn dyrkning. Ligeledes anvendes store arealer til kaffe og tefremstilling, samme steder.

Hvorfor dyrker man ikke korn, der hvor der er fødevare mangel......ret enkelt der er en større fortjeneste på at dyrke te kaffe bomuld.

  • 0
  • 0

Bjarke M.

Du bør næsten også nævne tobaksdyrkning i denne sammenhæng. Og dog - måske har denne afgrøde faktisk positiv effekt på fødevareproblemet ved at give færre munde at mætte.

  • 0
  • 0

HØ! HØ! Rune

Tråden er for kort til at nævne alle de sekundære afgrøder der optager pladsen for de primære fødeafgrøder.

Mit formål med eksemplerne, var en påpegning af, at når man anvender korn og raps til transportenergiformål, er det ikke mere uetisk, end at anvende gode landbrugsområder til "pynte og gourmetvarer"!

  • 0
  • 0

Troels,

Måske tallet er større? Syntes at det er en del for at fremme bestemte metoder eller kompensere. Kompensere for hvad? Er der andre som bliver kompenseret i et frit marked? Nå, nej, der kommer man i stedet afgift på det man ikke bryder sig om....

sagen er ganske enkel. Hvis man af politisk vej vedtager nogle live og regler, der medfører store meromkostninger for et erhverv, så bør man naturligvis kompensere for det på en eller anden måde.
Det har man gjort i en række tilfælde, sjældent med 100%. Det gælder f.eks. restriktioner for drift af egen jord i nærheden af et vandløb, det kan være påbud af forskellig art.
Diverse ordninger har man nu erstattet med et fast, uspecificeret beløb, der dækker diverse kompensationer, præmieringstillæg etc.
Landbruget betaler desuden skat af produktionsjorden, det gør man ikke i mange lande.
I modsætning til fiskeriet, der gratis må benytte vores fælles vandmiljø. Fiskeriet får ikke penge for at harve bunden op med bundtrawlet - de betaler heller ikke for at ødelægge diverse olierør og elkabler.
Samfundet pålægger afgifter på diverse gødningsformer uden faglig grundlag, afgifter på plantebeskyttelsesmidler. Du betaler ikke afgift for rengøringsmidler, der havner i det marine miljø via kloakrørene, som landbruget har været med til at betale for - men ikke bruger.
Flosklen med at forureneren betaler gælder helt klart ikke for byernes forurening.
Man må konstaere, at der i Danmark er en meget stor gruppe mennesker, der stadig ser landmænd som en gruppe 2.rangs borgere, der ikke må tjene penge ved at dyrke landbrug. Medens samfundet bevilger sig selv en rekordagtig stor lønforhøjelse og brokker sig over fødevarepriserne.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

"ser landmænd som en gruppe 2.rangs borgere, der ikke må tjene penge ved at dyrke landbrug"

tjene penge er vel så meget sagt. Det er EU tilskuddet de lever af.

Ikke at det ska komme landmanden til skade at der ligger nogen skod regler og bremser for en udvikling som må komme før eller siden.

  • 0
  • 0

John,

"ser landmænd som en gruppe 2.rangs borgere, der ikke må tjene penge ved at dyrke landbrug"
tjene penge er vel så meget sagt. Det er EU tilskuddet de lever af.
Ikke at det ska komme landmanden til skade at der ligger nogen skod regler og bremser for en udvikling som må komme før eller siden.

der er et par pointer, du har overset. Lad os tage det en gang til.
EU-tilskuddet er overvejende kompensationer for politiske indgreb, der belaster landbruget økonomisk. Når man dæmpe produktionen ved at indføre brakordninger, skal erhvervet naturligvis have kompensation. Det kalder samfundet for "landbrugsstøtte", men det er faktisk en erstatning.
Når samfundet betaler dagpenge til arbejdere, der fyres uden varsel, så er det statsstøtte, men det kalder man noget andet.

Der kan være tale om præmieringsordninger for at styrke en produktion, der måske ikke er lønnende. Det gælder f.eks. for hør, hamp, valmue m.v. EU giver en overpris for produkterne, ellers ville de ikke blive dyrket.

Mange EU-ordninger bygger på at forbrugerne sikres billige fødevarer. Landbruget vil gerne af med alle ordninger - når blot det gælder for alle lande.
Men det vil betyde prisstigninger på fødevarer.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Landbruget vil gerne af med alle ordninger - når blot det gælder for alle lande.

Per, vil det ikke være en forbandet træls ting for os i industri-landene. Vi vil stadig have meget højere udgifter, bla til jordkøb og lønninger.
Mit gæt er at højt udviklet landbrug ville forsvinde efter få år uden tilskud.
Var det ikke New Zealand der forsøgte?

  • 0
  • 0

Mit gæt er at højt udviklet landbrug ville forsvinde efter få år uden tilskud.
Var det ikke New Zealand der forsøgte?

Jo, og så vidt jeg er orienteret var det en ubetinget succes. Der blev fyret flere i landbrugsministeriet end der var landmænd som gik falit.
Per, hvis samfundet betaler dagpenge vil jeg droppe mit IAK kontingent ;)
Men du har da ret i at samfundet (rettere; staten) både giver og tager fra landbruget.

  • 0
  • 0

Problemet skal skam nok være reelt. Grundvandsspejlet er jo også faldet meget her hjemme i løbet af det 20'ende århundrede.
Du vil sikkert nikke genkendende til at mange af vores gamle helligkilder er tørret ud og kun markeret af en mindesten.
Så det gør sig nok også gældende andre steder hvor man indvinder grundvand, bortleder overfladevand og dræner...

Bl.a Monsanto (aka. antikrist i visse kredse) arbejder på afgrøder der bruger mindre vand og/eller tåler udtørring bedre.

http://www.monsanto.com/droughttolerantcor...

Det er en noget vanskeligere opgave end f.eks. at introducere roundup resistens, men perspektiverne er tilsvarende større.

  • 0
  • 0

John,

Per, vil det ikke være en forbandet træls ting for os i industri-landene. Vi vil stadig have meget højere udgifter, bla til jordkøb og lønninger.
Mit gæt er at højt udviklet landbrug ville forsvinde efter få år uden tilskud.
Var det ikke New Zealand der forsøgte?

danske landmænd går ind for at diverse ordninger fjernes - dem man kalder for "støtte" - blot det kommer til at gælde for alle lande.
Fjernes kompensationerne må vil vel også fjerne jordskatterne, som andre lande ikke belastes med.
Fiskerne betaler jo ikke for at benytte min andel af det marine miljø - hvorofr skal landbruget beskattes af jord, han har købt i dyre domme - og som samfundet ejer undergrunde af?
Det meste af det, man kalder for "støtte" er kompensation for politiske indgreb, f.eks. indskrænkninger i gødningstilførselen, som der ikke er faglig grundlag for - hverken politikere eller Miljøstyrelsen er desværre ikke fagfolk på området.
F.eks. koster det landbruget mange mio. kr. at der er restriktioner på kvælstof - der er så lidt protein i kernen at det er ved at være slut med at kunne levere brødkorn.
Resultatetaf et fjerne kompensationerne fra landbruget er at fødevarepriserne stiger. De har faktisk været faldene gennem årene i realkroner - en dansker skal arbejde i stadin færre antal minutter for at købe madvarer - se Danmarks Statistik.
Jeg kender en smule til New Zealands landbrug - et familiemedlem har drevet en kvægejendom her engang. Al gødningen fra køerne blev hældt i et hul i jorden, hvor det sivede væk af sig selv.
Der var ingen større udgiftskrævende restriktioner fra myndighedernes side. Jeg tror ikke vi skal sammenligne, selv om de har tagte fat på problemerne.
Hvis landbruget forsvinder vil fødevarepriserne stige - og så bliver det mere rentabelt o.s.v. o.s.v.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Anvendelse af GMo'er ser jeg ikke som et plus for de fattige lande idet det vil være de store multinationale selskaber der skorer herpå; ellers skal de tvinges til at frigive deres patenter på GMO'er

Det er en frase uden faglig baggrund.
Ingen landmand vil benytte GMO-udsæd, hvis han ikke kan se sin fordel heri. At producenten skal tjene på sine produkter er da klart, ingen landmænd kan se fordel i at producenten taber penge på sit udviklingsarbejde.
Kina satser f.eks. utrolig meget i GMO-teknik, de har jo problemerne med at undgå folk dør af sult. En salttolerant GMO-ris er ved at være klar til at dyrke i arealer, hvor intet hidtil har kunne gro ris.
Potentialet er føde til adskilluige mio. mennesker.

Funktionelle GMO-fødevarer med højere a-vitaminindhold kan redde mange børn fra blindhed etc. etc.

Sådanne problermer er svært at forstå i den del af verden, hvor der er rigeligt med fødevarer og hvor problemet er fedme. Men der er tæt ved en mia. mennesker, der lever på eller under sultegrænsen, så der skal ske noget.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Troels,

Det virker også som om at det berømte forsøg med rotter/mus som fik GMO kartoffel ikke fik lov til at fortsætte af politiske årsager.

mon ikke du hentyder til Arpad Pusztai forsøg, som vakte nogen opstandelse, da han offentliggjorde dem? Det drejede sig om forsøg med fodring af rotter med rå, gensplejsede kartofler.
Arpad Pusztai er en dygtig genforsker, men han fodringsmetode har givet anledning til megen kritik af fagfolk. Han mangler kendskab til fodring af husdyr - en ensidig kost med rå kartofler kan ikke give andet end dårlige resultater - ren Lysenko-forskning.
Man havde splejset et gen fra planten Vintergæk ind i kartoffel så den danner lectin og dermed opnår en form for naturlig plantebeskyttelse.
At benytte lectin er ikke relevant. Desuden er Arpads forsøg er forlængst kasseret af fagfolk i England, men anvendes desværre ofte af økologer i diskussioner.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Per A. Hansen:

Beviset ligger lige for - kloden befolkningstal er da steget fra ca. 2.5 mia. til de nuværende 6 mia. - endda med et mindre sultproblem, end dengang.

"Beviset ligger lige for"???
Sikke noget vås, Per!
- Det er jo, på ingen måde, det samme landbrug, dengang og nu, slet ikke hvad angår areal!

  • 0
  • 0

Man bør bruge genmodificerede afgrøder i det omfang, de er godkendt og sikre.

Vil det ikke netop, have størst effekt, hvis det ikke er helt sikker - f.eks. kan en påvirkning af forplantningsevnen måske vises, at forværre eller formindske sult problemet, for fremtiden.

At anvende genmodificerede fødevarer, og kunstgødning, er sidste mulighed vi har, før vi må erkende at sult er uundgåeligt. Skal det fungere, må vi tænke os om, og overveje om "bivirkningerne" måske også, kan være med til at forhindre sult. Netop bivirkningerne, viser sig måske, at have størst effekt, på enten at skabe sult, medføre flere sultne, eller mindske sult, eller medføre færre sultne mennesker på sigt.

I den vestlige verden, er det P-pillen, der har forebygget bedst mod sult. Uden den, havde vi haft en befolkningseksplostion, og der havde ikke været mad nok i verden, til at føde os.

For mange år siden troede man, at der vil komme en pille, så man selv kunne bestemme kønnet af afkommet. En slags "P-pille", der kun påvirker eksempelvis piger, og derved sikrer, at der kun fødes drengebørn. En sådan pille, vil sikkert også kunne forhindre sult.

  • 0
  • 0