FN rapport: Stråling fra Fukushima havde ingen sundhedsskadelige konsekvenser

Illustration: Fukushima Central Television

I år markeres 10-årsdagen for atomkatastrofen i Fukushima, hvor tre atomreaktorer blev ødelagt under et voldsomt jordskælv i Japan.

Men katastrofen lader ikke til at have haft sundhedsmæssige konsekvenser for befolkningen i området, viser en ny rapport fra FN’s komité, der beskæftiger sig med atomkraft, UNSCEAR. Det skriver The Guardian.

Ifølge Gillian Hirth, der er formand for UNSCEAR, er der »ingen dokumenterede skadelige helbredmæssige konsekvenser blandt beboerne i Fukushima, der direkte kan tilskrives eksponering af stråler fra ulykken,« siger hun til The Guardian.

Afviser bekymringer om kræft

Rapporter om en høj forekomst af skjoldbruskkirtelkræft hos børn fra området har dog tidligere givet anledning til bekymring. Men ifølge rapporten skyldes resultaterne, at der blev gjort brug af meget følsomt ultralydsudstyr, og at et stort antal børn blev undersøgt.

Læs også: Ti år efter Fukushima: Gigantiske tanke med forurenet vand hober sig op

I den første testrunde, der løb fra 2011 til 2015, identificerede man 116 tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft eller mistanke om sygdommen blandt mere end 300.000 mennesker.

Forskerne mener altså, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem kræfttilfældene og katastrofen i Fukushima, men nærmere at undersøgelsen fandt kræfttilfælde, der ikke på normalvis ville være blevet opdaget.

Det er ikke et overraskende resultat, mener Gerry Thomas, som er direktør for Chernobyl Tissue Bank og professor i molekylær patologi ved Imperial College London.

»Strålingen mod skjoldbruskkirtlen efter Fukushima-hændelsen var ud fra en række faktorer omkring 100 gange lavere end efter Chernobyl. Alle de beviser vi har i forhold til eksponeringsniveauer og data fra sundhedsmæssige undersøgelser i Fukushima antyder, at det er meget usandsynligt, at vi vil se en øget forekomst af kræft i skjoldbruskkirtlen hos disse børn, som nu er unge og unge voksne,« siger hun.

Læs også: Polsk atomkraftprojekt vækker bekymring på Bornholm

Miljøbevægelse kritiserer regeringen

Den japanske afdeling af miljøbevægelsen Greenpeace har udgivet en rapport på samme tid som UNSCEAR, hvor bevægelsen advarer om, at beboere, der er vendt tilbage til områderne omkring atomkraftanlægget, fortsat udsættes for potentielt skadelige niveauer af stråling.

»Regeringer har i de sidste 10 år forsøgt at skabe en myte om atomkatastrofen. De har forsøgt at bedrage det japanske folk ved at fejlagtigt at beskrive dekontamineringsprogrammet som effektivt og ved at ignorere radiologiske risici,« siger Shaun Burnie, der er ekspert i atomaffald hos Greenpeace, til The Guardian.

Her på sitet vil vi i morgen på 10-årsdagen give en status på, hvordan det står til i Fukushima. For selv om ingen ifølge denne undersøgelse er døde som direkte følge af strålingen, så har ulykken på værket alligevel haft enorme helbredskonsekvenser. Evakueringen af op mod 160.000 mennesker efter ulykken har skabt stress, angst, misbrug, diabetestilfælde, depression, PTSD (21 procent af befolkningen ved Fukushima), psykiske lidelser og selvmord i et omfang, så over 2.000 mennesker menes at være døde som følge af evakueringens efterdønninger.
Desuden kan vi fortælle om, at der er 30 år til oprydningen efter Fukushima-ulykken er færdig. Og i den tid hober gigantiske tanke med forurent vand sig op.
Læs med på ing.dk i morgen på 10-årsdagen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skal vi fortsætte med at drive skræk-propaganda mod atomkraft.

Atomkraft er den sikreste energiform der fndes med det laveste antal død og syge pr kWh, og det er blevet bevist igen og igen.

De 2 "alvorlige" atomkraft uheld vi har haft, har kun haft negative effekter på liv og helbred pga, fejlagtig politisk håndtering af uheldet.

Fukushimas eneste dødsfald og sygdomme kommer fra den frygt og kaos som evakueringen skabte.

