Det bliver utroligt svært. Og tiden er uhyre knap. Men med en øjeblikkelig og massiv udbygning af den grønne omstilling er det endnu muligt at holde stigningen i den globale middeltemperatur nede på 1,5 grader celcius i overensstemmelse med Parisaftalen. Det slår FN’s klimapanel IPCC fast i sin tredje og netop publicerede delrapport, der rummer en køreplan for, hvad der skal til for at reducere udledningen af drivhusgasser.
Køreplanen bugner af løsninger til, hvordan man på energiområdet kan udbygge elektrificeringen, udfase fossile brændstoffer og indføre brint, og hvad der ellers skal til inden for byplanlægning, landbrug, skovbrug og industri for at lykkes med at nedbringe udledninger af CO2. Industrien alene står f.eks. får en fjerdedel af klodens samlede udledning af CO2. Det kalder på nye produktionsprocesser, pointerer panelet i rapporten.
Skal temperaturstigningen holdes under halvanden grader celsius, bliver verdens lande nødt til kollektivt at reducere deres udledninger med 43 procent frem til 2030 og være helt holdt op med at tilføre kuldioxid til atmosfæren inden 2050. Selv om verdenssamfundet ikke når i mål med det, vil anstrengelserne ikke være omsonste, pointerer panelet. For lykkedes det at bringe udledningerne i nul inden 2070, kan temperaturstigningen stadig holdes under to grader celsius. Selv om det ikke helt er nok til at forhindre flere oversvømmelser, tørke, naturbrande og økosystemkollaps, vil det kunne afbøde en realisering af de værste katastrofescenarier.
Selv om rapporten slår fast med syvtommersøm, at der ikke er nogen tid at spilde, fornemmer man mellem linjerne en vis optimisme. Panelet hæfter sig ved, at mange lande nu faktisk ser skriften på væggen og påtager sig et ansvar ved at iværksætte nye gennemtænkte klimapolitikker og udfase kulværker til fordel for stærke VE-løsninger. Og den strategi ser efter panelets vurdering rent faktisk ud til at virke, da tilvæksten i udledningerne af drivhusgasser bliver mindre og mindre. Det gør, at verdenssamfundet allerede i dag står væsentligt bedre stillet i forhold til at undgå de værste scenarier for global opvarmning, end den gjorde for blot få år siden.
Mange lande kan dog gøre meget mere, end de gør, pointerer panelet. Hvis alle dele af verdenssamfundet virkelig strammer sig an, kan det frem til 2050 lade sig gøre at mindske drivhusgasemissionerne med 40-70 procent.
Peter Ditlevsen, professor ved Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, ser frem til at nærlæse rapporten, da den for første gang kommer med løsninger på, hvad man kan gøre lokalt i forhold til at komme i mål med at bremse den globale opvarmning og forhindre de værste klimakatastrofer.
»Den nye rapport giver med sin konkrete køreplan nogle estimater af, hvad skal i detaljerne ske lokalt - det er noget nyt i forhold til de hidtidige rapporter, som har haft fokus på de overordnede linjer globalt. Og det gør en verden til forskel i klimakampen - ikke mindst for ingeniørerne, der i høj grad skal være med til at drive den grønne omstilling og for eksempel placere deres vindmøller akkurat dér, hvor de kan producere allermest af den grønne strøm,« siger Peter Ditlevsen.
Kirsten Halsnæs, der sidder med i arbejdsgruppen GW3 og forsker i klima og økonomi på Danmarks Tekniske Universitet, peger også på de grønne teknologier som det, der ifølge rapporten er den egentlige redningsplanke.
»Den nye IPCC rapport om reduktioner af drivhusgasser understreger, at anvendelse og udvikling af nye klimavenlige teknologier er helt afgørende for at realisere Paris-aftalens mål om at begrænse de globale temperaturændringer til at være under 2 grader celcius eller helst til højst 1,5 grad celsius,« siger Kirsten Halsnæs og fortsætter:
»Nogle af teknologierne som vind- og solenergi og batterier har gennem det sidste årti haft en kæmpe fremgang i reduktionen af omkostninger, så vind og sol faktisk i dag er konkurrencedygtig med fossile brændsler. Der er dog også brug for store og hurtige spring i forskning og udvikling og demonstration på en række nye områder som for eksempel CO2-fangst og -lagring, PtX, syntetiske og biobrændsler til fly, skibsfart og tung vejtransport og indenfor batterier.«
»Det er samtidig vigtigt, at teknologierne understøttes af forskning i økonomiske principper for, hvordan de attraktive teknologier kan implementeres i praksis, så de attraktive muligheder udvikler sig fra at være fugle på taget til hurtigt at komme ned på hånden.«
Rapporten er tredje del af IPCC’s sjette hovedrapport fra FN’s klimapanel IPCC. Den første delrapport blev udgivet i august sidste år og omhandlede omfanget af klimaforandringerne og temperaturstigningen, mens den anden delrapport omhandlede konsekvenserne af klimaforandringerne og behovet for klimatilpasning.
