FN undervurderer havstigning fra grønlandske gletsjere: Vi vil måske snarere se det firedobbelte

Illustration: DTU Space

Isen på Grønland smelter langt hurtigere, end man tidligere har troet. Selv i FN's klimapanel IPCC's mest ekstreme scenarie for klimaforandringer undervurderes den globale havstigning fra tre smeltende grønlandske gletsjere, der kan blive op til fire gange større, end man i øjeblikket regner med.

Det tyder nye resultater fra et internationalt forskningsprojekt ledt af DTU Space på. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Forskerne har undersøgt smeltningen af tre store gletsjere i Grønland over de seneste godt 100 år. De tre gletsjere, Jakobshavn i det vestlige Grønland samt Helheim og Kangerlussuaq i øst, har mistet is svarende til en havstigning på 8,1 millimeter.

Ved at analysere gamle landkort, luftfotos og satellitmålinger af gletsjerne har de fået et nyt og mere detaljeret billede af afsmeltningen.

»Det viser sig, at der foregået en langt større afsmeltning, end vi hidtil har antaget. Billedet er entydigt, isen er smeltet hurtigt og iskanten har trukket sig tilbage,« siger Shfaqat Abbas Khan, der som professor ved DTU Space har stået i spidsen for forskningsprojektet, i en pressemeddelelse.

»Afsmeltningen her giver et meget godt billede af, hvordan det ser ud i resten af Grønland og Arktis, og er et godt fingerpeg om, hvad der formentlig vil ske i fremtiden,« siger han.

I perioden 1880 til 2012 er den globale gennemsnitstemperatur steget med omkring 1,1 grader celsius, mens den i samme periode i Grønland er steget med omkring 1,5 grader.

Læs også: Klimaforandringer får arktiske dyr til at migrere tidligere end før

IPCC har undervurderet havstigninger

I FN's klimapanel IPCC's mest ekstreme scenarie for klimaforandringer kaldet RCP8.5 regnes med en gennemsnitlig global temperaturstigning på 3,7 grader frem mod 2100 sammenlignet med i dag.

I det scenarie vurderer IPCC, at afsmeltningen fra de tre gletsjere på Grønland kun bidrager med mellem 9,1 og 14,9 millimeter til de globale havstigninger.

Nu har forskerne så vist, at blot 1,5 garders opvarming af Grønland har resulteret i en havstigning på 8,1 millimeter. Derudover viser nyere forskning, at stigningen i den gennemsnitlige temperatur i det arktiske områder bliver op til omkring 8,3 grader.

Derfor konkluderer professor Shfaqat Abbas Khan, at klimascenarierne fra IPCC undervurderer, hvor meget havene vil stige.

»Hvis vi kigger 100 år frem med et scenarie, hvor temperaturen stiger med omkring 8,3 grader i Grønland, så vil vi ikke - som hidtil antaget - kun få 9-15 millimeter havstigninger fra disse tre gletsjere på Grønland. Vi vil måske snarere se det tre- eller firedobbelte,« siger han.

Ifølge forskerne vil dette også kunne gælde for resten af Grønlands iskappe. Med andre ord antyder resultaterne, at isens bidrag til højere vandstand i verdenshavene kan blive mange gange større, end man i øjeblikket regner med for den samlede hele iskappe.

»Derfor mener vi, at modellerne bør udvides og opdateres med den her nye viden for at blive mere retvisende, for det er de ikke, idet de nuværende datasæt er mangelfulde. Ved at se 100-130 år tilbage og bruge disse data i modellerne, kan man få et mere realistisk billede, når man ser 100 år frem i tiden,« siger Shfaqat Abbas Khan.

De klimamodeller for iskapper, som IPCC bruger i deres scenarier omkring havstigninger, er primært baseret på satellitdata, der kun rækker omkring 20-30 år tilbage i tiden.

Læs også: Forskere advarer: Methan strømmer op fra enorme depoter i Arktis

Nye satellitdata og gamle luftfotos

Forskerne bag den nye undersøgelse har fundet data fra 1880 til i dag og fodret dem ind i en model for isens afsmeltning.

»Det har været et stort og spændende detektivarbejde. For at få det nye billede af afsmeltningen har vi brugt satellitdata fra nyere tid, ældre fotos fra fly og alt, hvad vi har kunnet finde af optegnelser i form af eksempelvis historiske fotos fra ekspeditioner, som viser, hvor gletsjer-fronten lå tidligere,« fortæller Shfaqat Abbas Khan.

Forskerne har så blandt andet analyseret ud fra koordinater på kort med position og højde og set, hvordan det har ændret sig over tid ud fra de tilgængelige datakilder. For eksempel isens højde, udbredelse i forhold til genkendelige punkter samt hvordan iskanten har flyttet sig indad i landet i forhold til kystlinjen.

»Vi kan se, at isen omkring Jakobshavn er blevet 6-700 meter tyndere. Overfladen er simpelthen sunket, og landet ude ved kysten har hævet sig 2-3 meter på de 100 år. Ved Kangerlussuaq er bjergene blevet omkring 4 meter højere, fordi isen ikke længere presser landet nedenunder så meget ned. Men man har simpelthen overset dette,« siger Shfaqat Abbas Khan.

Her ses det, hvordan isen på gletsjeren Jakobshavn i det vestlige Grønland siden 1880 har trukket sig tilbage:

glacier_withdrawal_jakobshavnsmall.gif

Rettelse: Tidligere fremgik det ikke tydeligt nok, at der var tale om en mulig firedobling af havstigningen fra de tre grønlandske gletsjere, som nævnes i artiklen. Derfor er denne præcisering tilføjet i rubrikken og indledningen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lad os håbe på at CCS bliver til noget. Politikerne lader fortsat ikke til at være med på situationens alvor.

  • 7
  • 12

Du mener forhåbent at man skal grave kul ned - efter en adskillelse af C og O.

Jeg er hverken kemiker eller bonaniker, men det må kunne gøres. På kort sigt må dyrke nogle store træer, som kan graves dybt ned, så bakterier kan klare resten. Ellers skal der graves alt for mange politikkere ned - og det blive svært at finde fornuftige folkevalgte.

