Fodboldkampe forhaler forskning med radioaktive stoffer
De vil formentlig allerhelst granske indholdet af kolber og petriglas, men for en gruppe russiske forskere er situationen i disse uger, at de imod deres vilje har ekstra meget tid til overs til at stirre på verdensmesterskaberne i fodbold. Der udvikles altid en ny bold til VM. Vind den nye udgave fra VM i Rusland ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. KLIK HER - VM-bolden flyver kortere end forgængeren
VIND VM-BOLDEN
Læs også
- Forsker beregner dansk guldchance: 1,13 pct
- Fodbolden flyver på big data
- Fodboldspillere slæber tonsvis af gummigranulat hjem fra kunstgræsbanerne
- SDU vil være centrum for fodboldanalytikere
- Kognitiv teknologi kårer Spanien som verdensmestre
- Her er den sejeste måde at se fodbold-VM på
- Dansk græs har sikret sig finalepladsen ved VM i fodbold
Flere laboratorier i Rusland mangler nemlig eksempelvis radioaktive sporstoffer og andre af de sædvanlige leverancer af de kemiske eller biologiske stoffer, som er klassificeret som værende farlige, og som er nødvendige for at udføre deres forskning.
»Det her risikerer at sætte hele arbejdsgangen i mit laboratorium over styr,« siger Konstantin Severinov, som er biokemiker ved Skolkovos Institutut for Science og Technology og formand for Ruslands akademi for det videnskabelige institut for bioorganisk kemi ved Moskva.
Udtalelsen sker til Nature, som har interviewet en række russiske forskere, der – nogle med navns nævnelse og andre uden for citat – beklager sig over knapheden på leveringen af kemiske eller biologiske stoffer klassificeret som farlige.
Stoppet for leveringen af disse stoffer til de russiske laboratorier hænger sammen med dekret fra Ruslands præsident, Vladamir Putin, fra 11. maj. Heri stoppede det russiske regering salg og transport af farlige kemiske og biologiske stoffer i to måneder af sikkerhedsmæssige hensyn.
Russerne værner om deres ry
Præcist hvad disse sikkerhedsmæssige hensyn dækker over, begrundes ikke yderligere, men der er vel at mærke tale om et midlertidigt stop af levering til laboratorier beliggende i russiske byer med en fællesnævner denne sommer: Byer som alle huser stadioner, som skal afvikle kampe under VM i fodbold.
Således står det midlertidige forbud mod salget og transporten også til at ophøre, kort efter at dommeren 15. juli har fløjtet af for finalekampen på Luzhniki Stadion i Moskva.
VM i fodbold er et præstigeprojekt for værtsnationen Rusland, og Vladamir Putin og hans regering har foretaget flere omfattende sikkerhedsforanstaltninger for at eliminere risikoen for, at vold eller ulykker skæmmer billedet af Rusland som et sikkert, fredeligt land.
Men for en gruppe af russiske forskere har forbuddet mod handel og transport af visse kemiske stoffer altså konsekvenser, idet de fleste laboratorier er omfattet af forbuddet, da de er beliggende i store russiske byer, hvor Ronaldo, Messi og kompagni kæmper om at erobre VM-trofæet.
Læs også: Portræt: Fem grunde til at novichok er klodens værste nervegift
Ifølge Konstantin Severinov har forbuddet eksempelvis betydet, at nogle russiske forskere her i juni fik afslag på udlevering af radioaktive nukleotider, som de ville have brugt til at blive klogere på, hvordan såkaldte repressorer fungerer ved at binde sig til DNA og deaktivere bestemte gener. Andre projekter såsom Crispr-Cas9 genredigering eller måling af giftstoffers påvirkning på celler er tillige berørt.
I forvejen er det særdeles svært for de russiske forskere at opnå bare en nogenlunde stabil levering af stofferne, som er essentielle for deres arbejde i laboratorierne. Dels fordi den russiske produktion af kemiske og biologiske stoffer til forskning er minimal, dels fordi de russiske importregler for eksempelvis radioaktive sporstoffer købt af udenlandske leverandører er notorisk restriktive.
Nu gruer flere forskere for, at fodbold-VM gør ondt værre, så de først modtager leveringerne, når bladene på træerne bliver gule, og efteråret står for døren.
»Vi har altid problemer med at modtage forskningsmateriale om sommeren. VM i fodbold forværrer blot situationen,« lyder det til Nature fra Ilya Osterman, som er biokemiker ved Skoltech Center for Translational Biomedicin ved Moskva, og som har brug for kemiske stoffer til at undersøge udformningen af forskellige RNA-molekyler i forbindelsen med målingen af deaktiveringen af gener.
»Dette er en slem forstyrrelse. Fire af mine ph.d.-studerende er bliver fanget halvvejs igennem arbejdet med deres afhandling,« siger Konstantin Severinov, som er biokemiker ved Skolkovos Institutut for Science og Technology og formand for Ruslands akademi for det videnskabelige institut for bioorganisk kemi ved Moskva.
Læs også: VM-bolden flyver kortere end forgængeren
De russiske forskere slås i forvejen med flere forhindringer end deres kolleger og konkurrenter i udlandet. Takket været salget af olie og gas har Rusland ellers oplevet et økonomisk boom de seneste to årtier, men den økonomiske vækst har ikke givet bedre forhold for den russiske forskningsverden.
Kæmper mod russisk bureaukrati
En undersøgelse tilbage i 2015 foretaget af Nature viste eksempelvis, at mange forskere er underlagt censur. Der er blandt andet udbredt, at myndighederne først skal læse forskningspapirer igennem, før de kan blive indsendt til udenlandske videnskabelige tidsskrifter. Dertil kommer, at russiske forskere somme tider får forbud imod at modtage penge til forskning fra udenlandske fonde, hvis regeringen opfatter disse fonde som værende ude på at undergrave russiske værdier.
En af de mest åbenmundrede kritikere er den russiske biolog Fyodor Kondrashov. Helt tilbage i 2015 sagde han, at han ikke troede, at tingene ville ændre sig, så længe Vladamir Putin er præsident. Hans åbenlyse kritik hænger sammen med, at han i dag er flyttet til Østrig, hvor han arbejder for Institute of Science and Technology Austria i Klosterneuburg.
Læs også: Kognitiv teknologi kårer Spanien som fodboldmestre
I forbindelse med Natures nye historie om stop for levering af kemiske og biologiske stoffer til laboratorier beliggende i VM-byerne, dadler Fyodor Kondrashov på ny det russiske styre for unødigt at stække den frie forskning.
»Den nuværende leveringskrise er muligvis kortvarig, men den vidner om de underliggende problemer med at udføre moderne forskning i et land, som reelt ikke er frit,« siger Fyodor Kondrashov til Nature.
