931 millioner tons mad. Det er så meget, der gik til spilde på verdensplan i 2019.
Det svarer til, at 17 procent af al mad på forbrugerniveau gik til spilde, viser en ny rapport fra FN’s miljøprogram UNEP og velgørenhedsorganisationen WRAP.
Størstedelen af madspildet sker i husholdninger, som står for 61 procent af madspildet. Detailbranchen og fødevareservicesektoren stod desuden for henholdsvis 13 og 26 procent af madspildet i 2019.
I gennemsnit spildes der hvert år 121 kilo mad per indbygger på verdensplan.
Opgørelsen medregner ikke de fødevarer, der går til spilde under produktion, opbevaring eller forarbejdning og som derfor aldrig er nået ud til forbrugerne.
Afhænger ikke af indkomst
Rapporten, der er den hidtil mest omfattende opgørelse af madspild, viser, at indkomstniveau ikke spiller en ligeså væsentlig rolle, som forventet.
Læs også: Forskningsleder om mademballage: »Vi er i gang med et stort kemisk eksperiment«
Mængderne af husholdningsaffald i de 54 lande, rapporten tager afsæt i, er nemlig næsten de samme, uanset indkomstniveauer.
Det globale gennemsnit for lande med et lavere indkomstniveau som Pakistan og Vietnam var 91 kilo per person, hvor det i mellemindkomstlande lå på 76 kilo i gennemsnit og 79 kilo i højindkomstlande som Irland og USA.
»Hvis vi skal blive bedre til at tackle klimaændringer, tab af natur og biodiversitet og mængderne af forurening og affald, skal virksomheder, regeringer og borgere overalt i verden gøre deres for at reducere madspild,« siger administrerende direktør i UNEP, Inger Anderson i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.
Belyser madkultur
Rapporten er også med til at give et billede af madkulturer.
I USA er der eksempelvis et relativt lavt madspild i husholdningerne, men til gengæld et spild i servicesektoren på 64 kilo per indbygger om året, hvilket er væsentligt højere end det globale gennemsnit på 32 kilo per indbygger.
Det stemmer ifølge rapportens forfattere overens med, at der i USA er en kultur for at indtage flere måltider uden for hjemmet.
Huller i data
Rapporten vidner dog også om, at der fortsat er udfordringer ved at måle og undersøge data om globalt madspild. Der er eksempelvis meget få oplysninger om lavindkomstlande og affald fra detail- og servicesektoren uden for højindkomstlandene.
De områder, hvor der er store mængder data, omfatter dele af Europa og Nordamerika, mens dataene er spinkle og nogle steder sågar ikke eksisterende for regioner i blandt andet Nordafrika og Centralasien.
Dataene belyser derfor heller ikke, hvad madspildet indebærer, og hvilke vaner, der ligger bag i lavindkomstlande. Men de store mængder madspild menes at skyldes dels, at der tilberedes mere mad i hjemmet end i højindkomstlande, og at flere uspiselige dele som knogler og skræller kasseres.
»Det giver et blandet billede. Men ved at fremhæve de her datahuller tilbyder vi også nogle rammer for at udfylde hullerne, og det er et afgørende skridt i retning af at halvere det globale madspild inden 2030,« siger ledende analytiker i WRAP til det tyske medie Deutche Welle (DW), Tom Quested, og henviser til FN’s verdensmål om ansvarligt forbrug og produktion, som blandt andet indeholder en målsætning om at halvere det globale madspild per indbygger inden 2030.
Rapporten præsenterer også en vejledning til, hvordan lande kan måle madspildet og dermed få en fundament for at finde løsninger på problemer forbundet med madspild.
UNEP vil fremover indsamle og offentliggøre nationale data om madspild hvert andet år. De næste resultater forventes udgivet inden februar 2023.