  • 1
  • 21

Det er et scenarie der er godt at skræmme med, men det er også meget usandsynligt. Der har været megen lødig kritik af at det bruges, da det er så ekstremt. Derudover så kræver det afbrænding af flere fossiler end der findes.

  • 13
  • 22

Kan vi ikke nok være flinke at bruge de korrekte stednavne?

Jakobshavn findes/bruges ikke mere. Det hedder Ilulissat og Ilulissat Isfjord.

Det virker en anelse nedsættende at blive ved med at fastholde de gamle danske navne når nu man for længe sinden skiftede til de grønlandske.

  • 19
  • 23

Svend: Hvilken "lødig kritik" henviser du til? Det nytter jo ikke noget bare at skrive sådan en kommentar ud i den blå luft.

  • 21
  • 4

Det er et scenarie der er godt at skræmme med, men det er også meget usandsynligt. Der har været megen lødig kritik af at det bruges, da det er så ekstremt.

Pointen i artiklen er at RCP8,5 ikke er ekstremt nok mht. havstigninger.

Det har været kendt længe at IPCC ikke passer ret godt med størrelsen af forhistoriske havstigninger, primært fordi modellerne ikke er enige om hastighedheden af afsmeltning. IPCC har derfor stort set valgt at ignorere havstigninger fra afsmeltning og kun fokuseret på havstigning fra vands udvidelse.

  • 10
  • 2

Svend: Hvilken "lødig kritik" henviser du til?

ikke til at vide! ;) Men jeg kunne henvise til eksempelvis dette:

Ritchie and Dowlatabadi (2017) explain that RCP8.5 contains a return to coal hypothesis, requiring increased per-capita coal use based on systematic errors in coal production outlooks. Ritchie and Dowlatabadi conclude that RCP8.5 should not be used as a benchmark for future scientific research or policy studies. It looks like substantial technological advances would be needed to tackle the less recoverable resources.  Given the climate change and environmental quality issues, how realistic is it to expect these technological advances to be pursued — rather than pursuing greener energy technologies?[…]RCP8.5 may be useful for climate research, for considering processes in a substantially altered environment. However, many ‘catastrophic’ impacts of climate change don’t really kick at the lower CO2 concentrations, and RCP8.5 then becomes useful as a ‘scare’ tactic...

https://judithcurry.com/2018/11/24/is-rcp8...

  • 7
  • 15

Hvis det skal siges på grønlandsk (kalallisut) hedder det Ilulissat Kangerlua......

Ilulisaq = isfjeld ilulissat = isfjelde Ilulissat Kangerlua = fjord med isfjelde.....

  • 17
  • 0

Men glem alt om det.....jeg har 36 elever på et grønlandsk gymnasium, der i morgen skal høre om en 2-årig uddannelse i IT-ledelse.....velkommen til fremtiden.....

  • 13
  • 1

År 1000 var der bosættelser i sydgrønland der dyrkede byg. Det kunne fordi temeperaturen var høj nok til det. Men temperaturen faldt og man opgav bosættelsen. På samme tidspunkt må disse gletsjere have været mindre, men det har man så ingen data om.

  • 13
  • 13

Disse udviklinger beskrevet ved RCPx, er noget som alle klimamodeller køres med i CMIP projektet, og er blot standardudviklinger til brug for sammenligning af modellerne. RCP8,5 er en helt ekstrem udvikling, formodentlig for at teste modellerne i et yderpunkt. De kunne også have defineret en udvikling med faldende klimagasser for at teste i et andet yderpunkt, men det findes ikke.

Det er testudviklinger, som ikke behøver at have noget med virkeligheden at gøre, da de kun tjener et testformål.

  • 11
  • 13

da de kun tjener et testformål

+ et propagandaformål! :)

There are even deeper issues associated with RCP 8.5 than just its transformation from a worst case to “business as usual.” Recent research indicates that it may not even be a plausible worst-case scenario, because it requires improbably changes to our global energy policies, such as a wholesale return to coal throughout the 21st century and the abandonment of natural gas and renewables. But that is a subject for another time

https://www.forbes.com/sites/rogerpielke/2...

  • 5
  • 18

År 1000 var der bosættelser i sydgrønland der dyrkede byg

Korn kan/kunne ikke dyrkes til modenhed i Grønland.

Nordboerne drev sæterlandbrug – det vil sige landbrug baseret på kvæg, får og geder, som græssede ude om sommeren og var på stald om vinteren.

Men temperaturen faldt og man opgav bosættelsen

Bosættelserne blev opgivet, fordi ungdommen søgte tilbage til Europa, primært Norge, da der her var masser af ledig, god landbrugsjord efter pestens hærgen.

Norge blev hårdt ramt, og ca. halvdelen af befolkningen blev udryddet.

  • 14
  • 5

Artiklen præsenterer en udmærket ansøgning om fondsmidler til videre forskning, som dog er helt overflødig.... Der er intet nyt i det som præsenteres (hvad artiklen jo påstår). Det hele gendrives af videnskabelige referencer omtalt i links nedenunder. Igen et eksempel på den ryggesløse skandale vi er vidne til.

Som professor Lindzen har sagt " dagens alarmistiske klimaforskning har mistet sin selvrespekt" og er uden videnskabelig værdi til trods for de mange milliarder kroner man har spenderet.

https://klimarealisme.dk/2019/02/08/ekstre...

https://www.klimarealistene.com/2019/08/09...

https://www.klimarealistene.com/2019/07/03...

https://wattsupwiththat.com/2018/06/15/nas...

  • 9
  • 22

https://www.nature.com/articles/s41586-020... fra Oktober 2020 beskriver "scenariet" som Ingeniørens artikle handler om.

Hvorfor er den ikke nævnt med et link?

Professor Shfaqat Abbas Khan er medforfatter til denne artikel, som er publiceret i Nature.

Artiklen i Nature med hele scenariet for Grønland er gennemgået her med historiske data og beregninger af ismasser der tabes/vindes. Det viser sig at selv scenariet med RCP8.5 ikke vil give nogen speciel virkning. Temperaturerne fra IPCCs modeller for Grønland er vist i specielle plot ligesom mange andre data. Det viser sig at den temperaturstigning professoren taler om er set før meget værre og der ved man fra målinger med radar hvor meget der forsvandt af isen. Intet problem viser det sig.

Iøvrigt er IPCCs modeller jo helt uholdbare som data i gennemgangen viser.

Et helt andet problem er de "regionale modeller", som den man har for Grønland.

De er notorisk fejlagtige ved man. Men nu er der jo så store interesser i klimamodeller at man ikke kan tillade at korthuset braser sammen. Så flere forskningsmidler skal hældes i det sorte hul som finansierer computermodeller der ikke dur, da man slet ikke har styr på mange parametre og tilnærmelser, hvad IPCC iøvrigt selv indrømmer...

Kejserens grønne klæder om igen ...

  • 9
  • 20

Trold!

Og forresten. Har du prøvet at slå David Middleton op på google? Jeg ville forvente at en så vidende person ville poppe op på første side, og også have en Wikipediaside.

  • 3
  • 7

Det hedder Ilulissat og Ilulissat Isfjord.

Som du kan se på kortet, hedder gletsjeren stadig Jakobshavn Isbræ. Dertil er det på Grønland/grønlandsk, man har ændret bynavne. På andre sprog bestemmer man selv, om man retter sig efter de lokale navn eller ej. Det er også frivilligt, om man på de grønlandske sprog vil sige København, eller om man vil finde et ny navn ligesom på færsøk (Keypmannahavn). Eller som på svensk hvor man stadig siger Peking, så sådan er der så meget.

  • 15
  • 1

Ifølge forskerne vil dette også kunne gælde for resten af Grønlands iskappe

faktisk skal vi blot to år tilbage, for at dette:

Som året før blev 2018 endnu et år med lav afsmeltning af Indlandsisen...

rent faktuelt gjaldt, jf.:

http://polarportal.dk/fileadmin/user_uploa...

Følgende 'frithængende' udsagn i artiklen:

Derudover viser nyere forskning, at stigningen i den gennemsnitlige temperatur i det arktiske områder bliver op til omkring 8,3 grader

kunne vel i grunden også godt tiltrænge lidt uddybning - hvis Ingeniøren skulle være så heldig at få profesoren på banen igen!?

  • 3
  • 14

Som professor Lindzen har sagt " dagens alarmistiske klimaforskning har mistet sin selvrespekt"

Og hvordan går det med respekten for Lindzen i forskerkredse?

Man kan evt. læse her, hvad hans tidligere kolleger på MIT mener om ham - - -

Jeg har før foreslået dig at læse lidt rigtigt videnskabeligt materiale Niels - enten tør du ikke, eller også sidder du så fast i din virkelighedsfjerne overbevisning, at du kun tror på, hvad de meget få contrarians, du konsekvent hiver op af hatten skriver.

Hvorom alting er, er (hovedparten af) klientellet herinde heldigvis for begavede til at falde for den slags - og dermed tjener din evindelige spamming med den slags kun til - på det kraftigste - at understrege, hvor ringe (totalt uvidenskabelig) jeres sag er.

  • 13
  • 5

Trold!

Og forresten. Har du prøvet at slå David Middleton op på google? Jeg ville forvente at en så vidende person ville poppe op på første side, og også have en Wikipediaside.

Eklatant uvidenhed og dovenskab (da der ikke er et argument mod nogle af de data som præsenteres, som man ikke engang har gidet læse!) vil jeg mene at komme med sådan en kommentar. Det mest af klimavidenskaben i dag kan sagtens forstås og refereres af folk der kan google og tænke selv, når det gælder data og resultater. Manden har gidet hente data for Grønland frem fra IPCCs databaser ved hjælp af et program som alle kan bruge til at hente data ud af talbunkerne.

Det link jeg gav som gennemgik data fra de nyeste IPCC computerkørsler, viser jo blot det som IPCC har "beregnet". De historiske data og tilsvarende tal for ismasser, gletcheres istab etc er refereret til datakilder, som er tagert fra videnskabelige kilder alle anerkender. Eller hvad?

Kom nu på banen med argumenter og vis dig som en der ikke er bange for at se på IPCCs data!

  • 5
  • 16

Den diskussion forstår jeg ikke! Nu bor vi i Danmark, og her taler vi dansk. Hvis nu disse krablerier var skrevet på en grønlandsk hjemmeside, så kunne jeg forstå diskussionen, men vi er i Danmark, og de grønlandske navne siger os ikke ret meget. Derfor er det da en naturlig ting for etniske danskere, at man bruger de danske navne, også på steder i Grønland. At grønlændere bruger deres egne navne, har jeg fuld forståelse for, men disse navne er ikke forståelige for etniske danskere uden at de skal lære grønlands først. Det er der kun et lille antal etniske danskere der har gjort, og fortrinsvist folk, der har deres arbejde i Grønland, så jeg beklager, men jeg forstår bedst navne som f. eks. "Jakobshavn".

  • 15
  • 2

Alarmen om stigende havniveau er snart meget gammel. Og det har altid været forventet at være noget der startede i morgen. Sådan er det stadig. Rolig nu. I Danmark har vi seriøse vandstandsmålinger fra danske havne mere end 100 år tilbage. Og stigningen der er forårsaget af ophøret af sidste "lille istid" er stadig den samme, ingen acceleration er målt. Nå: Det kan jo komme, men når det stadig er ret besværligt at måle sig til Danmarks Højeste Punkt, sådan helt præcist, er det vanskeligt at sætte lid til FN´s og IPCC`s målinger og forudsigelser af havstigningerne i verdenshavene. For hvis det stiger i Baffins Bugten eller i Stillehavet, så stiger det også i danske havne.

  • 6
  • 16

There are even deeper issues associated with RCP 8.5 than just its transformation from a worst case to “business as usual.” Recent research indicates that it may not even be a plausible worst-case scenario, because it requires improbably changes to our global energy policies, such as a wholesale return to coal throughout the 21st century and the abandonment of natural gas and renewables. But that is a subject for another time

Det er egentligt lidt ironisk at det faktum at fossilforbruget er faldende bl.a. som konsekvens af at det trods alt er nogen der har lyttet til klimaforskerne, nu bruges af de samme mennesker som hele tiden har betvivlet eller endda helt afvist at vi overhovedet har menneskabte klimaforandringer, som argument for at klimaforandringerne alligevel ikke vil blive så alvorlige.

  • 11
  • 3

Bare for en god ordens skyld sigter jeg naturligvis til folk som HHH som angav ovenstående citat - ikke til forfatteren af citatet.

  • 9
  • 2

ironisk at det faktum at fossilforbruget er faldende bl.a. som konsekvens af at det trods alt er nogen der har lyttet til klimaforskerne, nu bruges...

du må da gerne substantiere dit udsagn: nu 'bruges'! ;)

RCP 8.5 har fra begyndelsen været et urealistisk fremskrivningsgrundlag (parameter) for klimamodellerne, der ligeledes er udsat for kritik, jf. kommentar #17:

Iøvrigt er IPCCs modeller jo helt uholdbare som data i gennemgangen viser

  • 3
  • 11

sigter jeg naturligvis til folk som HHH som...

tak - så kunne du måske også dokumentere påstanden:

som hele tiden har betvivlet eller endda helt afvist at vi overhovedet har menneskabte klimaforandringer

med hovedvægt på "at vi overhovedet har", hvilket jeg mener aldrig at have gjort gældende...så jeg er lutter øren/øjne! :)

  • 2
  • 13

År 1000 var der bosættelser i sydgrønland der dyrkede byg

Korn kan/kunne ikke dyrkes til modenhed i Grønland.

Det er ikke rigtigt. Nu om dage kan det ikke, men dengang kunne det godt, og det har man vidst i snart ti år.

Man ved det, udover at det er beskrevet i en enkelt samtidig kilde, fordi man har fundet hele kornaks i køkkenmøddingerne deroppe. Hvis kornet var dyrket andre steder og flyttet, ville man først have tærsket det, så halm og avner var skilt fra kornakset, og kun besværet sig med at flytte det, der var næring i, nemlig kernerne: https://videnskab.dk/kultur-samfund/viking...

Derfor kan man jo også undre sig over, hvorfor der kan være så meget strid om, hvor mange meter havstigning et varmere Grønland kan bidrage med. Man kan jo starte med at se på, hvad havniveauet var dengang, hvor Grønland rent faktisk beviseligt var flere grader varmere end i dag.

Men det er nok desværre ikke nær så bekymrende som IPCC x 3, eller andre høje nagler, man har skruet sig op til.

  • 3
  • 11

Derfor kan man jo også undre sig over, hvorfor der kan være så meget strid om, hvor meget havstigning et varmere Grønland kan bidrage med. Man kan jo starte med at se på, hvad havniveauet var dengang, hvor Grønland rent faktisk beviseligt var flere grader varmere end i dag.

Af artiklen du linker til fremgår det at:

"Vi gravede ned til møddingens nederste lag, som stammer fra bosættelsesforløbets start. Og det var den prøve, vi tog fra bundlaget, som indeholdt aks af byg."

og

"Der gik dog ikke ret lang tid, før ethvert forsøg på korndyrkning er mislykkedes. I løbet af de første århundreder efter deres ankomst blev klimaet koldere og koldere indtil den lille istid satte ind i 1300-tallet."

Det lyder som om der var tale om en kort periode hvor man evt. har kunnet dyrke korn, og som derfor ikke behøver have haft nævneværdig indflydelse på havniveauet.

  • 10
  • 3

Man ved det, fordi man har fundet hele kornaks i køkkenmøddingerne deroppe. Hvis kornet var dyrket andre steder og flyttet, ville man først have tærsket det, så halm og avner var skilt fra kornakset, og kun besværet sig med at flytte det, der betød noget nemlig kernerne: https://videnskab.dk/kultur-samfund/viking...

Jeg kender artiklen, og mener den ikke leverer videnskabelig evidens for korndyrkning på Grønland.

Der kan sagten have været nogle dårligt tærskede kerner i de importerede sække eller tønder.

Det var jo ikke som en pose bygkerner nede fra Brugsen. ?

  • 11
  • 3

Jeg kender artiklen, og mener den ikke leverer videnskabelig evidens for korndyrkning på Grønland.

Så lige i dette tilfælde skal vi ikke tage videnskaben for gode varer? Der udover er der jo også den skriftlige kilde.

Men hvis man savner mere håndfast dokumentation for at hvad temperaturen har været på de kanter, kan man jo kigge på GRIP: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Greenland_...

  • 3
  • 9

For hvis det stiger i Baffins Bugten eller i Stillehavet, så stiger det også i danske havne.

Nej. Vi har studier der viser det interessante resultat at en komplet afsmelting af iskappen på Grønland ikke vil have nogen effekt på havniveauet ved Danmark og faktisk vil sænke niveauet ved Grønland.

Tricket er så bare at gøre det uden at afsmelte sydpolens is og de forskellige højtliggende gletchiere samtidig. Det ser ud til at være lidt af en udfordring...

  • 10
  • 2

Det lyder som om der var tale om en kort periode hvor man evt. har kunnet dyrke korn, og som derfor ikke behøver have haft nævneværdig indflydelse på havniveauet.

Nej, for du skal læse det næste afsnit med også:

Nordboerne har ikke kunnet dyrke i de sidste århundreder af den tid, de var på Grønland, [...] (min fremhævning)

Dvs. de kunne godt i de første århundrede(r). Der boede jo vikinger på Grønland i over 400 år.

Det er jo ikke en kort periode. Der kan nå at smelte meget is på 100+ år.

  • 2
  • 8

Dvs. de kunne godt i de første århundrede(r). Der boede jo vikinger på Grønland i over 400 år.

I følge den artikel, du henviser til, går vikingetiden fra 750 til 1066 - og først ca. 875 kom de første vikinger til Grønland - altså en del under 400 år.

I følge samme artikel finder man kun bygaks i de allernederste lag af møddingen.

Så at bruge den artikel til at antage en flere hundrede år lang periode, hvor man kunne dyrke korn på Grønland er forkert - ret beset kan der være tale om få sæsoner.

  • 7
  • 5

altså en del under 400 år.