Nedlukningen af alle atomkraftværker i Japan, resulterede i at landet manglede 38% af sin elforsyning. Derfor blev gamle kulfyrede kraftværker genstartet, og gasfyrede kraftværker blev bygget. Luftforureningen steg øjeblikkelig og det har kostet 3-4000 menneskeliv hvert år siden oversvømmelsen, i følge de japanske sundhedsmyndigheder. Prisen på el steg naturligvis også og "energy poverty" har kostet tusinder af menneskeliv som følge af mangel på varme, i vintermåneder.

"Oprydningen" i Fukushima, er en miljø katastrofe, hvor kæmpestore landområder bliver ødelagt, og spoleres som landbrug i lang tid frem, med fjernelse af muldjord i det øverste lag. Vi ved fra Tjernobyl, at natur og dyreliv trives storeartet, ved forurening med 1000 gange så store mængder materiale, som i Fukushima.

Det eneste vi opnår ved at holde fast i disse løgnehistorier om atomkraft, er fortsat brug af fosile brændstoffer i årtier fremad og den uåndgåelige klima og miljø katastrofe, vi kan læse om hver dag i stedes mere alarmerende artikler.

Hvad Greenpeace siger har INTET med videnskab og virklighed at gøre og dog er de altid inviteret med til debatten, som om de var sandhedsvidner. Deres debat indlæg er lige så brugbart som anti-vaccine gruppernes i debatten om Covid-19.

  • 49
  • 26

Affaldet står i relation til forbruget.

Behovet for uran til atomreaktorer vil stige fra 66.500 tons om året til et sted mellem 94.000 og 122.000 tons i 2030. Der vil nemlig komme langt flere atomkraftværker, ikke mindst i Østen. I 2006 blev der kun produceret 39.600 tons uran, og den bliver selvfølgelig ikke ved med at gå.

Urans massefylde er 19kg/l. 1 ton fylder 1000/19= 52 ,6 l hviket medfører at verdens 122 000 tons ville fylde 6421 m^3 eller 6,421 hektar i 1meters højde. Peanuts sammenlignet med slaggebunkerne fra affaldsforbrændingerne eller som vist fra Wales hvor man kan stå på ski uden sne på slagge højene fra jernfremstillingen

https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvo....

  • 25
  • 9

De 2 "alvorlige" atomkraft uheld vi har haft, har kun haft negative effekter på liv og helbred pga, fejlagtig politisk håndtering af uheldet.

Alvorlige i anførselstegn ligefrem? Hvad skulle en fornuftig politiker have gjort ved Tjernobyl efter eksplosionen? Lade det "brænde ud" eller ofre brandfolk og soldater? Jeg ved heller ikke, hvad vi skal gøre med de alvorlige uheld uden anførselstegn? Windscale, nogle ubådsreaktorer og en militær lommereaktor. Altså folk var ikke blevet dræbt eller naglet til loftet, hvis der var reageret fornuftigt efter uheldet?

Den politiske fornuft skal mobiliseres FØR uheldet.

Atomkraft kræver dyre bygninger. Diosse skal fjernes igen. Uranudvinding er ikke gratis eller harmløs. Det er sikkert korrekt, at kul og olie er værre, men er det nødvendigt at sammenligne de to alene? Affaldet har jo vist sig ikke at være noget problem? Vi sender det bare ind i solen eller smider det i en dyb havslugt? Folket skal bare se frem til en strålende fremtid? Det er jo slet ikke ubegrundet, at få ønsker at bo nær et atomkraftværk eller et affaldsdepot.

  • 15
  • 20

Fukushimas eneste dødsfald og sygdomme kommer fra den frygt og kaos som evakueringen skabte.

I høj grad fordi vinden primært blæste nedfaldet væk, fra tæt beboede områder.

+7 -6

Hmmm.

Det jeg, og andre, f.eks. Scientific American, mener er.

Hvad hvis vindretningen havde været mod Tokyoområdet?

Et område der svjv huser omkring tyve millioner mennesker. Dét er fandeme mange at evakuere! I praksis aldeles umuligt.

Nødvendigt eller ej.

  • 20
  • 9

kan du dokumentere dit udsagn om vindretningen.

"In fact, Japan dodged a bullet thanks to the weather. The pattern of prevailing winds during the accident meant that most of the radioactive materials released from the plant were blown out to sea. The results therefore say little about the health risks of any future nuclear accidents.

"Had the winds been less favorable, the consequences could have been more serious than Chernobyl," says Keith Baverstock, a radiobiologist at the University of Eastern Finland in Kuopio."

/Scientific American

Det sandsynlige scenarie havde været en panikagtig evakuering af op mod tyve millioner mennesker, med ubegribeligt antal dræbte og sårede.

  • 23
  • 5

Det sandsynlige scenarie havde været en panikagtig evakuering af op mod tyve millioner mennesker, med ubegribeligt antal dræbte og sårede.

Mon ikke det er mere sandsynligt at myndighederne i så fald havde lavet en nøgtern risikovurdering, og været nødt til at se bort fra den panik som Greenpeace arbejdede på at skabe, og dermed ville indbyggerne i Tokyo være blevet udsat for strålingsniveauer der nærmede sig baggrundsstrålingen visse steder i verden, og konsekvensen ville have været at LNT modellen endelig kunne kasseres?

Men nu lever vi videre med frygten og fantasierne om at vi kan klare os uden atomenergi, og i det postindustrielle samfund der ikke længere har produktion af betydning og derfor ikke kerer sig om konkret viden og kunnen, så er der frit spil til at dyrke disse fantasier, et eksempel på nedturen både på universiteter og i gamle videnskabsmagasiner stødte jeg på idag:

https://www.nature.com/articles/d41586-021...

Det man kan frygte er de geopoltiske konsekvenser, når et land som Kina satser benhårdt på uddannelse og viden målrettet mod produktion, teknologi og konkurrence mod vores gamle verden. Når vi i mange år har slappet af så vi hverken kan følge med deres viden eller deres vækst, så ender de med at have en magt som de kan bruge mod os som de vil, og det ser ud til at viljen til det er der. Og det virker ikke som om fremtidens stormagter som Kina har betænkeligheder ved at lade atomenergi være det der driver samfundet!

(Kommentaren skyldes at jeg genså et DR-program hvor en kinesisk lærer skulle prøve at forbedre nogle danske skolebørns resultater, kulturforskellen var slående, det danske skolesystem, målrettet mod det postindustrielle slappersamfund, overfor det kinesiske, målrettet fremtidens produktionssamfund som baserer sig på konkret viden og kunnen - et lille stykke verdenshistorie, den gamle verden på vej ned, den nye verden på vej op)

  • 19
  • 17

.. er vist konklusionen.

Frygten for ubegrundede strålingsskader

Frygten som Green Peace, WWF, Naturforeningen etc etc driver

Frygten for at have et velfungerende højteknologisk samfund der kan konkurrere med Kina, klare sig på langt sigt og satse hårdt på meget mere teknologi og uddannelse (for at klare konkurrencen og samfundets overlevelse uafhængigt af magtfulde og dominerende Kina) med en passende dosis naturpleje som ikke skal have konsekvenser for hverken levestandard, teknologi, eller andet som "hysteriske grønne" fabler om i feberfantasier.

Frygten for CO2 og andre skræmmefantasier drevet af ideologiske organsationer og magtglade, naive politikere

Frygten for de alarmistiske scenarier man ynder for tiden, som drives frem af naive MSM herunder Ingeniøren...

  • 8
  • 20

For slet ikke attale om frygten for det post-faktuelle samfund, hvor alle mulige konspirationsteorier trives i bedste velgående på internetfora - stik imod, hvad de faktiske forhold rent faktisk viser.

Eksemplerne på gennemført tåbelige konspirationer er talløse: Qanon, Flat Earth, Månelandingerne, 9/11, Covid er en hoax, AGW er en hoax - bare for at nævne nogle få.

Ja, engang var det frygten, der var den drivende kraft imod KK (og dengang stod jeg også helt forrest og plæderede for KK) - i dag er såmænd "bare" prisen, der er showstopper.

  • 17
  • 9

Mon ikke det er mere sandsynligt at myndighederne i så fald havde lavet en nøgtern risikovurdering, og været nødt til at se bort fra den panik som Greenpeace arbejdede på at skabe, og dermed ville indbyggerne i Tokyo være blevet udsat for strålingsniveauer der nærmede sig baggrundsstrålingen visse steder i verden, og konsekvensen ville have været at LNT modellen endelig kunne kasseres?

Det forudsætter så dels, at der ikke var nævneværdige problemer med strålingsniveauet, dels at (det er usandsynligt) beboerne i det berørte område (de mange millioner) pænt bliver siddende ved morgenmaden, mens de andægtigt lytter til myndighedernes anbefaling om at slappe af og tage det roligt.

Naturligvis gør de ikke det. De husker stadig atombomberne. I samme øjeblik en regeringstalsmand udtaler, at der ingen farer er, så vil de trampe hinanden ned for at komme væk. Det ville nok ske ved at en eller to familier begynder at flygte, og så starter lavinen.

  • 3
  • 6

Frygten for at have et velfungerende højteknologisk samfund der kan konkurrere med Kina, klare sig på langt sigt og satse hårdt på meget mere teknologi og uddannelse

Hvorfor skal velfungerende højteknologi være baseret på forurening og store risici? Kul og olie forurener. Det gør atomkraft også. Det problem er ikke løst reelt, og har vist sig ret svært at løse. Så det ignorerer man ved at tale om kullets skadevirkninger. Rent lokalt kan atomkraft give ret store forureningsproblemer og dermed mere eller mindre velbegrundet angst. Ved "lokalt" forståes ret store områder.

Ja, vedvarende energi forurener også. Men den giver ikke helt de samme bekymringer og problemer. Og den kan fint konkurrere med atomkraft. Den kan fint udkonkurrere det på prisen. End of story.

  • 5
  • 10

I Danmark er atomkraft uden relevans. Af mange grunde. Om vi har fravalgt det grundet økonomi, risici, våbenspredning, klimahensyn, religion eller andet er sådan set ligegyldigt, det korte af det lange er, at vi i 50 år har fulgt en strategi og reelt ikke kan sadle om nu. Det ville være tosset. Jeg vil hverken angribe eller forsvare strategien, bare konstatere at vi nu er hvor vi er, uanset om vi har truffet gode eller dårlige valg undervejs.

Men. Debatten om atomkraften er vigtig i global kontekst. Den påvirkes bare i mine øjne alt for ofte af danske/vesteuropæiske overvejelser. Når vi taler om atomkraft er det ofte en pærevælling af dansk energipolitik, klimapolitik, miljøpolitik, demilitarisering og sågar fordelingspolitik. En cocktail af ideologi, videnskab og forskelligrettede hensyn. Fordi den slags overvejelser er vi så priveligerede at kunne tillade os. Vi har økonomien, freden og vindforholdene og meget andet til den luksus.

Vi virker bare til at glemme, at sådan ser verden kun ud for en lille og faldende del af befolkningen. Og endnu mere anderledes så det ud, da hesten blev valgt og strategien fastlagt for 50 år siden i andre samfund. Det er lidt usselt at skose dem uden gode alternativer for deres valg ud fra vores forudsætninger, sy's jeg. Endnu værre bliver det, når fortidens valg kritiseres på baggrund af nutidens anderledes vilkår. Atomkraft var det eneste reelle valg mange steder - og er det i øvrigt fortsat...

Atomkraft har en stribe ulemper men at udelukkende fokusere på disse i artikel efter artikkel (nu ligefrem i form af jubilæms-fokus) frem for en balanceret fremstilling gør en teknisk publikation sårbar for mistanker om at fremme bestemte synspunkter i en dansk debat...

  • 15
  • 1

Endnu en vandrehistorie og myte.

Hvis vinden havde båret mod Tokyo......bla, bla, bla........

Der bor 38-40 millioner i Tokyo området og der er 25 millioner diesel og benzin-biler, lastbiler, motorcycler, scootere og knallerter, som kører rundt i byen med udstødningen i gadeniveau. Der står kul og gasfyrede kraft værker rundt om byen.

Luftforureningen koster Tokyos beboerer 8-9 mdr levetid, i gennemsnit.

Når Greenpeace og andre påstulere at stråling fra Fukushima kunne lægge byen øde og dræbe millioner, så er det ren skræk propaganda, uden skygge af hold i virkeligheden.

Hvorfor skal atomkraft, som den eneste energikilde, være 100% ufarlig? Alle andre energiforsyninger dræber millioner årligt, med kul som den værste.

Atomkraft har den absolut bedste sikkerheds statestik af alle, med 0,04 dødsfald pr TWh.

Hvordan skal vi blive CO2 neutrale og bibeholde vores Natur og Dyreliv, hvis vi fortsætter med denne absurde hetz mod atomkraft?

  • 9
  • 10

Når Greenpeace og andre påstulere at stråling fra Fukushima kunne lægge byen øde og dræbe millioner, så er det ren skræk propaganda, uden skygge af hold i virkeligheden.

Det kan sagtens lægge byen øde, hvis den bliver evakueret - lige som Pripyat. Millioner af døde? Det ved jeg faktisk ikke, det er svært for mig at forudsige. Tallene for døde efter Tjernobyl varierer fra de umiddelbart dræbte til nogle ret store tal som følge af senfølger i meget fjerne områder, tal der ikke kan verificeres og nok drukner i andre dødsårsager. Altså hvis en fyr i Sverige dør af kræft som 55-årig, har det så Tjernobyl som årsag? Det kan man ikke svare på. Det kan lige så godt være fordi, han har kørt lastbil eller har været automobilmekaniker. Man kan ikke engang benytte en stigende forekomst af kræft som bevis på langtidseffekten af Tjernobyl.

Men det er indiskutabelt, at Tjernobyl havde meget store økonomiske og politiske konsekvenser. Og at man måtte evakuere et ret stort område, som stadig ikke er frigivet.

Og stadig - hvad skal vi gøre ved affaldet fra atomkraftværkerne? Det er ikke et religiøst spørgsmål.

  • 8
  • 8

Seriøst?

Det eneste "affald" fra energiporoduktion, som opsamles og deponeres sikkert, gøres til et problem?

Mens vi hælder gigatons af CO2 ud i atmosfæren og megatons af giftige gasser og sodpartikler.

Tjernobyls "øde områder" hvor ingen kan bo, er fyldt med dyre og planteliv. Det er Europas smukkeste naturreservat, med en artsrigdom der ikke findes andre steder.

Men mennesker kan ikke bo der pga stråling? Seriøst?

  • 4
  • 12

Tjernobyls "øde områder" hvor ingen kan bo, er fyldt med dyre og planteliv. Det er Europas smukkeste naturreservat, med en artsrigdom der ikke findes andre steder.

Men mennesker kan ikke bo der pga stråling? Seriøst?

Nu kan man så nok ikke lige sammenligne på den måde.

Det er muligvis befordrende for biodiversitet, men der er en stor forskel på levealder for de fleste dyr og mennesker - så selv om dyr bliver bestrålet, så lever de så kort at sygdomme som kræft eller lignende sjældent vil få nogen betydning.

Men derudover, så mener jeg ikke at Tjenobyl skal bruges som reference for noget som helst - for russerne lavede et fuldstændigt uacceptabelt storskalaforsøg som gik galt, noget som ingen andre i verden kunne finde på at gøre - og det er vel tilladt at lære af andres fejltagelser.

  • 11
  • 0

Når Greenpeace og andre påstulere at stråling fra Fukushima kunne lægge byen øde og dræbe millioner, så er det ren skræk propaganda, uden skygge af hold i virkeligheden.

Hvad var det der slap ud? Mig bekendt er der ikke hul på reaktorerne og det brint der eksploderede kan ikke være særligt radioktivt.

Jeg regnede lidt på det men kan have regnet fejl.De mest radioaktive rømmede områder ville ved forbliven,have givet samme dosis som det vi tillader hospitalspersonale,bombefremstillere etc at få.

Det så ud som handlekrafts demonstration. Jeg kan have regnet galt men er ikke meget for at indse det.

  • 6
  • 4

Hvad var det der slap ud? Mig bekendt er der ikke hul på reaktorerne og det brint der eksploderede kan ikke være særligt radioktivt.

Det var hovedsageligt "the usual suspects", der slap ud: Jod og Cæsium. Og Xenon (men det er biologisk inaktivt og har ganske kort strålingsmæssig halveringstid). Omregnet til ækvivalenter af jod-131 isotopen (det er det man normalt gør ved udslip) ligger vurderingen på mellem 500 og 1000 PBq slap ud. Til sammenligning var den omregnede ækvivalentmængde for Chernobyl 5200 PBq. At det var brinten der eksploderede betyder jo ikke, at det kun var brint der slap ud - faktisk vurderer man at der slap mest ud fra unit 2, der ikke eksploderede - især cæsium-137, som er en kedelig fætter a la visse Strontium isotoper, der kan sætte sig i knoglerne og have betydelig biologisk halveringstid.

Noget helt andet er så, at konsekvenser af udslippet næppe havde været synderligt større uanset retning. Cæsium flyver ikke ret langt, jod noget længere; men beredskabet havde ikke-aktive isotoper på lager til at give befolkningen og Xenon er i praksis ufarligt (problemet er ikke ekstern bestråling med mindre man er helt tæt på reaktoren; problemet er det som optages i kroppen). Man har kigget både på de folk, som boede lige i fanen af udslippet (mod nordvest) og de som boede tæt på uden at finde reel fare. Uden at finde problemer overhovedet, faktisk. I Minamisoma ved kysten 20 Km nordvest for Fukushima (durk i vindretningen) vendte ca 10000 ud af ca 70000 umiddelbart efter evakueringen tilbage og blev målt et halvt år efter. En enkelt havde optaget 7% mere Cæsium end den maksimalt anbefalede dosis. Til sammenligning ligger Tokyo 250 Km væk. I Minasomina døde 1500 i øvrigt af selve flodbølgen men ingen er blevet syge af stråling.

  • 7
  • 1

Hvor kan man læse om det

Allevegne :o) Der er utallige kilder. Hvis du gerne vil have en modvægt til Greenpeace kan jeg anbefale https://www.world-nuclear.org/ (tilsyneladende lidt a la en international brancheforening for atomkraft selskaber). De virker ret sobre, har kildehenvisninger og tonsvis af materiale.

Hvor kom jod og cæsium fra?

Radioisotoper er henfaldsmateriale, dvs restprodukter fra fission. Det kommer når plutonium og uran spaltes.

Cæsium reagerer ret meget som kalium (dvs indgår i forskellige salte, som er vandopløselige - og reagerer i ren form med vand til en hydroxid som også er vandopløselig). Cæsium er bare meget mere reaktivt end kalium. Dette gælder uanset om det er en radioisotop eller den stabile og naturligt forekommende isotop. Det smelter ved stuetemperatur og koger ved temperaturer hvor de fleste metaller er faste, så det optræder på dampform i reaktorer og er noget værre stads. Det har en ubehagelig radioktiv halveringstid på 30 år (kort nok til at stråle en del; men alt for lang til at forsvinde hurtigt efter et udslip) og en biologisk halveringstid på 70 dage, så når det først er indenbords så ioniserer det løs på ens arvemateriale i årevis. Udenfor kroppen er det ret harmløst (det er en svag betakilde, som ikke kan stråle gennem hverken tøj eller hud) fordi man typisk kun exponeres i kort tid; men inde i væv har det som sagt lang tid til at forårsage ravage. Jeg kan ikke huske henfaldskæden, men så vidt jeg husker henfalder den bare til barium som ikke er et problem (fordi dens enlige radioisotop har meget lang henfaldstid og dermed udsender meget lidt stråling). Hvis jeg husker forkert og den henfalder til noget endnu farligere, så må du undskylde. Langt hovedparten af det som slap ud befinder sig i nærområdet. Det kan teoretisk flyve ret langt under de rette ("forkerte", vel) omstændigheder; såsom atombomber og nedsmeltninger; men det var jo ikke det som skete her, heldigvis. På den lange bane er Cæsium skurken (snesevis af år).

Jod er et problem fordi det oplagres i skjoldbruskkirtlen hvor det indgår i syntesen af hormoner og hvad har vi. Det dannes i store mængder ved atomkraft som en del af henfaldskæden. Det er et halogen (ligesom Klor eksempelvis) og anion i alt muligt. 131 har en radiologisk halveringstid på en uges tid (så er det er en ret kraftig kilde). 90% af strålingen er beta (som er kraftig nok til at kunne skade sine nære omgivelser, herunder væv, naturligvis), resten er gamma, som er svært at standse og derfor også kan lave ballade længere væk. Fordi der er så meget af det spreder det sig mere end cæsium; men er til gengæld hurtigere væk, fordi det har meget kortere halveringstid. Hvis man eksponeres for et udslip skal man sørge for at få en masse jodsalte så kroppen mættes og en giftig isotop enten udmættes eller ikke har plads - ellers er det på den korte bane klart det farligste ved et udslip (ud over - selvfølgelig - den direkte stråling; men der skal man jo være meget tæt på, da stråling falder med afstand i tredie).

  • 3
  • 1

https://www.world-nuclear.org/ (tilsyneladende lidt a la en international brancheforening for atomkraft selskaber). De virker ret sobre, har kildehenvisninger og tonsvis af materiale.

Hvor kom jod og cæsium fra?  

Radioisotoper er henfaldsmateriale, dvs restprodukter fra fission. Det kommer når plutonium og uran spaltes.

Tak skal du have og jeg kommer vist sent i seng her til aften.Hvis det var de brugte elementer der stod til afkøling over reaktorerne er det ikke en proces der sker igen,men hvis det var fra utætte elementer i reaktoren er det alvorligt.Jeg sætter mig til at læse.

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten