Blockchains, chatbots og digitale markeder. Det er nogle af de teknologier, FN’s World Food Programme (WFP) satser på i sin kamp for at nå sit ambitiøse mål: total udryddelse af sult i 2030.
Vi tager teknologi til os som aldrig før, og det gør nye teknologiopfindelser til et vigtigt redskab i kampen for, at verden når et sted hen, hvor ingen bliver ladt i stikken. Derfor har WFP valgt at sætte fokus på, hvordan teknologiudvikling kan være med til at løse verdens problemer på udstillingen Technology, Innovation & the End of Hunger, som kan ses på Respond Festival 6. og 7. juni.
World Food Programme er verdens største humanitære leverandør af fødevarer under katastrofer med et budget på seks milliarder dollars om året og 16.000 ansatte i over 80 lande.
Når direktøren for WFP’s afdeling Innovation and Change Management, Robert Opp, ser 25 år tilbage, er der gjort meget for at udrydde sult. Men de seneste år er det faktisk gået den forkerte vej på grund af langstrakte konflikter og øgede klimapåvirkninger.
»Så vi kommer ikke til at nå målet i 2030 med den nuværende hastighed,« pointerer han:
»Vi bliver nødt til at accelerere, og vi ved fra andre områder, at teknologi kan hjælpe.«
I World Food Programme er arbejdet med teknologi og innovation koncentreret hos WFP Innovation Accelerator, hvor ny teknologi identificeres, modnes og opskaleres. Fra et kontor i München støtter ‘acceleratoren’ både entreprenører fra FN-systemet og eksterne startups med midler, teknisk support og adgang til WFP’s arbejde ude i verden, hvor teknologien kan testes.
En af de teknologier, Robert Opp fremhæver, er et blockchainbaseret betalingssystem, som WFP har brugt til at overføre penge til 107.000 syriske flygtninge i Jordan.
Blockchains muliggør udveksling af informationer, som ikke kan kopieres og manipuleres, og penge kan dermed overføres sikkert uden en mellemmand som eksempelvis en bank. Det betyder, at flygtningene i Jordan selv kan gå til lokale butikker og vælge deres egen mad, når WFP hjælper dem med rede penge, hvilket også er en del af organisationens hjælpearbejde.
»Det har forbedret vores effektivitet, gennemsigtighed og dokumentation for de kontanter, vi giver dem hver måned,« fortæller innovationsdirektøren, der ser frem til at udbrede systemet ‘Building Blocks’ til andre feltoperationer inden længe.
Teknologien kræver selvfølgelig internetadgang, men Robert Opp fortæller, at over 90 procent af de mennesker, organisationen hjælper i Mellemøsten, har adgang til en mobiltelefon, og flere og flere af dem får adgang til internet.
»Jeg tror, vi vil have global adgang til forbindelse inden for de næste fem år,« spår han.
Hvert år leverer WFP mad til mellem 80 og 100 millioner mennesker, og teknologi er med til at kvalificere leverancerne, så den rette hjælp når de rette mennesker til rette tid. Her betyder mobiltelefonerne selvfølgelig, at WFP kan kommunikere langt bedre med dem end tidligere. Men ikke nødvendigvis via tale eller sms:
»Vi har fundet ud af, at hvis vi virkelig vil nå bredt ud for at give informationer om eksempelvis folks madrationer, eller hvor mange penge, de får fra os, kunne vi bruge chatbots, som man kender fra internetforretninger,« fortæller Robert Opp om en af de teknologier, WFP eksperimenterer med og tror meget på.
»Den anden vej kan vi sende undersøgelser ud og få information tilbage om, hvor meget mad de har, hvad priserne i det lokale supermarked er og så videre. Det hjælper os til at hjælpe vores millioner af ‘kunder’ bedst muligt,« siger han.
Generelt mener innovationsdirektøren, at WFP skal bevæge sig mod endnu mere individualisering.
»Lige nu giver vi et helt samfund det samme, fordi vi ikke har mulighed for andet. Men med en teknologi som chatbots kan vi ændre vores adfærd, fordi vi forstår hvert individ eller hver familie,« siger han.
Mobile enheder er efter Robert Opps mening en af de største og vigtigste game changere lige nu, fordi der er så mange muligheder for services, man kan bygge oven på den forbundethed, mennesker har med denne platformsteknologi.
F.eks. nævner han den digitale platform Virtual Farmers Market. I Østafrika er 50.000 bønder koblet på platformen, som er et digitalt marked, hvor de bl.a. kan købe frø og gødning og sælge deres produkter.
»Det er en kæmpe fordel for disse bønder, som normalt skal transportere deres varer langt for at sælge dem uden at vide, hvilken pris de får,« fortæller Robert Opp, der ser for sig, at der kommer flere AI-løsninger til bønder. For eksempel hvis en bonde har en syg plante. Så kan han tage et billede af den og uploade det til en database, der læser det og giver ham et automatiseret svar.
»Det ville være dejligt at se flere billige løsninger til de fattige, for de har brug for den slags,« siger han.
Når innovationsdirektøren skal vurdere, om der er teknologier, der ikke vil fungere i kampen mod verdens sult, er det ikke teknologier, men interfaces, han peger på.
»Det er meget nemt at bygge en app, der forbinder bønder til markedet, men det er ikke nemt at bygge en app, som bønder nemt og intuitivt kan bruge,« siger han.
Samtidig er der ikke én bestemt teknologi, der vil eliminere problemet med sult. Derfor stræber WFP efter at eksperimentere i felten og være åbne og dele standarder for teknologi, der er udviklet i WFP-regi. Det har organisationen for eksempel gjort med Building Blocks i Jordan.
»Det vil være afgørende med standarder, så vi kan bygge videre på hinandens teknologi i stedet for at arbejde i siloer og begynde forfra, hver gang vi skal udvikle en ny teknologi til verdens store udfordringer,« siger Robert Opp.
»De nyeste tal viser, at 821 millioner mennesker stadig lever under sultegrænsen, så det er en enorm udfordring at udrydde sult i 2030. Men principielt burde der ikke findes sult, for der produceres nok mad. Så problemet er fordelingen af mad,« siger innovationsdirektøren.
»Personligt er jeg optimistisk. Hvis vi sætter os for at nå det, og hvis vi bliver ved med at udvikle og bruge nye teknologier, som vi gør nu, er jeg stadig sikker på, vi kan nå det,« siger han.