Man ved at der boede folk af norsk oprindelse frem til år 1408. Dvs. 1408 - ca. 875 = 500+ år.

At du så ikke synes, at de skal kaldes vikinger, fordi vikingetiden formelt sluttede i 1066, er en anden sag. Vi kan også sagtens kalde dem nordboere, hvis du synes, det er bedre?

Og igen: Vi behøver ikke at diskutere, hvor lang den lille varmeperioden varede på Grønland. Takket være GRIP er der styr på det.

  • 3
  • 6

Dvs. de kunne godt i de første århundrede(r).

Det lyder ikke sådan jvf. den artikel du linkede til:

"Der gik dog ikke ret lang tid, før ethvert forsøg på korndyrkning er mislykkedes. I løbet af de første århundreder efter deres ankomst blev klimaet koldere og koldere".

Det syntes jeg dårligt man kan læse på anden måde end at de kun kortvarigt kunne dyrke korn, da temperaturen faldt.

Men hvis jeg må vende tilbage til dit oprindelige indlæg. I Ingeniørens artikel tales der om en havstigning over de sidste 100 år på 8,1 mm, og du spørger hvorfor man ikke bare kigger på den stigning der fandt sted for 1000 år siden.

Det er muligt jeg tager fejl, men jeg tvivler på at man i dag vil kunne påvise en midlertidig stigning i denne størrelsesorden hvis den fandt sted for 1000 år siden. Desuden kan andet end klimaet i Grønland have haft indflydelse på vandstanden (fx klimaet andre steder på jorden).

  • 11
  • 1

År 1000 var der bosættelser i sydgrønland der dyrkede byg. Det kunne fordi temeperaturen var høj nok til det. Men temperaturen faldt og man opgav bosættelsen. På samme tidspunkt må disse gletsjere have været mindre, men det har man så ingen data om.

Såvidt jeg ved er sydgrønland på samme breddegrad som Oslo, og man dyrker da byg et stykke nord for Oslo. Selvfølgelig ikke konkurrencedygtig med import længere sydfra.

  • 4
  • 3

Suk.

De sidste århundreder nordboere boede på Grønland kunne man ikke dyrke korn (står der i artiklen) => det kunne man godt i de(t) første århundrede(r). (Nordboerne boede deroppe i mere end 400år)

Vi kan sagtens diskutere om 100+ år er "kort tid" eller "kortvarigt"; i geologisk målestok er det ikke og måske heller ikke i arkælogisk (som vel er den målestok artiklen er skrevet efter).

Det essentielle er jo ikke bygs vækstsæson, men at det i årevis har været varmere, end da den afsmeltning, som artiklen handler om, begyndte.

Og når man kigger på GRIPdata kan man da også se, at i 865 til 1234 var alle punkter varmere (med top i år 1039) end dataseriens sidste punkt i år 1909, der ellers er den varmeste i 600+ år.

Min pointe var/er, at afsmeltning a la den artiklen handler om (startende i år 1875/1880) altså er "set" før i de mange hundrede af år (kort tid?) fra 865 til 1234, hvor det var varmere end i 1909.

(Jeg ville gerne lægge et link til de omtalte GRIPdata (GISP2), som jeg downloaded for en del år siden, men jeg har ikke lige kunne genfinde dem online. De står til at være hentet i "Figure 1 of Alley (2000)")

  • 3
  • 5

Til dem, der vil se det med deres egne øjne, er her uddrag af GISP2 data med kiloår før nu (år ca. 780 - 1416) vs. temperatur (C).

(Undskylder den lange dataliste, der sikkert kunne præsenteres flottere end pastet fra tekstfilen).

...

   0.588184           -31.99  
    0.596972         -31.9488  
    0.604848         -31.9144  
    0.613338         -31.8792  
    0.621464         -31.8316  
    0.629783         -31.7896  
    0.638325         -31.7176  
      0.6469         -31.7244  
    0.655271         -31.7816  
    0.663814         -31.7732  
    0.672368         -31.7012  
    0.681144         -31.6588  
    0.689778         -31.7204  
    0.698622         -31.7436  
    0.707583         -31.8088  
    0.716254         -31.8296  
    0.724727         -31.8896  
    0.733744         -31.9744  
    0.742976         -31.9956  
    0.751827         -31.9024  
    0.760574         -31.7144  
    0.769708         -31.5472  
     0.77945         -31.4508  
    0.789362         -31.3852  
    0.798428         -31.3748  
    0.807722         -31.3456  
     0.81694         -31.3132  
    0.826615         -31.3156  
    0.835738         -31.3444  
    0.844395           -31.36  
    0.852799         -31.3656  
    0.860838         -31.3844  
     0.86922          -31.378  
    0.878411         -31.3224  
    0.886462         -31.2496  
    0.895097         -31.2776  
    0.903091         -31.2616  
    0.912228         -31.2084  
    0.922222         -31.0276  
    0.931148         -30.9288  
    0.939188         -30.8272  
    0.947684         -30.6236  
    0.955867         -30.4956  
    0.964939         -30.4628  
    0.973903         -30.5276  
    0.981625         -30.6348  
    0.990328         -30.6732  
    0.998549         -30.6752  
     1.00806         -30.7012  
     1.01675         -30.7436  
     1.02498          -30.886  
     1.03373          -30.986  
     1.04265         -31.0792  
     1.05126         -31.0816  
     1.05927         -31.0876  
     1.06818         -31.0812  
     1.07716         -31.1404  
     1.08641         -31.1968  
     1.09554         -31.2252  
     1.10413           -31.26  
     1.11306         -31.3228  
     1.12125           -31.45  
     1.13051         -31.5652  
     1.13904         -31.5872  
     1.14735         -31.6168  
     1.15586          -31.666  
     1.16476         -31.8344  
     1.17328         -31.9684  
     1.18046         -32.0592  
     1.18887         -32.1312  
     1.19794         -32.1568  
     1.20626         -32.1876  
     1.21472         -32.1728  
       1.224         -32.1616

...

Til sammenligning er også de nyeste punkter (år ca. 1909-1803):

    0.0951409         -31.5913  
     0.10713          -31.622  
    0.113149         -31.6026  
    0.119205         -31.6002  
    0.119205          -31.598  
    0.125451         -31.6656  
    0.132407         -31.7235  
    0.138807         -31.7583  
    0.145126         -31.8098  
    0.152263         -31.8415  
    0.152263         -31.8813  
     0.15938         -31.9559  
    0.165464         -32.0241  
    0.171847          -32.038  
    0.179421         -31.9872  
    0.186623         -31.9689  
    0.193605         -31.9954  
    0.200585          -32.022  

...

  • 2
  • 3

Litt fra norske Wikipedia: "Forfatteren av Kongespeilet kan berette følgende om kostholdet og gårdsdriften på Grønland: «Det fortelles at det i Grønland er gode gressganger, og der er store og gode gårder, ti man har mange kreaturer og får, og man lager der meget smør og mye ost; derav lever man fortrinnsvis og likeledes av kjøtt og allslags fangst, både reinsdyrkjøtt, hvalkjøtt, sælkjøtt og bjørnekjøtt; av alt dette lever folk i det land.»[5] Her beskrives et forholdsvis variert kosthold, men forfatteren omtaler nok hovedsakelig de rike gårdene på 1200-tallet, og dette er ikke nødvendigvis representativt for hvordan det var i bosetningen den første tiden eller på de fattigste gårdene levde. Disse levde trolig hovedsakelig av sjømat.[6]

Man trodde lenge at den norrøne bosetningen ikke dyrket korn på Grønland, på grunn av det harde klimaet.[7] I 2010–2011 fant imidlertid danske arkeologer spor etter dyrking av bygg på Grønland.[8] Beretningen i Kongespeilet står heller ikke i motsetning til dette, da forfatteren skriver at: «[O]m det er noen kornavl der eller ei, mener jeg at landet kun i ringe grad nærer seg av den, men der finnes dog dér de menn — de mest utmerkede og mektigste —, som forsøksvis prøver å så, men størsteparten i det land vet dog ikke hva brød er og har ennå aldri sett brød".

  • 9
  • 0

Ja, der har været varmere, i em tiden, og i en periode efter sidste istid (hvor det meste af Danmark var oversvømmet) og der har været koldere under istiden.

Men er der nogen der kender en dataserie over den globale middeltemperatur sammenholdt med vandstanden i verdenshavet over et så langt tidsperspektiv?

Selv om den nuværende opvarmning er menneskeskabt, vil der vel med en vis tidsforsinkelse være samme korrellation mellem havstigning og temperatur som i fortiden.

I øvrigt giver afsmeltning på Grønland primært havstigning på den modsatte side af jorden, fordi klodens massemidtpunkt flyttes. Så vi kan vente os når Antarktis smelter.

  • 7
  • 2

Kongespejlet er jo skrevet omkring år 1250, hvor det på Grønland i 200 år er blevet stadig køligere siden temperaturen toppede omkring 1040, og er ca. lige så koldt som omkring år 1900 (GRIP igen).

Så det lyder meget sandsynligt, at man på det tidspunkt som beskrevet ikke længere rigtigt kan dyrke korn, og de fleste, der lever på det tidspunkt, ikke har set brød.

  • 2
  • 0

Ringkøbing-Skjern museum

Som det kan læses på hjemmesiden, benytter musset sig af den angelsaksiske afgrænsning, som alene stammer fra angreb på deres område. Nationalmuseet, Danmarkshistorien osv. benytter sig af den almindelige danske/skandinaviske afgrænsning (800-1050).

  • 1
  • 1

Nationalmuseet, Danmarkshistorien osv. benytter sig af den almindelige danske/skandinaviske afgrænsning (800-1050).

Ikke alle steder:

Slaget ved Hastings i 1066 markerer afslutningen på vikingetiden.

står der fx. på https://natmus.dk/museer-og-slotte/trelleb...

Videnskab.dk skriver fx. også at vikingetiden slutter i 1066 i faktaboksen i artiklen om arkæologerne fra Nationalmuseet og deres kornfund, jeg linkede til længere oppe.

Tilsvarende angives starten af vikingetiden nogle steder også til år 750 (videnskab.dk ibid) eller 793 (Ringkøbing-Skjern ibid.).

Igen: Der er vist ikke helt den enighed om hverken 800 eller 1050 i historiker- og arkæolog-kredse, som du postulerer.

  • 0
  • 3

dette handler (også) om identitetspolitik - så fat det dog!:

mere om emnet:

Det kom fra 60erne. Efter at en korrupt arbejderklasse måtte kasseres, udpegede Herbert Marcuse og hans sykofanter de sorte (som de nu igen hedder!), de samfundsmæssigt udstødte og øvrige undertrykte minoriteter til drivende revolutionære kræfter. Sammen med de unge, naturligvis. Dér fik identitets- og krænkelseskulturen for alvor vind i sejlene...

https://www.weekendavisen.dk/2020-46/boege...

  • 1
  • 4

at en debat om havstigninger sim følge af smeltet is på Grønland kørte helt i hegnet omkring sprog på stednavne og definition på vikinger?

?

Jeg synes stadig ikke, ser er belæg for at konkludere, at der er dyrket korn på Grønland gennem en længere periode..

  • 8
  • 3

"isen omkring Jakobshavn er blevet 6-700 meter tyndere. Overfladen er simpelthen sunket, og landet ude ved kysten har hævet sig 2-3 meter på de 100 år. Ved Kangerlussuaq er bjergene blevet omkring 4 meter højere"

2-4 meters hævning af land på 100 år, kan få andre uheldige effekter:

"So it seems that glaciation can trigger submarine eruptions, while deglaciation may lead to magma outflows on land. ... reinforce the idea that the wholesale redistribution of water that accompanies major climate change elicits a significant response from the solid earth in the form of potentially hazardous phenomena such as earthquakes and volcanic eruptions,” says McGuire. “We saw this very dramatically at the end of the last ice age, and we are seeing it again today in Iceland and elsewhere.”

https://www.newscientist.com/article/dn269...

  • 4
  • 3

and we are seeing it again today in Iceland and elsewhere.

Island og Grønland er ikke sammenlignelige geologisk. Island ligger på den Midatlantiske Højderyg, hvor pladerne glider fra hinanden, mens Grønland ligge stabilt på den Nordamerikanske plade. Selvfølgelig vil fjernelse af 2-3 km isdække betyde en del, men jeg tvivler (med mit ringe kendskab til emnet) på, at pladen vil knække - og dermed skabe massive vulkanudbrud.

  • 8
  • 0

Så spekulerer jeg på hvormange uden for Danmark ,der siger København. Det engelske segment siger Copenhagen. Tyskerne siger Kopenhagen. Franskmænd siger Copenhague. Italienerne siger Copenaghen. Kineserne siger Gëbënhägën. Russerne siger Kobengagen.

I Kina hedder hovedstaden Peking på dansk og en pekingeser er foruden en kineser der bor i Peking, en lille fladsnudet hund.

Kan nogen her give mig en ædruelig forklaring på, hvorfor alle er begyndt at sige Bejiiiiing istedet for det danske Peking ?

  • 4
  • 4

Kan nogen her give mig en ædruelig forklaring på, hvorfor alle er begyndt at sige Bejiiiiing istedet for det danske Peking ?

jeg kan ikke! [uanset min grad af 'ædruelighed', der - som utvivlsomt flertallet af danskeres - er 'vekslende'! :)]

Men jeg kan berette, at jeg (også?) konsekvent siger Peking - mens jeg undertiden (ved festlige lejligheder) omtaler dyret som 'bejiiiiingeser'!

PS Jeg siger forresten osse Burma!

  • 1
  • 7

RCP 8.5 har fra begyndelsen været et urealistisk fremskrivningsgrundlag (parameter) for klimamodellerne, der ligeledes er udsat for kritik, jf. kommentar #17:

RCP igen. De er benævnt efter den forventede drivhusgaseffekt målt i W/m2, hvor 8,5 svarer til 8,5W/m2 ekstra stråling til Jorden, og skulle svare til en CO2 koncentration på 1370ppm. https://da.wikipedia.org/wiki/Representati... Det er 3 gange højere koncentration end den nuværende.

I de sidste 100 år har vi øget med 120ppm, nu skulle vi så øge med 900ppm! Det er forståeligt at de bruger disse RCPx, som der findes færdige modelkørsler for, men de kunne da bruge lidt tid på selv at vurdere den hidtidige udvikling og mulige fremtidige udvikling, og så vælge en RCP der svarer til det.

  • 3
  • 8

@ HHH Jeg skriver på to PCer. Denne her jeg skriver på lige nu er en Windows baseret sag med Emoils. Windows er ikke mere min livret og denne her gamle Dell inspiron har bestemt også sine fejl. Men der er ting som den kan bedre...endnu...indtil jeg får lært at have flere Google kontakter "levende" i Firefox i det Linux system, uden Emoils, jeg er ved at lære mig på den anden PC en Lenovo. Så jeg kommer tilkort, når jeg på Lenovoen er her på stedet og skal finde dokumentation på Google. Da jeg så er nødt til, at lukke Ing.dk helt ned?

  • 1
  • 2

@ Flemming Du har besværet dig over min kommasætning ikke følger den "gammeldags" kryds og bolle metode.

Ok, må jeg så anføre din anvendelse af "Massiv".

En stor ting kan være massiv, men en stor ballon kan ikke være massiv vel. Man kan tale om et massivt isbjerg men ikke om et massivt vulkanudbrud....uanset hvor stort og voldsomt det er.

Det ligesom med en bjørnetjeneste der bestemt ikke er en stor tjenste, så tror jeg at massiv har sneget sig ind, måske fra engelsk hvor det også anvendes i stor stor stil.

  • 2
  • 6

jeg tror, der har været avlet byg til ølbrygning til Nordboernes eget forbrug, og ikke mere!

Men det er mere noget følelsesmæssigt end egentlig bevis

Jeg er personligt, udfra forskellige videnskabelige hypoteser og analyser, overbevist om, at nordboerne ikke avlede, men importerede byg netop til ølbrygning.

Nordboerne havde jævnlig kontakt med Island og Norge, i sommerhalvåret.

Der var ikke tale om kun ét enkelt besøg af Vesle Mari.?

Søg f.eks. på historiker Thorkild Kjærgaard.

  • 2
  • 2

Ved at GOOGLE: korndyrkning i Grønland får man følgende svar:

"Den berømte middelalderbog ”Kongespejlet” fra 1250'erne nævner i en bisætning, at der er vikinger, der har forsøgt at dyrke korn på Grønland. Det er det eneste vidnesbyrd om korndyrkningen, som man har fra den tid. Vikingerne må have dyrket korn i det små, sammenlignet med vores store bølgende kornmarker. 26. jan. 2012".

  • 2
  • 0

Det ideologisk grundlag for Klimarealisterne jf Niels Vestergaard Jespersen kommentar af 18. november 2020 - 05:36

Der er slående lighedspunkter mellem det klimaskeptikerne/klimabenægterne anvender i dag og den ideologiske suppedas, der var fremherskende på universiteter i 70'er. Det var især segmentet omkring DPK/DKU, der brugte følgende kors i forsvaret af eller angreb på anderledestænkende ideer og synspunkter. Alt dette i forsvaret for proletariatets diktatur eller blot for at vinde en diskussion.

Alle påstande/argumenter blevet jordet med en kombination af følgende kors

1)Karl Poppers falsifikation/verifikations princip 2)Kuhn paradigme teorier 3)Gruppetænkning 4)George Orwell citater 5)Cherry picking 6)Konspiration teorier

Disse kors optræder i meget af det Jens Robdrup, Jens Morten Hansen, Ole Humlum, Johannes Krüger, Martin Kryhl Jensen, Frank Lanser, Niels Vestergaard Jespersen etc skriver.

Jeg burde selvfølgelig systematisk have gennemgået, hvad disse personer rent faktisk har skrevet og i hvilke forbindelser disse kors er blevet benyttet, men det orker jeg ikke. Det vil jeg overlade til idéteoretikerne.

Det er skæbnes ironi, at disse kors er blevet erobret af tobaksfirmaer, medicinalfirmaer, olieselskaberne og de store industrikoncerner for at sikre deres forretningsgrundlag.

