Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

FN: Ozonlaget kan komme sig helt i 2060, men udfordres af naturbrande

PLUS.
En Pyrocumulonimbus-sky over Victoria i Australien. Skyen dannes på toppen af røgsøjlen fra skovbrande, og kan bringe askepartikler helt ud i stratosfæren, der kan skade ozonlaget. Illustration: Merrin Macleod | via Wikimedia Commons

Ozonlaget beskytter jorden mod farlig stråling fra solen. Siden 1980’erne har man været klar over at udledning af såkaldte CFC-gasser har lavet huller i ozonlaget.

Nu viser en videnskabelig vurdering fra FN og Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO), at ozonlaget er ved at komme sig, og kan være kommet sig fuldstændigt i 2060. Men særligt én udfordring kan skubbe ozonlagets heling længere ud i fremtiden.

Ifølge Businessinsider har flere nye studier påvist at røgen fra naturbrande kan påvirke ozonlaget. Specifikt, så har en række forskere kigget på den australske sommer mellem 2019 og 2020, hvor naturbrande huserede i Australien. Her skabte brandene en så stor røgsky, at den nåede stratosfæren og udløste en række kemiske reaktioner, der ødelagde ozonlaget yderligere.

Naturbrande skaber sit eget vejr

Et af studierne, der er blevet publiceret i tidsskriftet Science i marts i år, viser at røgen førte til en stigning i CFC-gasser, der som bekendt nedbryder ozon. Det førte ifølge forskerne til et dyk i ozonniveauet på en procent. Ozonniveauet kom tilbage efter omkring ni måneder, da røgen var fordampet fra stratosfæren. Forskerne bag studiet ved ikke, hvorfor røg fra naturbrande danner CFC-gasser.

Når en naturbrand bliver varm nok, skaber den sit eget vejr, et fænomen kaldet pyrocumulonimbus-skyer. Røgen nedkøles og udvider sig, hvilket betyder, at der kan samle sig vand omkring askepartikler fra branden og dermed danne en sky på toppen af røgsøjlen fra naturbranden. Og når varm røg stadig stiger til vejrs, så bliver det til tordenvejr. Det er netop pyrocumulonimbus-skyer, der er forskernes bedste bud på, hvad der kan forårsage dannelsen af CFC-gasser i stratosfæren.

Forskernes idé er, at når disse skyer når stratosfæren, så udløser den sure, hydrerede overflade på askepartiklerne kemiske reaktioner, der ellers ikke ville finde sted i stratosfæren.

I takt med klimaforandringer forventer forskerne bag studiet, at der vil ske flere naturbrande, hvor røgen kan nå stratosfæren. De understreger samtidig, at røgen fra naturbrande formentlig ikke kan stoppe ozonlagets heling, men kun udsætte den.