FN: Investeringer i naturpleje skal firedobles mod 2050

Illustration: Wikipedia

Selvom verdens lande tilsammen har forpligtet sig til at naturgenoprette et samlet areal på næsten en milliard hektar, mangler det økonomiske grundlag for en effektiv afbødning af klimakrisen fortsat.

Sidste år kunne FN’s miljøorganisation konkludere, at op mod halvdelen af den globale BNP var afhængig af god naturtilstand. Den nye rapport har derfor forsøgt at kortlægge, i hvor høj grad naturgenopretningen bliver finansieret og af hvem.

De 848 milliarder kroner, der årligt bliver kanaliseret ind i bæredygtige naturprojekter, kommer primært fra statslige midler (86 %), mens investeringer fra private virksomheder udgør de sidste 14 %.

Rapporten konkluderer, at G20-landene investerede 786 milliarder kroner i naturplejeprojekter i 2020, hvilket svarer til 92 % af de samlede investeringer. G20-landendes samlede BNP udgør 80 % af det globale BNP. Størstedelen af investeringer går til projekter indenfor G20-landendes grænser, hvoraf cirka en tredjedel bruges på biodiversitets- og naturbeskyttelse, mens to tredjedele bruges på vand, miljøbeskyttelse, reducering af forurening, landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt.

Grønne regnemodeller

For at styrke finansieringen af projekter, der kan genoprette eller opretholde god, økologisk tilstand, udviklede FN en regnemodel, der kan integrere værdien fra naturen i mere traditionelle, økonomiske regnemodeller, så det økonomiske incitament for at investere i naturen fremstår tydeligere. Det såkaldte system of environmental economic accounting (SEEA) blev offentliggjort i endelig, officiel version i februar 2014, og en opgørelse fra 2020 viste, at 89 lande havde tilsluttet sig systemet.

Som opfølgning på FN’s udvikling af den grønne regnemodel har vi i Danmark også haft fokus på at få integreret værdien af naturen i styringen af statsøkonomien. ”Den grønne lommeregner” GrønReform bliver præsenteret i dag, hvor et af de centrale redskaber til at finansiere investeringer i naturen bliver en opdatering af afgift på CO2 og CO2-ækvivalenter.

Lommeregneren skal fra sommeren bruges i centraladministrationen til at planlægge klimapolitikken.

FN har desuden medfinansieret et konsulteringsprojekt, der kan hjælpe private virksomheder med at integrere grønne, økonomiske aspekter i forretningsplaner.

*Rettelse: I artiklens underrubrik er 'under 2 procent' blevet rettet til 'under 2 grader'. *

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...hvis målet om en global temperaturstigning på under 2 procent skal opnås

'under 2 procent'...af hvad?? ;)

Lommeregneren skal fra sommeren bruges i centraladministrationen til at planlægge klimapolitikken

= gyldne tider for onkel Dan!(?) :)

  • 2
  • 8

Herhjemme går regering i stik modsatte retning, ved at udlægge over 50% af statsskovene til urørt skov. Derved mister vi muligheden for co2 optag i træproduktionen og træ til det fremtidige byggeri.

  • 1
  • 18

'under 2 procent'...af hvad?? ;)

Ja, beskæmmende at man i et teknisk tidsskrift skal læse sådan noget sludder.

Enten er det to grader - eller også er det to procent af temperaturen i Kelvin - intet andet giver mening - - -

Men skræmmende så mange der ikke helt forstår det der med procent 😉

  • 9
  • 1

Herhjemme går regering i stik modsatte retning, ved at udlægge over 50% af statsskovene til urørt skov. Derved mister vi muligheden for co2 optag i træproduktionen og træ til det fremtidige byggeri.

Til gengæld skaber vi levesteder for et stort antal dyr og planter som ellers vil forsvinde, da produktionsskov og urørt skov er to meget forskellige ting. Se fx.

https://www.information.dk/indland/2019/11...

Samt for mere generel information (lidt ældre kilde):

https://naturbeskyttelse.dk/2015/05/12/for...

  • 11
  • 2

Til gengæld skaber vi levesteder for et stort antal dyr og planter som ellers vil forsvinde, da produktionsskov og urørt skov er to meget forskellige ting.

Med i købet øges risici for nedfaldende grene og træer. Ikke en skov for fritidsfolket og børn. Det er konsekvensen!

Tilvæksten falder og dermed optagelsen af CO2. Det er konsekvensen!

Mange planter og dyr er ikke forsvundet, bare ikke opdaget endnu. Største trussel er invasive arter, der stort set udraderer eller overtager levesteder.

Måske skulle man hellere abbonere på videnskablige artikler der beskæftiger sig med disse områder, som Forstvæsenet? Den ideologiske og politiserende del af interesseorganisationer og pressen er ikke særligt dybsindig.

  • 4
  • 20

Mange planter og dyr er ikke forsvundet, bare ikke opdaget endnu. Største trussel er invasive arter, der stort set udraderer eller overtager levesteder.

Nu er det jo ikke lige fordi du slynger om dig med kilder af videnskabelig karakter for dine påstande.

Senest har vi set i de videnskabelige undersøgelser du efterspørger, en reduktion på mere end 75 % af insektbiomassen igennem 27 år i beskyttede områder.

https://journals.plos.org/plosone/article?...

  • 15
  • 1

Senest har vi set i de videnskabelige undersøgelser du efterspørger, en reduktion på mere end 75 % af insektbiomassen igennem 27 år i beskyttede områder.

Interessant, specielt da der mht. til klima, kun ses på gennemsnitstemperatur. Der skrives jo netop at klimaændringer har meget stor indflydelse på poppulationer. Det kan man også læse i lærebøger om ecology (zoologisk økologi), ellers så stabile økosystemer bliver påvirket og specialiserede arter rammes kraftigt.

Skal klimaets påvirkning undersøges bør variationen i temperatur, nedbør og årstiderne inddrages. Gennemsnitsbetragtning er meget snævert.

Det vi så konkluderer er at plante træer i ørkenen, med viden om at træerne ikke vil overleve og der er ingen økosystemer der gavnes.

  • 2
  • 13

en reduktion på mere end 75 % af insektbiomassen igennem 27 år i beskyttede områder

javist - og sådan er der jo så meget:

I løbet af de sidste ti år er der opstået en fortælling i medierne. Vi står over for det store ragnarok, naturens holocaust. Halvdelen af alle Jordens organismer vil uddø i løbet af de næste 100 år. Denne fortælling er nu mainstream og et trumfkort i miljødebatten: Stiller man sig op og siger, at den sjette masseudryddelse af Jordens organismer er i fuld gang, og at det er menneskets handlinger, der er årsagen, så signalerer man eftertanke, og at man er progressiv. Det problematiske er blot, at denne apokalyptiske fortælling bygger på uunderbyggede forestillinger, og ingen aner tilsyneladende, hvor forestillingerne stammer fra...

https://www.weekendavisen.dk/2019-28/samfu...

  • 3
  • 13

Det er muligt at bestanden af insekter er faldet generelt. Det er dog nok ikke i statsskovene det er sket. I det hele taget er biodiversiteten steget i statsskovene gennem de sidste 20 år. I øvrigt viser tyske undersøgelser at urørt skov udover at øge co2 udledningen også har mindre biodiversitet.

  • 3
  • 14

Senest har vi set i de videnskabelige undersøgelser du efterspørger, en reduktion på mere end 75 % af insektbiomassen igennem 27 år i beskyttede områder.

Vist ikke kun i beskyttede områder.

Da jeg var ung i 70'erne var der stort behov for sprinklervæske og vinduesviskere, for at holde forruden fri for splattede insekter. Også svamp og skraber på servicestationer blev flittig brugt.

Det sker vist sjældent/aldrig nu?

  • 10
  • 3

Da jeg var ung i 70'erne var der stort behov for sprinklervæske og vinduesviskere, for at holde forruden fri for splattede insekter. Også svamp og skraber på servicestationer blev flittig brugt.

Lidt kan jeg også huske. De blev mest brugt af nød, for ofte var der sand og støv i vandet. I dag er der flere bilvaske end dengang.

Bilerne var ikke så strømlinede som idag.

Men skal vi ikke være enige om at en undersøgelse bygger på fangst i net og ikke hvor mange der kan skrabes af ruden?

Skal man måle på et økosystem, er det nødvendigt af se på alle fødekæderne. Vigtigst er predatorene.

  • 3
  • 11

I øvrigt viser tyske undersøgelser at urørt skov udover at øge co2 udledningen også har mindre biodiversitet.

Hvis det var rigtigt ville det da godtnok være noget af et miljømæssigt mirakel hvis monokultur skulle resultere i større biodiversitet. Produktionsskove består typisk af en eller få trætyper - alle sunde og raske, lige store og samme alder og de byder derfor stort set ikke på rede-, gemme- eller levesteder for fx. insekter, fugle, flagermus etc., ligesom der er meget lidt at leve af. Groft sagt så resultere de fleste tiltag som giver godt tømmer i dårlige levesteder for dyr og planter. Se fx https://www.youtube.com/watch?v=2j9FotuJOL... for et godt eksempel på hvad urørt skov med en natulig blanding af unge, gamle, raske, skadede, væltede, syge og døde træer giver af biodiversitet (Tonen i videoen er noget "pædagigisk" men det ændre ikke på budskabet: at forskellen på urørt skov og produktionsskov er slående - han giver lidt tal der illustrere dette klart sidst i videoen).

  • 9
  • 2

Dine evindelige forsøg på at tale imod, hvad dels videnskaben og dels alle folks observationer viser, gør imho ikke rigtigt noget godt for din troværdighed.

Og når man så kombinerer det med din - til tider - maniske propaganda for landbrugets ret til at mishandle vores natur, virker din sag alt mere søgt - og din indsats har formentlig den stik modsatte effekt af, hvad du ønsker - sorry

  • 9
  • 4

Kære Flemming Rasmussen. Siden hvornår er det utroværdigt at bede om at de der lægger link til artikler om at læse disse? Hvordan kan det være propaganda for noget at være fagkritisk overfor de artikler der henvises til? Jeg bruger en del tid på at læse og spørger ind til hvad der vitterligt er skrevet i disse artikler der er linket til.

Sorry at du ikke ønsker kritik.

  • 2
  • 9

Men skal vi ikke være enige om at en undersøgelse bygger på fangst i net og ikke hvor mange der kan skrabes af ruden?

Både og!

"Nyder du, at du kan køre i bil i sommernatten uden  at få forruden klistret til med smadrede insekter, som det var tilfældet for år tilbage? Det skal du ikke glæde dig over, det er et symptom på, at insekterne i den danske natur har det rigtig skidt - bestandene er tilsyneladende i frit fald"

https://www.dofsydvest.dk/arkiv/diverse/hv...

  • 4
  • 2

Både og!

Så er min observation når jeg går over markerne også brugbar. Jeg lægger mærke til hvordan planternes tilstand er, skadedyr(ofte insekter) samt observerer nyttedyr(ofte andre insekter).

Jeg oplever de seneste år at forekomst af guldsmed(dragonfly) er tidligere og trives i længere tid. Svirrefluer forekommer også tidligere.

Skyldes det mon ikke en ændring?

Måske kører jeg ikke så mange km i bil, så jeg ser sjældent insektrester, men jeg vasker også bilen hyppigt da min kat har det med at lægge sig på biltaget og efterlader spor af kattepoter undervejs derop.

  • 1
  • 8

Sorry at du ikke ønsker kritik

Det handler på ingen måde om, hvorvidt jeg kan tåle kritik eller ej Jan.

Det handler om, at du med din ekstremt ensidige promovering af landbrugets ret til uhæmmet at forgifte vores natur - her med en tåbelig benægtelse af det faktum, at vores insektbestand er hårdt presset (har du læst Jonn’s links) - skaber et billede en manglende troværdighed, der i virkeligheden skader din sag.

Alle “ved” jo nu, at hvis det er et indlæg fra dig, er det i den grad farvet/usandt, så selv hvis der skulle komme et sagligt indlæg fra dig, ville det blot “gå tabt”

  • 5
  • 3

Det handler om, at du med din ekstremt ensidige promovering af landbrugets ret til uhæmmet at forgifte vores natur - her med en tåbelig benægtelse af det faktum, at vores insektbestand er hårdt presset (har du læst Jonn’s links) - skaber et billede en manglende troværdighed, der i virkeligheden skader din sag.

For det første har jeg ikke ensiddigt promoveret noget som helst. Ej heller benægter jeg fakta. Jeg spørger ind til en dybere faglig indsigt, vi ikke finder hos interesseorganisationer, ufaglig overfladisk presse.

Øjensynligt tilskrives jeg holdninger jeg ikke har ytret mig om, eller hvad min sag end måtte være.

For John link omhandlende SR388 fra DCE, fra side 6: "På baggrund af denne gennemgang af de levevilkår, der er vigtige for insekter, diskuteres de eksterne faktorer, der kan påvirke insekterne.

Disse påvirkningsfaktorer omfatter: Habitatødelæggelse og fragmentering, forurening (sprøjtemidler, organisk stof, kvælstof/fosfor, veterinære lægemidler og lysforurening), invasive arter, klimaforandringer og forvaltning af levesteder."

  • 1
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten