Selv om coronakrisen medførte et midlertidigt fald i nye udledninger, ramte mængden af drivshusgasser i atmosfæren sidste år endnu engang et rekordhøjt niveau med en årlig stigning, som ligger over gennemsnittet for 2011-2020. Og det kommer til at fortsætte i 2021.
Sådan lyder den nedslående melding fra FN's Meteorologiske Organisation, WMO, efter udgivelsen af deres nyeste udgave af den årlige analyse 'Greenhouse Gas Bulletin'.
Atmosfærens CO2-koncentrationer nåede i 2020 op på 413,2 ppm (parts per million) og ligger dermed 49 procent højere end det præindustrielle niveau. Den potente drivhusgas metan (CH4) ligger hele 162 procent højere, mens lattergas (N2O) ligger på 23 procent over niveauerne i 1750, hvor menneskelige aktiviteter begyndte at forstyrre de naturlige drivhusgas-koncentrationer i Jordens atmosfære.
Den nye analyse viser, at klimakrisen fortsætter med at blive et stadig mere presserende problem og sender et »skarpt videnskabeligt budskab« til de nationer og beslutningstagere, som sidder med om forhandlingsbordet til det kommende klimatopmøde COP26 i Glasgow, lyder det fra WMO's formand, Petteri Taalas, i en pressemeddelelse.
»Med den nuværende hastighed på stigningen i drivshusgaskoncentrationer vil vi se en temperaturstigning i slutningen af dette århundrede på langt over Parisaftalens mål på 1,5 til 2 grader celsius over det præindustrielle niveau. Vi er langt fra på sporet,« siger han.
Mængden af CO2 i atmosfæren, der ifølge WMO står for omkring 66 procent af den opvarmende effekt og hovedsageligt stammer fra fossil forbrænding og cementproduktion, er på få år steget markant, pointerer han.
Læs også: Energiagentur: Næsten alle cementfabrikker skal indfange CO2
Mindre effektive CO2-dræn
I 2015 ramte CO2 i atmosfæren en milepæl på 400 ppm, og kun fem år senere steg den altså til over 413 ppm. Dette kalder Petteri Taalas for »mere end bare en kemisk formular og tal på en graf«, der »har store negative konsekvenser for vores daglige liv og trivsel, for vores planets tilstand og for vores børns og børnebørns fremtid«.
»CO2 forbliver i atmosfæren i århundreder og i havene endnu længere. Sidste gang, Jorden oplevede lignende CO2-koncentrationer, var for 3-5 millioner år siden, da temperaturen var 2-3 grader celsius varmere og havniveauet var 10-20 meter højere end i dag. Men der var ikke 7,8 milliarder mennesker dengang,« lyder det fra WMO-formanden, der opfordrer til, at vi »genbesøger vores industri, energi- og transportsystemer og hele måden, som vi lever på«.
»De nødvendige ændringer er økonomisk overkommelige og teknisk mulige. Der er ingen tid at miste.«
Så længe udledningen af drivhusgasser fortsætter, vil den globale temperatur også fortsætte med at stige. Derudover betyder stigende drivshusgaskoncentrationer mere ekstremt vejr i form af blandt andet ekstremt nedbør, at isen smelter, stigende havniveau og forsuring af verdenshavene sammen med vidtrækkende socioøkonomiske konsekvenser, advarer WMO.
Læs også: Rapport: Her er de fremtidige klimascenarier
Omtrent halvdelen af den menneskeskabte udledning af CO2 forbliver i atmosfæren, mens den anden halvdel optages af verdenshavene og landøkosystemer, og WMO's nye analyse peger på, at disse i fremtiden kan blive mindre effektive som 'dræn', der absorberer CO2 og dermed fungerer som en stødpude mod stigende temperaturer.
Klimaforandringer og konsekvenserne heraf såsom hyppigere tørke samt flere og mere intensive naturbrande kan reducere landøkosystemers CO2-optag. Havenes optag kan også blive nedsat på grund af højere overfladetemperaturer, forsuring af verdenshavene og svækket havcirkulation forårsaget af smeltende havis, fremgår det af pressemeddelelsen fra WMO.