Det lugter fælt af, at også nogle partier er blev købt.

**Så husk: Hver gang du læse noget af Klimarealister, ja så være opmærksom på disse kors samt at Klimarealister er groft uredelige. **

  • 9
  • 3

Island og Grønland er ikke sammenlignelige geologisk. Island ligger på den Midatlantiske Højderyg, hvor pladerne glider fra hinanden, mens Grønland ligge stabilt på den Nordamerikanske plade. Selvfølgelig vil fjernelse af 2-3 km isdække betyde en del, men jeg tvivler (med mit ringe kendskab til emnet) på, at pladen vil knække - og dermed skabe massive vulkanudbrud.

det har nok ret i - måske :-). Jeg vil dog , lettere forsinket, nuancere det lidt:

1). Grønland har sådan set egen tektonisk plade. Grønland har hængt sammen med N-Amerika, men er nu skilt fra den Nordamerikanske plade med en spredningsryg, der tidligere har været aktiv, samt en række transforme forkastninger. Kraftige jordskælv langs tracéet er også sket i nyere tid. https://en.wikipedia.org/wiki/Canadian_Arc...

2). Genbrug af strukturer? Sker der markant isostatisk hævning af Grønland pga. afsmeltning, så kunne tektonisk tilpasning nok forventes stedvist i systemet af rifter og større forkastninger omkring og delvist inde i Grønland. Tektonik genbruger i udbredt grad ældre strukturer. (Fx er mange rifts placeret ved gamle bjergkæder - hvor der tidligere har været kontinentsammenstød og subduktionszoner. Atlant-riften ligger fx ved den kaledoniske bjerkæde, der bla. findes i Norge og Ø-Grønland). Rift- og bjergkædedannelse kan anses for yderpunkter i en pladetektonisk 'Wilson-cyclus', der kan gentage sig selv igen og igen over tid. Man skal bare være lidt tålmodig..

Udover den midtatlandiske ryg og bjergkæden i Ø-grønland kunne genbrugelige strukturer fx være Gakkel-riften i det arktiske hav, havryggene i Baffin Bay-strait, en aborteret rift i Ø-grønland, samt hotspot-spor under Grønland.

3). Gakkel-riften er den aktive og østligste af flere parallelle højderygge i det arktiske hav. Den hænger via skarpe sving sammen med Atlantryggen. Gakkel har dog stedvist et et ekstraordinært stort indhold af pyroklastisk materiale pga. atypisk meget gas (mere kontinental-agtig vulkanisme?). Den er 5 km dyb på dybeste sted. Materiale derfra viser oprindelse i form af metasomatiseret kappe. Riften spreder sig meget langsomt, repræsenterer muligvis slutfasen i en rift. Nogle mener at denne type er kendetegnet ved få, men særligt store vulkanudbrud. Uenighed derom. https://agupubs.onlinelibrary.wiley.com/do... https://volcanohotspot.wordpress.com/2017/...

4). Baffin Bay og Davis Strait rummer som nævnt tidligere sprednings-rift og transforme forkastninger mellem Canada og Gl, også dér har været vulkanisme. Ikke helt død endnu, bla. skulle der have været et kraftigt jordskælv i 1930'erne

5). Island og omegn. Præget af særligt stor volumen magma og omfattende vulkanisme fra en 'Mantle plume' (eller 'hot spot', opadrettet strøm af smeltet jordkappe, afbildes ofte som en champinon med lang stilk). Andre mener, at der snarere er tale om en flerarmet blæksprutte af smeltet kappe med bl.a. en arm i retning af Grønland https://www.sciencedirect.com/science/arti... Ca. dér hvor blæksprutten kan ramme Grønlands ø-kyst er der en del jordskælvsaktiviteter.

6). hotspot-spor tværs over Grønland. Et muligt spor NNV-SSØ eller VØ af tynd skorpe, hvor der har passeret et hotspot for til sidst at lande ved og deltage i dannelsen af Island. Eller rettere: Grønland er vandret hen over spottet i den modsatte regning. Der ses fortsat højere heatflow under dette tracé, som muligvis bidrager til opsmeltning af gletscere nedefra (benægtere af et og andet har forsøgt at give hotspot-sporet det hele ansvar herfor; men varmen derfra strækker ikke til at forklare temperaturændringerne). https://titan.uio.no/naturvitenskap/2018/h...

7). Ældre rift under Ø-grønland. Inden Atlanten begyndte at sprede sig, begyndte en NS-orienteret rift i det nuværende Østgrønland, fx Traill ø og omegn; riften gik i stå. Spredningen flyttede sig længere mod øst til den nuværende rift igennem Atlanterhavet. Forkastninger og magmatisk aktivitet inde i Østgrønland forblev dog aktiv længe efter. https://www.sciencedirect.com/science/arti...

8). Magmatisk aktivitet pga. mantle vs. genopsmeltet skorpe, spændingsudløst smeltning / ophobne gasser? Magmatiske aktivitet kan stamme fra smeltet kappemateriale fra stor dybde, og dette er den klassiske oprindelse ved sprednings-ryggene. Men genopsmeltede bjergarter fra jordskorpen kan også indgå. Varmekilden kan udover mantle plumes være ophobede spændinger pga pladetektoniske bevægelser andre steder. Hvis spændingerne ikke kan udløses med bevægelser langs eksisterende strukturer fx. pga disses art/orientering kan omfattende opsmeltning (og evt. vulkanisme) ske i stedet. https://www.researchgate.net/profile/Alexa...

Således rummer Nordatlanten og Det arktiske ocean en del delvist genopsmeltet skorpe og ikke kun rene kappe-materialer. Der er livlige diskussioner blandt geologer om dette også gælder for området vest for Grønland. https://www.nhm.uio.no/forskning/om/arktis... https://www.sciencedirect.com/science/arti... http://www.mantleplumes.org/GreenlandHot.html

9). Summasummarum: alt kan ske hvor som helst, geologisk set. NB: jeg er strengt taget heller ikke rigtig 'EKSPERT' i disse ting, men det ignorerer jeg i dagens anledning. Til de særligt tålmodige, der måtte have læst så langt: 🎄🎁

  • 6
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten