Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

FN advarer: Vores »ødelæggende« livsstil betyder stadigt flere smitsommme sygdomme

Menneskehedens levevis gør, at vi i fremtiden kommer til at opleve flere udbrud med sygdomme, der smitte os fra dyr, - også kaldet zoonoser. Med mindre vi begynder at sætte aktivt ind for forhindre det, advarer en ny rapport fra FNs miljøorgan, United Nations Environmental Programme (Unep).

»Videnskaben ved, at hvis vi fortsætter med at udnytte vilde dyr og ødelægge økosystemer, kan vi forvente en vedvarende strøm af lignende sygdomme, som hopper fra dyr til mennesker, de kommende år,« siger Inger Andersen, der er direktør for Unep.

Covid-19 pandemien er således udtryk for en tendens, der er stigende - og som i høj grad også rammer de mest sårbare befolkninger. Ébola, Sars, MERS, West Nile-feber og Rift Valley-feber er eksempler på andre zoonoser, som skyldes, at virus er givet videre til et menneske fra et dyr. Ifølge Unep opstod Covid-19 med stor sandsynlighed i flagermus.

»Pandemier rammer både liv og økonomi, og som vi har set i de sidste måneder, er det de fattigste og mest sårbare, der bliver hårdest ramt. For at forhindre fremtidige udbrud skal vi blive meget mere bevidste om at beskytte vores naturlige miljø.«

Unep identificerer syv tendenser, der er med til at fremme stadigt flere zoonotiske sygdomme, herunder øget efterspørgsel efter animalsk protein; stadigt mere intensiv og ikke-bæredygtigt landbrug samt øget anvendelse og udnyttelse af vilde dyr, og endelig klimakrisen.

Rapporten konstaterer, at især Afrika, som har oplevet en række zoonotiske epidemier, herunder ebolaudbrud, kan være stedet, hvor man finder frem til løsninger til at dæmpe fremtidige udbrud.

Rapporten angiver ti skridt, som regeringer kan tage for at forhindre fremtidige zoonotiske udbrud:

  • Investering i sygdomsbekæmpende tværfaglighed
  • Øget forskning i zoonotiske sygdomme
  • Bedre cost-benefit-analyser af indgreb, bl.a. til også at omfatte fuld samfundsøkonomisk konsekvens af sygdom
  • Mere oplysning om zoonotiske sygdomme
  • Styrkelse af beredskab, herunder overvågning og regulering af zoonotiske sygdomme
  • Sikre incitament til bæredygtige jordbrug og udvikling af alternativ fødevareforsyning, der ikke ødelægger levesteder og biodiversitet
  • Forbedring af biosikkerhed og kontrol, identificering af vigtige drivkræfter for nye sygdomme inden for dyrehold og tilskyndelse til bevist forvaltning og bekæmpelse af zoonotiske sygdomme
  • Støtte til landskabsudvikling og havmiljøer, der muliggør bæredygtig sameksistens af landbrug og dyreliv
  • Oprustning af sundhedskapaciteten i alle lande; og
  • Operationalisering af One Health-metoden inden for arealanvendelse og bæredygtig planlægning, implementering og overvågning mm.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Underligt nok indgår befolkningstilvæksten ikke i rækken af udfordringerne, da den ellers er den direkte årsag til det pres der er på naturen. For 20 år siden var det en af de største udfordringer verden stod over for....nu ignoreres den.

  • 15
  • 4

Er der dokumentation for, at der er flere sygdomme i dag end for 20 år og 50 år siden?

Er der flere procent af befolkningen som dør i dag, end for 20 år og 50 år siden?

Er løsningen på problemet befolkningstilvækst - vil der dø færre i procent af sygdomme, hvis der er flere mennesker på jorden?

  • 4
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten