Foder skabt af naturgas skal mætte danske grise

En lille methanædende bakterie fundet i Plöner-søen i Slesvig-Holsten tilbage i 1980'erne er udgangspunktet for en proces til fremstilling af protein udviklet og patenteret af virksomheden Unibio. Virksomheden har de seneste 25 år arbejdet på at optimere processen og fremstille et enkeltcellet protein, der kan bruges i fiskefoder.

I et nyt projekt gælder det altså om at skræddersy proteinet, så det kan bruges til grisefoder. Her er der nemlig brug for, at proteinet opbygges af en række essentielle aminosyrer, så grisene kan udnytte foderet optimalt. Derfor skal det nye foder testes på dyr, forklarer Hanne Damgaard Poulsen, der er professor på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet:

»Vi ved, at det ikke er totalindholdet af protein, men mere indholdet af nogle specielt interessante livsnødvendige aminosyrer, som er afgørende for en høj udnyttelsesgrad hos den enkelte gris,« siger hun.

Ved at skræddersy proteiners opbygning af aminosyrer kan foder baseret på naturgas tilpasses grise. Illustration: Yftach Herzog/Wikicommons

Læs også: Bakterier gør naturgas til proteinrigt fiskefoder

Ved at tilpasse foderets sammensætning, så grisene får opfyldt deres behov for de enkelte aminosyrer med lavest mulig proteintildeling, vil forskerne undgå, at overflødige proteiner passerer ufordøjet gennem grisen og lander som kvælstof på markederne eller som ammoniak:

»Derfor skal vi undersøge, hvordan det nye protein omsættes og udnyttes af grisen ved for eksempel at kigge på den biologiske værdi gennem studier af fordøjelighed og metabolitter i blod og væv. De er udtryk for, hvordan det nye produkt fordøjes og udnyttes af grisene,« siger Hanne Damgaard Poulsen.

Oprindeligt blev bakterien blev fundet 7-8 meter under overfladen, hvor den hyggede sig med at æde sumpgas, der steg op fra søens bund, og på den måde omdannede methan til protein. Senere er Unibio gået over til en anden bakterie med samme egenskaber kaldet Methylococcus capsulatus, som blev fundet i Bath, England. Den nye bakterie har den fordel, at den kan klare temperaturer over 37 grader, hvor de fleste andre bakterier dør.

Unibio har udviklet en metode, hvor processen foregår i et loop, det sikrer en bedre udnyttelsesgrad af methanen, som i første omgang skal komme fra naturgas.

Læs også: Danskere pumper proteiner i dyrefoder med naturgas

På DTU skal der i løbet af det næste år bygges et pilotanlæg med en 100 liter kontinuerlig proces, fortæller Krist Gernaey, der er professor på Institut for Kemiteknik:

»Processen har ry for at kunne udnytte råmaterialerne bedre på grund af loop’et. Derfor skal vi for eksempel se på, hvordan vi optimerer blandingsforholdet mellem ilt og methan, og hvordan vi forbedrer blandingsforholdet i loopet,« siger han.

Nu går teknikerne i gang med at designe anlægget, som altså skal være oppe at køre i efteråret 2015. På længere sigt regner Krist Gernaey med at kunne bruge biogas i processen. Men det vil muligvis kræve en anden optimering, da biogas er af meget varierende kvalitet og i gennemsnit kun består af 70 procent methan.

Projektet strækker sig over de næste 3,5 år og har et budget på 28 millioner kroner. Det er støttet af InnovationsFonden. Foruden DTU, Aarhus Universitet og Unibio deltager Syddansk Universitet og Vestjyllands Andel.

Emner : Kemi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

næste ide er vel at fodre grise med atomaffald fra risø aminosyrer endnu en af mange grunde til ikke at spise danske kemi grise

  • 4
  • 13

Din sammenligning er i bedste fald fuldstændig vanvittig.

Der er i mine øjne en relativ stor forskel på aminosyrer og atomaffald (givet at det har en tilstrækkelig høj radioaktivitet).

Update: Jeg er helt paf... Ved du hvad en aminosyre er?

  • 7
  • 1

Ideen er ikke ny. Tilbage i 1970 forsøgte man det samme med en gær art, Pichia pastoris. Her skulle metanen dog først omdannes til methanol med en kemisk proces.

Så vidt jeg har forstået kunne processen ikke konkurrere med soja, men jeg har tit tænkt at ville være fantastisk hvis man kunne lave biogas fra gyllen til nyt foder.

Det ville være reel bæredygtighed.

  • 2
  • 1

Jeg ved ikke om undersøgelsen er offentliggjort, men der er for kort tid siden lavet en større undersøgelse af forskellige aminosyres betydning for tilvækst af gris. Det er muligt at jeg er meget kritisk, men miljø vinklen med mindre kvælstof og ammoniak på marken virker lidt søgt - hvis det ikke kommer fra gylden, så skal man tilføje det til jorden, ellers har planterne ikke noget at leve af. Selvfølgelig kan der være et politisk ensetament til at råbe miljø hvis der er nemmere at få forskningsmidler med den vinkel? I min verden drejer det her sig udelukkende om at få så mange kilo gris som muligt med så lidt fodder som muligt - det hedder process optimering :-) Der er gennem tiderne hældt mange spændende ting i svinefoder for at få mere tilvækst - antibiotika, myresyre mm, nu er vi så nået til kortlægning af aminosyrer og fremstilling af de væsentlige via en meget billig råvare, naturgas - et smukt koncept. Svineproduktion er en industri meget langt fra bonderøves glorificererede billede af landbrug hvor hver tiøre tæller i regnskabet.

  • 4
  • 0

@Martin

Jeg tror at du har helt ret i at der også er et økonomisk aspekt i det. En landmand vil vel nødig betale for noget dyrt foder hvis han alligevel skal køre en del af det ud på marken bagefter. Så kunne han måske nøjes med noget billigere gødning.

Jeg er ikke landmand så jeg ved det ikke (ret mig gerne), men jeg tror også at det kan være et problem med udvaskning af næringsstoffer hvis gyllen indeholder store mængder næring. Typisk har man vel kun et endeligt opbevaringsvolumen til gylle, hvilket betyder at man kan blive tvunget til at sprede gylle på uhensigtsmæssige tidspunkter med øget udvaskning til følge. Hvis der var mindre næring i gyllen var det måske et mindre problem.

Jeg er personligt mere nervøs for den kobber der er i gyllen, men måske er kvælstofindholdet et reelt problem.

  • 0
  • 0

Nu er det nok marginalt hvor meget det reelt drejer sig om - at forestille sig at grisens efterladenskaber slet ikke indeholder ammoniak eller kvælstof er nok utopisk. Med hensyn til udvaskning så har vi tilsyneladende ikke så store problemer som pressen og DN prøver at få os til at tro: http://www.vfl.dk/Nyheder/vandplanererunoe... Nu har vi snart sagt udvaskning så tit at vi selv tror på det, men noget tyder på at vi er blevet bedre til at styre processen :-)

  • 1
  • 0

Hvorfor fodre en gris op - Når man sikkert kan designe bakterien til at lavet humant-egnet protein - Som så kan samles til en bøf eller kotelet i laboratoriet?

Dét ville være miljøvenligt - Så behøvede vi ikke 20 mio. svin i DK - Bare nogle tankskibe og pipelines til gas og nogle reefercontainere til færdige fødevarer.

En let opgave for Mærsk...

Det hele kan "køre" på gas...

  • 0
  • 0

Nu vil man lave grisefoder af naturgas, og samtidig bruger man grisenes mere naturlige foder til at lave gas og brændstof af eller fyrer det af i kraftværker. Som Axel Nielsen er inde på, hvorfor ikke springe grisen over. Eller måske det aller enkleste. Vi bruger gassen i kraftværker og fyr, og lader så grisen spise det den plejede at spise.

  • 2
  • 1

Nu er det nok marginalt hvor meget det reelt drejer sig om

Nu er der faktisk en ret omfangsrig forskning på området, så vi behøver ikke gætte helt på bar bund. Tag f.eks. :

http://www.sciencedirect.com/science/artic...

"The three diets had similar contents of NE, minerals, vitamins and ileal digestible lysine, methionine+cystine, threonine and tryptophan, but differed in CP content (16.5, 14.5 and 12.5%)....... Ammonia emission was reduced by 10–12.5% for each percent decrease in dietary CP."

Med andre ord: 4% reduktion af råprotein og kompensation med aminosyrer giver 40% reduktion i ammoniak udledningen i forsøget.

Jeg gætter på at potentialet i dansk landbrug er lidt mindre fordi man allerede er meget dygtige til at udnytte foderet. Men marginalt er det nu nok ikke.

  • 3
  • 0

For at sætte proportioner på muligheden.

3.500 kWh andel af koens foder kan årligt hentes i fækalierne/gyllen fra koen. Det giver nogle muligheder, såfremt artiklens ide kan gennemføres med en virkningsgrad på 100% fra biogas til aminosyrer.

Da en 1 foderenhed (FE) ~ 13,2 MJ ~ 3,7 kWh kan vi beregne at, koens gylle kan give 946 FE. Hvis vi tager udgangspunkt i en ”standard” ko som giver 7.659 kg. mælk årligt, skal denne ko æde ca. 6.065 FE årligt. Det vil sige, at 15,6% af koens foder kan hentes i gyllen fra koen, (ud fra de beskrevne forudsætninger).

Det er faktisk en meget interessant vinkel. Dette, at alt det foder som koen ikke kan udnytte og som kommer med fækalierne/gyllen ud, kan omdannes til biogas, for derefter at omdannes til en højkvalitets foder som koen (eller et andet dyr) kan udnytte.

Beregningen som jeg her lavet for de 3.500 kWh energi, i form af biogas, af gyllen fra koen er indsæt herunder: http://www.lemvigbiogas.com/biogas.htm http://www.lemvigbiogas.com/dok/gylle1ko.pdf

Spørgsmål: Er der nogen her som kender virkningsgraden på de bakterier som omsætter CH4 til aminosyrer?

Venlig hilsen Lars A. Kristensen

  • 2
  • 1

Er der nogen her som kender virkningsgraden på de bakterier som omsætter CH4 til aminosyrer?

Nedenstående patent opgiver 40% "carbon conversion efficiency". Dvs. at 40% af kulstoffet i metanen bliver bundet i cellemassen. Patenthaverens egen bakterie skulle nå op på 64%.

Jeg kan se der har været en del forskning i bioreaktorer og blandingskulturer med Methylococcus capsulatus, så vi kan nok godt regne med at unibio har en proces som er bedre end de 40%.

http://www.google.com/patents/US6689601

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten