FN: Plant træer imod tørke, oversvømmelser og jordskred

Illustration: diy13 / Bigstock

I byer kan skove nedkøle luften og reducere hedebølger, ved kysterne kan de beskytte mod stormfloder, og på skråninger og bjerge kan de mindske skaderne ved jordskred og laviner.

Klimaforandringerne har vist og viser fortsat de store kræfter, som naturen rummer. Samtidig er naturen en vigtig aktør i dels at mindske klimaforandringerne, men også at hjælpe menneskeligheden med at tilpasse sig de klimaforandringer, som Jorden gennemgår i disse år.

Derfor har FN igangsat et globalt klimaprojekt, The UN Decade on Ecosystem Restoration, der bliver lanceret i juni år. Projektet går på at etablere tilpasninger baseret på økosystemer verden over.

Fonden Global EbA Fund, der er ledet af FN’s miljøprogram og IUCN, International Union for the Conservation of Nature, har derfor åbnet for ansøgninger om tilskud til projekter, der gennem etablering af økosystemer kan bidrage til at mindske konsekvenserne af klimaforandringer. Det skriver FN i en pressemeddelelse.

Læs også: Klimaændring kan gøre tropiske egne ubeboelige

Det nye initiativ kommer efter det varmeste år, der nogensinde er registreret. Mere end 50 millioner mennesker er lige nu direkte påvirkede af naturkatastrofer som oversvømmelser, tørke og storme, viser sidste års rapport fra FN’s miljøprogram.

Selv hvis verdenslandene formår at leve op til Parisaftalen, vil klimaforandringerne have store konsekvenser, særligt for samfund, der allerede er sårbare, fremgår det.

Et 8000 km langt skovbælte

Et af de steder, hvor man har haft succes med tilpasninger baseret på økosystemer, er ved Den Grønne Mur i Afrika, hvor ørkenen har spredt sig og udtørret planter og vandhuller på sin vej.

Læs også: FN advarer: Menneskets ødelæggelse af naturen er ‘meningsløs og selvmorderisk’

Her er en række afrikanske lande gået sammen om at etablere et 8000 kilometer langt bælte af træer og buske, der skal hjælpe med at holde ørkenen for døren og bevare fugten i jorden. Samtidig bidrager træerne til at trække kulstof ud af atmosfæren.

Et uudnyttet potentiale

Selvom interessen for at tilpasse sig klimaet gennem naturbaserede løsninger er støt stigende, og der er mange fordele ved dem, er der ifølge rapporten fra FN’s miljøprogram et stort uudnyttet potentiale.

Ifølge FN skyldes det dels det manglende kendskab til, hvad løsningerne kan, dels manglende politisk opbakning og regulering, og dels de begrænsede muligheder for finansiering.

»IUCN har været i spidsen for økosystembaseret tilpasning i over et årti og har udnyttet naturens magt til at øge modstandsdygtigheden hos de globale samfund, der står ansigt til ansigt med klimaforandringerne,« siger Stewart Maginnis, der er direktør for naturbaserede løsninger i IUCN

Han tilføjer, at fonden vil øge projekternes udbredelse og omfang. Den vil både tilgodese store projekter, der kan øge kendskabet og lægge politisk pres, samt mindre projekter, der kan tage del i en større global bevægelse, skriver FN’s miljøprogram.

Fonden vil i første omgang give tilskud på mellem 50.000 og 250.000 dollars. Fonden har foreløbig modtaget en finansiering på 20 millioner euro (126 millioner kr.) fra det tyske klimainitiativ IKI.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg læser ofte om terraforming på mars og lignende, men findes der ikke seriøse projekter eller visioner for "terraforming" på jorden, f.eks. med det for, at gøre ørkener, stepper og lignende grønne?

Hvis man f.eks. kunne dyrke træ og måske oven i købet høste træets frugter, eller afgrøder i en synergi, så kunne det både gavne klimaet, nærmiljøet, biodiversiteten og skabe helt nye abejdspladser og livsvilkår.

Alt andet lige, så bør det være nemmere at skabe disse ting her på vores egen planet, end f.eks. på mars, men jeg synes visioner og projekterne mangler. Kender nogle måske nogle projekter derude og kunne ing.dk måske finde på at berette om dem, for det synes jeg kunne være virkelig interessant læsning.

I vores egen baghave, der har vi også golde Grønland, her er det isfri areal ca. 20 gange større end Danmarks. Med den globale opvarming, kunne det så også tænkes, at der ligesom i Norge og Canada, kunne plantes skove på de samme breddegrader i Sydgrønland og som så også på sigt både optog væsentligt CO2, samtidigt med, at man på lang sigt kunne skabe nye abejdspladser via skovdrift, her kunne vi jo selv starte efter Dalgas og Det danske Hedeselskab som eksempel.

  • 5
  • 0

Hvad ville det koste, hvis Danmark satte som mål at tilplante et område på størrelse med Danmark spredt udover f.eks. Senegal, Mauritanien, Mali, Burkina Faso og Niger over de næste 10-15 år?

Altså gik ind og aktivt deltog i projektet med 'know how', Vestas møller og Grundfos pumper osv. osv. eller hvad der nu skal til, for at få træer til at gro i de områder.

I øvrigt er de lige blevet lovet støtte til projektet:

*Bonn/Paris, January 11, 2021 – The ambitious Great Green Wall for the Sahel and Sahara Initiative (GGW) has received at least 14.326 billion US dollars in new funding. The funding will fast track efforts to restore degrading land, save biological diversity as well as create green jobs and build resilience of the Sahelian people. * https://www.greatgreenwall.org/news#resources

  • 8
  • 0

Man vil ikke indrømme at heden er menneskeskabt. derfor skaber man kunstigt mere hede og kræver landbruget lukket. Det bliver fast arbejde for "naturplejere".

Vi har fået ulven og andre rovdyr til danmark, så fåreavl forsvinder(ingen lam=ingen økonomi). Den naturlige pasning af heden derfor fjernet. Naturstyrelsens dyreplageri af dyr i deres pasningsprojekter viser vejen. Den unaturlige naturpolitik.

Naturstyrelsen kan ikke få sig selv til at indrømme at en strejfende han-ulv, der dræber får og lam, er en problemulv. Fårehyrden står uden hjælp eller støtte. Det er Naturstyrelsens(og andre styrelselsers) syn på natur og mennesker. De er kun til for adlen(turister og de røde ngo'er), ikke Danmark og slet ikke naturen.

  • 7
  • 22

Naturstyrelsens dyreplageri af dyr i deres pasningsprojekter viser vejen. Den unaturlige naturpolitik.

Er det unaturligt, at dyr i naturen dør af sult? Naturen er ikke en Disneyserie. Hvis der nu havde været ulve i det område, ville problemet være blevet løst naturligt.

Det er noget mere unaturligt, at 70% af danske malkekøer aldrig ser en græsmark, den måde - stort set - alle svin bliver produceret på i Danmark osv. osv.

Det skærer mig altid i øjnene, når landbrugslobbyister foregiver at kære sig om naturen - suk.

  • 16
  • 4

Fårehyrden står uden hjælp eller støtte.

Læg mærke til det ladede ord: fårehyrde - formentlig anvendt for at give os associationer til det simple menneske, der lever i harmoni med naturen 🤣

I virkeligheden får fåreavlere, hvis dyr er dræbt af ulve jo kompensation, og langt de fleste "ulveangreb" er jo i virkeligheden løse hunde. Skal vi forbyde hunde, de er jo - i modsætning til ulve - invasive og har absolut ingen plads i naturen? Men bondemanden (og fårehyrden ) har jo hund, såehhh - - -

  • 15
  • 4

Naturen er ikke en Disneyserie.

Dyr der er hegnet ind og sulter er ikke nogen naturlov men vanrøgt. Dyreparker og Zoo har da heller ikke dyr der sulter. Der hvor mennesker (også dem med styrelseskasket) har en finger med i spillet, er der ikke natur. At bare lade indhegnede dyr sulte er en syg kultur.

De projekter der plejer vilde dyr som los for at sætte dem ud i åben natur, er vildtplejere(eller naturplejere). Afbrænding af hede er landskabspleje.

  • 3
  • 7

@Jan C Damgaard

Den er skam velstuderet, og som skrevet , så er det isfri areal allerede i dag 20 gange større end Danmarks areal, dvs. at hvis man så bare plantede skov på f.esk en 1/4, så har du stadig 3/4 dele af "oprindelig" grønlandsk natur. Samtidigt skal den natur nok klare sig, for med isens afsmeltning vil der komme endnu mere isfrit område, den nuværende natur vil så bare rykkke længere mod nord, hvor der f.eks. heller ikke kan gro skov.

Intentionen og ideen fra min side var at det både kunne lagre CO2 på sigt og på sigt gøre Grønland selvforsynende med træ. I dag skal alt træ importeres, og det koster kassen, samtidigt med at mange huse netop er bygget af træ osv.

En ekstra win kan så også være at det kan skabe nye arbejdspladser hvilket Grønland sagtens kan bruge.

Men, der findes allerede forsøgsskov i Grønland, så hvis nogen er interesseret, så er der her et link:

https://ign.ku.dk/om/arboreter/arboret-gro...

  • 3
  • 1

Intentionen og ideen fra min side var at det både kunne lagre CO2 på sigt og på sigt gøre Grønland selvforsynende med træ. I dag skal alt træ importeres, og det koster kassen, samtidigt med at mange huse netop er bygget af træ osv.

Da træerne vokser langsomt, er det måske noget tømmer af høj kvalitet. Et stort minus er dog at netop at de vokser langsomt. Men ok, hvis der der skal være skovdrift, kræver det meget langsigtet planlægning så det ikke blot ender som brændsel. Eller rydes til fordel for rovminedrift, som guldgravninger i Alaska.

  • 0
  • 1

Intentionen og ideen fra min side var at det både kunne lagre CO2 på sigt og på sigt gøre Grønland selvforsynende med træ.

Jeg er bange for, at det vil ha' lange udsigter. Med de brænde der har været de sidste år ser fremtiden lidt grum ud, hvis bændene har rødder i 'bedre vejr', større afsmeltede, snefri områder med større udtørring. De arktiske områder er forbavsende gode CO2-lagre .. tilvæksten er godt nok lille, men den mikrobielle nedbrydning er endnu mindre, og det gør en forskel i det lange sigt. Det får mig til at tænke på den lille undseelige og fordringsløse spagnum herhjemme (kan leve af regnvand) .. den hører alligevel til en af de arter der gemmer på mest CO2 i moser og enge. Der er en anden ting som bekymrer mig om udviklings-perspektiverne. Når man læser om, hvor galt det kan gå rundt omkring i verden (forringet jord, ødelagte dyrknings-områder) står fritgående får og geder tit i centrum, fordi de kan barbere alt vækst ned til ingenting. Og, det er tit kernen i en regenerativ process at få dem indhegnet før aktiv udplantning kan gå meningsfuldt igang. .. lang historie .. Men, hvem ville tænke andet end at en ny fåreavler i Grønland (med fritgående får) er andet end en initiativrig og respekteret entreprenør? Det behøver vi ikke tænke på herhjemme. For vi har da både gavmild regn og mildt klima. Det tænkte jeg lige indtil jeg en mørk morgen blev stoppet på min cykel af en kæmpe klat blæver der var gledet ned på Hobrovej efter et regnskyl. Vi sér det normalt ikke, men, det er ikke i orden.

  • 1
  • 0

Man kan ikke umiddelbart plante træer på de isfri arealer i Grønland, for størstedelen er klippe med så lidt jord, at kun lav, mos, og lignende kan vokse der. De kan dog også fange lidt CO2, og de kan holde på den smule jord, der er, så der med tiden måske kan vokse små buske og træer. Men der vil gå århundreder før en decideret skov kan gro der.

Der er områder med jord nok til træer, men det er en lille del af det samlede isfri areal.

  • 5
  • 0

Selv Saudi Arabien vil nu også plante træer.

*Saudi Arabia aims to plant 10 billion trees in the coming decades as part of an ambitious campaign unveiled by Crown Prince Mohammed bin Salman on Saturday to reduce carbon emissions and combat pollution and land degradation.

The de facto ruler of the world's top oil exporter said that Saudi Arabia aims to reduce its carbon emissions by generating 50% of the country's energy from renewables by 2030.

Riyadh would also work with other Arab states on a Middle East Green Initiative to plant an additional 40 billion trees, which the prince said would be the world's largest reforestation programme.*

https://english.ahram.org.eg/NewsContent/2...

  • 0
  • 0

Der er ikke megen tvivl om at det kan hjælpe med nogle træer, hvor det er hugst og overgræsning der har skabt det. Men den løsning kræver så også at beboerne får en primus og noget foder til dyrene.

Jeg tvivler mere på effekten hvis det er et naturligt udviklet ørkenlandskab, som er resultatet af flere hundrede år.

De øvrige effekter planter har mod erosion, sandflugt og lignende er kendt og afprøvet.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten