Der er en risiko på omkring 20 procent for, at den globale temperatur stiger med mere end 1,5 grader celsius i de næste fem år sammenlignet med præindustrielle niveauer (gennemsnittet for 1950-1900), og den sandsynlighed stiger, som tiden går, estimerer Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) i en ny rapport.
»Denne undersøgelse viser - med et højt niveau af videnskabelige færdigheder - den enorme udfordring, der ligger i at møde målet i Parisaftalen,« siger WMO's generalsekretær Petteri Taalas i en pressemeddelelse.
I 2015 indgik de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention (UNFCCC) en juridisk bindende klimaaftale, Parisaftalen, hvor landene kom til enighed om at begrænse den globale temperaturstigning til under to grader, og om at arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.
Jordens gennemsnitstemperatur er allerede over 1,0 grader celsius sammenlignet med den præindustrielle periode, og de sidste fem år har været de varmeste registreret nogensinde.
Læs også: Forskere: Stenstøv på verdens marker kan indfange 2 mia. ton CO2
Coronakrisen har ingen betydning
WMO's fremskrivninger har medregnet naturlig variation i jordens temperatur, som kan skyldes fx vulkanudbrud eller øget solaktivitet, og bedst muligt taget højde for menneskers påvirkning på klimaet, såvel som temperaturændringer, nedbør, vindmønstre og andre variable for de kommende fem år.
WMO's fremskrivninger har dog ikke taget højde for den reducerede udledning af drivhusgasser og aerosoler, som nedlukningen af samfundet på grund af corona-pandemien har medført.
Nedlukningen forventes at medføre en reduktion i mængden af udledte drivshugasser på 5-8 procent, men den reduktion vurderes af forskere til at være stort set ubetydelig for den globale opvarmning.
Læs også: Hver sjette kernebruger af offentlig transport stiger om efter covid-19
»WMO har gentagne gange understreget, at den industrielle og økonomiske nedbremsning grundet COVID-19 ikke er en erstatning for vedvarende og koordineret klimahandling. På grund af CO2's meget lange levetid i atmosfæren forventes faldet i udledninger ikke at føre til en reduktion i koncentrationerne af CO2 i atmosfæren, som driver den globale opvarmning,« siger Petteri Taalas.
Professor Adam Scaife fra Met Office Hadley Center har stået i spidsen for en lang række af fremskrivningerne i WMO's rapport.
»Efterhånden som de menneskeskabte klimaforandringer vokser, desto vigtigere er det for regeringer og beslutningstagere at forstå de nuværende klimarisici på en årligt opdateret basis,« siger han.
»Vi har ikke råd til at vakle på #ClimateAction (klimahandling, red.) eller nedskalere ambitionerne,« tweetede FN's generalsekretær, António Guterres. Yet another climate wake-up call: @WMO predicts global temperatures could inch closer to the 1.5°C threshold over the next five years.FN's generalsekretær tweeter
We cannot afford to waver on #ClimateAction, or scale down ambition. https://t.co/wdrSGQ7mG4
WMO fremhæver en række andre vigtige fund fra deres undersøgelse:
Den årlige globale temperatur vil sandsynligvis være mindst 1 grad celsius varmere end præindustrielle niveauer (defineret som gennemsnittet 1850-1900) i hvert af de kommende fem år. Det er meget sandsynligt, at temperaturen liggen inden for området 0,91 - 1,59 grader celsius.
Der er omkring 70 procents sandsynlighed for, at en eller flere måneder i løbet af de næste fem år vil være mindst 1,5 grader celsius varmere end præindustrielle niveauer.
Der er omkring 20 procents sandsynlighed for, at et af de næste år vil være mindst 1,5 grader celsius varmere end førindustrielle niveauer, men sandsynligheden øges med tiden.
Det er yderst usandsynligt (omkring 3 procent), at den femårige gennemsnitstemperatur for 2020-2024 vil være 1,5 grader celsius varmere end præindustrielle niveauer.
I perioden 2020-2024 er næsten alle regioner, undtagen dele af de sydlige oceaner, sandsynligvis varmere end den nære fortid.
I perioden 2020-2024 vil regioner på de høje breddegrad og Sahelzonen sandsynligvis være vådere end den nære fortid, hvorimod de nordlige og østlige dele af Sydamerika vil sandsynligvis være mere tørre.
I perioden 2020-2024 ser det ud til, at abnormaliteter i havtrykket føre til stærkere vestenvinde i den nordatlantiske region, hvilket fører til flere storme i Vesteuropa.
I 2020 vil store landområder på den nordlige halvkugle sandsynligvis være 0,8 grader celsius varmere end den nære fortid (1981-2010).
I 2020 er Arktis sandsynligvis blevet opvarmet med mere end dobbelt så meget som det globale gennemsnit.
De mindste temperaturændringer forventes i troperne og på de midterste breddegrader på den sydlige halvkugle.
I 2020 vil mange dele af Sydamerika, det sydlige Afrika og Australien sandsynligvis være mere tørre end den nære fortid.
