Fodboldspillere slæber tonsvis af gummigranulat hjem fra kunstgræsbanerne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fodboldspillere slæber tonsvis af gummigranulat hjem fra kunstgræsbanerne

Det sorte gummigranulat er fyldstof i kunstgræsbaner og kommer fra gamle bildæk, der er genbrugt. Udover plastforurening kan det kan indeholde forskellige kemikalier. Foreløbigt har EU frikendt granulatet fra at være sundhedskadeligt. Men man anbefaler fodboldspillere at tage bad efter træning på kunstgræsbaner. Illustration: Hanne Kokkegård

Hvis du selv spiller fodbold eller dine børn gør, så kender I helt sikkert til problemet med bittesmå, sorte (møgirriterende) gummigranulat-stykker i sokker og fodboldstøvler.

Gummigranulatet er typisk lavet af gamle bildæk, der er skåret i småstykker, og mikroplast-stykkerne bliver brugt som fyld i kunstgræsbaner.

Sommetider havner mikroplaststykkerne direkte i naturen, hvor de kan udgøre et miljøproblem. Andre gange sker det ad omveje, der starter med vaskemaskinen. Og selv om det virker som ingenting, så er ordsproget ’Mange bække små gør en stor å' meget dækkende.

Norske forskere har nu fået hjælp af elever og lærere på 287 skoler til at undersøge omfanget.

Forskerne anslår, at nordmænd, der sætter fødderne på kunstgræsbaner, slæber 65 ton gummigranulat med hjem hvert år, skriver forskning.no.

Stort svind på grund af vind og vejr

Kunstgræsbaner er vældig populære i Norge, fordi de gør det muligt at træne året rundt i et koldt klima. I dag har Norge rundt regnet 1600 kunstgræsbaner.

Læs også: Kunstgræsbaner til fodbold er stort set frikendt af ny rapport

På hver 11-mands bane ligger der 100-200 ton gummigranulat. Tidligere har danske tal vist, at mellem 1,5-2,5 ton forsvinder fra hver bane årligt på grund af vind og vejr. Det sker blandt andet ved snerydning.

Omregnet til norske tal svarer det til mellem 1600 og 2650 ton, fastslår Norsk institutt for luftforskning (Nilu), der står bag undersøgelsen. Og noget af det skyldes altså, at granulatet gemmer sig i tøj og sko.

Miljølære gennem skolerne

Igennem kampagnen ’Sjekk kunstgressbanen’, der stadig er i gang, har godt og vel 12.600 skoleelever og 400 lærere spillet næsten 600 kampe af cirka en halv times varighed.

Læs også: Norge sætter ind mod mikroplast-forurening fra kunstgræs

Bagefter undersøgte de fodboldstøvler, sko og strømper og fandt frem til, at hver elev i snit havde 1,9 milliliter gummigranulat med sig ud fra banen. De resultater tastede lærerne ind i en app.

Når det bliver omregnet til at være dækkende for hele Norge ved hjælp fra blandt andre tal fra Norges fodboldforbund, svarer det til, at nordmændene slæber omkring 65 tons med hjem.

Regn øger problemet med granulat

Forskerne bad også spillerne beskrive vejret på spilledagen, så man efterfølgende kunne se, om der var sammenhæng med vejrforholdene.

Læs også: DTU's LED-linse testes på fire forskellige kunstgræsbaner

Når man rangordner vejet, er regn klart det værste i forhold til at få gummigranulatet til at klæbe sig til støvler og sokker. Dernæst kommer en våd bane i tørvejr, støvregn, slud og endelig tør bane, hvor problemet er mindst.

Tallene kan ses i grafikken her. Bemærk dog, at der løbende indtastes resultater, så tallene kan afvige fra rapporten fra første del af forskningsprojektet.

Projektet har gjort skoleelever mere opmærksomme på mikroplast i naturen, og forskerne klogere på problemet med gummigranulatet.

Organisationen Plastic Change, der har en blog på Ingeniøren, har tidligere opfordret spillere til at tømme støvlerne, før de kører hjem. Det letter rengøringen og stopper på en enkelt måde spredningen af mikroplast. Samtidig bliver børn og voksne opmærksomme på miljøproblemet. Illustration: Hanne Kokkegård

Almindeligt svind er det værste

Selv om spillerne altså fragter gummigranulat med hjem, er det største problem naturligvis det almindelige svind i Norge.

»Rigtig meget gummigranulat forsvinder fra kunstgræsbanerne gennem direkte dræn til kloakkerne, snerydning, vind og vejr. Men uanset hvordan det transporteres væk fra banerne, kan meget af granulatet ende i havet, blandt andet på grund af den dårlige rensning af afløbsvand over store dele af landet. Så det må vi se nærmere på i fremtiden,« siger seniorforsker Dorte Herzke fra Nilus afdeling for miljøkjemi ved Norsk Institut for Luftforskning (Nilu) ifølge forskning.no.

Resultaterne fra ’Sjekk kunstgressbanen’ indgår i et større forskningsprojekt ’Microplastics from artificial sports pitches: composition, degradation and biological interactions (MARS)’.

Der bliver løbende indtastet nye resultater fra kunstgræsbaner. Første del af Sjekk Kunstgressbanen blev udgivet i december 2017, og derfor er de seneste tal altså ikke med, oplyser Nilu til Ingeniøren.

Rapporten kan læses på miljolare.no

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Formålet med gummigranulatet er? Kan det erstattes af et andet måske naturligt materiale, der kan det samme? Er det overhovedet nødvendigt? Jeg ved ikke hvordan en kunstgræsbane er bygget op, derfor spørger jeg.

  • 1
  • 0

Formodentlig også for at øge friktionen mellem fodboldstøvler og kunstgræs (plastic), fordi plastic har en meget lille friktionskoefficient og gummi en stor og en fodboldspiller skal indimellem kunne bremse hurtigt.

Det vil nok være vanskeligt at finde en erstatning der er bedre?

  • 0
  • 2

Før "plastic-tiden" havde man almindeligt græs - naturligt, åndene, og blødt.

Jeg fatter til dato ikke hvorfor der skal være plastic på fodboldbaner, når græs nu er naturligt og bedre for miljøet.

  • 3
  • 0

Åh, dejligt! Her er endnu en ting vi kan gå og grues over! Bruge penge på og forske i!
At bruge gummigranulat på fodboldbaner, må være kærkomment for genbrugsindustrien. Så behøver den ikke at producere så mange parasolfødder af gamle bildæk!
Øget genbrug spreder nødvendigvis forureninger af forskellig slags, så de efterfølgende bliver svære/umulige, at fjerne igen.
Men, brugte bildæk (og meget andet) kan elegant brændes på miljøforsvarlig vis i moderne forbrændingsanlæg. Og samtidig frigive energi, som effektivt omdannes til strøm og fjernvarme, hvorved behov for afbrænding af andet fossilt brændsel mindskes.
Hvorfor gør vi ikke bare det?

  • 2
  • 0

Fordi det hurtigt ender som mudder, hvis det er vådt og der spilles på det ofte.

Eller som i disse dage, hvor udbredt tørke giver hårde, knoldede baner.

Men mudder i start/slut sæson, samt vinter, er naturligvis det værste.

Min søns fodboldklub har fået en kunstbane for et år siden, og den bruger vi altid, hvis der er plads. Det plane underlag er alfa og omega for at kunne lære og anvende finere teknik.

Dårlige baner = dårlig teknik.

  • 2
  • 2

Før "plastic-tiden" havde man almindeligt græs - naturligt, åndene, og blødt.

Jeg fatter til dato ikke hvorfor der skal være plastic på fodboldbaner, når græs nu er naturligt og bedre for miljøet.

Naturlig klima og penge! Mange steder er det enten for koldt, vådt eller tørt til, at man kan holde en rigtig græsplæne. Fx bruger de inde i Parken mange penge på greenkeepere, regelmæssig vanding, og kunstig belysning, da stadionets arkitektur ikke giver nok sollys til plænen. Der er også mange stadions, som fungere som multiarenaer, hvilket slider hårdt på græstæppet, når man lægger gulve oven på, hvilket kan koste ekstra hvis græstæppet skal skiftes efter fx en koncert eller et speedway. På nogle stadions skifter man typisk græstæppet en gang om året. FC Nordsjællands kunstbane, blev skiftet efter ca. fire år.

  • 0
  • 0

@Thomas Pedersen
Allan Simonsen ,Brian Laudrup og Michael Laudrup klarede da alle ganske godt at lære og anvende finere teknik på naturligt græs..

  • 5
  • 0

Det er vel ikke en solid klump gummi der bruges, så tykkelsen er nok mere end 2.4 cm.

Har jeg forstået diskussionen i DR P1 korrekt, så er gummigranulatet noget, man løbende hælder på.

@Bjarne Mønnike: Når naturlatexen er vulkaniseret med svovl og varme etc. holder det vel op med at være et naturprodukt?

  • 3
  • 0

Snerydning er jo ikke særlig ofte forekommende i Danmark. Forholdene i Norge og Danmark er altså langt fra sammenlignelige.

I øvrigt er gummi et naturprodukt og indeholder primært organiske forbindelser: C, H og O - ved nedbrydning bliver det altså til vand og CO2. En meget stor del af det der "forsvinder" indgår altså i naturens kredsløb på helt naturlig vis.

Tynd kop the fra Ing.dk. Trist niveau.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten