Selvom verdens lande tilsammen har forpligtet sig til at naturgenoprette et samlet areal på næsten en milliard hektar, mangler det økonomiske grundlag for en effektiv afbødning af klimakrisen fortsat.
Sidste år kunne FN’s miljøorganisation konkludere, at op mod halvdelen af den globale BNP var afhængig af god naturtilstand. Den nye rapport har derfor forsøgt at kortlægge, i hvor høj grad naturgenopretningen bliver finansieret og af hvem.
De 848 milliarder kroner, der årligt bliver kanaliseret ind i bæredygtige naturprojekter, kommer primært fra statslige midler (86 %), mens investeringer fra private virksomheder udgør de sidste 14 %.
Rapporten konkluderer, at G20-landene investerede 786 milliarder kroner i naturplejeprojekter i 2020, hvilket svarer til 92 % af de samlede investeringer. G20-landendes samlede BNP udgør 80 % af det globale BNP. Størstedelen af investeringer går til projekter indenfor G20-landendes grænser, hvoraf cirka en tredjedel bruges på biodiversitets- og naturbeskyttelse, mens to tredjedele bruges på vand, miljøbeskyttelse, reducering af forurening, landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt.
For at styrke finansieringen af projekter, der kan genoprette eller opretholde god, økologisk tilstand, udviklede FN en regnemodel, der kan integrere værdien fra naturen i mere traditionelle, økonomiske regnemodeller, så det økonomiske incitament for at investere i naturen fremstår tydeligere. Det såkaldte system of environmental economic accounting (SEEA) blev offentliggjort i endelig, officiel version i februar 2014, og en opgørelse fra 2020 viste, at 89 lande havde tilsluttet sig systemet.
Som opfølgning på FN’s udvikling af den grønne regnemodel har vi i Danmark også haft fokus på at få integreret værdien af naturen i styringen af statsøkonomien. ”Den grønne lommeregner” GrønReform bliver præsenteret i dag, hvor et af de centrale redskaber til at finansiere investeringer i naturen bliver en opdatering af afgift på CO2 og CO2-ækvivalenter.
Lommeregneren skal fra sommeren bruges i centraladministrationen til at planlægge klimapolitikken.
FN har desuden medfinansieret et konsulteringsprojekt, der kan hjælpe private virksomheder med at integrere grønne, økonomiske aspekter i forretningsplaner.
*Rettelse: I artiklens underrubrik er 'under 2 procent' blevet rettet til 'under 2 grader'. *
