Foden væk fra speederen

Bilisterne skal tvinges til at køre langsommere xnnette Hartung Meget taler for at gøre gaderne smallere i både mindre og større byer.

Det kan få bilisterne til at sætte farten ned og øge trygheden for de bløde trafikanter. Samtidig bliver der plads til at gøre mere ud af sidearealerne, så de bliver både pænere og mere funktionelle.

Sådan lød budskabet på et møde i Vej- og Byplanforeningen, DIF, hvor de seneste års erfaringer med ombygning af gader og kryds blev summeret op.

MINDRE BLOD

Allerede midt i 80'erne gennemførte Vejdirektoratet nogle forsøg med trafikdæmpning i mindre byer, nemlig i Skærbæk, Vinderup og Ugerløse.

Firmaet Anders Nyvig A/S var rådgiver, og herfra fortalte civilingeniør Henning Bang om, hvordan trafikdæmpningen ikke gav færre uheld totalt, men gav færre uheld med personskade. Næsten alle adspurgte borgere i byerne syntes, at vejene var blevet
smukkere og (derfor?) fungerede bedre end før.

Senere forsøg er gennemført i de lidt større byer Hobro, Assens og Skagen. Her tog man udgangspunkt i de visuelle ønsker og så derefter på, om der så også kunne blive plads til trafikken. Skønt der ikke blev mange meter i bredden til bilerne,
konkluderede Henning Bang, at der er fremtid i snævre kørespor. Det smalle vil komme på mode, sagde han.

I Assens er man med held gået så vidt som til at gøre hovedlandevejen til en sivegade med kun 3,60 meter til dobbeltrettet trafik. Dermed tvinges bilisterne til at køre langsomt og eventuelt vige for modkørende. I hovedgaden i Vordingborg er der også
kun 3,60 meter til både biler og cyklister. Det er dog planen, at gaden gradvist skal omdannes til egentlig gågade. Ensretning løser ikke nogen problemer, fastslog Henning Bang.

FARLIGE KRYDS Rundt om i landet er der brugt mange forskellige midler til at dæmpe bilernes hastighed. Skilte og bump er nogle af de hurtige at etablere - men de pynter sjældent. Beplantning er en mere langsigtet metode og kan, udført af fagfolk, give
Rundt om i landet er der brugt mange forskellige midler til at dæmpe bilernes hastighed. Skilte og bump er nogle af de hurtige at etablere - men de pynter sjældent. Beplantning er en mere langsigtet metode og kan, udført af fagfolk, give
en stor berigende effekt - hvad enten der er tale om lave vækster og buske eller om store træer, enkeltstående eller som allé.

Porte ved indkørsel til byer er i øjeblikket en populær måde til at vise, at farten bør sættes ned. Der er mange opfindsomme modeller - nogle er rene skulpturer, som undertiden spiller på særlige lokale træk.

Afdelingsingeniør Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, gjorde f.eks.

opmærksom på porte i Vipperup, Haderup, Dybbøl og Tarm.

Også rundkørsler er på toppen af modebølgen og fremstår ofte med kunst eller beplantning på midterøen. Her som i al anden vejplanlægning gælder, at man bør begrænse virkemidlerne og sørge for, at anlæggene harmonerer med omgivelserne, pointerede
landskabsarkitekt Philip Rasmussen. - Vælg en klar hovedidé og tænk i æstetiske baner. En jordvold med græs kan være nok, sagde han.

Det største problem med rundkørsler er, at cyklister let kommer i karambolage med bilerne, som derfor skal tvinges ned i fart. Det mest effektive er at gøre rundkørslen så lille som muligt, evt. med et stærkt skrånende (og for personbiler ubehageligt)
overkørselsareal omkring den indre ø, så også lange køretøjer kan dreje rundt.

Rundkørsler kan også bruges i forbindelse med trafikregulerede kryds, som generelt giver alt for mange uheld, især ved venstresving, forklarede ingeniør Carl Dixen Pedersen, Vejdirektoratet. Han beskæftiger sig med miljøtilpassede signalkryds og ser en
fremtid i at spille på farvede belægninger, som kan mindske behovet for hvide opstregninger, der ofte virker forvirrende. Han fremhævede betydningen af at bruge holdbare materialer og nævnte, hvordan man i Nr. Nebel har forsøgt sig med en
koldasfaltbelægning, som hurtigt blev slidt og grim - og som er svær at reparere på en pæn måde, i modsætning til belægninger med fliser og sten, der kan udskiftes enkeltvis.

STØJENDE STEN Der blev i det hele taget sagt meget godt om naturmaterialer, f.eks. af Kenneth Kjemtrup, der fremholdt granit, som kan holde uendeligt. Man kan dog ikke altid anbefale sten, forklarede han, idet der også skal tages hensyn til friktion,
Der blev i det hele taget sagt meget godt om naturmaterialer, f.eks. af Kenneth Kjemtrup, der fremholdt granit, som kan holde uendeligt. Man kan dog ikke altid anbefale sten, forklarede han, idet der også skal tages hensyn til friktion,
refleksion osv.

Her supplerede mødelederen, civilingeniør Ole Sørensen, Carl Bro as, med at fortælle om, hvordan hans firma har været med til at pille brosten op, fordi de gav for megen trafikstøj. Ellers er han en varm tilhænger af naturmaterialer og fastslog, at gode
materialer giver billigere vedligeholdelse og normalt ikke betyder meget på anlægsbudgettet, hvor de tunge poster er kloaksanering og vejopbygning. I øvrigt behøver pæne løsninger slet ikke være dyre - og kan måske endda give færre udgifter til
beplantninger, sagde han.

I Frederikssund bruger landskabsarkitekt Charlotte Skibsted naturmaterialer i vid udstrækning i et stort projekt, som skal sætte styr på byens rum, under hensyntagen til helheden og de enkelte steders karakteristika. Chaussésten benyttes f.eks. mange
steder til at optage de talrige højdeforskelle, som findes i byen.

Sammen med Anders Nyvig har Charlotte Skibsted også sat præg på Tinggade i Ringsted. Den blev i 1992 omdannet til en sivegade belagt med granitgrå fliser, som kan tåle oliespild. Ved siden af kørebanen er der tre rækker fliser, som butikkerne kan bruge
til vareudstillinger.

Fodgængerne går således helt inde ved husene, som synsmæssigt kommer til at 'stå på gaden'.

Samspillet mellem gader og huse blev også trukket frem af Kenneth Kjemtrup, der har erfaring for, at gaderenoveringer tit bliver fulgt op af husejerne, som får travlt med at sætte både huse og haver pænt i stand.

Han påpegede i øvrigt, at vi savner en vurdering af, hvor meget udstyr der overhovedet er brug for på gader og veje. Der er masser af skilte og striber, som er helt overflødige, og derfor gør mere skade en gavn, hævdede han.